23. april 1992
Min Gud,
Rationalismen, Modernismen,
Sekterne og Ateismen
er trængt ind i Din Herlighed,
de har vanhelliget Dit Hellige Tempel
og besudlet Dit Hellige Navn.
De har reduceret Din Helligdom til
en ruinbunke.
De har på deres gennemrejse efterladt
lig af Dine børn som bytte for gribbene.
Hvor meget længere vil du være borte,
Herre! Hvor længe?
HYRDE!
Hvor er Du? Frafaldet fortærer Dine får,
og Rationalismen
vanrøgter Din fårefold.
kom hurtigt imellem i ømhed,
vi kan næsten ikke blive mere ydmyget;
hjælp os, Gud vor Frelser,
til ære for Dit Hellige Navn.
Vi er Dit folk, er vi ikke?
Flokken du lader græsse.
Hyrde?
Hvor meget længere, Hyrde?
Hvorfor holder Du dine skridt tilbage?
Fremskynd Dine skridt
henover disse endeløse ruiner:
Frafaldet raserede der,
hvor Dit Hjerte plejede at være,
besluttet på at ødelægge
alt det, der kom fra Din Hånd.
Min Hyrde
jeg råber højt til Dig,
vor styrke forsvinder,
så fortæl mig,
hvor meget længere skal vi vente?
Tiden er kommet
til at barmhjertigheden må være med os,
hør vore suk, og lad vore råb nå Dig!
sjæl! Jeg, din Hyrde har bøjet Mig ned fra Min høje Bolig, og har set ned på Jorden fra himlen for at høre Mine lams suk og redde dem, der er dømt til at dø en grusom død; ligesom
Mit Ord
er blevet en lygte, der lyser for dine skridt, et lys på din vej, sådan vil Jeg sprede Mit Ord i alle lande for at klæde jer alle i Mit Ophøjede Lys, så når du går, kan du gå uhindret, når du løber, vil du ikke snuble;
Jeg elsker dem, der elsker Mig, de, der ivrigt søger Mig, vil finde Mig! Jeg har givet jer Mit Hjerte at elske: så elsk Mig, og Jeg skal gøre store ting for jer;
– lille du, Min Tilbagevenden er nærmere, end du tænker, Jeg er på vej, Min Vassula, for at herske i alle hjerter; Jeg har lyttet til dig; lad ikke dit hjerte være bekymret eller plaget, for intet vil komme imellem dig og Mig; Jeg beder dig, Min elskede og Min brud, om at have udholdenhed og tro, så du må vokse i Mig;
Jeg velsigner dig, lev i Mig;
