21. marts 1995
Velsignet være Dit Navn,
der har velsignet mig trefoldigt
og tilladt mig at se Hans skjulte plan,
der var i Hans Hellige Hjerte
fra begyndelsen,
og som blev åbenbaret
for Hans udvalgte,
som han elskede så højt1.
Nu har også jeg
hørt Hans Budskab i Ham,
denne uudtømmelige skat,
som Den hellige Gertrud fik
et glimt af.
Snart vil der komme en tid
hvor “ingen længere skal
belære sin landsmand og sin broder og sige:
`lær at kende Herren’.
Nej, de vil alle kende Dig,
fra den mindste til den største,
eftersom – Du vil tilgive dem
deres uret
og ikke længere huske på deres synder.”2
Jeg skal forsøge at gå ad den sti,
Du har beredt for mig
uden at vige til siden, men værne
om den Skat, Du har givet os alle.
Jeg er meget tilfreds med dit arbejde;3 hent fra Mit Hjerte denne Uudtømmelige Skat, som Jeg har holdt skjult indtil din tid, hvor folks hjerter ville blive kolde, utaknemmelige, fulde af pral og gudløse; Min hensigt er at få denne døende flamme til at blusse op igen og få dem til at skifte mening, så de, når de er helbredte, vil erkende Mig som deres Ophøjede Ypperstepræst, Kristus, og kongernes Konge;
kom nu nær Mig, og glæd dig over de gode ting, du ser, forsyn dig fra Min Uudtømmelige Kilde af velbefindende; bliv ikke mismodig, når mennesker ser og ikke begriber, at Nåde og Barmhjertighed befinder sig midt iblandt dem; is tåler ikke ild; Jeg vil smelte denne is med Min Helligånd, så stol på Mig, og sig:
“Gud er snart hos os;”
din Elskede;
