Aegina-retræten 2022

Gud minder os igen og igen om vigtigheden af kærlighedens gave. At modtage og placere Gud i vores liv er at lægge kærlighed i vores hjerter. At erkende Gud i vores hjerte er at komme til fred i vores sjæl. Gud åbenbarer sig ikke for dem, der kun hævder at have kundskab om jordiske ting; Det er slet ingen kundskab, siger Han. Den sande kundskab er at kende Gud og forstå Gud, og dette kan ikke læres blot med intellektet.

Således siger Han: “giv Mig friheden til at nedbryde al urenhed og ufuldkommenhed, som Jeg finder; for at forberede dig til denne fuldkomne forening, er jeg nødt til at rense dig og smykke din sjæl med Mig selv; tillad Min Ånd at vokse i dig, og Min Guddommelige Ild at buldre i din sjæl; du vil smelte under påvirkningen af Min Guddommelige Ild… hver eneste lille urenhed vil blive overvundet af Min Renhed og tilintetgjort, og Mit Lys vil fortsætte med at gløde indeni dig, og Min Ånd vil strømme i din ånd som en flod…20.1.92

Sig ikke: ›jeg har stadig tid til at gøre fremskridt”; kom nu og angr! Angerens frugt er: Kærlighed.” 12.04.95

Her talte Vorherre om urenheder og ufuldkommenheder. I forvejen er disse to ting store hindringer for, at den kærlige Visdom kan flyde i os som en flod. Men sjælen er normalt uegnet til at modtage Helligånden. Så når Gud i Sit budskab siger, at for at forberede os til en fuldkommen forening, som vil herliggøre Ham, vil Han være nødt til at knuse alle vores ufuldkommenheder og urenheder. Alene ved denne handling bliver sjælen nødt til at gå gennem ild og forfærdelige og smertefulde virkninger. Dette kaldes en renselse, og en renselse er virkelig nødvendig for en sjæl for at kunne modtage det Guddommelige. Det er derfor, man er nødt til at angre. Helligånden vil aldrig bane sig vej ind i en listig sjæl eller blive i et legeme, der står i gæld til synden. Så anger tillader Helligånden at udgyde sig selv i dig og blive din krops lampe. Han forklarer det i dette budskab, hvor Han siger:

I har lært, at jeres legemes lampe er jeres øje, og sådan er det, fordi et sygt øje ikke har noget syn og er i mørke, hvorimod et sundt øje kaster lys over det, du ser; Jeres krops lampe er Helligånden, der oplyser jer. Alle, som har Helligånden inde i sig, vil søge de sande dyder og ikke moralsk fordærv. Helligånden er jeres legemes virkelige lampe, der fylder hele jeres legeme med Vort Riges skatte og pragt. Disse skatte og den pragt er dyderne. Hvor der er Lys, er der dyder. Hvor der er Mørke, er der moralsk fordærv.22.06.98

I himlen vil Han spørge os: “vis Mig dine hænder … og se så på mine … Mine Hænder har gjort mange gode gerninger, som ikke er optegnet i Bogen; ingen konge har nogensinde været kendt for at have tjent sine underordnede, som Jeg, der er kongernes Konge, har tjent; ”Mit Legeme var guddommeligt, men alligevel klyngede Jeg Mig ikke til Min lighed med Gud, men tømte Mig Selv for at påtage Mig en slaves vilkår;” Jeg vil kende Mine egne på denne måde, når de vil tømme sig og følge Min guddommelige Vilje” (28.01.97)

Og alligevel er der stadig én vigtig gave, vi bør få i vores åndelige liv, og det er at få Guds kundskabs og forståelses skat. Manglende kundskab om og forståelse af Gud er en synd. Denne guddommelige skat af kundskab om Gud opnås ved nåde gennem en hellig kontemplation (kontemplativ bøn). Gud siger, at den sande teologi er kontemplationen over Ham. Vi ved alle, hvor vigtigt det er at gøre Guds vilje. Men hvordan kan vi gøre Guds vilje, hvis vi ikke kender og forstår Gud? Så det er kun ved Helligåndens lys, at man kan kende og forstå Gud, hvilket vil herliggøre Ham enormt.

Dette er et budskab fra Helligånden, der forklarer: “Jeg forsøger at drage jer alle ind i en barnlig forening af guddommelig Kærlighed med Faderen og Sønnen og Mig Selv, så I bevæges i Os, og Vi bevæges i jer… det er sandt, at uden Mig er dit legeme dødt, men med Mig er dit legeme levende, og i Mig og igennem Mig vil du blive regnet som et Guds barn; det er derfor, I må tillade Mig at herske i jeres hjerter og gøre jer til sønner og døtre af Den Allerhøjeste.

Skriften siger: salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. (Matt 5:8). for at se Gud og erkende Ham som jeres Fader, må I af nåde blive født af Mig, Helligånden; hvordan vil I ellers kunne se Gud? har et barn nogensinde, før det er født, set sin far? ikke før end det er født, vil det se sin far; og sådan er det med din åndelige fødsel gennem Mig; kød er kød og har kødets syn; men den, som er født af Ånden, er givet en åbenbaring af Gud, som gør ham i stand til at se Ham, erkende Ham og trænge ind i Hans inderste.” (07.06.98)

Dette budskab minder os om, at vi skal genfødes for at se Gud. Med andre ord er det nødvendigt at have et rent hjerte. Et hjerte kaldes rent, når det ikke finder nogen verdslig tanke i sig selv, men helt holder sig til Gud og er så forenet med ham, at det ikke længere husker noget verdsligt, hverken trist eller glædeligt, men forbliver i kontemplation, svæver op til den tredje himmel, går ind i paradis og ser de velsignelser, der er lovet de hellige som deres arv; og så afspejler det derfor evig velsignelse, så vidt det er muligt i den menneskelige svaghed. Som I har hørt før, er Helligånden som en lampe, der lyser i os. Helligånden er livets kilde. (giv fiskeeksemplet).

Helligånden forklarer os yderligere: “det er fra Mig, du ånder, badet i Mit Lys; det er i Mig, du bevæges og er og aldrig ophører med at være; for Min Majestæt hæver sig over Jorden og himlen og alt, der findes i dem. Så flyder der fra Min Mund, der er fuld af nåde, rigdom og ære, der beriger alle dem, som elsker Mig; beriger dem til at kende Os som Treenig og alligevel Én i enhedens inderste essens; og med ømhed at undervise dem i den himmelske virkelighed og løfte deres ånd til kun at dreje sig om himmelske ting.” (22.06.98)

Vi herliggør Gud, når vi af kærlighed til ham overgiver os fuldstændigt til ham. Men den ypperste måde at herliggøre Gud på er: opofrende kærlighed. Tilbage til den 29. november 1987 kaldte Kristus på mig og sagde:

Vassula, er du klar til at ofre mere for Mig nu?

Herre, du kan bruge mig, som du ønsker. Jeg har overgivet mig. Jeg overgiver mig hver dag.

forbliv i Mig, forbliv i Min Kærlighed; datter, dine prøvelser vil blive utallige; 1 vil du stadig ofre mere for Mig, din Gud? 2

Min Gud, tag mit liv i Dine hænder og gør som Dit hjerte ønsker.

Min højtelskede brud, så se på Mit Kors;

(Jeg så, og med Jesus var der et gigantisk kors af mørkt træ!)

Jeg har været naglet på Det og herliggjort Min Fader; kan du se, hvad der venter dig? Jeg, Herren, vil Dele det med dig; du vil så bære alle de lidelser, din sjæl er i stand til, Jeg vil øge din udholdenhed, lille du;

Fader, gør med mig som Dit elskede hjerte ønsker, alt, hvad som helst der vil give Dig større Herlighed. Alt, hvad der kommer fra Dig, tilfredsstiller mig.

vær lydig mod Mig og glæd Mig, lydighed gør djævelen hjælpeløs og får ham til at flygte;” (29.11.87)

1 Gud advarede mig.

2 Efter advarslen spørger Han mig igen, idet Han respekterer min frihed.

O Vassula, bring Min skabning tilbage til Mig! Alter! Jeg vil sende Min Flamme ind i dig og opflamme dig med Kærlighed; du skal søge Mine Interesser og herliggøre Mig; vær ikke som de andre, der søger deres egen herlighed og storhed

Herre, jeg sagde og siger igen, jeg vil kun søge dine interesser, Herre, og det, der bringer mere Herlighed til Dig. Tag min vilje. Jeg har overgivet mig.

ja, Vassula, sluk Min tørst; behandl Mig som en Konge; ær Mig, din Gud: gør aldrig oprør imod Mig; helliggør dit legeme for at ære Mig …” (19.12.87)

Så lad os alle være med og sige:

“Den Højeste taler til mig,
hvordan kan jeg forblive tavs?
Hvad vil Han så ikke åbenbare for de retfærdige?
Du har udvirket undere for de døde.
”Hvem i himlen kan måle sig med Ham?
Hvem blandt Guds sønner kan måle sig med Ham ?” (20.05.93)

Og Kristus vil svare jer, som Han svarede i Sine budskaber:

vær nu som en lampe, og lys, og herliggør Mig; rejs dig og forsvar Min sag! oh, (…) Jeg skal fortælle dig alle de ting, du skal gøre, og du vil udføre det med stort mod; ingen vil opsluge dig, og de vil vide, at Jeg Er vandrer med dig; Mit Kors vil lede dig til hellighed; tal uden frygt; alt, hvad Jeg skal give dig, vil komme fra Visdom, så vær flittig, og tjen Mig nu, Min lille, som er så umådeligt kostbar for Mig … forbliv i Mig, og frygt ikke, Jeg, Jeg vil aldrig forlade dig; forkynd på samme måde, som Jeg har forkyndt for dig, væk andre på din vej, som Jeg har vækket og oprejst dig, og gør dem til Sandhedens disciple…. ecclesia vil få nyt liv; fred, bed, og lovpris Mig; vi, os?20.5.93