17. marts 1987

Vassula, vil du bære Mit Kors nu?

Jeg vil gøre Din vilje, Jesus.

føl; føl hvor tungt Det er; Jeg har brug for hvile; følg Mig, kom nærmere til Mig, Jeg vil aflaste mit Dyrebare Kors på dig;

(Senere den dag følte jeg mig usigeligt ulykkelig og melankolsk, og nu trængte jeg til trøst men kunne ikke finde den.)

du har følt Min enorme byrde på dig; afvis aldrig Mit Kors; Min byrde er tung;

Vassula, søg ikke at finde ud af, hvorfor Jeg løfter dig op til Mig;1 lad Mig frit gøre med dig, hvad Jeg end ønsker, indtil Jeg kommer og udfrier dig; elskede, din vejledning har sit martyrium, det piner dig at prøve at søge sandheden i den uden at kunne finde den, det plager dig; lid for Mig, lidelse renser din sjæl; tilbyd dig selv som offer til Mig; undlad at prøve at finde ud af det;2 tro kun;

lad Mig frit handle i dig og gennem dig åbenbare Mit Ord og således helbrede Mine børn; tro på Min Forløsende Kærlighed;

Mit Kors er tungt, ja, Jeg vil komme mange flere gange og betro dig Det; du er Min brud, Min elskede og Min blomst; du aflaster Mig ved at bære Det for Mig; i de åbenbaringer, Jeg ånder ind i dig, findes forbitrende følelsesudbrud af sorger, smerter og lidelser, som vælder op fra selve Min Sjæls dybder; kom og lyt endnu en gang til Mit Hjerte og mærk, hvordan Det sønderrives; føl, hvordan Det søger jer alle!

(Derefter, som om Han ikke kunne holde det ud længere, kom der et skrig fra denne sorgfulde sjæl, fra dens dybder kom det, som om den var døden nær af sorg.)

skabning! som Min Fader skabte med Sin egen Hånd, hvorfor, hvorfor volder du Mig så megen sorg!!

(Så vendte Han Sig mod mig. Hans ansigt og stemme var meget alvorlige, da Han sagde:)

tænkte du nogen sinde på Mig, før Jeg kom til dig?

(Skyldfølelse.) Nej, det gjorde jeg ikke.

(Stadig alvorlig.)

ville du være kommet til Mig, hvis Jeg ikke havde ledt efter dig og fundet dig?

Nej, det tror jeg ikke. (Mere skyldfølelse)

nu elsker du Mig;

Ja, min Herre, det gør jeg.

Min vejledning har forandret dig, har den ikke?

Jo, det har den. 3

vil du samle Mine børn og ernære dem?

(Jeg følte mig hjælpeløs.)

Min Gud, hvordan skulle jeg være i stand til det, på hvilken måde?!

(Jeg vil gerne glæde Ham, vise Ham min taknemmelighed, men jeg kan ikke.)

stol på Mig; lad Mig føre dig, Vassula; lad Mig samle Mine børn; Jeg ved, at du er hjælpeløs; Jeg ved, at du er svag; ser du, du kan intet gøre uden Mig; vil du nu lade Mig bruge dig som Mit redskab, indtil jeg har fuldendt Mit Budskab?

Ja, så længe budskabet kommer fra Dig, Jesus.

Jeg er Jesus, tvivl aldrig; bliv ikke træt af at skrive; hvert ord, Mine læber udtaler, vil få dig til at føle Mine sår; Jeg trak dig med Mig ned i Min fjendes mørke domæne for at vise dig, hvordan sjælene lider;4 Jeg udgyder alle Mine lidelser, som sårer Mig dybt, over dig; Min præst, for du er Min præst, du vil vandre sammen med Mig; aldrig vil Jeg forlade dig; sammen vil vi dele Mit Kors; vi vil lide sammen; vi vil anstrenge os sammen; du vil hvile i Mig og Jeg i dig;


1 Gud minder mig om, at jeg skal acceptere, hvad der sker med mig.
2 Jeg prøvede at finde ud af, om dette er en sand vejledning.
3 Der følte jeg virkelig, at jeg intet er, og at det ikke var på grund af mine fortjenester, at Han kom til mig, eftersom jeg i begyndelsen næsten afviste Ham.
4 Da Han viste mig helvede.