11. november 1998
Min allernådigste Herre,
jeg bønfalder Dig om at komme
og forædle min vilje,
så den bliver Din Vilje,
fjern min vilje og forvandl den
til ikke at være andet end ét
med Din Guddommelige Vilje;
kom og ødelæg alting i mig,
som sårer Dig,
så Du ved denne Din milde gestus
på Dommens dag
vil finde mig fejlfri
og velbehagelig i Dine Øjne;
Jesus,
fordi Du døde ud af Din
overstrømmende kærlighed til mig
for at give mig liv og lykke
og være i stand til at dele
Dit Rige og Din herlighed,
sæt da Dit segl på mig,
så jeg bliver Din for evigt.
Min præst,1 fortsæt med at sætte kranse af kærlighed på Mit Hoved; erstat Min Tornekrone, som denne generation med fornøjelse tvinger ned over Mit Hoved og med vold fortsætter med at trække Mig ind i et nyt Gethsemane; Jeg har i Min overstrømmende kærlighed så vel som i Min lidelse, som ligner den, Jeg led i Gethsemane, skrevet alle disse sider til jer alle, så I må tro på Helligåndens Magt, som bærer vidne; ær Mig i dit hjerte, Paraskevi, ved at give Mig din tid til igen at nedskrive Mine ord, som er fyldt med suk og sorg; hold aldrig op med at bede og hold din forstand fokuseret udelukkende på Min uforanderlige Guddommelighed;2
åh, Mit barn … forsæt med at være tålmodig, og ud af din tålmodighed vil Jeg blive ved med at strømme ind i tørre lande og i Min Guddommelige Kærlighed gennemtrænge dem med himmelsk dug og give vækst der, hvor der stadigvæk kan findes urenhed; lad ikke dit hjerte blive bekymret, hav tillid til Mig, din Skaber, for Jeg kan udføre store ting; Jeg er umådeligt rig på nåde og dyder, derfor inviterer Jeg dig, Min brud, til med din Brudgom at dele dette vor forenings ærefulde Redskab, Mit storslåede Kors …
(Jeg forstod, at denne indbydelse til at dele Korset ikke blot var en indbydelse til at dele det, men også til helt og holdent at gennemtrænge Herrens Lidelses mysterium, for indbydelsen var allerede givet til mig helt fra begyndelsen af mit kald; vor Herre, vor Husbond, menneskehedens Elsker steg atter engang ned fra Sin Trone for at give mig fuldstændig kundskab om Korsets værdi.)
kom frivilligt, som du gør hver gang, Jeg kalder på dig for at komme ind i Mine Arme … 3 at omfavne Mig er at omfavne Mit Kors … og lad Mig nu ånde Mine Guddommelige ord ind i dig:
Jeg har sagt dig, at når du omfavner Mig, omfavner du Mit Kors, og i denne omfavnelse er du badet i Mit Lys; vejen, og Jeg ville igen sige, den eneste vej til en forening med Mig i Guddommelig Kærligheds er, når du frivilligt med kærlighed omfavner Mit Kors, som du ved bærer sine lidelser, men også sine glæder, og som vil lede dig derhen, hvor din sjæl vil blive ophøjet: til Golgata;
i Min søde omfavnelse vil du finde glæder, men den største glæde af alle er, når du opdager, at du kan blive en kopi af Min Lidelse og en del af Mig, det Højeste Offer: et andet kærlighedens offer, et andet levende krucifiks, en anden slave at sælge til hele verden; men ved at blive i Min omfavnelse, vil din sjæl hente styrken og alle dyderne fra Mig for at ligne Mig;
forelsket i Min Ånd, vil dit hjerte synge lovprisningshymner, som vil nå til himlen og til Amen´s ører, og derved vil din Treenige Gud blive herliggjort …
hvem i jeres dage forstår fuldt ud Mit Kors’ glans? meget få gør; det er derfor, Jeg kommer igennem dig for gennem Min lidelse at undervise verden; i Min tørst efter sjæle og i Min smerte over at se dem falde ned i den evige ild, kalder Jeg på hver og en i denne verden for at omvende sig og forberede jer til Mit herlighedsfulde Kongerige på Jorden, hvor Min Guddommelige Vilje vil blive hovedindholdet i jeres daglige liv og symbolet på jeres pande;
Jeg kalder på jer i jeres sjæles nat og stirrer nu og da igennem jeres hjertes vindue og håber at høre disse ord fra jer: ”kom Elskede frelser, kom og åbn min Nats øjne, og omdan mit hjerte til Din Godhed og væk fra alt ondt; kom og åbn Dydens porte for mig, så jeg kan komme ind og i ærefrygt bøje mig dybt foran Din Treenige Herlighed; min sjæls Elskede, giv mig endnu engang liv gennem Dine Strålende Ord;” og Jeg vil svare jer: ”ved Mit Navns Ære vil Jeg aldrig svigte jer, Jeg, som overgår Jorden og himlen i Min majestæt, vil give jer liv;”
gør Mig nu tilfreds, Vassula, ved at læne dig op ad Mig; lad Mig frivilligt hvile Mig i dit hjerte, og vi din tid til Mig; elsk dem, der ikke bliver elsket, og følg Min vejledning;
Jeg, Jesus, velsigner dig og siger dig: Min himmel er i dig; i morgen vil Jeg fortsætte Mit Budskab; ic;
(Den næste dag vendte Jesus tilbage og kaldte på mig for at diktere, og mit hjerte var i stor glæde, og jeg bød ham velkommen med disse ord:)
I Din overstrømmende kærlighed,
Barmhjertighedens Herre,
kom i Din guddommelige ømhed
til min side;
Din brændemærkede slave
står til Din tjeneste.
du er blevet hædret ved at blive brændemærket, Jeg har mærket dig som Min ejendom, som Min ejendel … Disse mærker er ædle og uvurderlige, og Jeg åbenbarer dem for dem, Jeg ønsker at åbenbare dem for, også selv om de ikke kan ses af det ydre øje, bliver de ved nåde set med sjælens øje;4
Jeg kom Selv til verden for at tjene og ikke blive betjent; selvom Min status var Guddommelig, havde Jeg udslettet Mig Selv for at påtage Mig en slaves vilkår; eftersom Min Fader gav Mig til jer alle som en gave til jeres frelse og også med hele Min Vilje,5 kalder Jeg nu i jeres dage på Mine Udvalgte og løfter dem til Min Frelsende Plan og gør dem til kopier af Mig Selv;
udvalgte længe inden deres skabelse med den hensigt at blive et sandt billede af Mig og medarbejdere i Min Kærlighedsplan, ærer Jeg dem og brændemærker dem med de samme mærker, Jeg Selv er blevet brændemærket med, for at gøre dem fuldstændigt til Mine og vise verden, at de virkeligt er Mine, og at de er Min såsæd … så når de er udsat for forfølgelser, spot og bliver truet, når de bliver misforstået, sladret om og angrebet, så skal I vide, at de kommer fra Mig, og de er ben ud af Mine Ben, kød af Mit kød;
mærket med alle disse ædle tegn, som Jeg modtog for jeres frelse, blev også disse ædle sjæle trampet på for din skyld, ugudelige generation, massakreret dagligt og bragt til dom, selv af Min Kirkes høje gejstlige! ligesom får bliver bragt til slagtning, bliver også de ført bort af falske beskyldninger fra dem, som til denne dag slagter Mine helgener og Mine profeter fra alle tider, og hvor opfindsomt de kommer uden om Mine ord6 for at retfærdiggøre deres vantro!
deres7 handlemåde behager Mig ikke, fordi de bliver hele den menneskelige slægts fjender, eftersom de forhindrer Mine Udvalgte i at udtale Min Vilje til Mit Folk og i at genopbygge Mit Hus; derfor når disse undertrykkere hele tiden deres syndigheds fulde mål;
som Jeg har sagt, Min Vassula, giver Jeg dig som Min gave til alle lande, det er: for, til deres egen fordel, at gentage Mine Ord og tjene Min Kirke; i al evighed havde Jeg til hensigt, at du skulle blive et sandt billede af Mig ved at dele Mine lidelser, så du en dag kunne dele Min Herlighed; gør i Lyset af Mit Kors dig selv til et forbillede for Mit Sind; at arbejde for Lyset, det er det samme som at arbejde for Mit Kors’ ophøjelse;
Jeg har, Min elskede, givet dig en ånd af udholdenhed for at holde trit med Mit tempo; natten er næsten ovre, og der vil snart blive dagslys — så fat mod, datter, fat mod … i din forening med Mit Kors har du gjort alle disse ting i Mit Navn, det vil sige, du har i Mit Navn givet vidne om Mine Budskaber til det yderste af din evne; dette er blevet gjort for at opfylde teksten: ”de, som aldrig har hørt eller set Mig, vil høre Mig og se Mig, og de, som aldrig forstod Mig, vil forstå Mig gennem Helligåndens nåde;”
fortsæt derfor med at omfavne Mit Kors, ræk endnu længere end over havene med Min Kærlighedshymne i den ene hånd og Mit Kors i den anden; vær Min muntre budbringer, forlad aldrig Mit Kors; bliv ved med at forklare Min Vilje og alle disse ting, som du har hørt og lært af Mig, og vær Min glæde og Min himmel;
husk på: Jeg har tilbudt dig at dele Mit Kors af Enhed med Mig, og du skal forblive indfattet i din Guddommelige Brudgom imellem Hans Bryst og på Mit Kors; lad dine øjne igennem Mit Kors opfatte de ting, som er usynlige, men evige, og ikke de ting, der er synlige, men som en dag bliver slidt op; så se gennem Mit Kors efter de ting, som Det senere hen kan tilbyde dig i himlen;
alle de Rigdomme, der kan findes i Mit Hjerte, vil kunne ses igennem jeres Frelsende værktøjs og jeres frelses Øje: Mit Kors; beviset på, at man er forbundet og ét med Mig, formet i Mig og knyttet til Mig, er, når ens hjerte også er fæstnet til Mit Kors med alle dets byrder; enhver, som er overbevist om, at han tilhører Mig, må forstå, at han også tilhører Mit Kors;
har I ikke læst:8 ”at lide på Guds måde betyder en forandring til det bedre9 og efterlader ingen anger, men at lide, som verden kender til at lide, det bringer død; se blot, hvad lidelse på Guds måde har bragt dig — hvilken iver, hvilken forklaring, hvilken harme, og hvilke ængstelser; hvilken længsel,” og til dette ville Jeg tilføje, hvilken glæde, hvilken stærk udholdenhed og styrke;
efter at du ved nåde blev bragt til at sørge,10 så du angrede, da åbnedes din sjæls øjne, fordi du så omhyggeligt adlød Min Stemme; Min Vassula, se, hvordan Jeg har ført dig til at angre, se, hvordan Jeg har ført dig til Mit Kors; se på den glæde, Jeg modtog, da du frivilligt kastede dig mod Mig og siden mod Mit Kors!
Min glæde flyder over, og Jeg er fyldt med trøst; at samle Mine lam er ikke en let opgave, for ikke at tale om at forene dem, datter, men ved at give Mig din tillid i disse anliggender, tillid, kærlighed og tro, kan Jeg gøre fremskridt i dig, og sprede Mit Budskab, som Jeg ønsker det spredt, og, Min Vassula, gennem dine prøvelser sejrer Jeg;
vær i fred og fortsæt med at leve i Mit Kors’ Lys: et sandt liv i Mig,
Jesus Kristus;