Russia 2017: Honouring Russian Orthodoxy
Theme: How to Bridge our Divisions
“I er alle mit folk, uanset tro eller race, husk, at jeg er KÆRLIGHED, og at jeg har skabt jer alle;”(TLIG Messages, 1. maj 1989)
“Rusland vil blive symbolet på Guds Herlighed, Guds Nåde og Kærlighed; hendes hymner og salmer med hendes yndefylde bevægelser, der lyder så sødt i vores ører, vil stige op til himlen som røgelse ;” (SLIG budskaberne, 1. februar 1988)
Historisk og unik, sådan kan vi beskrive den 11te Sandt Liv i Gud pilgrimsrejse i Rusland, 2-10. september 2017. Det var en pilgrimsrejse som ingen anden, “højdepunktet blandt alle vore andre pilgrimsrejser” som en af vore deltagende biskopper udtrykte. Temaet var: “Hvordan kan vi slå bro over vores splittelser”. Herren har bevæget os alle med kraft til en stort skridt frem, et skridt der nedbryder barrierer og åbner for vejen til nye erfaringer indenfor Hans Guddommelige intension. I begyndelsen virkede vore pilgrimsrejser for enkelte, som om Herren satte dem på prøve og prøvede, om deres hjerte var åbent og om deres mangeårige dialoger om kærlighed, fred, broderskab og forsoning var oprigtige eller ej, når de stod overfor pilgrimsrejsens realiteter. Dette gav dem en enestående mulighed for at vurdere sig selv. Det stod klart, at Guds intersion med denne pilgrimsrejser ikke kun gjaldt en kristen enhed, men gik videre end det. Den var et Kald til alle, fra alle trosretninger og baggrunde om at mødes, dele og finde veje og midler til at slå bro over vores splittelser. Det var for at påminde os om, at vor Fader i Himlen elsker os alle på samme måde. Vor Frue, der viser sig i Medjugorje, svarede på spørgsmålet, hun havde stillet om ikke-kristne, følgende: “Fortæl alle, at det er jer, der er splittet på jorden. Muslimerne og de ortodokse er af samme grund som katolikkerne lige for min søn og mig. I er alle mine børn. Alle religioner er bestemt ikke lige, men alle mennesker er lige for Gud, som Paulus siger. Det er ikke nok at tilhøre den katolske kirke for at blive frelst, men det er nødvendigt at respektere Guds bud ved at følge dem [… sic] samvittighed. De, der ikke er katolikker, er ikke mindre skabninger, der er skabt i Guds billede, og som er bestemt til en dag at slutte sig til Faderhuset. Frelsen er tilgængelig for alle, uden undtagelse.” (The Medjugorje Web – Jomfru Marias tilsynekomster i Medjugorje, 1984, #2602)
Og sidst, men ikke mindst, har Herren ikke profeteret til Vassula:
“Jeg bød jer velkommen og svor en ed: ‘Gennem denne blomst vil jeg samle jer fra forskellige nationer og forskellige trosretninger og åbenbare min faderlige kærlighed og barmhjertighed for jer alle; …’ ” (TLIG-budskaber, 12. februar 2000)
Dette er en profeti, der er gået i opfyldelse, som mange andre.
Dag 1 – Lørdag, den 2. september 2017
Pilgrimmene fra 63 forskellige lande og 16 kristne trosretninger begyndte at ankomme til Moskva på denne dag. De, der ikke havde set hinanden i lang tid eller kun kendte hinanden fra e-mail eller de sociale medier, havde mulighed for at mødes, tales ved og forberede sig til næste dags program. Nogle af vores gæster kunne ikke deltage i pilgrimsrejsen, fordi de ikke havde fået deres visum, eller måtte tage sig af sidste øjebliks helbredsudfordringer, men de sendte os ikke desto mindre deres taler.
Om aftenen mødtes TLIG-bønnegruppen i Moskva med Vassula. Det var et mindeværdigt møde. På de fotografier, der blev taget under dette møde, så nogle mennesker fra den russiske bedegruppe Jesu ansigt på Vassulas ansigt, et tegn, der viste, at Vassula overbragte Jesu budskab. (For at læse rapporten fra bønnegruppen i Moskva, se side 30 i TLIG Magazine, Issue #39.)
Dag 2 – Søndag, den 3. september 2017
Efter morgenmaden begav vi os alle mod konferencesalen for åbningen af pilgrimsrejsen. Ceremonien begyndte med den russiske nationalmelodi. Dernæst begyndt vi på bedste vis vores pilgrimsrejse med Fadervor på aramæisk. Straks efter bønnen havde vi de gejstliges processionen med gejstlige fra fire forskellige religioner (kristendom, islam, judaisme og buddhisme), i alt 21 forskellige kristne og ikke-kristne trosretninger.
 |
Ved processionens afslutning bød Vassula alle velkommen med de ord, der udgjorde pilgrimsrejsens kernebudskab: Fred, El Salaam aleikoum, Shalom.
 |
Hun talte om værdien af interreligiøs dialog og insisterede på, at vi skal være den surdej, der går ud og fremmer denne dialogkultur i vores egne lande og minder os om, at: “Enhver, der hævder at være i lyset, men hader sin bror, er stadig i mørket.” (1 Joh 9) Telesphore P. Cardinal Toppo sagde også et spontant velkomstord og kaldte alle for fredspilgrimme.
 |
Derpå fejrede vi den græsk-ortodokse liturgi. Liturgien blev fejret i fællesskab af gejstlige ortodokse fra USA, Grækenland, Rumænien og Libanon. Ærkemandrit Nicolas sagde: “Når vi er i Rusland, så gør vi ligesom russerne gør”, derefter bad han alle om at slå korsets tegn på den ortodokse måde, med tre fingre og fra højre til venstre. Vi kunne se mange katolikker forsøge at slå korset for sig på den måde som en kærlig gestus til deres ortodokse brødre og søstre.
 |
Om eftermiddagen kunne pilgrimmene besøge Izmailovo markedet, der lå indenfor gåafstand fra hotellet. Det er et farverigt marked, meget typisk sceneri i den russiske kultur. Mange pilgrimme benyttede lejligheden til lidt indkøb der. Indenfor markedet er der en kirke, og vi opdagede, at mange bliver gift her, bare fordi stedet i sig selv er smukt.
 |
Senere samme dag påbegyndte vi vores ture på skift til fire forskellige klostre. Vores bus kørte os den første dag, sammen med Vassula, til Donkoy Klostret. Dette smukke kloster blev grundlagt for at beskytte den moskovitiske Kreml i Moskva fra invasioner fra syd. Den smukke ikon af vor Frue af Don viser Jesus med begge ben på Marias arm. En velanset del af dette kloster er en kirkegård, hvor mange fra eliten, heriblandt den berømte forfatter Aleksandr Slozhenitsyn, er begravet. Under vores besøg fik vi lejlighed til at bede med en stund under Vesperen sammen med munkene. Nogle af skupturerne i haven er de dyrebare rester af originalerne funder i Kristi Frelse Katedralen, efter den var blevet revet ned af sovjetterne.
 |
Dag 3 – Mandag, den 4. september 2017
Den tredje dag startede med fem taler om morgenen af ledere fra forskellige religioner. Først så vi en video fra Dr. Rabbi Alon Goshen-Gottstein grundlægger og directør for Elijah Interfaith Instituttet.
 |
I videoen talte overhovederne for forskellige religioner og trosretninger om vigtigheden af venskab mellem folk af forskellig tro. Rabbi Alon talte derefter om dette spørgsmål om venskab på tværs af religioner. Han fortalte en historie om en velanset rabbiner, der engang blev bedt om at lære en, der stod på ét ben, hele Toraen. He opsummerede den sådan her: ” Gør ikke mod andre, hvad du ikke ville ønske, de gjorde mod dig. Det er hele Torahen, resten er forklaringer.” Den gyldne regel er til stede i alle verdensreligioner. Ydermere kaldte han lederne til at fokusere mere på den højeste lære indenfor religion og berørte vigtigheden af medfølelse og gæstfrihed som grundlag for at række ud til andre med venskab.
Efter Rabbi Alon holdt Vassula sin første tale og sagde, at det at slå bro over vore splittelser er hinsides menneskelig formåen, og at det kræver indblanding fra Gud, et mirakel . Dog, forstsatte hun, siger Jesus: “Gør jeres bedste
 |
og jeg skal gøre resten.” Så for at dette mirakel kan ske, er vi nødt til først at dø fra os selv, angre og arbejde oprigtigt. Hun understregede, hvordan kristne fra forskellige kirkesamfund på TLIG-pilgrimsvandringer begynder at føle sig som ét igen. Så alt er muligt for Gud, men først skal han høre vores råb om omvendelse. Hun læste et vers fra Koranen om bøn og næstekærlighed og sluttede af med at sige, at broen, der forener os, er der, lige foran os, men i vores mørke kan vi ikke se den.
 |
Dernæst aflagde Sheikh Muhammad Ben Mustafa Valsan, udgiver af magasinet “Sacred Science” fra Frankrig, sit vidnesbyrd om det smukke forhold mellem hans Sufi-menighed og Cistersiensermunkene, der bor i nærheden. Han sagde, at munkene havde beskyttet hans menighed mod de lokale, der var bange for dem. Venskabet mellem dem havde resulteret i en fælles stille bøn, “hjertets bøn” og en fælles påkaldelse udvalgt fra en bøn af Gregory of Nazianz henvendt til den Ene og Ophøjede Gud. O du, der overgår alt, hvad kan vi med rette kalde dig? … Alle ting, både de talende og de, der ikke har tungemål, forynder Dig … Til dig er alles bøn … O Du-med-flest-navne, hvordan skal jeg ellers henvende mig til dig? Sheikh Valsan sluttede med at minde os om, at mennesker, der arbejder for fred, altoverskyggende må være ansporet af den rette intersion og gode vilje og holde blikket rettet mod Guds intension med deres arbejde.
 |
Bishop Isidore Battikha, Ærkebiskop emeritus af Homs, Syrisk Bishop af Puerto La Cruz, Venezuela, fra den Græsk-Malkitiske Katolske Kirke talte som den næste. Han fortalte os en historie om to brødre, der var uenige og ønskede at bygge en trævæg op mellem sig. Tømreren, som en af dem havd hyret til arbejdet, endte med at bygge en bro over floder, der skilte dem. Den bro forbandt de to brødre og fik dem til at forsone sig. Vi er kaldede til at være brobyggere. Biskop Battikha ønskede muslimerne blandt os en glædelig Al Adha højtid, som de fejrede under pilgrimsrejsen.. Han fortalte os, at hans Moder plejde at kysse hånden på en jødisk mand i hendes by i Syrien; til sidst blev han irriteret over det og spurgte hende, hvorfor hun gjorde det. Hun svarede: “Han er en hellige jøde.” For at udvide dette eksempel, kaldte biskoppen alle til at være en god kristen, en god muslim og en god jøde. Han sagde også: “Hvis den religion, I følger, ikke tillader jer at elske hinanden, så forlad den!”
Den sidste tale den morgen blev holdt af Hans Nåde Ærkebiskop Martin S. Lumoad, Ærkebiskop af Ozamis, Filipinerne.
 |
Ærkebiskoppen talte om de fem områder, hvor vi konkretiserer “vores brobygning over splittelserne” og opnår fred. Alle fem kommer i spil, når man opfostrer børn. I en familie må forældrene lære deres børn om dyderne, de gode og kærlige gerninger, dialog, tilgivelse og barmhjertighed, og endelig at acceptere andres forskelligheder. Han gav et råd fra forfatteren Og Mandino:
“Fra og med idag, behandl alle, du møder, som om de ville være døde ved midnat. Udtryk al den omsorg, venlighed og forståelse, du kan mønstre, og gør det uden tanke på nogen som helst belønning. Dit liv vil aldrig blive det samme igen.”
Han sluttede sin tale med at sige, at for at ændre verden må man starte med at ændre sig selv. Det må begynde med selvet.
Det er værd at nævne, at for første gang var der ni SLIG translatører til stede på pilgrimsrejsen; de er SLIG læsere, der havde meldt sig frivilligt til at simultantolke talerne og begivenhederne. Translatørteamet var på forhånd forberedt. Pilgrimme med alle sprog og baggrunde kunne da forstå alle talerne og nyde pilgrimsrejsen. Den arabiske delegation var meget taknemmelig og satte meget pris på denne gestus.
Efter talerne kørte busserne igen på skift til de fire forskellige klostre. Vores bus kørte os denne dag til Danilov Klostret. Dette kloster er den officielle residens for Patriarken af Moskva og hele Rusland.
 |
Indenfor klostrets mure findes Katedralen, De Hellige Fædre for de Syv Økumeniske Råd.
Under kommunisttiden blev klostrets klokker reddet fra at blive smeltet af en amerikansk industrileder, der købte dem og donerede dem til Harvard Universitetet. I 2008 blev klokkerne sendt tilbage til den Russisk-ortodokse Kirke.
Efter det besøg blev alle pilgrimmene kørt til Moskva City, Moskvas commercielle centrum med moderne højhuse.
 |
Derfra tog vi en skibsrundfart på floden Moskva. Vi spiste også på bådene. På bådene var der lejlighed for pilgrimmene til at mødes på kryds og tværs; nogle af dem henvendte sig til muslimske sheikher og stillede spørgsmål og tog billeder. Dette åbenhjertige møde foregik faktisk løbende under hele pilgrimsrejsen.
Om aftenen fejrede vi den Guddommelige liturgi ifølge den koptiske tradition.
 |
Efter middagen tilbød præsterne Eukaristisk Tilbedelse og skriftemål.
Dag 4 – Tirsdag, den 5. september 2017
Vi drog afsted tidligt om morgenen for at se Triniti Lavra of St. Sergius klostret udenfor Moskva.
 |
Dette bjergtagende kloster blev grundlagt af Den Hellige Sergius af Radonezh, og det betragtes som et af de tre vigtigste klostre indenfor den russiske ortodoksi.
Der er flere smukke kirker indenfor klostrets mure. I Den Hellige Treenigheds Katedral kunne pilgrimmene besøge og blive velsignet af relikvierne af den Hellige Sergius til lyden af en uphørlig bøn nær hans relikvier. Udenfor på den centrale plads drak vi helligt vand, der kurerede en højtstående japansk politiker, selvom han ikke var kristen.
Tilbage i Moskva besøgte vi Christ the Savior Katedralen.
 |
Da denne katedral blev opført i det 19. århundrede, forudså en nonne, at stedet var forbandet, og at der i stedet ville være et bassin med vand her. Hendes profeti gik i opfyldelse, da Sovjetregimet sprængte katedalen i luften og byggede en swimming pool på stedet.
Denne katedral er en af de mest statelige bygninger i Moskva. Treenigheden er afbilledet i den centrale hvælving.
 |
Indenfor er der kun tre stole, en til Patriarken og to, til Zaren og Zarinaen. Ikonerne inden i den genopbyggede katedral blev færdiggjort på ét år. Relikvierne fra mange helgener er placeret ved alterets venstre side. Gennemgående var SLIG pilgrimmene tryllebundet af denne katedrals skønhed. Katedralen ligger ikke langt fra Kreml. Den er et must-see.
Om aftenen holdt fire talere deres taler om fred og om at slå bro over vores splittelser, Hans Nåde, Ærkebiskop Anil Couto fra det romersk-katolske bispesæde i Delhi var den første taler.
 |
Det han talte om, citeres her som følger: “Det er en parodi på religion, når religion gøres til et reskab til at sprede had og vold i samfund, og værre endnu er det, når religion gøres politisk for vinde stemmer og valg i religionens navn. . … Det er kun, når vi vedkender os den Gud-givne menneskelige værdighed og lighed for alle og tager imod hinanden som broder eller søster, da og kun da vil retfærdighedens herredømme blive altomfattende. Retfærdigheden vokser ud af kærlighed og uden kærlighed kan retfærdigheden ikke leve. Det er muligt, fordi kærlighed er en beslutning, en viljeshandling – den mægtige kraft i os, som i partnerskab med Herren kan skabe forandring.” Han citerede fra ærkebiskop Angelo Fernandes’ bog, Vatican Two Revisited, og sagde: “Fred betyder aldrig bare fraværet af problemer; det betyder snarere total trivsel, alt det, der skaber det højeste gode for en person. Denne fred har altid med personlige forhold at gøre: ens forhold til sig selv, medmennesker og til Herren over alt. . . . Kun når mennesker kan leve i fred med deres Skaber kan en varig fred leve i menneskelige relationer Ærkebiskoppen kom også omkring problemerne med økonomi og fattigdom i verden.
Dernæst talte Hans Nåde, Ærkebiskop Antoine Chahda, Syrisk-katolsk Biskop af Aleppo, Syrien, om hvordan kristne og muslimer lever sammen i Aleppo.
 |
Han sagde, at Aleppo i en kontekst af kristen religion er en økumenisk by par excellence. Den har seks katolske og tre ortodokse kirkelige retninger og to evangeliske menigheder. De lever sammen i gensidig respekt; deltager i periodiske og månedlige møder og arbejder sammen til de kristnes gode uanset deres kirkelige retning. Det samme med muslimer fra forskellige riter, for det handler om at enes om, hvad der forener de to religioner, ikke hvad der skiller dem. Kristne gejstlige møder aldrig muslimske lærde for at drøfte religion eller overbevise hinanden om deres religion, men for at fremme kærligheden mellem dem og leve sammen i fred og holde sig langt væk fra alt, der opildner til spændinger eller fanatisme, eller alt der fører til inddeling af tilhængere af andre trosretninger som vantro.
Den næste muslimske taler var Sheikh Mohammad Ali El-Hajj Ali Al-Amili fra den shiitiske trosretning. Han er leder for Imam As-Sajjad Seminariet i Beirut. Sheikh Mohammad talte om et “Troens forår.”
 |
Han sagde, at tro er det fælles rum mellem alle, der tror på den Almægtige Gud, i modsætning til de religiøse systemer, der i form afviger fra den ene religion til den anden, endda fra den ene trosretning til den anden. Han siger: “Hvis vi overkommer at flytte fokus fra religionens udtryksformer til troens kerne, så vil rummet for det, der er tilfælles blandt religionernes følgere, bliver udvidet mest muligt..” Interssant nok sagde han, at “mangfoldighed” er Guds rettesnor i skabelsen. Det er kilden til menneskets sande værdi, for det vil ikke have nogen mening at skabe gentagne og ens kopier af mennesket. På tilsvarende vis kan vi slå bro over vores splittelser gennem broderskab, ved det faktum, at vi alle er efterkommere af Gud på jord, ved vor fælles tro på den Almægtige Gud og endelig ved det faktum, at vi alle deler samme skæbne (døden). Han sluttede med at sige, at “vort møde er et ansvar”.
 |
Fr. Teófilo Rodríguez er romersk-katolsk præst i Panama og grundlægger og leder af Fraternity of the Sacred Hearts of Jesus and Mary’s Divine Mercy.
Han var den aftens sidste taler. Efter hans mening kan fem hovedpunkter hjælpe os til at overvinde splittelserne og bringe fred til verden:
- At elske og holde Guds Ord.
- Gud ønsker at gøre du, mig, os til Sit hjem.
- Helligånden vil lære os og påminde os om Kristi løfter.
- Sand fred vil kun komme fra Kristus.
- Den verdens fyrste har inget greb om Jesus Kristus.
I sin tale mindede han os om Pave Frans’ ord fra 2. oktober 2016, under en tale ved et tværreligiøst møde i Azerbadjan: “Religionerne, der tværtimod hjælper med at skelne det gode og gennem gerninger, bøn og omhyggelig dyrkning af det indre liv, at gøre det til praksis, er kaldede til at opbygge en kultur for at mødes og for fred, baseret på tålmodighed, forståelse og ydmyge håndgribelige trin. Sådan er et menneskeligt samfund bedst tjent. Samfundet må til gengæld altid overvinde fristelsen til at drage fordel fra religiøse forhold: religioner må aldrig blive gjort til midler, ej heller kan de nogensinde give udtryk af støtte til eller godkendelse af konflikter og skænderier.
Senere samme aften holdt vi en Etiopisk Guddommelig Liturgi, der startede med Indisk-evangelisk dans opført af en indisk præst, der forkynder gennem denne slags dans.
 |
Efter middagen tilbød præsterne Eukaristisk tilbedelse samt skriftemål.
Dag 5 – Onsdag, den 6. september 2017
Straks efter morgenmaden kørte vi alle til den Romersk-katolske Uplettede Undfangelses Katedral i Moskva for at holde messe. Vi blev budt varmt velkommen af p. Vladimir Kabak SDB, den ansvarlige præst for katedralen, som bød os velkommen på vegne af H.E. Msgr. Paolo Pezzi, ærkebiskop for ærkebispedømmet Guds Moder i Moskva. Kardinal Toppo var den ledende messepræst. Efter messen samledes alle de gejstlige med de religiøse ledere fra andre religioner foran alteret til et mindeværdige foto. Det samme gjorde de på trapperne udenfor katedralen omgivet af mange pilgrimme. Det var guddommeligt.
 |
 |
Da det var tid til afgang, kørte busserne mod Kreml og Den Røde Plads. Kardinalerne, ærkebiskopperne, biskopperne, sheikerne og rabbien tog en separat bus, idet de efter besøget i Kreml skulle deltage i et møde i Det Russiske Patriarkat i afdelingen for Eksterne Kirkelige Forhold.
TLIG havde modtaget en invitation signeret af Biskop Hilarion Alfeyev, en biskop i den Russisk-ortodokse Kirke For øjeblikket er han Volokolamsks Metropol, formand for Afdelingen for Eksterne Kirkelige Forhold og permanent medlem af Den Hellige Synode for Moskvas Patriarkat.
Det var en ære for vores TLIG pilgrimsrejse at have haft kontakt med den Russisk-ortodokse Kirke, særlig da det i brevet stod, at “Hans Hellighed (Patriark Kirill) byder besøget velkomment” [se også Vassulas reportage om dette møde på side 34 i TLIG Magazinet, Nr. 39.]
 |
Medens VIP’erne mødtes med patriarkatet, oplevede pilgrimmene Den Røde Plads, Skt. Basils prægtige Katedral og Moskvas førende indkøbscenter: (the) GUM.
 |
Efter besøget ved Den Røde Plads fik vi frokost i Moskva centrum og begav os derefter mod de sidste af de fire klostre: Novodevichy-klostret for nonner.
 |
Hvis du er kvinde og leder efter en mand, kan du komme til dette kloster og røre Napridnaya-tårnet. Ja, det er sådan de russiske piger gør, siger vores guide. Det ikoniske indre af dette kloster er en blanding af ortodokse og italienske traditioner Interessant nok så vi i hovedkirkens loft maleriet af Marias kroning, meget kendt i de romersk-katolske kirker. Dette kloster er kendt for at have huset frøkener fra mange russiske kongelige familier.
Om aftenen lyttede vi til tre talere.
 |
Den højærværdige biskop Riah Abo El-Assal, den trettende anglikanske biskop af Jerusalem og Mellemøsten, delte en historie med os om et møde med den tidligere britiske premierminister Tony Blair. Han var en af fire biskopper, der forsøgte at aflede Blairs opmærksomhed fra krig til fredelige midler. Blairs forklaring var: “Vi går i krig mod Irak for at bane vejen for fred i Mellemøsten.” Til det svarede biskop Riah: “Mr. Premiereminister: Den korteste vej til Bagdad går gennem Jerusalem. Når først der kommer fred til Jerusalem, kommer der fred til hele verden.” Han tilføjede: “Krig bringer aldrig ægte fred. Varig fred er ikke det samme som fraværet af krig og heller ikke våbenhvile, og bestemt ikke den stilhed, der kommer fra undertvingelse og undertrykkelse … Hvad er det for en præstegerning, vi i virkeligheden far fået af Gud? Det er det arbejde, der består i at nedbryde mure af mistillid og fjendskab, hvor de end findes, og særligt når de er bygget omkring forskelle i kultur, race, nationalitet, religion og økonomisk status. At forsone er at skabe rigtige forhold, bringe vores forhold i orden og genoprette enheden med Gud og hinanden. Dette er ikke politikernes opgave. Er det din eller min opgave… Er vi i stand til at forholde os til hinanden som brødre og søstre? Er vi rede til at erkende den andens anderledeshed sådan, som vi ønsker at de også gør? Eller fortsætter vi i Kains fodspor: ‘Skal jeg vogte min bror?’ … Din Fader i Himlen ved, at du ikke tilhører verden, men alligevel sender Han dig ind i verden for at vise verden din Guds Hjerte, og at Jeg Er Den Jeg Er har sendt dig…”
 |
Biskop Simon Atallah, biskop emeritus af Baalbek-Deir El-Ahmar (maronitisk), Libanon og tidligere formand for den biskoppelige komité for økumeniske anliggender, sagde, at kirken opfordrer alle sine troende til at engagere sig aktivt i interreligiøs dialog. Han fortsatte med at sige: “De, der ønsker at bygge broer for at indgå i kommunikation, eller rettere i dialog med andre, skal først og fremmest, have en dyb og oprigtig respekt for deres samtalepartner, hvem det end må være. Det er tvingende nødvendigt at erkende deres ret til at være anderledes. Det er endda nødvendigt at blive rørt ved denne forskel … Hvis man ikke gør en indsats, så godt man kan, for at forstå andres religion, kan ikke ikke i sandhed respektere den religion.” Han påmindede os om Vatikanets Nostra Aetate: “Enhver kristen må med oprigtig ærbødighed betragte disse måder at leve og livet selv, de forskrifter og lærdomme, som, selvom de i mange aspekter adskiller sig fra dem, Kirken har og fremlægger, skønt den ikke desto mindre ofte afspejler en stråle af den sandhed, der oplyser alle mennesker.” (Nostra Aetate, 2)
Hans Excellence Bikop Markos Gebremedhin fra Etiopien talte også den aften. Han er den stedfortrædende Apostoliske af Jimma- Bonga – Etiopisk-katolske Kirke, delegeret Biskop for Rådet for Fred og Retfærdighed i Etiopien samt delegeret Biskop for Religiøse Anliggender i Etiopien.
Han var meget direkte i sin tale, hvor han først spurgte de kristne,
 |
“Var det ikke Guds plan for alle, at de skulle leve i fred? Bad Jesus ikke for fred og enhed blandt sine disciple? Sagde Jesus ikke ‘For hvor to eller tre er samlet i Mit Navn, der er Jeg midt iblandt dem ‘? Tænker vi, at Jesus bifalder vores uenigheder og splittelse?” Dernæst henvendte han sig til alle fra alle religioner og spurgte: “Er vi ikke brødre i Gud? Er vi ikke skabt af Ham? Er vi ikke efterkommere fra Abraham og én familie for Gud? Forsøger vi ikke på hver sin måde at nå Ham gennem tro, bøn og tilbedelse? Kan vi ikke glemme fortidens negative oplevelser og gøre en oprigtig indsats for komme til gensidig forståelse for alles bedste fremtid? Kan vi kristne, muslimer, buddhister og jøder ikke arbejde sammen for at bevare og fremme fred og retfærdighed og moralske værdier? Taler vores Evangelium og Koran ikke ofte om tilgivelse og forsoning?” Han talte om de økumeniske og tværreligiøse erfaringer i sit land og sluttede med at sige: “At tjene Gud kræver overbevisning og selvopofrelse.”
Efter middagen tilbød præsterne Eukaristisk tilbedelse samt skriftemål.
Dag 6 – Torsdag, den 7. september 2017
Som vi plejer, begyndte vi med den russiske nationalmelodi og Fadervor på aramæisk inden morgenens taler.
Vores første taler, der udgjorde en førstegangsfremlæggelse fra den drusiske gruppe Sheikh Daneel Abdel Khalek, druser, Libanon – Overhoved for Association for Human Rights [Sammenslutningen for menneskerettigheder]
 |
Sheikh Daneel sagde: “… præsten kan læse fra bogen, som det passer hans vilje og hensigt; hvis han ønsker at komme tættere på den ‘anderledes anden’, ville han finde, hvad der understøtter hans ønske, og hvis han ønsker eksklusion og afvisning, ville han også finde, hvad der understøtter ham. Imidlertid er den overordnede konstant i alle religioner, at Guds bud er Barmhjertighed og Næstekærlighed, ikke drab og udslettelse. Beviset for Guds overflod af barmhjertighed findes i det, Han siger: ‘Faktisk vil de, der troede, og de, der var jøder eller kristne eller sabæere,[before Prophet Muhammad] – de, [among them]der troede på Allah og Den Sidste Dag og gjorde det, der var retfærdigt – få deres belønning af deres Herre, og der vil ikke være frygt for dem , og de vil heller ikke sørge.’ “(Al-Baqarah: 62)
Han fortsatte: “Fra vores synspunkt som drusere ser vi, at verden med dens mangfoldighed, farver og forskelle ikke er andet end forskellige facetter af én sandhed. Vores hellige Koran garanterer denne mangfoldighed og forskellighed: “O menneskehed, Vi har skabt jer ud fra mand og kvinde og gjort jer til folkeslag og stammer, så I kan kende hinanden. Sandelig, den mest ædle af jer i Allahs øjne er den mest retfærdige af jer.’ (Al-Hujurat: 13) Derudover fastholder vi, at sand tro og oprigtig tilbedelse skal omsættes til god behandling af andre; derfor gentager vores sheikher og skriftkloge et kort ordsprog: ‘vi kan finde ud af, om en person har god religion (eller tro) ud fra, hvor godt, de behandler andre;’ det enkle ordsprog bærer spiritualiteten i vores ædle profets ordsprog: ‘muslimen er den, hvis tunge og hånd folket kan være trygge ved.’ “
Han sluttede med at sige: “For at komme til frelse er vi enten nødt til at vente på en guddommelig barmhjertighed, der ligger uden for menneskers vilje, eller at begynde på en ny menneskelig tilgang, der ikke ligner noget tidligere.”
Dernæst gik den entusiastiske evangeliske Pastor Mariano Arellano fra den Spanske Evangeliske Kirke i Spanien på podiet.
 |
Pastor Mariano hjalp os med at meditere over stykket i Markusevangeliet 9:33-35, hvor apostlene diskuterede, hvem der er den største eller den vigtigste. Pastoren sagde: “Når vi stiller den slags spørgsmål i hjertet, indrømmer vi, at nogle er bedre end andre; at den sandhed vi har om Gud er mere ægte end den, vor broder har, der ikke tænker eller tror helt præcist som jeg gør … Når vi falder for den slags farlige dynamik, forsøger vi at eje Gud og afpasse det efter vores mentale eller kirkelige strukturer … Og sandheden er, at ingen af os kan overtage Gud, ingen kan tænke, at han har eneret på Hans sandhed, Hans Person eller Hans kærlighed. . . . I believe that all Christian churches have sometimes fallen into this sin, and we must ask the Lord for forgiveness. And we must ask God together that He will teach us more about the nature of His Kingdom, that which Jesus approached in this world, in which there is no place for competition and rivalry, one in which there are no categories or barriers between its citizens, that in which no one pretends to take possession of God, but is God who takes over us, the kingdom that rests on His mercy, justice and love.”
Den sidste taler var Hans Nåde Ærkebiskop Selwanos Boutros Alnemeh, det syrisk-ortodokse ærkebispesæde for Homs, Hama and Tartus
 |
Ærkebiskop Selwanos talte om det faktum, at lande i dag bruger religion til at opnå deres mål. Flere krige og konflikter foregår under påskud af religion, hvor religionen er uskyldig. Han fortsatte: “Det er ikke underligt, at vi har vendt os mod dialogen mellem religioner og har sat vores håb på at nå en vellykket løsning, der sætter en stopper for disse tragedier; og sandheden er, som den velkendte tyske katolske teolog Hans Kung sagde: ”Der vil ikke være fred blandt nationerne uden fred mellem religionerne. Der bliver ingen fred mellem religionerne uden dialog mellem religionerne.” Ærkebiskop Selwanos citerede mange vers fra Bibelen om fred, og hvordan kristne er kaldet til at slutte fred med alle, og at fred er en guddommelig gave givet af vores Herre Jesus Kristus før hans himmelfart. Han tilføjede: “Fred er endelig, som Den Hellige Augustin sagde, at få ro i sindet, fred i sjælen, enkelthed i hjertet, et kærlighedsbånd, en kærlig ledsager; det er freden, der fjerne fjendskaber, slutter krige, betvinger vreden og nedbryder stoltheden. Den elsker rivalerne, forsoner sig med fjenden, og den er en fryd og modtages af alle.
Efter en kaffepause kom vi alle tilbage til konferencesalen til den maronitiske messe. De fire biskopper fra den syriske tradition: Maronitter og syrisk-katolske, forrettede messen sammen. Evangeliet blev læst af biskoppen fra Den Syrisk-ortodokse Kirke. P. Nabil Mouanes holdt prædikenen med fokus på Helligånden som Den, der vil føre os til enhed og forsoning.
 |
Om eftermiddagen begav vi os alle mod Moskvas officielle moské – en smuk og storslået bygning, der ved sin åbning blev indviet af Præsiden Vladimir Putin. Vi kunne besøge moskéen i bedetimen. Det var en fantastisk mulighed for dem, der aldrig før havde været inde i en moské eller aldrig set muslimer bede i virkeligheden.
Her skal nævnes, at vi under vores besøg forsøgte at interviewe vores VIP gæster og bad dem om deres mening om Sandt Liv i Guds tværreligiøse program.
Fra moskeen gik vi direkte til Moskvas jødiske samfundscenter til det tværreligiøse møde. Det var første gang under en TLIG-pilgrimsrejse. Mange mandlige pilgrimme tog kippaer, som blev udleveret ved indgangen til synagogen, og satte dem på hovedet af respekt for rabbinerne og de jødiske brødre. Panelet bestod af flere talere: Overrabbiner Berel Lazar, pastor Dimitry Safonov, Islam Valitov, Rabbiner Dr. Alon Goshen-Gottstein, Camel Bechikh, Ven. Michel Tao Chan, og selvfølgelig, Vassula.
 |
Rabbi Alon åbnede mødet ved at takke Rabbi Lazar for deres gæstfrihed. Han sagde også, at muftien ikke kunne være hos os, men at han bakker op om vores mission. Derpå lagde han ud med at spørge Rabbi Lazar om, hvad vi kunne lære af dette vidnesbyrd om venskab.
Efter at have budt os velkommen, sagde Rabbi Lazar, der flyttede fra Italien til Rusland for 30 år siden, i den tid hvor religion ikke var tilladt, at religiøse mennesker plejede at gemme sig under jorden eller i nogle skove uden for Moskva for at finde ud af det med deres religion. Han fandt ud af, at ikke kun jøder led, men også mennesker fra alle andre religioner. Efter kommunismen indså de forskellige religiøse ledere, at vi kun sammen kan åbne op for samfundet og sende et positivt budskab til folket. Han sagde, at de takket være den russisk-ortodokse kirke nu har et arbejdsforhold mellem religionerne. De føler sig som brødre. De har arbejdet sammen om mange projekter, men det vigtigste budskab er, at der ikke kan være en religion, der ikke respekterer de andre religioner, at hvis du er troende på Gud, skal du kunne åbne dit hjerte for andre og forstå, at der er forskellige måder at nå Gud og forskellige muligheder for at omfavne Gud.
 |
Han fortsatte med at sige, at folk i Rusland ser, at forskellige religiøse ledere ikke kun sidder sammen, men beslutter ideer sammen og faktisk frembringer nye ideer med en samlet indsats. Han fortalte os, at Hans Hellighed en gang i et møde med patriarken sagde, at der aldrig ville blive en afstemning på deres møder. Hvis beslutningen ikke var enstemmig, ville de ikke komme videre med den idé, og før de alle er klar til at gå videre, gør de det ikke. Han sluttede sin tale med et eksempel på, hvordan muslimer og jøder lever sammen og hjælper hinanden i Rusland.
Den næste taler var den ærværdige Dimitry Safonov, der repræsenterede ærkebispesædet Hilarion. Den ærværdige Safonov er sekretær for Tværreligiøse Relationer i Departementet for Eksterne Kirkelige Relationer
 |
Den Ærværdige Safonov talte om oplevelsen af den russisk-ortodokse kirke i den tværreligiøse dialog, der føres på baggrund af Det Tværreligiøse Råd i Rusland. Rådets primære opgaver er fredsskabelse, hævdelse af moralske værdier i samfundet samt praktisk arbejde med at forbedre religiøse samfunds situation på det lovgivningsmæssige, økonomiske og sociale område. Ifølge ham har praksis vist, at de moralske værdiers nære overensstemmelse gør det muligt for de traditionelle religioner i Rusland at indgå i et konstruktivt samarbejde og komme ud som en samlet front med en konsolideret holdning til en række af de socialt væsentlige spørgsmål . Med hensyn til ekstremisme pegede rådets præsidium på den særlige betydning, som det at hæve niveauet for religiøs læsefærdighed har, for at kampen mod ekstremisme skal være effektiv og udtrykke parathed til at gøre en fælles indsats for at reagere på udfordringen.
Sammenfattende sagde han, at forskelle i religiøs overbevisning ikke er årsag til modsætninger eller fjendskab. Tværtimod, for virkelig troende mennesker er det naturligt at være i venskabsforhold, gensidig respekt og enighed om at samarbejde på det sociale område på mange områder, der fremmer fred og visse traditionelle moralske værdier i samfundet.
 |
Næste taler var repræsentaten for Muftien, Islam Valitov. Det var interessant at se, at mens Islam Valitov talte på russisk, var hans oversætter til engelsk en jødisk rabbiner.
Islam sagde, at forbedringen af den tværreligiøse dialog og søgen efter enhed og gensidig forståelse mellem traditionelle religioner spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. I dag observerer vi en fremgang i religiøs tolerance, gensidig respekt og forståelse samt samarbejde mellem religionerne. Forbedringsniveauet for denne proces stiger også fra år til år.
Han talte om den russiske oplevelse og bemærkede, at “fremskridt på dette område ikke kun vil forbedre de eksisterende bånd, men også give et vist momentum til forebyggelse af den religiøse ekstremisme-ideologi.”
 |
Fra hendes synspunkt sagde Vassula, at det var første gang på alle de 11 pilgrimsrejser, TLIG har foretaget, at vi er blevet inviteret til et jødisk center. Vi har brug for bøn, dialog og handling for at gøre fremskridt. Denne gang lukkede vi mere op, og det var en inspiration fra Gud, fordi Gud leder os ind i dette. Så vi har hørt Guds kald til at gøre fremskridt og lukke mere op for andre religioner for at samle dem her hos os. Vi har muslimer, jøder og buddhister med. Alt dette blev gjort med oprigtig kærlighed, ellers kan vi ikke gøre fremskridt.
Derefter sagde den ærværdige Dr. Michel Thao Chan, formand og grundlægger af “Cercle de Reflexion des Nations” (CRN) og kinesisk-europæisk udviklingsdannelse og kultur (SED-FC): “Min tro er, at kun det, der er hinsides os, bringer os sammen.
 |
Er det Guds eksistens, hans manifestation, hans ord, hans styrke og vores åbning af hjertet i forhold til alt dette?…Ja, jeg stoler på det. Og i dag er det vores oprigtige smil og glæde, som er udtryk for det, der overgår os, der bringer os sammen.” Han fortalte os en historie om, hvordan kærligheden fra Thomas Edisons mor gjorde ham til et geni. Som svar på et spørgsmål talte den ærværdige om bevidsthed: at være opmærksom på værdien af personen foran mig, på Guds tilstedeværelse i den person.
Hr Camel Bechikh, talsmand for Fils de France, og stiftende medlem af La Manif pour Tous Bordeaux talte om, hvordan hans land Frankrig, har ændret sig dramatisk på grund af det faktum, at religionerne i Frankrig ikke har været tilstrækkeligt forenet til at begrænse disse udviklinger, der strider mod deres moralske lære.
 |
Han sagde, at der bag vores forskelle er et sæt værdier, som forener os, forudsat at vi er opmærksomme på den nye globaliseringskontekst, som er ved at ødelægge os. Han fortsatte med at sige, at: “Den, der deler, den, der adskiller mennesket fra Gud, den, der adskiller mand og kone, forældre og børn … vi kalder ham djævelen, diabolo ‘den, der deler’, ‘Shaytan’ på arabisk har samme rod, som betyder deling, adskillelse … Tværtimod er der englen, som har et ønske om forening for det gode.”
Efter samtalerne delte Rabbi Alons hustru en smuk historie om venskab med en palæstinensisk kvinde med os. Også en ortodoks præst, der var med os, delte med os, hvordan han var tilbageholdende med at komme ind i moskeen såvel som synagogen, men så besluttede han sig for at tage med, fordi han stolede på Vassulas skelneevne, og at hun blev ledet af Herren, og han var derfor så taknemmelig for disse oplevelser. Vi så, at noget inde i ham helede. Det ser ud til, at disse besøg på den dag har åbnet mange kristne pilgrimmes hjerter; det berørte dem dybt og fik dem til at indse, at de, der ikke deler vores tro, stadig er Guds børn og elskede på samme måde.
Efter middagen tilbød præsterne Eukaristisk tilbedelse samt skriftemål.
Dag 7- Fredag, den 8. september 2017
På denne dag havde vi fri tid om morgenen, hvorefter de, der ikke havde besøgt Den Røde Plads, tog dertil, og de besøgte også Tretyakov-galleriet, hvor de så den oprindelige Treenighed fra Rublev samt det originale ikon for Vor Frue af Vladimir vist inde i en kirke forbundet med Galleriet. Vi genkender ikonet på grund af Jesu drejede venstre fod.
 |
 |
Om aftenen havde vi en malkitisk liturgi og en bønsceremoni med helbredelse. Præster fra de forskellige trossamfund samt Vassula bad over pilgrimme om helbredelse.
Dag 8 – lørdag, den 9. september 2017
Vi manglede bare at se det mest fantastiske sted på denne dag: Det nye Jerusalem-kloster. Det er en kopi af opstandelseskirken i Jerusalem og inde i den er der også en kopi af Den Hellige Grav. Pilgrimmene stod i kø for at gå ind i det – hovedsageligt dem, der aldrig har været i Jerusalem. I katedralen er der en atmosfæren af ærbødighed og ærefrygt. Ikonerne fra Det Gamle Testamente dekorerer indersiden af kuplen med levende himmelske farver. Man kunne have lyst til at råbe: Ære være Gud i det Højeste! Tak Gud, at de var i stand til at genopbygge det til den strålende stand, det er i nu.
 |
 |
Da vi kom tilbage til hotellet, havde vi et par timer til at reflektere over, hvad vi havde set og hørt. Efter at have hvilet os samledes vi en sidste gang for at lytte til Vassula, der holdt sin afskedstale. Vassula startede med en video af de interreligiøse skridt, som pave Frans har taget – en meget stærk video, som udfordrer os alle, der siger, at vi ønsker at gøre Guds vilje. https://www.youtube.com/watch?v=jo7OBzpuKJQ
Derefter læste hun følgende budskaber med et tværreligiøst kald:
“I er alle mit folk, uanset tro eller race, husk, at jeg er KÆRLIGHED, og jeg har skabt jer alle;” (TLIG-budskaber, 1. maj 1989)
“Jeg bød jer velkommen og svor en ed: ‘Gennem denne blomst vil jeg samle jer fra forskellige nationer og forskellige trosretninger og åbenbare min faderlige kærlighed og barmhjertighed for jer alle’;” (TLIG-budskaber, 12. februar 2000)
“Jeg har bedt dig om at tilkalde alle, uanset hvem de var, eller hvilken tro de tilhørte,” (TLIG-meddelelser, 5. februar 2004)
“Denne gave med at høre mig og have din ånd i mine himmelske forgårde, nær min trone, er så jeg leder dig til mit folk af alle nationer og trosretninger … du ser, dette er min sidste advarsel; jeg sagde i de himmelske forgårde: Jeg vil vise mig selv til mit folk på denne måde, og hele nationer vil høre mig …” (TLIG-budskaber, 8. december 2014)
 |
Vassula gjorde det klart, at det var Guds vilje, og at der ikke er tvivl om, at denne forsamling var efter Guds planer, det, at samle os fra forskellige trosretninger. Hun sagde, at Jesus lærte hende aldrig at løbe foran Ham eller sakke bagefter Ham, men at hun skulle gå i samme fart som Ham. Det var Herrens ønske at samle os alle som én familie for at oplyse vore sind og forstå Hans Store Kærlighed, der er uden grænser. Gennem alle disse 32 år, hvor Herren har givet Vassula budskaber, har Han flere gange meddelt, at Hans Kærlighed er for alle skabninger på jorden, uanset hvilken tro, de tilhører. Der er mange afsnit som dem anført ovenfor; her er et mere: “Jeg vil fortsat række Min Hånd ud til alle, selv til oprørerne, og til dem, som provokerer Mig nat og dag, forstår I det? I er alle Mit Folk, uanset trosbekendelse og race; husk Jeg er KÆRLIGHEDEN, og Jeg har skabt jer alle;” (SLIG budskaberne, 1. maj 1989)
“Lad os lære af de gamle profeter”, sagde hun, “hvordan de på deres vej lærte selvopofrelse og selvforsagelse ved at sætte Guds hensigter og Gud Selv først i deres liv. De lærte at afklæde sig deres ego og deres vilje. . . . Jeg vil slutte med at give jer et lille eksempel med et træ: Alle grene på et træ er hellige, hvis roden er helig. Ingen tvivl om, at nogle af grenene er blevet skåret af, og som vildskud på en vild oliven er I blevet podet blandt resten for tage del i den rige saft, som oliventræet selv forsyner jer med, men hvis I alligevel betragter jer som finere end de andre grene, så husk, at det ikke er jer, der nærer roden; det er roden, der nærer jer. Og roden er Gud. Derfor har vi alle ikke bare en vigtig rolle at spille i at bevare freden og enheden, men en forpligtelse. Jeg håber oprigtigt, at den dag vil komme, hvor vi gennem vores bestræbelser vil få den fred, som vi alle stræber efter, og som Gud forventer af os, og at vi oprigtigt kan sige: ‘min broder, min søster’ til hinanden.”
Efter hendes tale, holdt Kardinal Toppo sin tale.
 |
Han påmindede os om Pave Frans´ord på Verdensfredsdagen 2014, hvor han sagde: “Broderskab er en afgørende menneskelig kvalitet, for vi er forbundne væsener. En levende bevidsthed om vores slægtskab hjælper os til at betragte og behandle hver person som en ægte søster eller bror; uden broderskab er det umuligt at opbygge et retfærdigt samfund og en solid, varig fred.” Han sluttede af med at sige: “Jeg er meget glad for, at vi er samlet fra forskellige trosretninger som brødre og søstre, der er bundet sammen af den samme kærlighed til Gud. I Ham er vi ét og i Ham vil vi forblive, er det budskab, der er blevet demonstreret i og gennem denne ophøjede forsamling. Jeg beder for, at vores samhørighedsfølelse og de åbne reflektioner vil gøre os til sande fredsredskaber for denne verden, der af forskellige årsager er revet i stykker. Fred er en gave, så vel som en opgave og et ansvar. Fred er ikke et beroligende middel, men den største opkvikker til altid at være levende, dynamiske og brændende for fredens sag. Vi er Guds sønner og døtre, og derfor er vi underforstået dem, der skaber fred. Endnu en gang, velkommen til jer alle og lad os være dynamiske fredsskabere.”
Derpå holdt vi en romersk-katosk messe for at fejre afslutningen på en velsignet og frugtbringende pilgrimsrejse.
Ved afslutningen på pilgrimsrejsen modtog Vassula og arrangørerne adskillige rosende ord fra VIP’erne. (Se side 79 i TLIG Magazinet, Nr #39).
Vassula slutter denne reportage med at citere Visdommens Bog med disse ord (9:13-18) at reflektere over: “For hvilket menneske kan lære Guds plan at kende? eller hvem kan udtænke, hvad Herren vil? Dødelige tanker er jo uden værd, vore overvejelser er usikre; for vor forgængelige krop tynger sjælen ned, det jordiske telt er en byrde for sindet, som er fuldt af tanker. Vi kan knapt nok danne os en forestilling om det, som er på jorden; selv det, der er inden for rækkevidde, finder vi kun med møje. Hvem har da udforsket det, som er i Himlen? Hvem har lært Din plan at kende, hvis ikke Du har skænket ham Visdommen og sendt ham Din Hellige Ånd fra det høje? Kun således blev stierne jævnet for dem, der bor på jorden, og menneskene oplært i, hvad der behager Dig, og frelst ved Visdommen.” (På engelsk: The Jerusalem Bible; på dansk: Den autoriserede oversættelse fra 1998)
Skrevet af pilgrimsrejseteamet
