2. februar 1993
(Jeg kaldte på Herren, men jeg kunne ikke høre Ham. Det gjorde mig bedrøvet. Pludselig blev stilheden brudt ved lyden af Hans skridt.1 Og Han talte til mig og bebrejdede mig.)
Min Ånd er over dig, dag og nat har Jeg ventet på dig!2 respekter Mine regler! hvorfor undgår du vore møder? nu siger du, “hvor længe vil det vare?” når der kun er gået få minutter; hvorimod Jeg, Jeg har ventet på dig i adskillige dage! hvor længe skal Jeg finde Mig i dig? du siger, at din glæde er at være nær Mig, du er elendig, én gang for alle! ynkelige lille væsen, glem ikke, hvem der holder dig oppe; Jeg har behandlet dig venligt og har været din Støtte; forklar nu, hvorfor du har været fraværende!
Giv de fattige og nødlidende
én mere chance!
Jeg har ingen anden glæde på Jorden
end Dit Nærvær!
så vælg da at være sammen med Mig! Jeg kaldte dig til Mit Hjerte, Jeg har ikke kaldt dig til at administrere;
Men hvem skal så gøre arbejdet?
du har ikke tilstået dine synder!3
Ja, jeg syndede ved ikke at holde Dine regler;
og ved ikke at være trofast mod Mig, sig det!
og ved ikke at have været trofast mod Dig.
sig:
Jeg vil prise min Herre,
og min sjæl vil kun leve for Ham,
og jeg vil kun tjene Ham,
og mine læber vil kun synge for Ham,
og mit hjerte vil kun være opmærksomt
på Ham, og nu
vil mit hjerte kun slå for Ham;
amen;4
kan støv lovprise Mig? kan det forkynde Min pris? nej, ikke med mindre Min Ånd lever inde i dette støv; uden Mig er du ingenting; lyset i dine øjne kommer fra Mit Lys; Jeg vil lære dig at adlyde Mig, for Jeg vil jævne dig med jorden; hvordan skal Jeg ellers blive set? Jeg har i sinde at lade dig vokse i hellighed; Jeg vil krone alle Mine planer med succes, så nægt Mig ikke at møde dig; gør dit arbejde så godt, du kan, men pas på ikke at forsømme den bedre del;
stol på Mig, at Jeg giver dig støtte og gør dig stærkere; bed; vi, os?
