26. marts 1989

(Efter min rejse til Garabandal.)

Jeg har bedt dig om at helliggøre Garabandal; Jeg har båret dig dertil, og nu har du gjort det;

husk, Mine Veje er ikke dine veje, Jeg har lært dig at overgive dig helt til Mig og til at give plads til Min Ånd, så Den kan ånde i dig, forstår du? Jeg vil aldrig svigte dig, aldrig nogen sinde; Jeg har i sinde at bruge dig lige til det sidste for at fuldende din mission; tillad Min Finger at hvile på dig, så du kan lade din Guds ønsker blive indgraveret på dig;

Min rose, Jeg elsker dig; ved at komme til Mig på denne måde holder du Mine forskrifter, du giver Mig din vilje; sæt Mig først, vær aldrig nøjeregnende med den tid, du tilbringer hos Mig; hig altid efter at være i konstant forbindelse med Mig, Jeg er dit Liv; at være knyttet til Mig begunstiger dig; Jeg vil trække dig dybere ind i Mit Hellige Hjerte og lede din sjæl til fuldkommenhed;

så glæd Mig på denne måde og overlad dig i Mine Hænder; vær tillidsfuld; kom, glæd Mig og lovpris Mig; Min Moder, som også er din Moder, beskytter dig, vejleder dig og hjælper dig; datter, velsign Hende; ophør aldrig med at bede;

Jeg tilbeder dig, min Gud.

tilbed Mig altid;

(Senere på dagen følte jeg mig udmattet. Jeg følte, at denne opgave, Gud har givet mig, er ved at knuse mig. Vil alle disse ofre blive til noget? Eller vil det hele vise sig at være forgæves? Vil jeg stadig have denne styrke til at blive ved, som om jeg aldrig kan stoppe? Eller vil jeg en dag opleve det hele som værende for overvældende og give op?)

modtag Min Fred; hør på Mig, Visdommen har undervist dig, så frygt ikke; vær lykkelig over, at Jeg har valgt dig til at dele Mine lidelser; Mit Kors, så umådelig dyrebart, hviler på dig; Jeg trænger til hvile, alt det, du giver Mig, vil ikke være forgæves … intet vil være forgæves; Jeg bliver Herliggjort;

forbliv Mit offer, elskede offer, som Min Fader har begunstiget til at dele Mit Kors, Fredens og Kærlighedens Kors; som et offer vil vore trængsler ikke være lette i denne verden; indse, at du ikke tilhører denne verden mere, og netop derfor vil verden bebrejde dig for ikke at være én af dem; de vil latterliggøre dig, alt imens de glemmer, hvordan deres legemer vil blive til aske, så vogt dig for at beklage dig over ingenting;1 alt, hvad Jeg beder dig om, er at dele, af kærlighed dele med Kærligheden; Kærlighedens Bæger smager bittert, meget bittert; vil du ikke dele det med Mig? afvis Mig ikke! har Jeg nogensinde afvist dig, når Jeg hørte din indtrængende bøn fra Jorden? Jeg forsikrer dig, intet vil være forgæves;

fra tidernes morgen har Jeg vidst, at du er skrøbelig; akkurat som en rose, der behøver særlig pleje, bliver du passet af Mig; Jeg beskærer dine grene, når Jeg synes, det er nødvendigt, Mine øjne følger dig uafbrudt, og Jeg våger skinsygt over dig, for at en fremmed ikke skal plukke dig; Jeg tillader ikke nogen at røre dig, af frygt for at deres fingre skal krølle dine kronblade; Jeg vogter over dig dag og nat; Jeg er din Beskytter, så hav tillid; Jeg vil ikke tillade nogen at skade dig;

(Den sammen aften gik jeg, udmattet af vor 12 timer lange rejse i bil dagen før, hen for at bede Rosenkransen, alt imens mine øjne hvilede på Fatimastatuen. Jeg var ved det fjerde mysterium, da Hellige Marias kappe og kjole pludselig begyndte at funkle i sølv. Dette sølvlys var så intenst, at det så ud til at komme inde fra statuen. Hun så ud til at blive levende. Det hele varede ikke mere end fem sekunder. Det var smukt, fordi det opmuntrede mig til at bede bedre, og det gjorde mig så lykkelig!

Næste dag, da jeg igen bad Rosenkransen foran Hellige Marias statue fra Fatima, betragtede jeg Hendes Øjne. Pludselig bemærkede jeg, at defekten på et af Hendes Øjne (som generede mig) ikke var der mere, begge øjne var perfekte. Det var en lille defekt, det må have været maling, som manglede på det ene øjenlåg, og jeg havde ofte tænkt, at jeg skulle male den hvide linie brun og male øjenvipperne, som manglede på grund af den hvide linie. Nu er den hvide linie der ikke, begge øjne er perfekte.)


1 Visd 1: 11