26. december 1987

(Om natten mellem den 25. og 26. december understregede Jesus vigtigheden af Garabandals budskab samt dem fra Fatima, og at de er enslydende. Det var, som om jeg ikke hvilede den nat. Budskabet genlød i mine ører gentagne gange, og Jesus understregede Sit nærvær.)

Fatimas Helligdom råber på Garabandals helliggørelse; Jeg har lært jer at læse Tidernes Tegn, kigger I efter disse Tegn? hvordan kan det være, at I ikke kan læse Tegnene? har I ingen opfattelsesevne? hvorfor er jeres sind lukkede? hvorfor nægter I at se? hvorfor nægter I at høre? har I glemt Mine Ord? hvorfor gentage jeres fejltagelser? elskede, hvorfor alle disse giftige angreb på Budskabet fra Garabandal, der er givet af jeres Hellige Moder, som er Pagtens Ark på Mit Ord til jer; den modstand, Mine præster har mod Garabandals åbenbaringer og budskab, er alle Satans manøvrer; som i Fatima prøver han endnu engang at forhindre Mit Budskab i at blive universelt;

har I ikke forstået, at Satan, som kender værdien af Min Frelsesplan givet gennem Min Moder i Garabandal til småbørn, endnu engang prøver at udslette Min Plan? og derved efterlade jer alle i mørke for at falde? Nu fordobler Satan sine anstrengelser mere end nogensinde for at triumfere over jeres Hellige Moder, og manøvrerer Min Kirke til at afvise disse åbenbaringer, som er fortsættelsen af Fatimas Budskab om Frelse; Satan prøver i sit raseri at forhindre jer i at modtage næring fra Mig;

Min Frelsesplan er indlysende; Jeg kommer for at forløse Mine børn; genkend Min Stemme! bliv ikke overrasket over, hvilke instrumenter Jeg bruger; Jeg har valgt et intet, som ingenting ved, et blankt lærred, så det er indlysende, at de Gerninger, der dækker dette ark,1 vil være fra Mig, og at I tror, at det er Jeg, Jesus, Guds Elskede Søn, som taler denne gang; Mit Rige er iblandt jer;

Mine Abel’er, Jeg ved, I vil genkende Mig igen; O elskede, hvor Jeg elsker jer! Jeg vil snart afsløre Min Plan for jer;

Herre, hvis præsterne ikke genkender Din stemme, hvad så, Herre, hvad vil der ske?

Vassula, det er ikke op til dig at spørge, støv og aske;2 lad Mig vejlede dig som Jeg ønsker, overlad disse ting til Mig;

Ja, Herre.

O kom misforstå Mig ikke, Jeg er Kærligheden, lær at acceptere; kom os, vi? Jeg vil genopfylde din lampe;

Ja, Herre, jeg takker Dig, for at Du tager dig af mig med kærlighed.

lad os gå;


1 Lærred.
2 Med disse to ord mindede Gud mig om, at jeg er den mindste af alle Hans skabninger.