29. september 1992
Herre, vor tidsalder er skyldig i alvorlige gudsbespottelser og, o, Herre ️….
sig det!
Jeg kan end ikke øjne begyndelsen på ENHEDEN!
ja?
Måske var det, Du sagde, Herre, at “snart”, det var ikke mit “snart” men Dit! “Snart” for Dig betyder meget LÆNGE, meget lang tid!
Jeg vil pludselig komme over jer, i en søjle af flammende Ild, som vil ændre Jordens overflade ️…
kom, fat mod, Mit barn; hvert eneste skridt du tager, velsigner Jeg, Herren; hvis du har verden imod dig, er det fordi, du har set Min Herlighed; det er fordi, Jeg har delt dit måltid med dig, side ved side; det er fordi, Jeg har taget bolig i dit hus for at herliggøre Mit Navn igen ️…
har Jeg så ikke ret til at være gavmild? anklager du Mig for, at Jeg er gavmild imod din sjæl? er vi ikke blevet enige om, at du frit vil lade Mig gøre med dig, hvad der behager Mig? kom, du er svag, tilbyd Mig din svaghed og din elendighed;
oh, en ting mere, med mindre et hvedekorn falder til jorden og dør, forbliver det et enkelt korn, men, Min Vassula, hvis det dør, giver det en rig høst ️… du er Min adopterede datter, forstå, hvad Jeg mener; lad dine tanker, dine ønsker, alt, ligne Mine! så tag dit kors på dig, og følg Mig;
Jeg elsker dig til dårskab, så elsk også Mit Kors til dårskab; elsk Mig til dårskab;
