29. december 1989
(Helligtrekongersdag.)
Herre, min Gud,
som jeg tilbeder i stilhed
dag og nat,
Du, som så ned fra himlen
og fra Dit Hellige og herlige sted,
fik medlidenhed med Dine børn,
som blev holdt i fangenskab
som duer i bur,
sultne og nedbrudte,
undertrykt af deres fjender,
lovet være Dit Navn
som er fyldt med godhed.
”Det folk, der vandrede i mørket,
har set et stort lys;
lyset skinner på dem,
der bor i den dybe skygges land.
Du har gjort deres glæde større,
Du har gjort jubelen stærkere,
de glæder sig i Dit nærvær,
som man glæder sig over høsten,
som man er glad,
når man deler byttet”.1
frelsen kommer fra Mig; Jeg er Den—som—frelser;
fred være med jer; tilbed Mig og elsk Mig i Min Hellige Eukaristi; kom og modtag Mig i Mit Offer som et uplettet lam; I skal komme rene til Mig;
hvis I virkelig forstod, hvordan Jeg er nærværende i Legeme og i Blod, hvori Jeg har vundet en evig frelse for jer alle, ville I nærme jer Mig uden pletter og med respekt; Jeg har i Min Uendelige Kærlighed ofret Mig selv som det perfekte Offer for at rense jer alle fra synd; Jeg ønsker, at I alle fuldt ud forstår dette Offer; ja, Jeg ønsker at opmuntre jer til forståelse af, hvad det er, Jeg giver jer og således vække en kærlighedsrespons i jer; dette Offer kan lede jer ind i Helliggørelse og ind i Guddommelighed; Mit barn, Den kan opnå Mit formål i dig og bringe dig til evig fuldkommenhed; Min elskede, Mit Offer er for evigt, og du, som Min Sjæl elsker, får det hver eneste dag;
i dette Hellige øjeblik er Min helligdom fyldt med engle af enhver orden, som er parate til at møde Mig, deres Gud; de ligger udstrakte i tilbedelse af Mig og trøster Mit Hjerte; og I, som er beredte til at modtage Mig, vil I ikke tilbede Mig? vil I ikke forgude Mig?
vær bevidste om Mit Hellige Nærvær, sov ikke i Mit Nærvær; tillad ikke jeres ånd at flagre andre steder hen i Mit Nærvær; ville I have tilladt jer selv at være døsige, hvis I havde været ved foden af Mit Kors på Golgata? Mine elskede, hvordan ville I føle det, hvis I havde taget del i Min Korsfæstelse på bjerget? ville I have tilladt jeres ånd at være opfyldt af dagens ubetydelige begivenheder? eller ville I være faldet udstrakte ned på jorden for foden af Mit Kors og tilbedt Mig, jeres Gud? Jeg døde for jer på Korset; uden hensyn til lidelserne Jeg måtte gennemgå, ville I så have tilladt jer at være uopmærksomme og skødesløse foran Mit Offer? Jeg er til stede i Mit Tabernakel, som Jeg var til stede og naglet på Mit Hellige Kors; kom da til Mig denne gang vel vidende, hvem det er, I modtager, og hvem det er, som forener sig med jer for at rense jer og give jer evigt Liv;
datter, vær tålmodig som Jeg er tålmodig; kom, hvil i Mit Hellige Hjerte og tillad Mig at hvile i dit hjerte; Kærligheden elsker dig;
Ӂh Jesus Kristus,
vor Herre og Frelser,
du lovede, at du altid
ville bo sammen med os.
Du kalder på alle Kristne,
for at de skal komme nærmere
og tage del i Dit Legeme og Blod.
Men vor synd har delt os,
og vi har ingen magt til sammen
at deltagei den Hellige Eukaristi.
Vi skrifter denne vor synd,
og vi beder dig, tilgiv os og hjælp os
til at virke for forsoningens veje
alt efter Din vilje.
Tænd vore hjerter
med Helligåndens ild,
giv os visdommens og troens ånd,
modets og tålmodighedens ånd,
ydmyghedens og fasthedens ånd,
kærlighedens og angerens ånd
gennem Guds velsignede Moders
og alle helgeners bønner.
Amen”
(Bøn af Fr. Sergius Bulgakov)