Aegina-retræten 2022

I begyndelsen af denne meditation vil jeg gerne kort overveje betydningen af ordet “herliggøre” i titlen. Hvad er herlighed? Hvordan kan det defineres?

Det er naturligvis og først og fremmest Guds ord, der taler til os om det.

De hebraiske udtryk, der oversætter ordene herlighed, herliggøre osv., stammer fra en rod, der fremkalder ideen om vægt. Således er herlighed det, der giver vægt, det vil sige betydning, til nogen eller noget, enten fra et materielt eller et åndeligt synspunkt. For eksempel rigdom. Det siges, at Abraham “var meget rig på kvæg, på sølv og guld” (jf. 1 Mos 13:2) eller autoritet og andre former for prestige: “Herre, vor Herre, hvor herligt er dit navn over hele jorden” (Sl 8:2). Herlighed repræsenterer værdien af en person eller en ting, hvad den virkelig er eller bør være i Guds eller det menneskelige samfunds øjne.

Hvis vi ønsker at definere det i enkle vendinger, kan vi oversætte det med følgende sætning: “Herlighed er det håndgribelige udtryk for Guds Nærvær“.

Det er derfor først og fremmest “et håndgribeligt, konkret udtryk“. Faktisk vil Guds herlighed i Det Gamle Testamente især være knyttet til fænomenerne lyn og torden eller til skyen, der på en synlig måde repræsenterer Guds usynlige tilstedeværelse.

Guds Herlighed har denne egenskab, at gennem opvågnen af vores følsomhed, det vil sige ved det faktum, at vi indeni eller udenfor er berørt af noget, noget, jeg ser, noget, jeg hører, noget, jeg føler, noget, jeg kan røre ved, indikerer denne begivenhed for mig, at Gud er til stede, at han er der, og at jeg ved dette udtryk kan kende Ham, som Han virkelig er.

Dybest set er Guds Herlighed som et sakramente; det er det synlige tegn på Guds usynlige tilstedeværelse og handling. Den, som jeg ikke kan se, udtrykker mysteriet om sin tilstedeværelse for os, de guddommelige kvaliteter ved sit væsen og virkningerne af sin ophøjede handling gennem et synligt, hørbart tegn. En passage fra Det Gamle Testamente illustrerer vidunderligt Guds Herlighed, da Moses kom ned fra Sinaibjerget med lovens to tavler i sine hænder, hans ansigt strålede af lys, eftersom han havde talt med Herren, hvilket indikerer, at det virkelig var Herren selv, der havde meddelt ham lovens indhold. Dette er lidt den samme grund til, at mange mennesker fra forskellige nationer har set Vorherres ansigt dukke op på Vassulas ansigt. Det er en effektiv måde at fortælle os, at det virkelig er Ham, der er til stede, det er virkelig Ham, der er ophavet til budskaberne, det er virkelig Ham, der taler til os.

Dette er også grunden til, at vi altid skal ære de tegn og mirakler, vi kan se, fordi de viser os ophavsmandens tilstedeværelse og beviser for os Guds altid kærlige og velgørende handling for sine børn. Det er Herren selv, der siger det i budskabet fra 20. september 1987: “Datter, Jeg ønsker, at hver gang Jeg giver dem et tegn på Mit Nærvær, uanset hvor lille det måtte være, ønsker Jeg, at Min Hellige Pavestol herliggør Mit tegn ved at velsigne det; Jeg ønsker, at verden ved besked om Mit Nærvær, om Mine Rigdomme, om Min Barmhjertighed og om Mine Himmelske Gerninger; Jeg ønsker, at Min Hellige Pavestol i højere grad fremviser Mine givne tegn og derved nærer verden“.

Apostlen Johannes taler til os i begyndelsen af sit evangelium om dette mysterium om Guds synlighed: “Og Ordet blev kød… og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed som den Enbårne har den fra Faderen” (Joh 1:14). Og endnu mere i hans første brev: “det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: livets ord, og livet blev åbenbaret, og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os.” (1 Joh 1:1-3)

Kun Herren har evnen til ved vores sansers brug at bringe os til sand Kundskab: “når Jeg af Nåde rejser sjæle på denne mystiske måde, og de ser, hvad øjet aldrig har set, og hører hvad øret aldrig har hørt, og lærer ting der overgår menneskelig forstand, da herliggøres Jeg i Min Herlighed” (21. juni 1999).

Hvad Kirken har brug for i dag, så den igen kan blive, hvad den var, hvad Gud havde tænkt sig, at den skulle være, er netop at udtrykke Guds Herlighed, det vil sige at gøre Hans Tilstedeværelse synlig, så Gud kan forny og forskønne Sit Mystiske Legeme. Gud er altid med os, han bevæger sig ikke en millimeter væk fra vores hjerte, medmindre vores synd byder ham at trække sig tilbage. Men han er der, som om Han i stilhed venter. Det er ved udtrykket af Hans Tilstedeværelse, at alt ændrer sig, at det Sande Liv i vores liv realiseres, at enhed i mangfoldighed bliver mulig, at omvendelsen af vores æra kan finde sted, at åbningen af vores hjerter finder sted, at harmoni med Gud og hinanden vokser, at den nye Pinse fylder os med lys og fred. Kun nåden kan ved dens udtryk ændre verden. Og vi har magten til at få det til at ske ved at herliggøre ham. “Ære være dig, Herre!” (100x “ære være Gud” på VVD). Så vi må søge denne Guds Herlighed, længes efter den, bede om den, bønfalde om den, trygle insisterende og vedholdende om den gennem vedvarende bøn: “når Jeg siger: “genopliv Min Kirke” eller “forskøn Min Kirke” eller “forén Min Kirke”, mener Jeg, du skal bede, bede, bede uophørligt, bed med dit hjerte, elsk Mig inderligt, og med dine bodsøvelser, som vil tilslutte sig Mine martyr-helgeners bodsøvelser, vil du herliggøre Mig; ja datter, med dine bodsgørelser og dine inderlige bønner, skænket Mig med kærlighed, kan du ændre kommende katastrofer; du kan ændre naturkatastrofer; du kan slukke Min Faders flammende vrede; Gud kan lade Sig formilde, med dine bønner kan Han formildes; du kan forskønne Min Kirke; du kan bringe Mit Folk sammen under Mit Navn for at fejre Messe omkring et alter“. 20. october 1990.

Hvad bliver det næste? Hvad venter vi på for at lægge mere kul i vores hjerters ovn ved at øge vores tilbedelse og lovprisning? Hvad venter vi på for seriøst at lytte til Guds Stemme ved at mindske os selv, så Gud kan vokse i os? At udslette os selv, så hans Ånd kan ses i os? At dø fra os selv, så Gud kan leve i os? At tillade ham at tage vore sjæle i fuld besiddelse og gøre dem til sin ejendom? At holde op med at kæmpe for at blive til noget og derved kvæle Hellighedens Ånd, som gerne vil leve i os, for vi må huske i vores sind, at ydmyghed, føjelighed og selvudslettelse er de væsentlige dyder, der behager Gud, og at vi med dem bliver fattige i ånden og derfor uden skyld (jf. 18. marts 1991). Det er det, der herliggør ham…! Ære være Dig Herre…!

Sandt liv i Gud-værket er fyldt med budskaber, der giver os rigtig gode råd til at herliggøre Gud. Det er i øvrigt en befaling fra Gud, fordi han ved flere lejligheder i bydeform siger til os: “Herliggør Mig” (i omtrent hundrede budskaber).

Så hvordan kan vi herliggøre Gud? Hvilke midler har vi til rådighed for at herliggøre Ham? Lad mig læse et par korte passager fra VVD, hvor Herren antyder de vigtigste midler for os, hvorved vi fuldt ud kan manifestere Hans Tilstedeværelse.

– Den 13. maj 1989 fortæller Herren os, at dyderne er Guds herlighed: “herliggør Mig ved at forblive trofast mod Mig“. Trofasthed, tålmodighed, generøsitet, retfærdighed, ydmyghed, styrke, oprigtighed og hundredvis af andre dyder… er Guds håndgribelige udtryk. De, der ser det dydige menneske, ser Gud til stede og aktiv i det menneske.

– Den 24. marts 1988 angav Vor Frue en anden meget vigtig dyd. Hun fortæller os: “herliggør Ham ved at adlyde Hans vilje, vær Hans budbringer“. Lydighed, det er interessant, er en dyd, der dannes ved at se andre dyder. Ja, da Herren talte om børns lydighed mod deres forældre, sagde Han: “Mange forældre klager over deres børns ulydighed, mens de gør nøjagtigt den samme ting overfor Mig; hvorfor, kan de virkelig påstå at have overflod af godhed, tålmodighed og tolerance? Hvis de virkelig havde alle disse dyder, ville deres børn også have evne til lydighed og ville ære dem begge” (5. august 1990).

– Den 23. oktober 1988 sagde Herren: “Herliggør mig ved at ønske mig, vær tørstig efter mig, som en blomst, der har brug for vand…“. Vassula tilføjer dette i en fodnote: “At ønske Gud er også at herliggøre ham. Hvis du ikke længes efter Ham, mens du er på jorden, vil du lære at længes efter Ham i skærsilden; i en skærsild kun for at længes.” Det er det, vi gør, hver gang vi fremsiger indvielsen til Jesu hellige hjerte: “Mine ønsker dine ønsker… Jeg vil … længes efter Dig alene… Jeg vil være Dine Brændende Ønskers og Lidelses Offer… tag mine øjne, mine tanker og mine ønsker i besiddelse, gør mig til Dit Hellige Hjertes tilfangetagne” (26. januar 1992).

– Den 13. maj 1989, sagde Herren: “Kundgør Mit Navn altid og alle vegne; tal om Mig, det herliggør Mig” eller den 4. marts 1991: “Du spurgte mig, om du var nødt til at rejse ud og vidne, som du gør nu; Ja, det er nødvendigt, ikke at Jeg behøver dig, men, Vassula, at tage ud og vidne i Mit Navn, herliggør Mig, og samtidig renser det dig“. Hvert ord, der tales om Ham, herliggør Ham, og Herren siger: “Jeg bliver herliggjort, hver eneste gang du udtaler Mit Navn med kærlighed” (24. juni 1994).

– Den 12. august 1991 sagde Herren: “Vil I herliggøre Mig? så elsk Mig og tilbed Mig, porten til himlen er jeres bønner til mig; Jeg ønsker bønner fra jeres hjerte; så siger jeg jer, bed, bed“.

Åbenbaring er bestemt et synonym for ordet herlighed. Her er en dialog mellem Jesus og Vassula:

“Åh Vassula, hvor jeg længes efter herlighedens dag! Ja Jesus. Herlighedens dag, hvad betyder det? Det vil Jeg fortælle dig: Det er den dag, hvor alle åbenbaringerne skal komme for dagens lys; det er, når alt det, der er skrevet af Min Fader og Mig, kommer frem i lyset; Sandheden skal ikke længere skjules” (26. januar 1987).

Et par andre passager som denne, i vilkårlig rækkefølge, uden kommentarer:

– “Jeg vil minde dig om, at alle de nådegaver, du modtager fra Mig, er for Min egen herlighed; enhver nådegave, du modtager fra Mig, vil være for Mine egne interesser og ikke for dine” (19. maj 1987).

– “at forene Min Kirke vil være Mit Legemes Herlighed” (10. juni 1987).

– “Vær ivrig efter at herliggøre Mig, din Gud, ved at omfavne Mit Kors” (20. april 1991).

– “Mit barn, jeg har prøvet din tro, og jeg fandt der Min Herliggørelse” (30. marts 1992).

– “Kom, jeg vil vise Min Herlighed gennem din intethed” (1. maj 1992).

– “Ja, jeg skal sende Min Ånd ind i jer for at gøre jeres sjæl til en himmel, så jeg i denne Nye Himmel kan blive herliggjort trefoldigt” (3. april 1995).

Og så videre med snesevis af andre passager om Guds Herlighed. Men lad os slutte med en bøn, for ud over ord er det, der betyder noget, at bede Gud om at gøre sin herlighed mulig i vores liv.

Ære være Gud i den højeste himmel,
Ære være ham, som opløftede min sjæl
fra denne jords indre;
Ære være det trefoldigt Hellige Lys
i hvis magt alt blev til;
Ære være Gud, den uovervindelige,
uforlignelig i Sin Myndighed;
Ære være Den Uforgængelige
i hvem vi finder udødelighed;
Allerhelligste, må dit åndedrag,
som er ren udstrømning af Din Herlighed,
give os liv og forny os til ét herligt Legeme.
Amen;”
(10. november 1995)