3. juli 1992

(Mexico)

Jeg er jeres Hellige, som kommer ned fra Himlen for at gennembløde jer alle med Min Kærlighedsdug; oh, så menneskehedens hjerte vender sig bort fra ugudeligheden! Jeg giver jer mægtige tegn på Min Kærlighed, men hvem er der, som vil erkende Min Kærlighed? Mexico! Jeres Konge er her for at tage jer i Mine Arme;

Jeg er her,

og bøjer Mig ned til jer for at hviske i jeres øre om Min Kærligheds storhed;

har I ikke forstået, at Vore To Hjerter var Dem, der vogtede over jer? Vore To Hjerter er her for at bosætte sig i jeres hjem og beskytte jer fra Satans voldsomme vrede; i dag kalder Jeg på jeres land mere end nogensinde før for at vende jeres hjerter til Mig, jeres Herre, hver enkelt lille af jer er så uendeligt kostbar for Mig;

kom, kom og elsk Mig; fugt Mine udtørrede læber med jeres kærlighed, Jeg vil helbrede al troløshed i jeres land, og jeres Konge vil give jer hvile; Jeg velsigner hver enkelt af jer, og siger jer fra det inderste af Mit Hjerte,

Kærligheden elsker jer,
vær ét i Min Kærlighed;