2. marts 2004
Gud salver sine egne for at
bringe dem sammen
i en fuldkommen underfuld forening;
men så, min Gud, når Du således
udvirker alle disse mirakler
og undere i et værk,
der overgår menneskets fatteevne,
hvorfor begejstres verden så ikke?
Gud kom til os i Pragt og Herlighed,
overvældende i Sit Eget Lys,
og ser på os i brændende majestæt,
Ærkeengle er i Hans følge,
således stiger Han ned i herlighed,
– i et betagende syn, for at tale til os;
straks Han opløfter sin Røst,
oplyser en stråle af blændende Lys
Hans Hellige Ansigt endnu mere,
og så rækker Han ud mod os
med flammende passion for at
minde os om den kraft,
Han giver ved at skænke os Arven,
alt imens Han kalder os til
fuldkommenhed i en ubeskrivelig
forening med det Guddommelige;
men ak, O ubeskrivelige Skønhed,
Kongelige Værdighed,
lyden fra alle de utro,
der er begravet i mørket,
gennemtrænger mine øren!
og dog er Mit Nådefulde blik på trods af deres utroskab fast rettet mod dem;
ja, vis nåde mod dem, der støder Dig,
og som klynger sig til forfængeligheden
og al dens væsen,
for de er dybt forankret
i den dybeste grav;
”du utro skare!
du har vanæret Guds vilje,
og din åndelige frugt er Kaos!
kom og sammendrag dit livsforløb
og se, hvad du styrer imod:
din sjæls fordærv og
den fuldstændige Død… Synd er Død!”
jeg har nedskrevet Dit Ord, Herre,
i nitten år nu;
Du har, Min Gud, skønt
Du kender min elendighed, betroet
mig denne Ædle Kærlighedshymne,
denne Opstandelseshymne,
og siden da er jeg næsten
blevet slugt levende af dem,
der efterstræber os, uden grund
er jeg blevet bagtalt og spottet;
men Jeg har givet dig beskyttelse og belønnet dig med velsignelser… lad salmer og hymner blande sig for Mig, giv Mig grund til at lade Mit Hjerte betages, en sådan lille ting er et sødt og velduftende offer…
førhen følte jeg
på en måde Din Dom,
når jeg havde vist foragt,
før jeg mødte Dig og Din Lov;
men så kom Du af medfølelse
til mig og løftede mig…
Du åndede i mig,
og Du gjorde mig hel;
O, Medfølende Gud!
åbn øjnene på Dit folk;
talrige er de, der ikke ser…
skulle bjerge styrte og blandes med bølger, skulle klipper smelte som voks for Mit Ansigt, ville Jeg stadig være barmhjertig mod dem, der frygter Mig
Herre, at se Dig
er sandelig et formidabelt syn;
majestætisk er Du i skønhed,
Dit Navn overstråler jord og himmel
og lyder som Skønsang i mine ører;
jeg velsigner Dig,
Du, der er min Rådgiver,
når jeg sover, er Du min Bøn;
Dit Ord lyner fjernt og nær
over Jorden, og hvor det end når hen,
vækker Det de døde;
Din Ophøjethed er en evig Ophøjethed;
tusind ædelstene dannede Din kappe,
da jeg så Dig
træde ud af skyerne; som en Brudgom,
der nænsomt kommer ned ad en trappe,
trådte Du frem, og
med åbne arme talte Du til mig:
”du er en bolig for Mig,
for Jeg har frikendt dig;
nu skal du være Min elev
og under Min vejledning,
og Jeg vil lære dig vejen at gå…
du vil synge en ny sang til Min ære
og forpurre Mine fjenders onde planer
mod Min Kirke; frygt aldrig,
heller ikke hvis du ikke hører nogen tale
eller lyd fra Mig; Jeg er altid hos dig…
Jeg vil være Lygten, der lyser for din fod;
frygt ikke, selv om dine modstandere
kaster sig over dig som en lavine,
for Jeg er ved din side;
Jeg har omkranset dig med Min Styrke,
så du vil sejre og oprejse Min Kirke
fra sølet og herliggøre Mig;”
tillad mig da, Herre,
endnu engang at ride på Din kerub
og flyve op til Dig, min Gud, stige opad
og fare frem på vindens vinger1
for at høre min Guds Stemme og
løfte Brudgommens slør og
skue Hans Sødme og
Hans Guddommelighed; for Din Kærlighed
vil være for øjnene af mig…
min brændende ånd
vil ikke mere spørge mit hjerte:
”hvor længe vil Han fortsat skjule
Sit Ansigt for dig?”
”hvor længe vil Han lade dig vente,
før han fører mig2 op til det høje,
op mod Hans Sale, hvor jeg
modtager Vejledning og Kundskab,
og hvor jeg skænkes
yderligere opstigning mod andre højder og
mod større Erkendelsers lys,
så jeg gennemtrænger den Ophøjede
Kærligheds uigennemtrængelige flammer;
og trænger ind i det inderste af Ham,
som er Selve Lyset?”
derinde vil min ånd, betaget,
betragte den Allersmukkeste,
langt smukkere
end alle skønheder blandt engle tilsammen3,
derinde giver min Gud sig til kende
for mennesket,
i Gud svinder den ydre verden,
medens Hans slægt bliver delagtiggjort
i Ham og bliver benet af Hans Ben,
kødet af Hans Kød,
det Kongelige Retskafne Scepter…
Min myrra, Min søster, vær ikke bange, for Jeg er hos dig, så du kan nedskrive Min lære; Jeg vil altid hjælpe dig og ile dig til undsætning, når nogen spørger dig: ”hvad er nøglen til kundskab?”, svar dem da således: ”du kan kalde det Kundskabens Lys og Helligåndens nåde, der giver dig fuld forståelse af Mine Mysterier og af Mig Selv; nøglen til kundskab er en overstrømmende udstråling af rent Lys, der oplyser dem, der benytter det til at udtrykke al Min lære på den mest perfekte måde”; det er, som du sagde: ”at trænge ind i dybderne af Ham, som er Selve Lyset”; du som er kaldet til at samtale med Mig i Mine Kongelige Sale og nedskrive Min lære, der åbenbarer dig gemte mysteriers hemmeligheder, fryd dig derfor og vær glad! fryd dig, for du har diet ved Mit Bryst; Jeg har næret dig med guddommelig nåde; et helbredende middel, der heler din skrøbelige sjæl og ånd, så du følger Mig i Mine fodspor på den vej, der rummer både smerte og selvfornægtelse, at underkaste dig Min Vilje samt uanfægtethed; Jeg tog bolig i dig, og medens du diede ved Mit Bryst, forvandlede Jeg dig og gjorde dig til ét med Mig; så føl dig derfor ikke længere utryg, Jeg er med dig;
Min engel, Jeg skabte en profet ud af din intethed; Jeg siger dig om de, der ikke accepterer dig eller Mine Budskaber, at på Dommens Dag vil Jeg vise større nåde mod Sodoma og Gomorra end mod disse, der fordømmer dig; hvis nogen vil komme til dig og have den dristighed at lange ud efter dig, vil Jeg overraske ham bag det næste hjørne; tag dig ikke af mindre-besjælede folk, de er snæversynede, men savner især ydmyghed;
Jeg vil lede dig til større højder af kundskab og askese for at udvikle dig; Jeg vil lede dig ind på hellige stier, så du må få Min herlighed at se; Jeg vil opmuntre dig og styrke dig og forvandle din statur til at ligne Min… en perle født af Mig, åh, hvad vil Jeg ikke gøre for dig! Jeg velsigner dig… ic
