22. februar 1993

“Tugt os, Herre,
men med måde,
ikke i vrede så du udsletter os.”1

Vassula, budbringer følger budbringer for at bede verden om at omvende sig; Jeg åbenbarer Mig Selv mere end nogensinde før for at bringe alle, der er langt væk, tilbage til Mig og følge Mine Bud; når som helst kunne denne lille blafrende flamme, som er i denne slægt, dø, hvis Jeg ikke griber ind; selv indtil denne dag afviser de at høre og tro; jo større de tror, de er, desto mindre er de i Mine Øjne, hvordan skulle de kunne finde nåde hos Mig, når de forhindrer Min Helligånd? Det, Jeg hører fra dem, er: “hvem har autoritet over Mig?”, `jeg er selvtilstrækkelig”; Min medfølelse er stor, men Min strenghed er ligeså stor; Min vrede er lige så mægtig som Min tilgivelse;

Mine templer2 har nu fælles grund med kræmmerne; de har byttet Min Hellighed ud med en hyldest til Satan! Jeg taler om dem, som er frafaldet og har tilladt en Løgn at komme over deres læber, og de har nu i sinde at tvinge alle at blive mærket med denne Løgn, og Jeg er træt af at tolerere dem; engang boede der hæderlighed i Mit Hus, idet Min Lov var deres daglige brød, men se, hvad der er blevet af Mit Hus, trøstesløshed, et tilholdssted for firben og edderkopper! ah ️… men Jeg vil afskaffe alt dette;

Mit Hjerte er bristet indeni Mig, Mit barn, og Mine engle frygter og ryster for den Time, Jeg har bestemt, der skal komme, når Mine ordrer vil blive givet; Jeg kan ikke længere holde ud at se Min Hellige Moders Tårer udgydes gang på gang, hver gang Min Søn bliver korsfæstet igen; jeres generations synder leder Min Søn til Golgata hvert eneste øjeblik;

med én samlet stemme vanhelliger verden Min Helligånd og al himlens magt; dagligt udfordrer verden Mig: “se! se hvad der er blevet af den store Herres Hus?” siger de, medens de bryder Det ned og skjuler Det; Min Sjæl kan ikke længere bære Min Søns stønnen, når Han bliver korsfæstet på ny; skønt både Min Søn og jeres Hellige Moder dæmper deres smerte, så godt de kan, hører Mine Ører alt; Mine Ører og Mine Øjne er ikke menneskelige, så intet undgår Mig; eftersom det er jeres generation, der vælger, ikke Mig,3 vil Oprøret i Mit Hus bringe Min vrede ned over jer, og det dybeste Mørke vil snart komme over jer;

det er ikke Mit valg, men jeres; Jeg havde valgt at opløfte jer fra jeres grave med Barmhjertighed og Kærlighed, Medfølelse og Fred, men se, hvor mange af jer, der er uberørte af Mit tilbud; intet kan længere røre jer;

Min Tålmodighed har I udtømt, og du, datter, vær Mit Ekko; hvor hårdt de end vil forfølge dig, vil Jeg aldrig tillade dem at overvinde dig; tværtimod, du vil blive som et sværd, når du forkynder Mine ord; mind dem igen om, at Jeg glæder Mig, ikke over et ondt og oprørsk menneske, men når et ondt og oprørsk menneske vender om og ændrer sin levevis for at vinde livet; denne Jord, som I kender “vil forsvinde” snart!4

Jeg har besluttet at fremskynde Min Plan på grund af de store synder, din generation undfanger; alt vil forsvinde, alt vil blive slidt op som en klædning;5 det vil blive Min måde at udslette syndens forurening, og I vil forstå, at I fra begyndelsen har været Mine hellige templer, og at Min Ånd har levet i jer;

oh! for denne Ilddåb!! bed og fast i disse sidste dage; Jeg Er er nær jer;

Alfa & Omega


2 Jeg forstod sjæle.
3 Det vil sige: i stedet for at vælge Guds Fred, vælger vi at gå ind i en ny tidsalder med Guds Straf.