5. februar 2004
datter, Jeg har indhyllet dig i en klædning af lys for at vise denne generation Min Herlighed; har du ikke læst, at Jeg bruger vindene som sendebud og flammende ild som tjenere? en enkelt dag i Mine sale, nogle få dråber af Mit Blod på dem, et enkelt blik fra Mig, en velsignelse med salvet olie, og de er klar og fast som en klippe til at tage ud og tale Mit Ord til verden; de helliges forsamling i himlen ledsager dem til lette fjed; Jeg vogter dem Selv, medens vi haster ad den vej, vi skal gå; åh, Vassula, Jeg er Opstandelsen og Livet; alt, hvad Jeg har givet dig på skrift, er som en strålende kilde, der lutrer krop og sind, sjæl og hjerte; så de renses for tjære og sod; Jeg, Kristus, har magten til at forvandle hele din væren fra mørke til lys;
de sidste atten år har Jeg talt til dig i dit hjerte ved Min Helligånds kraft; Mine Barmhjertige Hymner, der rummer mystiske åbenbaringer og instruktioner, er til dig og denne hensygnende generation; de er en gave fra Faderen, fra Mig og fra Helligånden; Vi talte ikke på samme måde som filosoffer, men som venner gør; den skat, Jeg har åbenbaret for dig i disse Budskaber, er Mig Selv … Min datter, i begyndelsen af Mit kald bad Jeg dig om at skynde dig og løbe hen til dine brødre og søstre for at dele denne guddommelige skat med dem, hvori Jeg åbenbarer Min Herlighed og Min Barmhjertighed; Jeg bad dig om at hidkalde alle, lige meget hvem de var, eller hvilken trosretning, de tilhørte, for at ruske dem ud af deres søvn; nogle reagerede, som du har set, med stor gejst og var endda villige til at praktisere et asketisk liv; andre lykkedes dog ikke med at forstå Mig og afviste Mig uden grund og påvirkede også andre omkring sig; Min Vassula, Jeg har også givet jer lektioner i gammel byzantinsk åndelighed, og dog har selv de, der siger, de tilbeder Mig og kalder sig byzantinere, villigt berøvet sig selv at træde ind i Min Hånd og anerkende Mig; dernæst forkastede de groft Min velsignelse og Min nåde … de hævder, at de ved alt, men de ved intet …
at møde Mig, når Jeg manifesterer Mig gennem Lys, er underfuldt; intet er umuligt for Gud; derfor spørger Jeg dig1, broder, fra Kirken i Øst:
– kan Jeg, som Gud, udfolde Mine Mysterier for mennesket, hvis Jeg ønsker det? – kan Gud i jeres tider manifestere Sig Selv for et menneske gennem en stråle af guddommeligt Lys, så det menneske kan erkende det ved nåde?
– du regner Ortodoksien som sand religion, men har Ortodoksien nogensinde afvist muligheden for guddommelig Vejledning af mennesket ved Helligåndens lys?- sig Mig, Min ven, hvad er kulminationen på det mystiske liv, som I taler om? er det ikke det fortrolige og personlige møde med Mig, Kristus?
– kan mennesket af egen kraft opfatte Min Kundskab2? nej, aldeles ikke, Min Kundskab erkendes kun i lyset af Korset, der gør alt det, der er usynligt for øjet, synligt og lysende klart; det er kun gennem dit Frelsesinstruments Øje, at man kan se alle Dens betydninger;
– og hvad vil det så sige at kende Mig og forstå Mig? og hvad er forholdet mellem Gud og mennesket?
– kan Jeg, som Kristus, tildele Min Nådes fylde til dem, der oprigtigt søger nåde?
– du har dagligt udført mange opgaver, men Jeg ville alvorligt talt gerne, at du tager tilflugt i Mit Hjerte, finder dit hvil i Mig, din Gud …
– kan Jeg, som Gud i jeres i den grad forværrede tider manifestere Min fortvivlelse til mennesket og til hvem som helst, Jeg måtte ønske at dele Mine bekymringer med?
– lad dig ikke bedrage og sige: ”det er umuligt for et jævnt menneske at få Helligåndens skat!” hvem er I, at I dømmer Mig? hvad er støv, at det sætter sig op imod Mig? utvivlsomt vil alle til sidst blive dømt og må svare for alt, hvad de har gjort eller ikke gjort;
– har du, der udgransker Mig, nogensinde smagt Mig, som David gjorde3?
– er du sikker på, du ejer Mig, når du ikke genkender Mig i Min tale?
– lær at sige: ”Jeg har lært, hvordan jeg ejer Gud, Ham, der opfostrede mig, Han gjorde Sig kendt for mig, uden dog nogensinde at miste Sin ophøjethed! Han, der omslutter alle væsener, ejer også mig og har nu i min intethed beordret alt i mig til at være efter Sin guddommelige Vilje …” når det så er sagt, må du fortælle Mig, Min ven, hvordan det er at have fundet Mig inde i dig selv; hvordan var det at løfte Sløret fra Brudgommen og opdage Min Guddommelighed? tillad da Min Hellige Ånd at oversvømme dig med Sit Lys og forvandle din sjæl til en Katedral!
– kan noget menneske, medens det lever på jorden, nå den uudsigelige og reneste dyd af uanfægtethed, uden at Jeg har ramt ham med Min Ild?
– og skulle Jeg endelig besøge en by4, ville det da gå ubemærket hen? eller ville Mit besøg ikke opflamme hele byen?
– har du ikke læst, at Jeg kan vejlede Mit folk og åbenbare det Min Vilje, uden at underrette mennesket?
– er det ondt, når Brudgommen kommer til denne generation for at drage sjæle nærmere Sit Hjertes kærlighedsflammer og indhylle dem i Mig, så de kan herske sammen med Mig, deres Gud? sandeligt spørger Jeg dig, hvad har du gjort med Den Hellige Skrift? er den ikke Mit genskær? hvordan kan det så være, når du dog siger, at du kende Skriften, at du ikke kan genkende Mig i dette værk? hvordan kan det være, at du så let modsiger sandheden?
– kan et menneske, der er åndeligt dødt, forstå Den Hellige Skrift og omsætte den til praksis, medmindre han er levende? hvis et menneske forstår Skriften og Min tale, der genspejler Mit Billede, vil han ikke sige: ”Jeg har nok i Skriften og i Kirkefædrenes lære …”
i disse nådens tider skænker Jeg Mig Selv som Barmhjertighed; Jeg er ikke kommet for at tilføje noget nyt eller modsige Den Hellige Skrift eller Min Kirkes Tradition, ej heller er Jeg kommet for at oprette en ny kirke; men Jeg er kommet for at forny Min skabning og oprejse de døde sædekorn til et Liv i Mig; Jeg er kommet for at forskønne Min Kirke, som Jeg købte med Mit Eget Blod, berige den og fylde den med guddommeligt Lys; Jeg er kommet med Barmhjertighed for at forene Min Kirke; lær at alt er underlagt Mit Scepter;
ic
