10. august 1992

(Modstanden på Rhodos)

O, Herre, hvorfor er der så megen stædighed? O, Herre, jeg er begyndt at lære, at store navne ikke giver visdom; engang håbede jeg så meget på deres ord, når de forkynder ordene: ENHED og FORSONING, men jeg ser end ikke begyndelsen på noget af det …

fred være med dig; din bitterhed undgik Mig ikke; har Jeg nogensinde sagt, at jeg vil svigte dig?

Nej, Herre.

så hvorfor er du bekymret? Jeg skabte dig til denne opgave;

kom, se på Mig: du vil altid have gode ting at spise med Mig, og dit bord vil altid være fyldt, når du er med Mig; menneske! Jeg vil lede dig på den vej, du må gå; træk dig tilbage og ind i Mit Hjerte, når du har brug for at hvile dig; mist ikke modet; Visdom vil vejlede dig; vi din tid til Mig, og Jeg vil bruge dig til Mine planer; Jeg vil bruge din mund til at være så skarp som et tveægget sværd, når du udtaler Mine Ord; Jeg har i sinde at undervise de uvidende i sund dømmekraft; hvis du tillader Mig at bruge dig, vil Jeg udføre Min Plan; indtil alting er blevet udøvet og er blevet gennemført, vil Mit brændende ønske om enhed og forsoning imellem jer alle ikke blive formindsket; Jeg har igennem dig skrevet på papir, hvordan Jeg ønsker, at I forener jer; helt fra begyndelsen har Jeg talt klart og tydeligt;

Vassula, Mit barn, har du ikke læst, at selv en lille mængde gær i dejen er nok til at den vil hæve? derfor, giv ikke op ved hvilken som helst forhastet bedømmelse;