Aegina-retræten 2022

Jeg vil gerne minde jer om, at hvis Herren taler til os, på denne måde, gennem budskaber og at Vor Velsignede Moder viser sig for mange, er det på grund af Guds Barmhjertighed med os. Gud har medlidenhed med denne onde generation. Når Gud taler, er det altid for at løfte sjælen ud af dens åndelige død, at genoplive den og at minde vores hjerte om, at det er faldet ned i glemsel, at han er vores Fader og at Himlen er vores Hjem. Han kommer for at bringe os håb, men er vi klar til at lytte til Ham og gøre hvad Han beder os om?

Her er hvad Faderen sagde:

I disse Nådetider kommer Jeg med Barmhjertighed, og Jeg henvender Mig til jer med poesi; Mine talte Ord er religion og dyd; med glædens olie salver Jeg alle, der kommer til Mig,og sætter Mit segl på deres pande; dette er Min Måde at komme til jer alle i disse tider; Min Måde er Forløsning, Frelsende Hjælp, Barmhjertighed21.05.2001

Enhver er kaldet, ligegyldig hvem de er og hvilken tro de kommer fra, til at blive Guds levende alter, en vedvarende hymne til Gud, tilbedt med Hellig Visdom. Alt kommer an på, om vi beslutter os for Gud og for at ophøje Ham. Men at beslutte sig for Gud og blive i stand til at ophøje ham, betyder også, siger Herren, at du må opgive alle de lidenskaber, som holder dig fanget i denne verden. Det betyder at du må afholde dig selv fra enhver verdslig lyst, for at fremme din sjæl til et perfekt stadie og være optaget af, at være upåvirket af følelser, så intet i denne verden kan forurolige sjælen. Sjælen vil dermed blive så fri, at den vil leve i en højere grad af kontemplation.

Det er derfor vor Herre Jesus underviser os i at være upåvirket af følelser. Vor Herre siger. at vi gennem denne upåvirkethed, vil blive genfødte af Helligånden, som vil vise os alle de ting, der er usynligt for øjet, men som er Evige. Så vil Gud samtale med os, guderne, født af Ham ved nåde . Dernæst vil Helligånden lære os at kende Gud.

Jesus siger:“Græd ikke over materielle ting, løft jeres øjne mod himlen,og lad jeres hjerter søge Mine Himmelske Love, så Mit Rige i Himlen, gennem dem, kommer ind i jeres hjerte, og Min Vilje ske i jeres hjerter, som den sker i alle Mine helgeners hjerter i Himlen.” “Fortæl dem, der endnu ikke har givet deres hjerte til Mig og Mit Rige at gøre det nu. Sig ikke: Vor Herre tager sig sin tid før Han kommer… Jeg står på din dørtærskel, men er du klar til at modtage Mig?” (01.02.95) Så:

Den vise skal ikke være stolt af sin visdom, den stærke skal ikke være stolt af sin styrke, den rige skal ikke være stolt af sin rigdom. Nej den, der er stolt, skal være stolt af dette, at han har indsigt og kender mig.” (Jeremias 9:22-23 )

Og hvis du spørger, hvad betyder det at forstå Gud? At forstå Mig, er Visdommens første princip. Det er at vedkende Mig som din Gud og at frygte Mig. At frygte Mig er en undvigelse af alt ondt, det er også at se Mig med dit åndelige øje, mens du stadig lever på jorden.” (20.01.01)

Husk på, at vi på Dommedag skal stå til regnskab for hver ubarmhjertig handling, enhver mangel på barmhjertighed, hjertets hårdhed, fjendtlighed, bagvaskelse, fordomme, hovmod og stolthed. Så tillad Herren at komme ind i dit hjerte og bringe dig til anger, og Han vil, ved bare et fortrydelsens suk fra dig, et smil til Hans Hellige Ansigt, være klar til at tilgive og glemme.

Så kærlighed er nøglen til at herliggøre Gud. Kærlighed er selvopgivende og over en hver anden dyd. Herren siger, at det er vores nøgle til himlen. Kærlighed vil herliggøre Ham. Få er de, der elsker Gud, som i Det Første Bud og Han ønsker, at vi skal elske Ham. Og endnu færre er de, der forstår Gud og kender Ham fortroligt. Mange prædiker og taler om Gud, men kender Ham ikke fortroligt. Og man kan se det på dem, fordi de ikke har en brændende ild i sig.

Kristus minder os om, at vores hjerter er blevet skabt af Hans sublime kærlighed for at sende denne kærlighed tilbage til Ham. Dette er hvad Han siger:

Dit hjerte er fra begyndelsen kun opfyldt af Vor Tilstedeværelse. Det er blevet skabt på en så uudsigelig måde, at det burde være istand til at bevare al den sublime kærlighed og sødme, Vort Nærvær indeholder. Men hvis torne og tidsler gennemtrænger det, vil det, som en gennemhullet cisterne, miste dets indhold. Tornene er denne verdens bekymringer og rigdommes fristelser, der kan gennemhulle hjertet og udtørre det fra den livgivende kilde. Det vil være som en revnet cisterne, hvor indholdet uophørligt siver ud og ikke holder det tilbage, uanset hvor meget man fylder på, det vil hele tiden løbe tør og dermed forblive tomt… et sådant hjerte vil til slut være berøvet den glæde Mine helgener kender, af mangel på tro og af dets overgivelse til verdslige laster og luksuriøse nydelser i stedet for Min spirituelle rigdom.”. (Oder af Den Hellige Treenighed: Sønnen og Faderen )

Herren siger: Enhver der foregiver at være i lyset, men hader sin bror, hader i virkeligheden Mig.

At omfavne Mig er at omfavne Mit Kors” (11.11.98)

Ved at give Mig din tid, glæder du Mig og ærer Mig. At du elsker Mig, fryder Mig og herliggør Mig. At du længes efter Mig, betager Mig… Alt det du giver Mig fra dit hjerte, vil du få tilbage i samme mængde fra Min Trone” (15.06.95)

Ligegyldig hvor usynlig Jeg kan synes at være, kan Jeg findes overalt og i alt, som jeg har skabt. Den som lever for Mig vil leve med Mig… Jeg er din Fader og før din jordiske far… Knyt dig til Mig, så ikke du taber Mig af syne og derved vanærer dig selv. Adlyd Mine principper, men gør det med hjertet. Beslut dig for at gøre det rette resten af dit liv, men gør det med glæde.” (27.01.96)

Jo mere ydmyg du bliver, jo lettere bliver det for Helligånden at finde vej ind i dig” (23.09.96)

Vær rig i fattigdom og Jeg vil se i nåde til dig” (09.03.92)

Derfor skal I, Mine elskede, sige til jeres sjæle: “Hvil alene i Gud, for Han er jeres eneste Kilde til håb.” Lad dit hjerte juble og lad din sjæl blive fornyet, for i disse tider udgyder Jeg Min Nåde over menneskeheden som aldrig før i historien.” (03.08.01)

Kort sagt, lad alt hvad du gør være til Guds herlighed.