20. april 1993
Vassula, Mit barn, det er Jeg, Jahve … Jeg elsker dig, datter; Jeg vil fortsætte med at sende dig udenlands for Min Herlighed; føl dig elsket, beskyttet og vejledt af Mig; hør Mig: tid er intet og betyder intet for Mig; så vær forberedt på at møde Mig!1
en stor sorg bor i Mit Hjerte, for forræderi og mangel på tro fylder mere og mere i Kirken; her er ordene, som Jeg hører fra dem, der deler Min Søns Stedfortræders bord: ”Hvor er han trættende!” men, som Jeg engang sagde til dig, de er jeres tids Kain’er, og om dem har Jeg talt i Mine kommentarer til De Ti Bud; de lader som om, de søger Mig med deres røgelse i hænderne, men deres ånd søger ikke Min Ånd;
Jeg siger dig, de helliger ikke Mit Navn; nej, dét gør de ikke, de fejlede i at værdsætte Min store Kærlighed; de trodser Mig dagligt og provokerer Mig med deres uåndelige diskussioner, de fremkalder Min vrede med deres hån imod Mine talerør, oh! men de vil falde som stjerneskud, der er på vej mod en evighed af sort mørke, med mindre de stiger ned fra deres troner og omvender sig! du må være med til at bede for dem, før Min Dag kommer …
datter, Jeg velsigner dig; kald på Mig, når du ønsker det, Jeg vil aldrig svigte dig …
