11. november 1993

fred være med dig; det er din Herre, som taler, og det er for Min Herlighed, at Jeg åbenbarer Mig for dig1 og for dine omgivelser! kom, kom og syng en sang for Mig;

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal synge, Herre.

ved du ikke, hvordan du skal synge? lad Mig, sammen med dig, skrive ordene til en sang; og selv om du blot læste dem fra dit hjerte, ville hver stavelse blive en melodi i Mine Ører; skriv:

Emmanuel kom,
kom, Min Elskede,
kom og genopliv min sjæl,
kom og velsign min sjæl med liv!

Oh Faderens Elskede,
jeg har åbnet mit hjertes dør,
må jeg vente længe endnu,
før Du træder ind i mine kamre?
blot det, at Du går igennem mit hjerte,
vil efterlade spor
af den fineste vellugt af Dig;
fordi Din Kærlighed
vil læge min ynkværdige sjæl;
Kærlighedens Ånd, lad mig blot
få min del af Din Kærlighed:
Emmanuel kom,
kom Min Fuldkomne,
kom og betag min sjæl, ellers vil armod overtage mit elendige hjerte!

O Faderens Elskede,
hvor smuk Du er!
Den Allerhøjestes Søn,
hvem er som Du?
kom og drag mig i Dine Fodspor,
vi vil tage vejen sammen,
vi skal følge de tegn,
som Din Faders Hånd har lagt,
for at lede os til Sin Glædes Have,
vi skal, min Elskede,
med ét enkelt hjerte
og ét enkelt sind
følge det søde duftende spor,
Din Fader lagde ud for mig;
for at opmuntre mig har Han dækket
min vej med safirer,
Han har for at berolige mig tegnet
Sit Hellige Navn
med olie over hele mit legeme;

Oh Faderens Elskede,
Du, hvis Hænder stadig drypper
med den reneste Myrra
efter Din Opstandelse,
kom og henriv min sjæl
med blot et enkelt af Dine blikke,
det er nok for mig for at
holde min sjæl rolig og stille,
det er nok for mig for at
glæde mine øjne i Dit Nærvær;
min haves Åndedrag
min sjæls uudtømmelige Kilde
den Højeste Kærligheds Kilde,
helt igennem henrivende og Hellig,
Du, fra hvem alt frugtbarhed kommer,
udgyd Din Ånd
over hele menneskeheden,
vis Din Store Kærlighed
i Himlen og på Jorden;

Oh Faderens Elskede,
Du er helt igennem Smuk;
hvad skal jeg sammenligne Dig med,
Du, mit Liv?
en søjle af røgelsens røg,
en stråle af glitrende Lys,
en ånde af den reneste myrra;
Dit Nærvær, Herre, står
majestætisk foran mig,
og oh, som hvis jeg selv
var en dronning,
løfter du mig for at omfavne min sjæl,
og hvisker så ømt Din Kærlighed
i mit øre;

”Min due, Jeg er syg af kærlighed
til dig;
Jeg kom fra den højeste himmel
for at besøge dig,
Jeg har lagt Min Krone til side
og er steget ned fra Min Trone
Jeg vil ikke udsætte det længere,
kun en lille stund nu,
en meget lille stund,
og forbandelsen vil blive ophævet,
Jeg vil forny jer, og Jeg vil give jer jeres guddommelighed tilbage;”

”Min elskede, du som tørster
efter Min Kærlighed,
Jeg skal give dig vand
fra Livets kilde, frit og for intet,
din Konge vil ikke hvile sig,
overhovedet ikke, Min Sjæls elskede,
ikke før end du tillader Ham
at forsegle dit hjerte
med Sit Guddommelige Kys,
et Kys fra Hans Mund,2
har du ikke bemærket,
hvordan solen formørkes,
hver gang du tvivler
på Min Kærlighed?”

”kom nærmere til Mig, kæreste sjæl,
og Jeg vil overøse dig
med utallige gaver
fra Mit Hellige Hjerte;
for dig alene har Jeg opbevaret dem
for at gøre din sjæl skøn som våren
og til et elfenbenstårn,
en Himmel for Mig alene,
har du ikke forstået, hvordan
Jeg har transplanteret dig i Mig?
lad Mig høre din stemme igen … ”

Hvor Strålende Du er, Du Salvede,
Guds Offerlam,
omringet af Dine engle
og alle dine helgener,
Du uimodståelige,
Faderens Spejlbillede,
Trefoldigt hellige Lys,
Én i Tre, Tre i Ét Lys,
Klarere end tusinde sole,
hvordan er Jeg blevet anset værdig
til at se Sønnen,
og i Sønnen, se Faderen?

”har du ikke hørt, Min due,
at de ringe skal glæde sig i Mig, og at
de fattigste vil juble i Mit Nærvær?
har du ikke bemærket den svaghed, Jeg har overfor de elendige,
og hvordan Jeg glæder Mig over at undervise de fattige?”

Min Gud, Min Gud!
hvem er det, der opstår som daggry
og glitrer i tusmørket
som en morgenstjerne?
hvem er det, som er skønnere
end månen, er smykket med solen
og med en Port vidt åbent i Sit Hjerte?

”Hun er Himlens Dronning,
Hun er Min Moder og jeres Moder,
den skønneste af kvinder,
smuk som Himlen,
strålende som Min Herlighed,
enestående i sin Fuldkommenhed,
Min Sjæls Fryd,
Hun er Kvinden, som bærer en krans
af tolv stjerner på Sit Hoved,
Min Herligheds Kar,
et Genskær af Mit Evige Lys;
Hun er den, hvis tilstedeværelse
i Mine Sale overstråler alle
de andre stjernebilleder tilsammen;
Hun er den, der bar det Sande Lys,
Ordet, som blev kød,
og som levede iblandt jer,
Hun er Nåde over Nåde,
og salmedigterens Lifligste Sang;
Hun er årsagen til Min Glæde,
Min Ære og Min Stolthed,
Hun er Porten til Himlen,
Den som viser Sine børn
vejen til Mit Rige,
Hun er Mit Mesterværk,
Hun er den, der Trøster Den,
der Trøster jer,
Jeres Frelsers Medfrelser,
Min Helligånds Brud;”

”datter, Jeg vil ikke hvile Mig,
ikke før end Jeg også
har taget dig ind i Min Moders Hus,
ind i det Værelse,
hvor Hun undfangede Mig,
for at vise også dig Hendes Skønhed,
da skal alle mysterierne,
som syntes at være som et dyb af gåder for dig,
pludseligt, som et lyn,
blive åbenbaret, også for dig,
Min elskede, og du vil forstå,
hvorfor Kvinden klædt i Solen
nu kommer ned fra Mit Hof til jer alle i denne mørke tid;
lad dine øjne, Min due, se fremad,
dit blik konstant være lige frem;”

”ad den Sti, Jeg vandrede,
vil Jeg vende tilbage, min elskede,
Jeg vil selv komme og passe
Mine Vingårde,
Emmanuel vil være med jer;”

(Slut)

… syntes du om dette?

Meget!

så velsign Mig, lovpris Mig og elsk Mig …

Må Dit Navn
være velsignet og lovprist,
Må Kærligheden lære os at elske Ham,
Må vi lære at søge Dig
i vort hjertes enkelthed,
Må Din Hellige Ånd fylde hele verden.
Lad ikke en eneste af dine blomster visne,
men få dem alle til at blomstre
med en fin vellugt
for at herliggøre Dig,
O Helligste af Hellige.


1 Mange gange har Herren udvisket mig og vist sig selv for mennesker i mit sted
2 Højsangen 1:1