15. oktober 1998

Herre, giv Dine Ord til mine ører
og anvend mit hjerte til at forstå dem;
ja, fordi Dine Ord, Medfølelsens Herre,
er min fryd, min glæde,
de vises kundskab;
hav altid Dine Ord klar på mine læber;
fyld ikke min mund med noget som helst
andet end denne Himmelsk Manna;

oh Vassula, har Jeg ikke skrevet hundreder af sider med undervisning og kundskab for dig, så du kan blive i stand til at forklare Sandheden med klare ord og svare dem, som stiller dig spørgsmål? Jeg er retfærdig i alt, hvad Min Hånd foretager sig; koncentrer dig nu om Mig for Min herligheds skyld, og lad ikke din egen forstand diktere dig; lad intet komme imellem dig og Mig;1 har Jeg ikke i Min guddommelige gavmildhed tilbedt din sjæl, hvori Jeg bor? har du ikke set frugten af Mine nådegaver?

Min elskede, lad den skat, Jeg har betroet dig med, blive til frelse for mange sjæle; med Min Guddommelige autoritet har Jeg på trods af dine fejl kaldt dig og udvalgt dig for at genoprette Mit Hus og Min ære;

hvis den2 ikke var ægte, ville din sjæl, så vel som andres, så blive draget til at prise Mig og længes efter varige kontemplationer om Min Guddommelighed og tale venligt om Mit Evige Nærvær?

har Jeg ikke klædt dig med Mig Selv, selv på en synlig måde?3 og hvem, fortæl, forenede dig med Faderen og viste dig og igennem dig pragten og det sande billede af Faderen? og hvem underviste dig i, at Vi4 er hele Vor skabelses Brudgom?

tegnene på Min Venlighed, som Jeg har vist dig, er mange; vær forsikret om, Min elskede, at Jeg i sandhed har kaldt dig til at komme til Mit Kongelige Bord;

når Brudgommen leder Sin brud ind i et privat værelse for at kunne tale uforstyrret og fortroligt og holde hende til Sit Hjerte og bøjer Sig over hende, efter Festen, ville hun protestere? … ville du protestere? så vær aktiv, når Jeg ønsker, du skal være aktiv og blandt mennesker, men tilbring din tid nu med Mig i en hellig kontemplation og hvil i Mig, overgiv dig til Min gode velvilje; tro ikke, at du vil blive mindre frugtbar; kom, gå ind i din Frelsers Guddommelige glæde;

(Vor Herres kærlige ord beroligede mig.)

husk på, Min elskede, at sand og ren teologi er kontemplation af Mig, din Gud og menneskeslægtens Elsker;

vær velsignet;


1 En slet og ret mørk tanke brød ind i mit sind: ”Hvad nu hvis jeg tog fejl?” Jeg ønskede at blive bekræftet.
2 Denne åbenbaring.
3 Herren mener, når folk har set Ham på mig, og mit ansigt er forsvundet.
4 Treenigheden