Én dato

En af de største synder mod enhed er at fejre Påsken på forskellige datoer. Opstandelsen er kernen i den kristne tro, uden den er der ingen kristendom, men næsten hvert år fejrer de østlige og vestlige kirker Påsken på forskellige datoer. Nogle år fejrer katolske, anglikanske og protestantiske kirker helt op til fem uger fra deres ortodokse brødre og søstre, mens det andre år kan falde på samme dato.

“broder, skal Jeg igennem den smerte, Jeg har gennemgået år efter år, endnu en højtid? eller vil du give Mig hvile denne gang? skal Jeg endnu en højtid drikke af jeres splittelses Bæger? eller vil du lade Mit Legeme få hvile og for Min skyld forene Påskehøjtiden?”

ved at forene påskens datoer vil du lindre Min smerte, broder, og du vil fryde dig i Mig og Jeg i dig; og Jeg vil genoprette manges syn;(14. oktober 1991)

“sig til dem, der arbejder for enhed, at de skal se op mod himlene; ser de, hvor langt væk de er fra Jorden? så langt væk er deres hjerter fra hinanden; så langt borte er de fra hinanden; hvornår vil de alle gennem en enstemmig beslutning stemme for at fejre Påskehøjtiden på én fælles dato?”(21. december 1992)

Flere budskaber om forening af Påskedatoerne: klik her

Forsoning

Herren gav Vassula et indre syn af de tre jernstænger, der symboliserer de tre store kristne trosretninger, katolikker, ortodokse og protestanter, og som opfordrer deres hoveder til at mødes ved at bøje sig. Men for at mødes må de bøje sig. Og at bøje sig betyder forsoning.

“Jeg behøver først og fremmest forsoning, og en sand metanoia, fra alle Kirker;”(18. maj 2013)

Herren er meget utilfreds, når vi tager afstand fra hinanden og ikke vil acceptere hinanden. Når vi ikke forsoner os, viser det kun resten af verden, at der mangler kærlighed i os, og at vi ikke ønsker at bøje os i ydmyghed for at opnå enhedens frugt.

Alle må bøje sig i ydmyghed og kærlighed. Folk i den enkelte kirke skal være villige til at dø fra deres ego og stivhed, og gennem denne ydmyge handling og lydighed over for sandheden vil Kristi nærvær skinne i dem.

“bøj! bøj jer for at være i stand til at forsone og forene jer, ydmyg jer selv for at blive forenet;”(21. juni 1988)

så længe I ikke i ydmyghed forsoner jer med hinanden og elsker hinanden, som Jeg elsker jer, vil jeres adskillelse bestå; (27. marts 1992)

Forsoning og enhed rækker langt videre end bare til kirken…
Herren kalder til enhed og forsoning blandt familie og venner, fordi al slags splittelse IKKE kommer fra Gud.

Som kristne er vi også nødt til at respektere menneskers frihed og undgå at bruge uetiske midler til at opnå omvendelser. Tværreligiøse møder bør være ægte med det formål at fremme forståelse og respekt for hinandens religiøse traditioner og afstå fra at nedgøre dem. På den måde kan vi også skabe forsoning og fred.

Alle religioner har en vigtig rolle at spille i at opretholde fred og forsoning. For forsoningens frugt bringer fred, kærlighed og accept af hinanden.

“kom alle I, som ikke har forsonet jer med Mig, kom, kom og Forson jer og modtag Min egen Fred;”(3. december 1988)

Ét Alter

En forening af påskedatoerne er kun det første skridt til at besvare Herrens kald. Kernen i vores fulde forening, mellem øst og vest, mellem katolikker, ortodokse og protestanter, er, når vi kan bryde brødet sammen og dele nadveren, kirkens liv.

“forén jer! saml jer! påkald Mit Navn sammen! indvi Mit Legeme og Mit Blod sammen!”(14. oktober 1991)

“enhed er, at I ikke laver skel imellem jer under Mit Hellige Navn, enhed er at dele den Hellige Nadver og tro på Mit virkelige Nærvær i den Hellige Eukaristi; enhed, Mit barn, er at give hinanden jeres rigdomme;”(13. april 1991)

“se, hvilken glæde Jeg vil få, når I vil samles omkring Ét Alter og omkring det samme Alter vil lovprise Mig; indrøm jeres fejl, angr jeres oprør, husk på Min Kærlighed til jer og elsk hinanden, som Jeg elsker jer;”(19. april 1988)

Der er mange mennesker over hele verden, som forsøger at leve efter Sandt Liv i Gud-budskaberne og praktisere enhed på den måde, som Vor Herre kalder os til. To måder at gøre det på er gennem Sandt Liv i Guds økumeniske pilgrimsrejser og bedegrupper.

Bedegrupper

Selv om der er utallige fordele for læserne ved at samles og bede sammen, er den primære mission og formålet med en Sandt Liv i Gud økumenisk bedegruppe at bede for enhed og for at forene påskedatoerne, da dette er vor Herre Jesu Kristi store ønske. Vi kan være enhedens første frugter ved at samles og bede sammen af ét hjerte og med én stemme.

Vassula gives mange forespørgsler på at bede for kristen enhed.

“kom nu, lad os bede sammen; en bøn til Faderen om Enhed” (20. maj 1987)

“så bed, Mine elskede, bed for denne Enhed som Jeg, Herren, er i fuld gang med at forberede”(19. juni 1989)

“i dag inviterer Jeg jer alle til at bede for Enhed; for at forene jer skal I elske, for at forene jer skal I være ydmyge og lydige”(Vor Hellige Moders Budskab fra 8. januar 1991 til bedegruppen den 19. januar 1991)

Det er Gud Selv, der kalder os til bedemøder for enhed, som Han sagde i et budskab henvendt til Belgien den 20. oktober 1991, hvor bønner fra vores hjerter i forening med Jesu Hjerte er fundamentet til at genopbygge Hans Kirke:

“Jeg har kaldt på dem, samlet dem her i dag for at bede sammen; Jeg ønsker Mine børn forenede; Jeg ønsker hele Min Kirke forenet; de, som holder fast på at forblive adskilte, har allerede adskilt Mit Hjerte fra deres; indse alvoren i jeres splittelse, hvor påtrængende Mit Kald er, og hvor vigtig Min anmodning er; Jeg behøver jeres hjerte for at forene jer og genopbygge Min Kirke, forenet til én, inde i jeres hjerte; alt, hvad Jeg beder om, er kærlighed for at bryde jeres splittelses barrierer; bed, I, som har givet Mig jeres hjerte, og foren jeres hjerte med Mit Hellige Hjerte for Mine Kirkers Enhed;” (20. oktober 1991)

Vejledningen for bedemøderne blev udformet for at vi kan dele det rige bønsliv fra forskellige kristne traditioner, inkl. Rosenkransen: “Jeg ønsker af jer, at I skal bede Rosenkransen” (25. januar 1988)

Pilgrimsrejser

Hvert andet år arrangerer vi, læsere og Sandt Liv i Gud-bedegrupper, økumeniske pilgrimsrejser til hellige steder, ofte med bibelsk oprindelse som Det Hellige Land, Egypten, Grækenland, Rom, Libanon, Tyrkiet, Syrien og Jordan. Vi var også på en historisk pilgrimsrejse til Rusland, fordi Herren taler så meget om Rusland og dets rolle i enheden.

På disse pilgrimsrejser har vi mennesker med fra hele verden – mere end 60 lande med deltagelse typisk fra mere end 16 kristne trosretninger inklusive talrige troende og gejstlige, så som kardinaler, metropolitter, ærkebiskopper, biskopper, ærkemandritter, præster og troende.

Disse økumeniske pilgrimsrejser giver os mulighed for at praktisere enhed på en helt enestående måde. Vi kalder oplevelsen for en “livets dialog”. Vi, der kommer fra forskellige kirker, spiser sammen, vandrer sammen, besøger hellige steder sammen, beder sammen og holder gudstjeneste sammen. På den måde lærer vi hinanden at KENDE, og vi præsenterer vores »rigdomme« og traditioner for hinanden.

Vi LEVER enheden, fordi vi beder sammen med forsoning og enhed i hjertet. Vi lever enheden.

Et interessant budskab fra Herren inviterer os til at opleve noget ganske særligt: “så lad Mig tilbyde dig en retræte og en pilgrimsvandring i Mit Legeme … du vil få dit hvil i Mit Legeme” (28. januar 1997). Hans Hjerte, Hans Mund, Hans Fødder, Hans Hænder, Hans Ører og Hans Øjne tillader os at blive en anden Kristus ved at modtage Sandt Liv fra Ham. Et sprog, der ganske vist er symbolsk, men som indeholder løftet om konkrete nåder i vores liv, ikke kun personlige, men også kirkelige. Herren påminder os: “Jeg kommer for at sige til jer, at Mit Legeme er Min Kirke” (8. marts 1987). Og at “foreningen af Min Kirke vil være Mit Legemes herliggørelse” (10. juni 1987).Det er derfor også i Kirken, som er Kristi Legeme, at denne pilgrimsrejse finder sted. De pilgrimsrejser, som Sandt Liv i Gud-læserne arrangerer, er den perfekte mulighed for at herliggøre Hans Legeme og lade Legemet hele fra sårene efter vores splittelse: “slut jer sammen, Mine elskede; og forstærk Min Kirke; forén jer, I elskede, kom sammen igen, vær ét” (12. december 1987)