26. november 1993

(Malawi — Blantyre — Afrika)

Min Herre, Almægtige, Du har sagt:
”Og Jeg vil, som en kanal fra en flod,
som et vandløb, der rinder ind i en park,
vande Min frugthave,
Jeg har i sinde at overrisle
Mine blomsterbede.”¹

Din Ånd var rørt over vor elendighed
… og Fortvivlelsen udfordrede
den Uendelige Barmhjertighed,
fattigdommen fik Deres Majestæt
til at lægge Sin Krone til side
og læne sig hele vejen ned til hende,
og hendes tørhed fik Dine Øjne til
at vende sig imod hende … Du sagde:

”og se, Min kanal er vokset til en flod,
og Min flod er vokset til et hav;
så vil Jeg da lade lærdom stråle frem
som morgenrøden,
og Jeg vil lade den lyse vidt omkring;
Jeg vil fremdeles udbrede Min lære
som profetisk tale,
og Jeg vil efterlade den som en arv
til fremtidens slægter.”²

Og Du, Skaber af alt, underviste mig,
Du blev min personlige Lærer,
og Du, som skabte mig,
beredte en plads for min sjæl.
Du sagde: kom og bo
i Mit Hellige Hjerte, din Bolig.

Og nu, har jeg slået rod
i midten af Dit Hjerte,
Du har implanteret mig i Dit Legeme,
O Herre,
og gjort mig til en del af Dig i al Evighed.
Hvad mere kan jeg ønske?

tillad Mig, Min blomst, at undervise dig; og hvor Jeg end går, skal du gå, og hvor Jeg end træder, skal du træde; Jeg og du, sammen, forenet, bundet til hinanden i al Evighed; Jeg velsigner dig for, at du åbenbarer Mit Hellige Ansigt til Mine børn; Jeg vil hjælpe dig, styrke dig, og gennem dig vil de føle og se Mit Nærvær; i dig vil de se Mit Ansigt;

modtag Min Fred; Jeg, Gud, elsker dig;