26. november 1993

(Malawi –Blantyre – Afrika)

Min Herre, Almægtige, Du har sagt:
“Jeg udgik som en kanal fra en flod,
som en vandledning til en park,
Jeg sagde, Jeg vil vande Min have
og gennemvande Mit bed.”1

Din Ånd var rørt over vor elendighed
️… og Fortvivlelse
udfordrede den Uendelige Barmhjertighed,
Fattigdom fik Deres Majestæt
til at lægge Sin Krone til side
og læne sig hele vejen ned til hende,
og hendes tørhed fik Dine Øjne til
at vende sig mod hende ️… Du sagde:

“men se, Min kanal blev til en flod,
og Min flod til et hav;
Jeg vil stadig lade lærdom lyse
som morgenrøden,
og lade den skinne viden om;
Jeg vil stadig lade Min lære strømme
som profetisk tale,
og efterlade den
til alle kommende slægter.”2

Og Du, Skaber af alt, underviste mig,
Du blev min personlige Lærer,
og Du, som skabte mig,
beredte en plads for min sjæl.
Du sagde: kom og bo
i Mit Hellige Hjerte, din Bolig.

Og nu, har jeg slået rod
midt i Dit Hjerte,
Du har plantet mig i Dit Legeme,
O Herre,
og gjort mig til en del af Dig i al Evighed.
Hvad mere kan jeg ønske?

tillad Mig, Min blomst, at undervise dig; og hvor end Jeg går, skal du gå, og hvor end Jeg træder, skal du træde; Jeg og du, sammen, forenet, forbundet i al Evighed; Jeg velsigner dig, for at du åbenbarer Mit Hellige Ansigt for Mine børn; Jeg vil hjælpe dig, styrke dig, og gennem dig vil de føle og se Mit Nærvær; i dig vil de se Mit Ansigt;

modtag Min Fred; Jeg, Gud, elsker dig;