Et af Sandt Liv i Guds vigtigste anliggender er enhed blandt de kristne kirker, et kald til omvendelse og forsoning, hvor “den sande Enhed er og vil være i hjerterne”. ““At de alle må være ét, ligesom du, Fader, i Mig og jeg i Dig , at de også må være i Os, for at verden skal tro, at Du har udsendt Mig.(Joh 17: 21)

Ortodokse! katolikker! protestanter! I tilhører alle Mig! I er alle Ét i Mine Øjne! Jeg gør ingen forskel… Min Vassula, tegn tre jernstænger med et hoved på toppen

disse repræsenterer de Romersk Katolske, de Ortodokse og Protestanterne; Jeg ønsker, at de bøjer sig og forener sig(27.oktober 1987 / 26. oktober 1989)

Én dato

En af de største forsyndelser mod enhed er at fejre Påsken på forskellige datoer. Opstandelsen er centrum for den kristne tro, uden den er der ingen kristendom. Alligevel fejrer de østlige og vestlige kirker næsten hvert år Påske på forskellige datoer. Nogle år fejrer de katolske, anglikanske og protestantiske kirker Påsken så langt som fem uger forskudt for deres ortodokse brødre og søstre, medens den andre år kan falde på samme dato.

“broder, skal Jeg igennem den smerte, Jeg har gennemgået år efter år, endnu en højtid? eller vil du give Mig hvile denne gang? skal Jeg endnu en højtid drikke af jeres splittelses Bæger? eller vil du lade Mit Legeme få hvile og for Min skyld forene Påskehøjtiden?”

ved at forene påskens datoer vil du lindre Min smerte, broder, og du vil fryde dig i Mig og Jeg i dig; og Jeg vil genoprette manges syn;(14. oktober 1991)

“sig til dem, der arbejder for enhed, at de skal se op mod himlene; ser de, hvor langt væk de er fra Jorden? så langt væk er deres hjerter fra hinanden; så langt borte er de fra hinanden; hvornår vil de alle gennem en enstemmig beslutning stemme for at fejre Påskehøjtiden på én fælles dato?” (21. december, 1992)

Flere budskaber om forening af Påskedatoerne: klik her

Forsoning

Herren gav Vassula et indre syn af tre jernstænger, som symboliserer de tre hovedretninger indenfor kirstendommen, katolikker, ortodokse og protestanter. Her kalder Han de tre ender til at mødes ved at bøje sig. Men for at mødes er de nødt til at bøje sig. Og at bøje sig betyder forsoning.

“Jeg behøver først og fremmest forsoning, og en sand metanoia, fra alle Kirker;”(18. maj 2013)

Herren er meget misfornøjet, når vi adskiller os fra eller ikke godtager hinanden. Når vi ikke forsoner os, viser det blot resten af verden, at kærligheden mangler mellem os, og at vi ikke ønsker at bøje os mod hinanden i ydmyghed for at høste enhedens frugt.

Alle må bøje sig i ydmyghed og kærlighed. Folk fra alle kirkeretninger burde være villige til at dø fra deres ego og rigiditet, og da vil vil Kristi nærvær gennem denne ydmygheds- og lydighedshandling mod sandheden lyse i dem.

“bøj! bøj jer for at være i stand til at forsone og forene jer, ydmyg jer selv for at blive forenet;”(21. juni 1988)

så længe I ikke i ydmyghed forsoner jer med hinanden og elsker hinanden, som Jeg elsker jer, vil jeres adskillelse bestå; (27. marts 1992)

Forsoning og enhed rækker langt videre end bare til kirken…
Herren kalder til enhed og forsoning blandt familie og venner, fordi al slags splittelse IKKE kommer fra Gud.

Som kristne må vi også respektere folks frihed og undgå anvendelse af uetiske midler for at opnå omvendelser. Tværreligiøse møder bør være ægte med det formål at fremme forståelse og respekt for hinandens religiøse traditioner samt at afstå fra at nedgøre dem. Sådan kommer vi også til forsoning og fred.

Alle religioner har en vigtig rolle at spille i at bevare fred og forsoning. For forsoningens frugt bringer fred, kærlighed og godtagelse af hinanden.

“kom alle I, som ikke har forsonet jer med Mig, kom, kom og Forson jer og modtag Min egen Fred;”(3. december 1988)

Ét Alter

Forening af Påskedatoerne er kun det første skridt som svar på vor Herres kald. Centrum for vor fulde enhed, Øst og Vest, katolikker, ortodokse og protestanter, er, når vi kan bryde brødet sammen og dele nadveren, kirkens liv.

“forén jer! saml jer! påkald Mit Navn sammen! indvi Mit Legeme og Mit Blod sammen!”(14. oktober 1991)

“enhed er, at I ikke laver skel imellem jer under Mit Hellige Navn, enhed er at dele den Hellige Nadver og tro på Mit virkelige Nærvær i den Hellige Eukaristi; enhed, Mit barn, er at give hinanden jeres rigdomme;”(13. april 1991)

“se, hvilken glæde Jeg vil få, når I vil samles omkring Ét Alter og omkring det samme Alter vil lovprise Mig; indrøm jeres fejl, angr jeres oprør, husk på Min Kærlighed til jer og elsk hinanden, som Jeg elsker jer;”(19. april 1988)

Der er mange mennesker verden over, der forsøger at udleve Sandt Liv i Gud budskaberne og praktisere enhed, sådan som Vor Herre kalder os til det. To måder, hvorpå dette kan opnås, er gennem Sandt Liv i Guds økumeniske pilgrimsrejser og bedegrupper.

Bedegrupper

Selvom der er utallige begunstninger for læsere ved at samles og bede sammen, er den primære mission og formål for en Sandt Liv i Gud bedegruppe at bede for enhed og forening af Påskedatoerne, eftersom dette er vor Herre Jesus Kristi store ønske. Vi kan være enhedens førstegrøde ved at forsamles og bede sammen med ét hjerte og én stemme.

Vassula gives mange forespørgsler på at bede for kristen enhed.

“kom nu, lad os bede sammen; en bøn til Faderen om Enhed” (20. maj 1987)

“så bed, Mine elskede, bed for denne Enhed som Jeg, Herren, er i fuld gang med at forberede”(19. juni 1989)

“i dag inviterer Jeg jer alle til at bede for Enhed; for at forene jer skal I elske, for at forene jer skal I være ydmyge og lydige”(Vor Hellige Moders Budskab fra 8. januar 1991 til bedegruppen den 19. januar 1991)

Det er Gud Selv, der kalder os til bedemøder for enhed, som Han sagde i et budskab henvendt til Belgien den 20. oktober 1991, hvor bønner fra vores hjerter i forening med Jesu Hjerte er fundamentet til at genopbygge Hans Kirke:

“Jeg har kaldt på dem, samlet dem her i dag for at bede sammen; Jeg ønsker Mine børn forenede; Jeg ønsker hele Min Kirke forenet; de, som holder fast på at forblive adskilte, har allerede adskilt Mit Hjerte fra deres; indse alvoren i jeres splittelse, hvor påtrængende Mit Kald er, og hvor vigtig Min anmodning er; Jeg behøver jeres hjerte for at forene jer og genopbygge Min Kirke, forenet til én, inde i jeres hjerte; alt, hvad Jeg beder om, er kærlighed for at bryde jeres splittelses barrierer; bed, I, som har givet Mig jeres hjerte, og foren jeres hjerte med Mit Hellige Hjerte for Mine Kirkers Enhed;” (20. oktober 1991)

Vejledningen for bedemøderne blev udformet for at vi kan dele det rige bønsliv fra forskellige kristne traditioner, inkl. Rosenkransen: “Jeg ønsker af jer, at I skal bede Rosenkransen” (25. januar 1988)

Pilgrimsrejser

Hvert andet år arrangerer Sandt Liv i Gud læsere og bedegrupper fra hele verden økumeniske pilgrimsrejser til hellige steder, ofte med bibelsk oprindelse såsom Israel, Egypten, Grækenland, Rom, Libanon, Tyrkiet, Syrien og Jordan. Vi har også foretaget en historisk pilgrimsrejse til Rusland, fordi Herren taler så meget om Rusland og hendes rolle for enheden.

På disse pilgrimsrejser har vi mennesker med fra hele verden – mere end 60 lande med deltagelse typisk fra mere end 16 kristne trosretninger inklusive talrige troende og gejstlige, så som kardinaler, metropolitter, ærkebiskopper, biskopper, ærkemandritter, præster og troende.

Disse ekumeniske pilgrimsrejser byder os mulighed for at praktisere enhed på en ganske særlig måde. Vi beretter om oplevelsen som en “livets dialog”. Fra forskellige kirken og uden at gøre nogen forskel spiser vi sammen, vandrer sammen, besøger hellige steder sammen, beder sammen og fejrer messer sammen. Ved at gøre det kommer vi til at KENDE hinanden, og vi præsenterer vore “rigdomme” og traditioner for hinanden .

Vi LEVER enheden, forbi vi samles med forsoning og enhed i vore hjerter. Vi er levende enhed.

Et interessant budskab fra Herren inviterer os til at opleve noget ganske særligt: “så lad Mig tilbyde dig en retræte og en pilgrimsvandring i Mit Legeme … du vil få dit hvil i Mit Legeme” (28. januar 1997). Hans Hjerte, Hans Mund, Hans Fødder, Hans Hænder, Hans Ører og Hans Øjne tillader os at blive en anden Kristus ved at modtage Sandt Liv fra Ham. Et sprog, der ganske vist er symbolsk, men som indeholder løftet om konkrete nåder i vores liv, ikke kun personlige, men også kirkelige. Herren påminder os: “Jeg kommer for at sige til jer, at Mit Legeme er Min Kirke” (8. marts 1987). Og at “at forene Min Kirke vil være til Ære for Mit Legeme” (10. juni 1987). Det er derfor også i Kirken, der er Kristi Legeme, at denne pilgrimsrejse finder sted. Pilgrimsrejserne, der er arrangeret af Sandt Liv i Gud læsere, er lige præcis den perfekte mulighed for at herliggøre Hans Legeme og at tillade Hans Legeme at helbrede sårene fra vores splittelse: “slut jer sammen, Mine elskede; og forstærk Min Kirke; forén jer, I elskede, kom sammen igen, vær ét” (12. december 1987)