2. maj 2001

Min datter, hav Mig altid i dit hjerte og lad Mig altid være som en sang af lovprisning i dit hjerte;

ser du, hvordan Mine Øjne hviler på dig? Jeg vil blive ved med at undervise dig i Min Kundskab i Mine Kongelige Sale og altid lære dig den vej, du skal gå; smil, da Jeg er din Rådgiver og Lærer, lad dit ansigt smile, fordi nåden omslutter dig! I Mit Palads og i Mine Kongelige Sale i Mit Rige, tordner Min herlighed og alle hører råbene: ”Herlighed!”

Jeg, som er Almægtig, Konge og Hersker, har givet dig tilladelse til at vandre på safirer1 i stedet for glødende kul; Jeg har ført dig, og gennem dig mange andre, ind på enhedens og forsoningens vej, men blot på grund af denne Barmhjertighedshandling fra Min side har falske vidner rejst sig imod Mig2 og hvislet deres raseri imod Mine givne ord og alt indhold i dem, som opvækker sjæle; men vær ikke bekymret, Jeg er kendt for at omvælte taburetter, argumenter og magt;

i dag i jeres dage, åbenbarer Jeg for hele verden, hvad Jeg har sagt om nogle af jeres hyrders blindhed;3 disse hyrder rækker deres hænder imod Mig i Helligdommen og lovpriser Mit Offer, men det lykkes dem ikke at styre deres ånd af vrede og stolthed, som skyder frygtelige gnistrer ud af deres øjne; de erklærer, at de er retfærdige og retskafne, men i virkeligheden er de omvandrende lig; de er på toppen, siger de, og bekendtgør deres retfærdighed, deres trofasthedmod Mig, men frygter ikke at modsige hele Mit Evangelium for øjnene af alle Mine helgener og engle her i Himlen! Mine bud er et sammendrag af trofasthed, og deres læber burde kun have talt Hellig Visdom, men det, Jeg hører fra dem, er praleri, som fremkalder endnu flere af Mine Tårer på ikonerne; når en hyrde falder så dybt som det, så skulle han vende om for at lære det alt sammen om igen, Mine metoder og de grundlæggende principper i at forklare Mine forskrifter og Min Kærlighedslov;

har Jeg ikke sagt: ”du skal elske din Gud af hele dit hjerte, med hele din sjæl, med hele din styrke, og at du skal elske din næste som dig selv?” har de ikke lært, at på Dommens Dag skal de blive dømt i forhold til hvor meget, de har elsket på Jorden? hvordan kan de tro, at de lever i Mig og er rodfæstet i Mig, når de er i den ondes vold? groft sprog, vold i hjertet, er elementer, der er i modstrid med Mit Hjerte; de fæstner ikke deres opmærksomhed på hellighed, tro, kærlighed og fred, som den Hellige Skrift lærer jer; har de ikke læst: ”Herrens tjener skal ikke være indblandet i strid, men skal være venlig imod alle;”

Jeg sagde engang,4 at deres Kirke smuldrer som råddent træ, og at alt, hvad Jeg hører fra dem, er: ”er der tørke?” de angriber med ærekrænkende beskyldninger deres trofaste broder5 og begår dermed en dødssynd; derfor kryber larver ud mellem deres egne læber, og ud af deres forfaldne legemer, fordi de i deres hjerte har etableret et monopol på praleri og arrogance; hvor meget længere må Jeg finde Mig i deres fornærmelser? Jeg er trådt ud af Mine ikoner for at advare dem, men de afviste Mine tegn til deres egen fordel og blev endnu mere fjendtlige imod Mig; Jeg talte til dem, og de lyttede ikke; Jeg græd som pisket foran dem, men de lod som om, de ikke så Mine tårer af Blod; Jeg protesterede imod den vold, de bar i deres hjerter imod deres broder,6 men de svarede ikke; Jeg blev nødt til bønfalde dem, bede indtrængende som en tigger, medens de voldsomme smerter i Mit Hjerte blev uudholdelige, men de sørgede for at undgå Mig; Jeg råbte klagende efter dem for at hindre dem i at gå på dødens vej, men de lod som ingenting; når Jeg kommer ned som en fornem Dommer og anklager dem for deres forbrydelser, for de er i sandhed forbrydelser, så vil Jeg, med en umådelig magt vise dem, hvordan de har lemlæstet Mit Mystiske Legeme; hvor vil de så gå hen? hvor vil de gå hen for at undslippe Mig? hvor vil de flygte hen for at undgå Mit Nærvær; til en bakketop? på vejen? til en korsvej? til Helligdommen eller deres port? Jeg vil være der …

helt og holdent ignorerer I, hvad Jeg siger i den Hellige Skrift, for havde I fulgt den i sandhed, så ville I have læst, hvad der står skrevet: ”foragt ikke et menneske i hans alderdom …”,7 men ræk hånden ud til ham; hvis I, som kalder jer selv hellige og retfærdige, nærer vrede imod nogen, kan I så forlange barmhjertighed fra Mig? I, som værner om jeres vrede imod jeres ældre broder,8 skal Jeg tilgive jer jeres synder? hvad skal Jeg gøre med jeres daglige Kyrie eleisons? hvad skal Jeg gøre med jeres mangfoldige ofre og røgelse? disse vil ikke vinde Min tilgivelse for jeres synder;

lyt til Mig; Jeg har grædt over alle dine nederlag, men Mit Hjerte er en afgrund af Kærlighed og Barmhjertighed, broder; Jeg er Den, som opvækker din ånd og giver dine øjne lys; Jeg giver helbredelse, liv og velsignelser; hvis Jeg gav dig smigrende ord, så ville det ikke være Mig; Jeg har tydeliggjort dine fejl, så at du kan vende tilbage til Mig med et angerfuldt hjerte, og Jeg vil helbrede dig; din skamfulde nøgenhed ses nu af Mine helgener og af Mine engle i himlen; du afslører dig selv, broder, og ikke blot for alle lande, men for hele himlen; men alligevel, vil Jeg på trods af din forfærdelige nøgenhed støtte dig og klæde dig igen med Mig Selv, hvis du ydmyger dig, angrer og tager disse ting, Jeg har sagt dig, ind i dit hjerte;

bøj dine knæ, Grækenland, og bed i Mit Navn om at blive tilgivet; rejs dig og opstå fra din død, og tillad Min Moder at lede dine skridt, som et barn på stien af safirer9 og mod hellighed; kald på hende og tillad din Hellige Moder at genoprette dig fra døde handlinger, så at dine tjenester for Mig bliver kongelige, når de bliver udført af et rent hjerte; tillad din Velsignede Moder at genoprette din hellighed og hjælpe dig endnu engang med at vokse, for at du kan blive frelst;

kald på helgenerne, så at de må vise dig vejen til Lysets Hjem og at dine ord ikke længere vil være tomme men forvandles til en fredens melodi, medens du vil tilbagekalde alt, du har sagt imod Mig,10 angr i støv og aske; oh, hvornår vil Jeg se Huset i Øst hilse på Huset i Vest med et helligt kys? ic;

datter, se på de dybe sår deres munde har tilføjet Mit Legeme; du velsignede, bøj dig ikke ned for at se Mig; Jeg er over dig og ved siden af dig; kom, gå ind i din Herres glæde og fred; se frem for dig og aldrig bagud, og forbliv indpodet i Mig; ic;

(Dette budskab blev modtaget under Pavens besøg i Grækenland, og mange dér protesterede imod, at han kom der. Dette budskab blev givet i hænderne på mange metropolitter og også på Biskop Christodoulos skrivebord, to dage før Pave Johannes Pauls II afrejse.)


1 Safirer står for dyder.
2 Jeg forstod at ”Mig” var også ment for mig selv. Kristus forbandt Sig med mig, ved at udtrykket Sig Selv på denne måde.
3 Nogle Græsk Ortodokse munke og præster.
4 I budskabet 18, februar 1992
5 Pave Johannes Paul II.
6 Pave Johannes Paul II.
7 Siraks bog 8:6.
8 Pave Johannes Paul II
9 Safirerne repræsenterer ordet ”dyder”.
10 Dette ”Mig” er også ment for Pave Johannes Paul II. Dette bekræfter også Kristus ord i Biblen når Han fortæller os ”hvad I gør imod den mindste af Mine brødre, gør I imod Mig”.