Maria i Skriften

Hvad fortæller Bibelen om Maria fra Nazareth, Jesus Kristi Moder? Og hvad er lærdommen, som disse teksten ønsker at formidle til de troende?

Gennem mange år var der frygt for at tilbedelsen af Maria kunne bringe troen på Jesus Kristus, den eneste Mellemmand mellem Gud og menneskeheden, i fare . Men Maria har sin plads i kirkens tro, for dogmatiske kendsgerninger om Maria hviler på et meget solid bibelsk grundlag.

For det første nævner Den Hellige Skrift Maria (Miryam på hebræisk), valgt af Gud til at blive Hans Søns Moder.

Skrifterne siger disse ord; “Elisabeth, som udtalte disse ord, var inspireret af Helligånden; skriv: ”Velsignet er Du blandt kvinder, og velsignet er Dit Livs Frugt! Hvorfor skulle Jeg æres med et besøg af Min Herres Moder?”¹ (Budskab fra 10. februar 1988).

Ved Bebudelsen erklærer Maria sit troens ja i det øjeblik, hvor Guds løfte er indfriet. Det Nye Testamentes vidnesbyrd om Maria er dog ikke kun begrænset til fortællingerne om Jesu barndom i Matthæus og Lukas Evangelierne. Vi møder også Maria i de tidlige stadier af Jesu mission på Jorden.². Hun er også med på Vejen mod Korset. Hun forbliver trofast mod det ja, hun gav i begyndelsen, fuld af tro, og hun står sammen med “den discipel som Jesus elskede“, ved foden af Korset.³. Hun er “sorgernes Moder“. Endelig møder vi hende igen i den tidlige menighed i Jerusalem i bøn for Helligåndens komme.⁴.

I denne fortælling indtager Maria en unik position i det øjeblik, det guddommelige løfte er fuldt indfriet. Hun befinder sig i “tidens fylde“, da Gud sender Sin Søn, “kvindefødt“⁵. Hun er den, som hendes kusines Elisabeths ord: “Salig er hun, som troede” angår.⁶. Derfor er hun ved bebudelsen af jesu fødsel kaldt på med de samme ord, som Det Gamle Testaemente tiltaler Israel, “Zions Datter“: “Fryd dig“⁷. Dette “Råb af fryd, Zions datter! bryd ud i jubel, Israel! Glæd dig og fryd dig af hele dit hjerte, Jerusalems datter!”⁸. Maria er derfor Zions Datter, den der repræsenterer Israel, når hendes håb bliver indfriet.

Maria synger selv om indfrielsen af løftet fra Det Gamle Testamente i Det Nye Testamente i den hymne, vi kalder Magnifikat.⁹. Denne tekst er fuld af hentydninger til Det Gamle Testamente og indikerer samtidig, at Maria forudser Evangeliet i Det Nye Testamente, særligt Bjergprædikenen, der forkynder saligprisningerne af de små, de sørgende og de forfulgte. Maria er derfor forbilledet for og prototypen på den kristne tro. Hun bærer og mediterer i sit hjerte over det, som hun har set og hørt fra Gud¹⁰.

Dette er hvad de ortodokse, katolikkerne og protestanterne er fælles om at bekende om Maria.Maria hører også til i evangeliet” siger den protestantiske Katekismus for voksne. “Maria er således prototypen på mennesker, der åbner sig for Gud og lader sig fylde af Gud, prototypen på de troendes fællesskab, på Kirken”.

Maria, den nye Eva, der “ved sin lydighed er blevet årsagen til frelse for sig selv og for hele menneskeheden“. “Således blev knuden fra Evas ulydighed løst ved Marias lydighed“.¹¹. Således blev knuden fra Evas ulydighed løst ved Marias lydighed. Disse påstande modsiger på ingen måde det faktum, at Jesus Kristus er den eneste frelser af hele menneskeheden. Maria er blot Herrens ydmyge tjenerinde. Hun er, som alle os andre, udfriet af Jesus Kristus. Men ved udfrielsen ønsker Gud af høre et utvungent udtalt ja fra Sin skabning. Marias befaling, Marias “ja”: “Se jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!“¹², udtrykker på en forbilledlig måde, at Gud ønsker at indgå en pagt med mennesket, at gå i dialog med dem og at give dem mulighed for at leve som Hans venner i fortrolighed med Ham.

Marias titler

Herren pryder Selv Sin Moder med mange ærefulde titler i budskaberne. Her er mange af dem:

Hellige Guds Moder, (10.2.88 ; 10.5.88 ; 3.12.88 ; 5.10.92 ; 27.1.96 ; 25.3 ; 3.4.96 ; 9.4.96)
Velsignede Jomfru over alle jomfruer, (3.4.96)
Hellige Coredemptrix, (11.11.93 ; 25.3.96)
Herrens Moder, (10.1.90)
Ordets Moder, der blev kød, (10.2.88 ; 22.4.90)
Kristi Moder, (6.9.86 ; 9.11.86 ; 29.4.87)
Frelserens Moder, (31.1.90)
Nådegavernes Moder, (25.3.96)
Elskede Guds Moder, (10.2.88)
Moder æret af Gud, (8.10.97 ; 25.1.88 ; 19.3.88)
Bed for os, ærværdige Moder, (22.12.87)
Bed for os, ærefrygtige Moder, (22.12.87)
Moderen der går forud for Herrens komme, (10.10.90)
Moderen der undfangede vor Frelser, (13.12.92)
Moderen der undfangede Gud, (14.8.89)
Den Sande Vins Moder, (4.4.97)
Guddommelige Kærligheds Moder, (4.4.97)
Moderen som vor Gud fik føde fra, (10.2.88)
Moderen hvis arme bar Sønnen igennem ørkenen, (27.1.96)
Moder uadskillelig fra Gud, (26.1.88)
Den uforlignelige Frelses Moder, (25.3.96 ; 4.4.97)
Vor Frelsers Moder (15.8.88 ; 26.9.88 ; 31.1.90 ; 10.10.90)
Hele menneskehedens Moder, (26.9.88 ; 21.11.88 ; 24.11.91 ; 9.9.92 ; 5.10.92)
Sorgernes Moder, (8.1.87 ; 6.8.88 ; 14.11.91)
Moder nær til alle dem, der kalder på Dig, (25.3.96)
Moder af den stedsevarende hjælp, (1.5.92 ; 15.4.96)
Det Uplettede Hjertes Moder, (25.1.88 ; 30.1.88)
Disciplenes Modes, (25.3.96 ; 4.4.97)
Profeternes Moder, (4.4.97)
Nådegavernes Moder, (25.3.96 ; 4.4.97)
Triumfens Moder, (25.3.96 ; 4.4.97)
Moder til ubegrænset nåde, (25.3.96)
Vor Moder (Notre Mère)9.11.86 ; 15.12.86 ; 2.19.87 ; 7.9.87 ; 23.9.87 ; 24.9.87 ; 8.10.87 ; 4.12.87 ; 12.12.87 ; 26.12.87 ; 6.1.88 ; 25.1.88 ; 26.1.88 ; 31.1.88 ; 10.2.88 ; 3.6.88 ; 7.6.88 ; 9.8.88 ; 15.8.88 ; 19.8.88 ; 26.9.88 ; 5.10.88 ; 21.11.88 ; 7.12.88; 22.1.89 ; 3.3.89 ; 26.3.89 ; 13.8.89 ; 13.9.89 ; 10.3.90 ; 15.5.90 ; 31.1.91 ; 7.2.91 ; 8.4.91 ; 13.6.91 ; 18.6.91 ; 2.8.91 ; 4.8.91 ; 10.8.91 ; 12.8.91 ; 15.9.91 ; 5.10.91 ; 17.10.91 ; 13.11.91 ; 3.3.92 ; 4.3.92 ; 20.4.92 ; 1.5.92 ; 5.5.92 ; 15.5.92; 10.6.92 ; 2.7.92 ; 7.7.92 ; 10.7.92 ; 20.7.92 ; 9.9.92 ; 14.9.92 ; 8.10.92 ; 1.11.92 ; 13.12.92 ; 22.2.93 ; 26.4.93 ; 25.5.93 ; 3.6.93 ; 6.12.93 ; 19.4.94 ; 19.1.95 ; 13.10.95 ; 10.11.95 ; 25.3.96 ; 3.4.96 ; 9.4.96 ; 26.1.97 ; 4.4.97 ; 12.4.97 ; 26.1.98 ; 9.4.98
XX Vor Moder (Notre Maman), (15.8.88)
Vor Lærer, (8.6.90)
Jomfruelige bryst fuldt af nåde og sandhed, (25.3.96)
Den allerhelligste af Helgener, (25.3.96)
Uplettede undfangelse, (25.3.96)
Den skønneste blandt kvinder, (5.10.92 ; 11.11.93)
Kvinden så højt æret af Gud, (27.1.96)
Kvinden der indeholdt dyderne i deres allersjældneste substans, (5.10.92)
En kvinde så smuk som himlen, (11.11.93)
Kvinden fuldt klædt i dyder , (25.3.96)
En kvinde, enstående i Sin Fuldkommenhed, (5.10.92 ; 11.11.93)
Kvinden prist salig af alle generationer, (27.1.96)
Kvinden, hvis Skaber af himlen og Jorden er henrevet over hendes pragt , (25.3.96)
Kvinden der holder dæmonerne paralyseret i frygt (25.3.96)
Kvinden med nådegaver, som stråler ud af hendes hænder, (25.3.96)
Kvinden Gud har sat over alle ting, (25.3.96)
Kvinden strålende som Guds Herlighed, (11.11.93)
Kvinden fra Apokalypsen, (9.9.92)
Kvinden klædt i Solen, (11.11.93 ; 27.1.96 ; 25.3.96)
Kvinden smykket med Helligånden, (27.1.96)
Solen der oplyser himlenes forfærdelige mørke, (25.3.96)
Stort tegn på himlen, (25.3.96)
Stort tegn der oplyser himlenes forfærdelige mørke, (25.3.96)
Søjle af blussende ild om natten for at vejlede vores skridt, (25.3.96)
Brændende varme af guddommelig kærlighed, (25.3.96)
Den allersmukkeste kærlighed, (25.3.96)
Uophørlig bøn, (25.3.96)
Uophørlig tilbedelse af Gud, (25.3.96)
Udbedrende røgelse, (25.3.96)
Vor Trøsters trøster, (11.11.93)
Vores Frelsers Medfrelser, (11.11.93)
Ren udstrømning af Guds Herlighed, (25.3.96)
Salmedigterens lifligste Sang, (11.11.93)
Guds nye sang, (25.3.96)
Guds harpe, (25.3.96)
Guds højborg, (25.3.96)
Guds by, (3.4.96)
Guds ærefrygtindgydende skat, (25.3.96)
Faderens mesterværk, (11.11.93 ; 25.3.96)
Jahves enestående mesterværk, (25.3.96)
Guds Hjertes Fryd, (3.4.96)
Guds Sjæls Fryd, (11.11.93)
Paradis for Gud, (25.3.96)
Billedet på Guds Godhed, (25.3.96)
Nåde i Nåden, (11.11.93)
Genskær af Guds Evige Lys, (11.11.93)
Trone for kongernes Konge, (25.3.96)
Trone for Visdommen, (25.2.98)
Trone for Gud, (25.3.96 ; 4.4.97)
Den Allerhelligste Treenigheds Himmelske Trone, (4.4.97)
Guds strålende tabernakel, (25.3.96)
Årsagen til Guds Glæde, (11.11.93)
Guds Ære og Stolthed, (11.11.93)
Dydige Jomfruelige Hjerte, (25.3.96 ; 4.4.97)
Kongelige Hjerte som altid er fyldt af taknemmelighed og godhed, (4.4.97)
Velsignede Hjerte over alle velsignede hjerter, (25.3.96)
Lysende Hjerte, (25.3.96)
Hjerte så lyst som dagen, (25.3.96)
Hjerte brændende med ubegrænset kærlighed, (25.3.96)
Uforlignelige hjerte, (25.3.96)
Allerhelligste af de hellige hjerter, (25.3.96)
Hjertet der bar vores Konge, (25.3.96)
Hjertet der delte alt indtil Korsfæstelsen, (25.3.96)
Hjertet der til slut vil sejre sammen med Guds Hjerte, (25.3.96)
Hjertet der er forenet med Guds Hjerte i ét Hjerte, (25.3.96)
Guds Hjertes Hjerte, (25.3.96)
Det fuldkomne billede af Det Hellige Hjerte, (25.3.96)
Det sande Lys’ Kar, (11.11.93)
Guds Herligheds Kar, (11.11.93)
Kar for Ordet, der blev kød, (11.11.93)
Den ny Eva, (25.3.96)
Vingårdens Sande Vinstok, (25.3.96)
Indhegnede have, (5.10.92 ; 25.3.96)
Forseglede uudtømmelige kilde, (5.10.92 ; 25.3.96)
Kildevæld der gør haven frugtbar, (25.3.96)
Pagtens Ark, (10.10.90)
Forbindelsespagten til Guds Guddommelige Gerninger, (4.5.88)
Pagtens Ark på Guds Ord, (26.12.87)
Porten til Himlen, (10.10.90 ; 11.11.93)
En vidt åben dør til Himlen, (25.3.96)
Stien der fører alle til Gud, (25.3.96)
Morgenstjerne, (11.11.93)
En Trøster for os i vores sorger, (25.3.96)
Vor Fortaler, (27.7.92)
Vor Forsvarer, (1.11.92)
Vort Skjold, (29.1.88)
Vores Forsvar, (2.8.91 ; 21.7.92)
Formidler af alle nådegaver, (4.4.97)
Guds Herligheds Krone, (25.3.96)
Helligåndens Brud, (11.11.93 ; 25.3.96 ; 4.4.97)
Dronning kronet med Guds Hånd, (23.3.88)
Dronning kronet i nærvær af hele det himmelske hof, (25.3.96)
Dronningen som bærer en krone af tolv stjerner, (8.10.87 ; 11.11.93)
Himlens Dronning, (8.10.87 ; 12.12 ; 22.12.87 ; 10.2.88 ; 23.3.88 ; 10.5.88 ; 3.12.88 ; 12.6.89 ; 10.10.90 ; 13.10.91 ; 17.10.91 ; 11.11.93 ; 25.3.96 ; 3.4.96)
Dronning æret af Gud, (8.10.87)
Dronning altid i nærheden af den Allerhøjestes Trone, (25.3.96)
Skabningernes Dronning, (25.3.96)
Englenes Dronning, (25.3.96)
** Jordens Dronning, (25.3.96)
Fredens Dronning, (10/10/90 ; 3.11.90)

Hvorfor Rosenkransen

Et af de stærkeste midler til at besejre det onde og formindske dets virkninger i verden af i dag, er at bede Rosenkransen. Denne traditionelle kirkebøn er længe blevet prist som “den kæde, der vil binde Satan”, og som “våbnet til disse Sidste Tider.”Mange helgener har bedt Rosenkransen, særlig Den Hellige Padre Pio, der bad alle, som ønskede, at han bad for dem, om at,”Elske Madonna’en; bede Rosenkransen”Den Hellige Padre Pios brødre kunne berette, at han bad Rosenkransen uafbrudt og betragtede den som den korte vej til hellighed. Vor Frue af Fatima sagde, “Bed Rosenkransen hver dag for at få fred i verden og en ende på krigen.” Den salige Pave Pius X bad Rosenkransen hver dag, som også hans efterfølger Pave Johannes Paul den Store, som kunne sige, “Vil du høre en `hemmelighed´? Det er meget enkelt og faktisk ikke nogen hemmelighed: Bed, bed meget. Bed Rosenkransen hver dag.”

I Sandt Liv i Gud budskaberne åbenbarer Jesus, at “ved udholdenhed,¹ svækkes djævelen; det onde bliver formindsket; lær den Hellige Rosenkrans, forskøn Min Kirke… kærligheden vil tiltage, og det onde vil aftage” (2. juni 1988); “Hold aldrig op med at bede jeres Rosenkrans; kom med glæde for at bede Rosenkransen; den rige vil ikke svare, men den fattige kommer til Mig med sin Rosenkrans, og i hans fattigdom vil Jeg lytte til ham, mens han beder denne enkle bøn; for alt, hvad der er fattigt og simpelt, er dødeligt for Satan, som er Forfængeligheden Selv; dette er en af de vigtigste grunde til, at Satan hader Rosenkransen” (18. marts 1991); “Glæd Mig ved at bede den Hellige Rosenkrans; føl Mysterierne, se dem gennem din Hellige Moders Øjne; disse Mysterier som din tidsalder forsøger at rationalisere; datter, de har stadig ikke forstået, at Jeg ønsker dem som børn, uskyldige, med en barnlig tro” (4. juni 1988).

Når vi beder Rosenkransen inviteres vi af Gud og Maria til at gøre det i erindring af og indoptagelse af begivenhederne, vi mediterer og kontemplerer over. Jesus lærer os, hvordan vi kan gøre det:

“Løft din sjæl til Mig ved at formindske dine ydre tanker, genvind din fatning og føl Mit Nærvær; lad din sjæl løfte sig fra meditation til kontemplation; nå Mig, din Gud, i stilhed; kom til Mig i kontemplativ tilbedelse; ser du? bed rosenkransen nu… Jeg lytter til dig sammen med Min Moder… pas på ikke at tabe koncentrationen…” (4. december 1989).

Rev. J.L. Iannuzzi, S.T.L., S.Th.D.

Hvis vi søger i budskaberne efter sætningen, “Bed Rosenkransen”, får vi ti forekomster. Ni af disse ti er opfordringer eller invitationer fra Himlen. Den internationale Sandt Liv i Gud vejledning for bedegrupper indeholder både den katolske og den ortodokse Rosenkrans. Mange har ingen problemer med den ortodokse bøn (“Jesu Hjerte bønnen”) mens andre stadig stiller spørgsmålstegn ved den fem dekader lange Rosenkrans, enten fordi de finder den vanskelig, eller fordi den er “for katolsk” og ikke en del af deres tradition – alligevel beder Jesus og Hans Moder os om at bruge den.

Forskning viser, at den “katolske” rosenkrans var kendt af kristne i Vesten før reformationen. Det er altså en bøn fra før reformationen. Legenden fortæller, at den stammer fra Den Hellige Dominikus (grundlæggeren af Prædikantordenen eller Dominikanerne), men det er der ingen reelle beviser for. Rosenkransen, som vi kender den i dag, stammer fra det 17. århundrede, men den er en videreudvikling af Vita Christi (Kristi liv) meditationerne, som mindst går tilbage til det 12. århundrede og Vor Frue Psalter (som blev udgivet af en dominikaner i 1483). Det er værd at se nærmere på disse to bønner.

Det var en anden dominikaner, en cisterciensermunk, der samlede meditationen over Kristi liv med gentagelsen af Ave Maria i sæt á 50 bønner. Dette er dateret mellem 1409 og 1415 og er essensen af Rosenkransen som vi kender den i dag.

Et studie af tyske andagtsskrifter fra middelalderen (af Anne Winston) antyder, at i det 13. århundrede bestod “Marien Rosenkrantz” (rosenkransen) af recitationen af 50 “Aves” (ikke det komplette “Hil dig Maria”, som vi kender det i dag, selvom hensigten med den anden del er næsten den samme). For at holde styr på disse bønner blev der lavet en perlekæde (en “Zapel” eller kapel), som blev kendt som “Ave”- eller “Paternoster”-perlerne, fordi de blev brugt til at markere disse bønner. På samme tid begyndte man at recitere salmerne privat, som en erstatning for de traditionelle tidebønner. Det marianske psalter indeholdt vers som indledning til hver salme, der fortolkede dem i forhold til Kristus eller Hans Hellige Moder. Som tiden gik, forsvandt selve salmerne, og tilbage blev stroferne og så, i stedet for salmerne, ‘Paternosters’ eller ‘Ave Marias’.

Yderligere udvikling er forbundet med kartusianerne i Trèves. Adolf af Essen og en anden munk, Dominikus af Preussen, kombinerede recitationen af Ave’er med meditationer over Kristi og Jomfru Marias liv og inkluderede det, der blev kendt som “Jesus-klausulen”. Hil dig Maria blev en slags “Jesus-bøn” på grund af disse ekstra klausuler. Fra denne tid kan vi med sikkerhed sige, at Maria-rosenkransen var kristocentrisk.

I 1483 reducerede dominikanernes bog “Vor kære Frues Psalter” de 50 meditationspunkter til 15. Bortset fra de to sidste svarer disse til de 15 mysterier, vi kender i dag. En anden dominikaner, Alberto da Castello, skrev “Den strålende Jomfrus Rosenkrans” (1521). Han var den første, der brugte udtrykket “mysterier” om meditationspunkterne.

I løbet det sekstende århundrede blev Rosenkransen med de 15 mysterier, med the ‘Jesus Clauses’, den anerkendte form.

Et andet interessant punkt er, at den første del af Hil dig Maria findes i den østlige liturgi fra det femte århundrede. Maria-dyrkelsen er ikke en romersk-katolsk opfindelse. Den ortodokse verden er rig på både smukke bønner og storslåede ikoner, der relaterer til Guds Moder. Den tidlige kristne tradition efterlader os ikke i tvivl om, at det at bede til Maria er en normal del af det ortodokse kristne liv.

Selvom de fleste ikke længere bruger Jesus-klausulerne (det er der nogle rosenkransbøger, der gør), betyder det ikke, at Rosenkransen ikke er kristocentrisk. Vi behøver blot at henvise til moderne pavers skrifter, som Paul VI og den afdøde Johannes Paul II, for at se det. Rosenkransen inviterer os ind i evangeliets historie i selskab med Kristi Moder. Der kan ikke være nogen mere sikker guide. Som vi ved fra Sandt liv i Gud-budskaberne, ønsker Vor Herre, Jesus Kristus, at vi skal have den rette ærbødighed og kærlighed til Hans Moder. Hun siger så til gengæld: “Gør alt, hvad han siger til dig”.

(Se venligst bogen “Beads and Prayers: The Rosary in History and Devotion” af John D. Miller)

Fr. John Abberton (Længe leve hans minde)

Maria Vor Moder

“men Jeg siger dig igen, datter, at Min Moder også er jeres Moder, I er Hendes børn, det står skrevet i Mit Ord, og Jeg siger det igen til dem, som ikke er klar over det, Skriften siger, i Johannes’ Åbenbaring, at da Satan mislykkedes med sin forfølgelse af Min Moder, blev han rasende på Hende og gik bort for at føre krig mod resten af Hendes børn, det vil sige, alle dem, som holder Budene og bærer vidnesbyrd om Mig;” (8. oktober 1987)

“Min Sjæl lider utåleligt meget, ligesom din Hellige Moders Sjæl lider, når Vi ser, hvordan vore børn styrer lige imod Satans fælder” (6. januar 1988)

“Min Moders Uplettede Hjerte er forenet med Mit … Jeg ønsker af jer, at I nærmer jer Min Moder og ærer Hende, som Jeg ærer Hende; Jeg ønsker, at hvert knæ bøjes for at ære Hende; Jeg ønsker af jer, at I skal bede Rosenkransen og Hylde jeres Hellige Moder; Jeg ønsker, at I soner jeres synder og beder Hende lære jer hvordan;” (25. januar 1988)

“Vassula, Jeg er alles Moder” (26. januar 1988)

“Vassula, søg Mig nær ved Min Moder, din Hellige Moder; Vi er sammen” (31. januar 1988)

“Jeg, som er Gud, voksede i Min Moders Liv; Hun gav din Gud næring, skabning! Jeg fik føde fra Hende; Jeg, som er Ordet, elsker Hende og ærer Hende; Vassula, helt i begyndelsen gav Jeg dig en beskrivelse af Min Korsfæstelse; husker du, da Jeg sagde,” Mit blik faldt på Min Moder, Jeg så på Hende og Vore Hjerter talte: Jeg giver dig Mine elskede børn, de skal også være Dine børn, Du skal være deres Moder,” (10. februar 1988)

“Skrifterne lyver aldrig; Skrifterne siger disse ord, ”Min Herres Moder”; Elisabeth, som udtalte disse ord, var inspireret af Helligånden; skriv: ”Velsignet er Du blandt kvinder, og velsignet er Dit Livs Frugt! Hvorfor skulle Jeg æres med et besøg af Min Herres Moder?” Ordene, som Jeg sagde fra Korset, er meget dybere, end mange af jer synes at forstå; ær Min Moder som også er jeres Hellige Moder” (