Immanuel kom,

kom, Min Elskede,

kom og genopliv min sjæl,

kom og velsign min sjæl med liv!

Oh Faderens Elskede,

jeg har åbnet mit hjertes dør,

må jeg vente længe endnu,

før Du træder ind i mine kamre?

blot det, at Du går gennem mit hjerte,

vil efterlade spor

af den fineste vellugt af Dig;

fordi Din Kærlighed

vil læge min ynkværdige sjæl;

Kærlighedens Ånd, lad mig blot

få mit lod af Din Kærlighed:

Immanuel kom,

kom Min Fuldkomne,

kom og betag min sjæl, ellers vil armod

overtage mit elendige hjerte!

O Faderens Elskede,

hvor smuk Du er!

Den Allerhøjestes Søn,

hvem er som Du?

kom og drag mig i Dine Fodspor,

vi vil tage vejen sammen,

vi skal følge de tegn,

som Din Faders Hånd har lagt,

for at lede os til Sin Glædes Have,

vi skal, min Elskede,

med ét enkelt hjerte

og ét enkelt sind

følge det søde duftende spor,

Din Fader lagde ud for mig;

for at opmuntre mig har Han dækket

min vej med safirer,

Han har for at berolige mig tegnet

Sit Hellige Navn

med olie over hele min krop;

Oh Faderens Elskede,

Du, hvis Hænder stadig drypper

af den reneste Myrra

efter Din Opstandelse,

kom og henriv min sjæl

med blot et enkelt af Dine blikke,

det er nok for mig til at

holde min sjæl rolig og stille,

det er nok for mig til at

glæde mine øjne i Dit Nærvær;

min haves Åndedrag

min sjæls uudtømmelige Kilde

den Højeste Kærligheds Kilde,

helt igennem henrivende og Hellig,

Du, fra hvem alt frugtbarhed kommer,

udgyd Din Ånd

over hele menneskeheden,

vis Din Store Kærlighed

i Himlen og på Jorden;

Oh Faderens Elskede,

Du er helt igennem Smuk;

hvad skal jeg sammenligne Dig med,

Du, mit Liv?

en søjle af røgelsens røg,

en stråle af glitrende Lys,

en ånde af den reneste myrra;

Dit Nærvær, Herre, står

majestætisk foran mig,

og oh, som hvis jeg selv

var en dronning,

løfter du mig for at omfavne min sjæl,

og hvisker så ømt Din Kærlighed

i mit øre;

“Min due, Jeg er syg af kærlighed

til dig;

Jeg kom fra den højeste himmel

for at besøge dig,

Jeg har lagt Min Krone til side

og er steget ned fra Min Trone

Jeg vil ikke udsætte det længere,

kun en lille stund nu,

en meget lille stund,

og forbandelsen vil blive ophævet,

Jeg vil forny jer, og Jeg vil give jer

jeres guddommelighed tilbage;”

“Min elskede, du som tørster

efter Min Kærlighed,

Jeg skal give dig vand

fra Livets kilde, frit og for intet,

din Konge vil ikke hvile sig,

overhovedet ikke, Min Sjæls elskede,

ikke før end du tillader Ham

at forsegle dit hjerte

med Sit Guddommelige Kys,

et Kys fra Hans Mund,²

har du ikke bemærket,

hvordan solen formørkes,

hver gang du tvivler

på Min Kærlighed?”

“kom nærmere til Mig, kæreste sjæl,

og Jeg vil overøse dig

med utallige gaver

fra Mit Hellige Hjerte;

for dig alene har Jeg opbevaret dem

for at gøre din sjæl skøn som våren

og til et elfenbenstårn,

en Himmel for Mig alene,

har du ikke forstået,

hvordan Jeg har podet dig på Mig?

lad Mig høre din stemme igen ️…”

hvor Strålende Du er, Du Salvede,

Guds Offerlam,

omgivet af Dine engle

og alle dine helgener,

Du uimodståelige,

Faderens Spejlbillede,

Trefoldigt hellige Lys,

Én i Tre, Tre i Ét Lys,

Klarere end tusinde sole,

hvordan er Jeg dog blevet fundet værdig

til at se Sønnen,

og i Sønnen, at se Faderen?

“har du ikke hørt, Min due,

at de ringe skal glæde sig over Mig,

og at de fattigste vil juble i Mit Nærvær?

har du ikke bemærket den svaghed,

Jeg har overfor de elendige,

og hvordan Jeg glæder Mig

over at undervise de fattige?”

Min Gud, Min Gud!

hvem er det, der opstår som daggry

og glitrer i tusmørket

som en morgenstjerne?

hvem er det, der er skønnere

end månen, smykket med solen

og med en vidt åben Port i Sit Hjerte?

“Hun er Himlens Dronning,

Hun er Min Moder og jeres Moder,

den skønneste af kvinder,

smuk som Himlen,

strålende som Min Herlighed,

enestående i sin Fuldkommenhed,

Min Sjæls Fryd,

Hun er Kvinden, som bærer en krans

af tolv stjerner på Sit Hoved,

Min Herligheds Kar,

et Genskær af Mit Evige Lys;

Hun er den, hvis tilstedeværelse

i Mine Sale overstråler alle

de andre stjernebilleder tilsammen;

Hun er den, der bar det Sande Lys,

Ordet, som blev kød,

og som levede iblandt jer,

Hun er Nåde over Nåde,

og salmedigterens Lifligste Sang;

Hun er årsagen til Min Glæde,

Min Ære og Min Stolthed,

Hun er Porten til Himlen,

Den som viser Sine børn

vejen til Mit Rige,

Hun er Mit Mesterværk,

Hun er den, der Trøster Den,

der Trøster jer,

Jeres Frelsers Medfrelser,

Min Helligånds Brud;”

“datter, Jeg vil ikke hvile Mig,

ikke før end Jeg også

har taget dig ind i Min Moders Hus,

ind i det Værelse,

hvor Hun undfangede Mig,

for at vise også dig Hendes Skønhed,

da skal alle mysterierne,

der virkede som et dyb

af gåder for dig,

pludseligt, som et lyn,

blive åbenbaret, også for dig,

Min elskede, og du vil forstå,

hvorfor Kvinden klædt i Solen

nu kommer ned fra Mine Sale

til jer alle i denne mørke tid;

lad dine øjne, Min due, se fremad,

dit blik konstant være rettet lige frem;”

“ad den Sti, Jeg trådte,

vil Jeg vende tilbage, min elskede,

Jeg vil selv komme og passe

Mine Vingårde,

Immanuel vil være med jer;”