7. marts 1988

(Jeg bad Gud om at løfte mit slør for blot et øjeblik. Jeg stod og så på alle Budskaberne, der lå foran mig. Jeg blev pludselig slået af mængden og arbejdet, de sider indeholdt sider, som jeg aldrig kunne have skrevet alene og på så kort tid. En mærkelig følelse kom over mig, en følelse af chok! Det var, som om jeg begyndte at forstå alting dybere. Jeg var meget rystet.)

Jesus, har vi virkelig arbejdet sammen?

Vassula, ja, vi har arbejdet sammen!¹ vil du kysse Mig nu?

(Jeg stod op helt rystet, gik snublende hen imod billedet af det Hellige Ligklæde og kyssede Jesus.)

forstår du? se hvordan du føler, når Jeg løfter blot en lille smule af sløret, Jeg har anbragt over dine øjne? kom, tvivl aldrig på Mine Guddommelige Gerninger, de er alle til for at genoprette Mit Hus og samle Mine lam; de er til for at vande Mine blomsterbede; kom, Jeg, Herren, vil altid minde dig om Mit Nærvær;

Vassula, vi, os?

Åh Ja! Herre! vi, os.

kom;