25. oktober 1991

Herre?

Jeg er;

Herre,
bind mig endnu mere fast til Dig nu
og hold mig væk fra menneskers
forhånelser, fordi jeg lever økumenisk.
Bind mig til Dit Hjerte,
og når jeg går,
lad Dit Lys være min Vejleder.
Når jeg lægger mig,
så lad Din Ånd våge over mig,
og når jeg vågner,
så lad min ånd tale til Din Ånd.
Lad mig handle ligesom Du
og søge at vinde Dig.
Gør mit hjerte ivrigt efter at søge Dig,
så jeg indfrier alle mine løfter til Dig.
Mind os alle om det,
Du gav os, Herre.
Du gav os
Én stærk, Hellig Kirke
fyldt af Din Helligånd,
ikke en tom ruin.
Du gav os Én hel Hyrdestav,
ikke to eller tre eller en bunke splinter.
Hvor er alt dette henne?

Vassula, lad Mig først fortælle dig: forhånelserne fra dem, der håner dig, falder på Mig – så giv ikke op, bær Mit Enhedens Kors fra nation til nation og vær Mit Ekko for at opfriske Mit folks hukommelse; Jeg sender Min Helligånd for at minde dem om at vise hinanden indbyrdes kærlighed, som fører til fred og gensidig forståelse; i Mine indledende Budskaber om Enhed bad Jeg jer alle om at bøje jer, men har Jeg i dag nogen, som er rede at lytte til det, Min Ånd siger?
– er der et godt menneske tilbage iblandt jer?
– er der nogen, som virkelig søger efter Mig?
– har nogen endnu dæmpet sin stemme for at høre Min?
– hvem er den første retfærdige iblandt jer, som vil lade sig formindske og falme bort, så Mit Nærvær kan ses?
– hvem iblandt jer er rede til at sænke sit hoved og lade Mit Hoved blive afsløret?
– er der en generøs person iblandt jer, som vil dæmpe sin stemme og høre Min indtrængende bøn til Faderen:

”Fader, skal Jeg endnu en højtid
drikke af deres splittelses Bæger?
eller vil de i det mindste forene Påskehøjtiden
og lindre en del af Min smerte og sorg?

”vil Mørkets herredømme
vare meget længere?
de har delt Mit Legeme
og har glemt,
at det er Mit Hoved,
som styrker og holder
hele Legemet sammen;


”O, Fader! forson dem
og mind dem om,
at Jeg ved Min død på Korset
har givet dem Min Fred;
giv dem Sandhedens Ånd
i dens fylde ind i deres hjerter,
og når de ser deres nøgenhed,
vil de forstå;
tilgiv dem, Fader
for de ved ikke, hvad de gør;”

den stoltes Fæstning skal falde
og blive til en bunke støv, Mit Barn!1

deres stolthed og herlighed vil falde, når Min Ånd kommer over dem; – bare vent og du skal se;

skriv: lytter I virkelig? lytter I virkelig til det, Jeg siger? Det, Jeg siger til jer, betyder Fred til Mine egne og til Mine venner; de ville forstå det, hvis de fra i dag ville opgive deres dårskab;

for dem, som elsker Mig uden forbehold, og som frygter Mig, er Min frelsende hjælp inden for rækkevidde, og herligheden skal leve i enhver af jer; Kærlighed og Trofasthed kan mødes, Retfærdighed og Fred kan omfavne hinanden; Trofasthed kan nå op fra Jorden, for Retfærdigheden har altid bøjet sig ned fra Himlen; Jeg har skænket jer lykke, hvad har jeres jord givet som udbytte? Retfærdighed er altid gået forud for Mig, og Fred fulgte i Mine Fodspor; kan Jeg sige det samme om jer? hvem vil godtgøre for årene med jeres splittelse? ceremonier og foredrag interesserer Mig ikke; forstillelse og tomme ord narrer Mig heller ikke;

åh, datter, det Jeg ønsker, de skal forstå, særligt dem, der lever i Mine Sår, er, at Min sorg er stor, og at grunden til, at Jeg har brugt stærke ord, er at gøre dem i stand til at prædike noget af Ånden og ikke af bogstaven; Jeg ønsker at fylde deres ånd med Mit Ophøjede Lys, så de ser tingene med Mine Øjne og ikke med deres; at de ser tingene i Mit Guddommelige Lys og ikke deres;

Jeg er kendt for at være Trofast og Retfærdig, og det betyder ikke, at fordi de mangler troskab og retfærdighed, vil Jeg også vise dem mindre Troskab, Retfærdighed og Fred og undlade at komme og frelse dem; – selv hvis de alle vender sig bort fra Mig og fra Mine Veje, forbliver Jeg Trofast og Sanddru;2 Min Ånd vil arbejde på at genoprette Fred mellem brødre, og ved Mit Kors og Mine Sår vil Jeg forene jer alle til ét eneste Legeme og få jer til at herliggøre Mig rundt om

Ét Eneste Tabernakel,

og den barriere, som holder jer adskilte, skal brydes ned; der skal ikke mere være nogen forbandelse,3 og Guds og Lammets Trone skal stå der i stedet;

kom til Mig som små børn, så Jeg kan åbne jeres sjæls øjne, så I må se, hvilket Håb Mit Kald bringer til

jer

velsign Mig, datter; kom;

Jeg velsigner Dig, Herre.

”Før det folk ud,
der er blinde, skønt de har øjne,
og døve, skønt de har ører;
alle folkene skal flokkes,
folkeslagene forsamles,
så man må høre og sige:
”Det er sandt.”4


1 Her havde jeg indtryk af, at ”Faderen” svarede.
2 Åb 19:11
3 Åb 22:3
4 Es 43:8-9