12. februar 2016
Min Gud, Fader, kongernes Konge,
indtil vort møde lå jeg halvdød,
indtil Du fremstod for mig…
og foran Den Guddommelige
stod jeg, uden at forstå, i ærefrygt!
jeg stod foran Skaberen
som et barn klædt i beskidte,
snavsede laser,
der står foran Eventyrlandet;
undrende smilede Du til mig,
Du smilede, selvom jeg stadig
befandt mig i et infernalsk mørke;
jeg var forvirret og desorienteret,
særligt ved at høre Dig sige;
”salige er de rene af hjertet,
for Himmeriget er deres;”
da Du pludseligt åbnede Dine Læber
for at tale igen,
skinnede en Lysstrøm som en stråle
ud af Din Mund
og oplivede min sjæl,
medens Din Udødelige Ånde kom over mig
og opfriskede min hukommelse — et mirakel —
for jo mere
jeg grublede over Dig,
jo mere genkendte jeg Dig og huskede Dig;
hvem har frit lagt Visdom ind
i min sjæls inderste?
det har Jeg!
og hvem har givet mig forståelse helt ind i hjertet?
Mit barn, det har Jeg… du blev dengang født ud af Mit Hjerte; opfostret til at blive en af Mine apostle og et vidne til at vidne for enhed;
Jeg betragter oprigtigt talt ikke mig selv som værdig til at være vidne; men træk Dig ikke tilbage fra mig! tidligere, da mine øjne stadig var dækket af forhærdethedens skæl, med døden hængende over mit hoved, sendte Du mig en mægtig engel, der fløj over for at nå mig, ikke for at omfavne mig, men for at udrense mine synder fra mit system; og vaske mine snavsede laser væk; dette var, Fader, begyndelsen i mig til en ny måde at være på, der fik mig til at indse min udødelighed, så længe vi hviler i Dig…
det er sådan, det var for mig i mine første skridt mod dette Strålende Lys, som er Dig, Gud, vor Fader…
og siden da længtes du efter at kende Mig, sådan som Jeg i tidligere tider havde vist Mig for dine fædre og forfædre;
Hvor kan jeg finde ord, der magter at udtrykke mine følelser, til Dig og om Dig? uanset hvordan, vil jeg komme til kort; min ånd længes inderligt efter Din Faderlige Kærlighed; fortæret af tørst efter Kærlighed til Dig, Jahve, venter jeg hver dag på Dig, selv i mine drømme;
uden Din Kærlige Hånd ville jeg ikke et øjeblik have holdt stand mod stormene fra de flammende forfølgelser, som omgav mig i alle disse år! men de forsvinder alle i Dit Nærvær, og jeg føler mig, som Du engang sagde, som en fri fugl, der stiger mod himlene, jeg føler mig fri!
frihed findes i Ånden; Jeg kalder alle mennesker til Mig; Jeg kalder dem først til anger; Jeg kalder dem til at drikke af Livets Kilde; salig er den sjæl, der er kommet til at elske Mig; vær lykkelig, Min Vassula, smøl aldrig med at komme og bede, men, elskede, tål lidelse for at komme til Mig, til hver en tid; arbejd for Mig med glæde; med fred og Kærlighed;
Herre, min Ophavsmand og Skaber, forbarm Dig over mig…
Jeg afviser aldrig en angrende sjæl; Jeg vil lægge øre til alle dine bønner, hvis de følger Min Vilje, voks i Min Kærlighed, datter, Jeg Jahve, velsigner dig;