26. juli 1988

Herre?

Min Kirke er blevet såret grusomt… og om kort tid vil Ecclesias1 Fundament blive rystet; derpå vil alle blive fjernet, som har forårsaget Hendes Sår, og som har samlet sig i Mit Legeme med den hensigt at skade Det;

Hendes Trængsler er lige begyndt; Jerusalems mure vil styrte sammen til en bunke støv, så Mit Nye Jerusalem kan blive genopbygget; det er Jeg, Herren, som vil genopbygge Hende igen; Jeg vil forny Hendes vægge, Jeg vil forskønne hende, så I alle kan bo under hendes nye tag; under en ny himmel og en ny jord; og Kærligheden vil komme tilbage til jer som kærlighed og leve iblandt jer; Jeg vil være jeres Gud, og i Mit Navn vil I alle leve fredfyldt; jeres ånd vil blive fyldt med hellighed og renhed;

ja, Vassula, Jeg vil komme ned fra oven som et Lyn og forny hende fuldstændigt; der vil blive mange trængsler, fordi de har lagt Mit Hus øde; de har plyndret Det; forstår du, Vassula? det er, som når Husets Herre betror Sin husholdning til Sine tjenere… skønt de havde fået strenge ordrer om at holde Hans Hus i orden og passe på indbrudstyve, var de ulydige imod Hans befaling med deres ligegyldighed og skødesløshed; ved Sin genkomst ville Han finde, at tjenerne sov, og mens de sov, blev Hans Hus udplyndret; alle Hans værdigenstande røvet; disse tjenere var ulydige og gjorde oprør imod Hans Ordre, og disse samme tjenere vil blive behandlet strengt, når deres Herre kommer tilbage;

ved Min Genkomst vil Mit Hus ligge i ruiner og Mine Fundamentale elementer mangle; Mine lam vil Jeg finde spredt og sultet til døde; åh, Vassula, hvor har Jeg meget, Jeg skal udbedre… tidsler og tornebuske erstatter nu de liljer og roser, som Jeg havde plantet med Min Egen Hånd; de har kvalt Mine blomster en efter en; de er vokset med Satans hjælp for at omringe og fælde Min Blomst;2 dagligt kommer de nærmere og er nu så nære til at forvolde ham deres giftige stik; disse torne vil kvæle ham;3 Peter er fanget og står hjælpeløs midt iblandt dem;

Vassula?

Ja, Hellige Moder.

(Vor Frue kom.)

tro, for alt dette sker; Min Søns Legeme vil bløde endnu voldsommere; Peters ende er nær; Kærligheden mangler;


1 Det græske ord for ”Kirke”.
2 Pave Johannes Paul II.
3 Det er interessant at vide at paven, før han døde, havde alvorlige åndedrætsbesvær.