17. oktober 1990
Jesus, du har i disse bøger fortalt os mange ting, inden de sker, så vi må tro, når de sker. Du har fortalt os, hvordan du vil oprejse min søster, Rusland, og hvordan Du vil gøre en ende på hendes ateisme. Og se! den 14. oktober åbnede Sankt Basils Kirke på den Røde Plads dørene for Dig! Og jeg, hendes søster, styrtede hen til hende den dag; for at frydes over hendes fest! Men, hvad jeg fik af hende var et slag i ansigtet … Din tjener og min broder, som jeg elsker, slog mig. – Din tjener nægtede at velsigne mig, fordi han sagde, jeg gik til vore katolske brødre og modtog den Hellige Kommunion fra deres hænder. Skal jeg føle mig skamfuld foran Dig, min Herre? Dette kunne have været en lidelse, som jeg kunne bære, havde det ikke været for det værre, der kom. Han sagde: “Dette betyder ekskommunikation!” Du havde givet mig et tegn, inden dette skete, og fik mig til at føle Din sorg, ved lige inden at lade min mund blive tørrere end træ og mine læber tørrere end pergament.
Hvor længe vil de Kristne være adskilte?
Kom og gør vore hjerter retskafne,
giv os vor uskyld tilbage,
kom og gør mørket til morgengry;
jeg takker Dig, min Herre,
for at give mig lejlighed til
at blive slået og ydmyget
og for at give mig modet til
at stille mig op i rækken med de andre,
trods min læsion,
at gå tilbage til ham igen
og kysse korset, som han holdt,
og hånden, som lige havde ramt mig.
Vassula, din smerte er ingenting i forhold til Min … selv om han til og med drog et sværd imod dig, Min datter, vær ikke fortvivlet; der er håb for forsoning; snart skal Jeg overvælde dig med et stort Under,1 meget snart nu, vil Jeg, Herren, smykke Min Brud med Hendes ungdoms strålende fuldkommenhed; herefter vil en overenskomst om fred blive beseglet mellem brødre; ligesom Morgenstjernen skal Min Kirke stå op; forbuddet vil blive hævet … som et oliventræ tynget af sine frugter vil Hun stå solidt foran Mig … ligesom en vinranke, der udfolder yndefulde skud, vil Hendes blomster bære herlige og pragtfulde frugter … og der vil kun være én flok og én Hyrde … Jeg er Opstandelsen … datter?2 lad ikke dit håb være udtømt, du behøver ikke at frygte; nattens rædsler vil snart være forbi;3
husk på, Jeg Er ved din side; Jeg lader ikke Mine Øjne se for længe på deres misgerninger, for at Min vrede ikke skal opflamme Min Retfærdighed, så Jeg lader Min Barmhjertighed tage over; Jeg helbreder alle jeres sygdomme og borttørrer alle spor af gift med Mit Blod for at forløse jer alle fra Afgrunden;
Jeg er Kærligheden, og Kærlighed i al Sin Ømhed er at tilgive dem, som slår, dem, som håner, de uretfærdige, og i Min Hellige Medfølelse skal Jeg løfte jer alle ind i Mit Hjerte; fortvivl ikke, Vassula, Min datter, der er stadig håb for forsoning og en genopblomstring … der er stadig håb …4 “frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt;”5
Jeg vil komme for at bringe fredelighed til brødrene og minde dem om Min Ømhed, om Min Kærlighed og Barmhjertighed, så de til gengæld må efterligne Mig;
– skynd dig ikke væk6 … kom, ecclesia skal genoplives, vent og du skal se …
