Vassula, lad Mig hjælpe dig; kan du huske synet af de tre jernstænger? opretstående og stive?
Ja, Herre, det husker jeg.
godt, for at være i stand til at forenes må alle tre bøje sig; Jeg har aldrig sagt, at kun to skulle bøje sig; Vassula, er du klar over, at Jeg, din Gud, har en samlet plan for at forene jer?
Jeg havde i tankerne at spørge Dig om budskabet fra i går om måden at gøre korsets tegn.
det ved Jeg, datter, det er derfor, Jeg ønsker, at du forstår, hvad Jeg mener med `for at forenes må I alle bøje jer'; Jeg elsker jer alle, og ud af Min grænseløse Barmhjertighed kommer Jeg for at hjælpe jer med at forenes;
Vassula, søg Mig i hjertets enkelhed; Jeg er en kærlig Gud; Jeg er sagtmodig og ydmyg; husk Mine veje for at være i stand til at forenes; kast jeres egoistiske intentioner væk; genkend Min Stemme, I, som Jeg har betroet Mit Ord og også betroet tusinder af sjæle; I, som Jeg har erklæret som herrer over Min flok, hvorfor søger I jeres egne interesser og ikke Mine? Mine lam er spredt, spredt ️…
Jeg stiger ned gennem dig, blomst, for at samle nationerne, samle Mine præster og forny jer med Min Kærlighed;
Herre og Frelser, hvordan vil de forstå og erkende deres fejl?
måden at erkende deres fejl på er at søge Min Vilje; angre; tænke på Min Barmhjertighed; tro på Mit Forsyns Værk i stedet for at træde på Det; tilbede Mig med oprigtighed; søge Mine interesser og ikke jeres egne;
Herre, tilgiv mig for måske ikke at være i stand til at forstå ordet “interesser”. Betyder “interesser”: at alt, hvad Du ønsker, Herre, er at samle Din flok igen, som lige nu er spredt?
elskede, selv du har forstået, hvad Jeg ønskede allermest, men det er ikke alt, hvad Jeg ønsker; ved at læse denne åbenbaring igen vil du forstå, Vassula;
Ja, Herre.
datter, Jeg vil minde dig om at velsigne dem, der forfølger dig; Kærligheden er altid tålmodig og venlig; lev helligt, tænk på Min tålmodighed, som Jeg viser dig, datter;
(Hvis Han ikke var selve Kærligheden, ville han have slået mig for længe siden ️…)
vær Mit billede, tro på Mig; håb og elsk; kom, min kæreste sjæl, hvil i Mig, din Gud, føl Min Kærlighed og ær Mig, din Gud, os? vi?
Tak Herre, for den kærlighed, Du omslutter mig med, for Din tålmodighed, for den godhed og medlidenhed Du har med min sjæl. Jeg tror, jeg tilbeder, jeg håber på og elsker Dig, amen.
åh elskede! Mit Hjerte svulmer af kærlighed, når Jeg hører dig sige disse ord til Mig!1
O Gud, hvordan kan jeg andet end elske Dig? Jeg er Din, selv om jeg er af ler. Alt, hvad jeg gør, er af kærlighed til Dig. Jeg søger ikke mine egne interesser, jeg søger at Herliggøre Dit Navn. Jeg søger at bringe Dine lam tilbage til Dig, jeg søger at følge Din Vilje, Herre. Jeg elsker Dig, og på grund af den kærlighed, jeg har til Dig, skænket og lært af Dig, beder jeg Dig, hvis det er Dit ønske, at styrke min tro, og at jeg må elske Dig grænseløst, for at være i stand til at fortsætte med at herliggøre Dig. Amen.
Jeg vil nære dig med frugter fra Min have; elskede, Jeg vil nære dig for øjnene af dine forfølgere; for det er Min Vilje;
Tak, Herre Jesus.
hold fast ved det, Jeg har givet dig, og lad ingen tage din skat fra dig; tro fast på Mig; her, tag Min Hånd og lyt, når Jeg hvisker i dit øre;
Herre, mange beskylder Dig for at være uretfærdig, så de prøver at vende sig bort fra Dig, og siger: “Hvis der er en Gud, hvis️… er Han uretfærdig.”
blomst, til disse siger Jeg, “hvis I dør, er det på grund af det onde, I har begået imod jer selv, det er frugten af jeres frafald, omvend jer, giv afkald på jeres synder, vend tilbage til Mig, og Jeg vil tilgive jer;”
se Mig som jeres Forløser og Trøster; Jeg kommer for at Stråle som et Lys i nutidens mørke verden;
i Mit Hus hersker der forvirring, debatter, egeninteresser og uhellighed; Peter! Peter! hvorfor, hvorfor spredes Mine disciple i fjendskab? Min broder, helliget ved Min Hånd, Jeg elsker dig fra al evighed;
Mit Hellige Hjerte er såret, såret af torne, som er ført ind i Det af mine egne; Mine egne, som Jeg elsker; Jeg vil vise dig Mit Sårede Hjerte; de har igen gennemstukket Mit Hellige Hjerte overalt; Mit Blod strømmer ud; de korsfæster Mig igen; de er ikke oprigtige; Mit Legeme smerter af mangel på kærlighed; Mine læber er udtørrede af mangel på kærlighed; Jeg er tørstig, elskede;
de har glemt Mine veje, de har glemt, at Jeg er ydmyg, sagtmodig og fuld af kærlighed; alt, hvad Jeg beder jer om, er kærlighed; elsk hverandre ligeså meget, som Jeg elsker jer; hvorfor kæmpe i Min Kirke? hvorfor disse stridigheder i Mit Nærvær, hvorfor dette had? hvorfor alle disse giftige udtalelser? hvor er deres hellighed? hvorfor forsømmer de Min have? de spreder Mine lam mere end nogensinde, og de få, der er tilbage, vil også forsvinde fra folden, fordi de har svigtet dem;
Peter, Mine Øjne er blevet trætte af at se på, at de fordømmer hinanden; de har lagt Mine lande øde og har intet at give Mine lam; deres veje er ikke acceptable for Mig; Jeg har givet dem kærlighed og fred; Jeg har aldrig lært dem at dømme andre;
Vassula, Jeg hersker med mildhed; Mit Hellige Hjerte bløder og sønderrives; hvorfor provokerer de Mig? har Jeg ikke sagt, at enhver som påstår, at de er i lyset, men hader sin bror, stadig er i mørket? har de ikke helt forstået, hvad Jeg mente med, “hvis du bringer dit offer til alteret og pludselig husker, at din bror har noget imod dig, så lad dit offer blive der foran alteret, gå hen og find din broder og forlig dig først med ham og kom så tilbage med et rent hjerte og frembær dit offer;”
med dette mente Jeg, hvordan man skal være i harmoni med hinanden og elske hinanden; skabe fred med hinanden; forson jer, førend I ofrer jeres gaver i Mit Hus; barn, der har aldrig været mangel på kærlighed i Mit Hjerte og heller ikke i Mine første disciples hjerter;
Herre, jeg lider, når jeg føler, Du lider; Din Tålmodighed er stor!
Vassula, Mit barn, oprejst fra de døde, tro på Mig; håb på Mig og elsk Mig; Jeg, Herren, vil aldrig svigte dig;
Herre, jeg beder Dig også om at oprejse Dine andre børn, ligesom Du har oprejst mig.
det vil Jeg, men ikke fordi du har bedt Mig om det; Jeg vil oprejse dem, fordi det var og er Min Vilje; kom, og glem ikke Mit Nærvær; elskede, til sidst vil Jeg sejre;
Jeg er; kom, husk på, hvad Jeg har lært dig; Jeg er din Guddommelige Lærer, som dikterer til dig; Vassula, på mindre end to år har Jeg undervist dig i mange af Mine Guddommelige Gerninger, som er gådefulde for mennesker og mere, end de kan fatte; ser du, Mit barn, disse Guddommelige Gerninger overgår menneskelig forstand; mange sjæle reagerer ikke på Mine Gerninger, for disse sjæle ønsker sjældent at forandre sig;
Herre? Hvad mener du med at 'forandre sig'?
disse sjæle er knyttet til verden, til det, der er materielt; selv om de kalder sig spirituelle,1 er de det ikke, siden de klynger sig til det, de ser med deres fysiske øjne og mærker med deres kroppe; de er stædige og lever goldt; deres hjerter vil ikke åbne sig og lade Min Guddommelighed strømme ind i sig;2 ja, der er mange faktorer, der forhindrer dem i at dvæle i Mit Lys; Jeg har sagt, og vil gentage igen og igen, disse meget vigtige ord: “enhver, der ikke hilser Guds Rige velkommen ligesom et lille barn, vil slet ikke komme ind i det”; vær uskyldige, tro med en barnlig tro, så vil Mit Guddommelige Lys omslutte jer, og I vil, som en blomst, vende jer mod solen og åbne jer og tillade Mit Lys at strømme ind i jer; forstå, Mine elskede børn, at Jeg altid er med jer;3 Jeg elsker jer uendeligt;
Jesus, vil Du blive ved at undervise os?
alt det, Jeg har at sige, vil blive nedskrevet; Jeg er altid nær jer, og Jeg elsker jer og underviser jer; lad dem, der har øren, høre: at det er Mig, Jesus, jeres Herre, der viser Sig gennem dette redskab; Jeg har aldrig forladt jer;
(Jesus så på mig.)
Vassula, Jeg vil lære dig at gøre fremskridt;
(Senere:)
Jesus?
Jeg er; bed for alle de sjæle, som endnu ikke forstår Bibelen og mistyder så mange dele af Den; de fjerner hele afsnit, der kunne skabe klarhed for jer, fjerner værdifulde aspekter, som kunne oplyse jer; lyt, og prøv at forstå:
“der var engang en sædemand, som forberedte en kæmpestor mark; han valgte den fineste såsæd til at så med for at producere den bedste hvede! og så, da høsten var parat til at blive høstet, og hvilken rig høst det var, da sendte hans fjende en flok krager til at flyve udover hans mark; denne mark, som var blevet pløjet og gødet med så megen kærlighed og mange ofre, en moden og rig høst, som kunne give mad til hele landet, så ingen sultede; men disse krager, som var sendt af hans fjende, begyndte at trække afgrøder op her og der og fortærede og plyndrede så meget som muligt; hvis det ikke var for sædemanden, som så alt dette, og som sendte sine tjenere ud for at jage disse kraver væk, ville de have ødelagt hele høsten;”
Herre, vil du nu være venlig at forklare?
kom, sædemanden er Mig, Herren, høsten er Mit Ord,7 fjenden er Satan; kragerne er de sjæle, som Satan har haft indflydelse på gennem mange år, og som nu og da spiser de vigtigste dele af Mine Ord; men, Jeg, Jesus Kristus, Herren, vil vise Mig fra tid til anden for at bringe disse manglende elementer tilbage til jer igen; Jeg vil forskønne og genopbygge Min Kirke;
Jeg elsker jer, skabning; hele Min Kirke vil blive fornyet; disse elementer, som bliver givet tilbage til jer, vil forskønne Den og gøre Den perfekt, men først vil Jeg krone Peter, Peter-af-Mine-Lam; Jeg har givet ham dette navn, som han vil beholde;
Jeg vil gå ind i Mit Tempel, nøjagtigt som da Jeg var på Jorden, og med Mit Retskaffenhedsbælte vil Jeg ramme alle disse bedragere; Jeg vil komme med magt og omstyrte alle pengedyrkerne;
Jeg vil gå ind i Jerusalem, så det ny Jerusalem kan begynde at se Lyset; Jeg vil feje alle disse blokke væk og åbne Vejen; dette, Min Vassula, vil blive kendt som Kirkens Store Trængsel;
Jeg vil så anbringe et jernscepter i Peters hånd, hvormed han vil beskytte Mine får; til dem, der ikke ved det og stadig spørger sig selv, “hvorfor er det, vi behøver at have en vejleder?” siger Jeg dette: har I nogensinde set en flok får uden hyrde?
Jeg er jeres Himmelske Hyrde, og Jeg har valgt Peter til at passe Mine lam, indtil Jeg kommer tilbage; Jeg har givet ham ansvaret, så hvorfor alle disse stridigheder, hvorfor alle disse nytteløse argumenter?
og til alle dem, der stadig ikke kender Mine Ord, siger Jeg, at de kan læse dem i Bibelen, de findes i Johannes, Min discipels, vidnesbyrd;8 Jeg vil så forene Min Kirke og omslutte jer med Mine Arme ind i én fold; for som det er nu, er I alle spredt og opretter for mange menigheder og delte områder; I har revet Mit Legeme i stykker, og sådan KAN DET IKKE BLIVE VED MED AT GÅ!9 Jeg vil forene jer alle;
(Her mener Jesus, at han vil forene de romersk-katolske, de ortodokse og protestanterne, men også andre kirker, selv sekter. Herren vil kalde os ind under Peter, eller Peter vil komme til os. (En enhed i hjertet.))
så vil Jeg og Peter arbejde sammen; Jeg vil vise ham Mine skjulte elementer, Jeg vil vise ham mange af Mine Mysterier for at gøre ham i stand til at undervise Mine børn i dem, og gennem denne undervisning skal I se en Ny Himmel og en Ny Jord; Jeg, Herren, vil forny Min Helligdoms vægge;
ak Vassula! der er så meget, der skal udbedres! tillad Mig at bruge dig;
Ja, Herre, jeg beder Dig give mig den nødvendige styrke. Amen.
lad Min Finger hvile på dit hjerte for at holde Mit Alter i brand; Jeg, Gud, elsker dig på trods af din absolutte intethed; Jeg vil give dig den styrke, du behøver, for at blive i stand til at fuldføre din mission, denne mission, Jeg har sendt dig på; bliv ikke mismodig, vær tålmodig; du vil snart vende Hjem til Mig, til Os;10 modtag Vor Fred; bed for den fornyelse, Min Kirke vil gennemgå; Jeg, Herren, elsker jer alle; vi, os!
Jeg er; Jeg vil aldrig svigte dig; Jeg vil lære dig mere om forvirringen i Min Kirke; anstreng dig for at høre Mig, glæd Mig ved at bede Rosenkransen; føl mysterierne, se dem gennem din Hellige Moders Øjne; disse mysterier som din tidsalder forsøger at rationalisere; datter, de har endnu ikke forstået, at Jeg ønsker dem som børn, uskyldige, med en barnlig tro;
Jeg mættede Min Kirke med Rigdom og Herlighed for at nære mange sjæle, hele nationer; Den er rig på mysterier, disse mysterier, som mange af jer ikke godtager som mysterier; Mit folk mangler i dag ydmyghed og enkelhed, de mangler troens renhed, jeres tidsalder forsøger i dag at rationalisere alting, selv Mine mysterier!!6 hvordan kan de tro, de kan afdække Mig, deres Gud? de forsøger at beskrive mysterierne rationelt;
disse, datter, er de “krager”, som Jeg fortalte dig om i den lignelse, Jeg gav dig om Sædemanden og kragerne;7 disse krager har mistet deres tro og bestræber sig på at opstille deres egne teorier i overensstemmelse med deres egen menneskelige intelligens for at gøre massemedierne tilfredse; men i sandhed er det, fordi de har mistet deres egen tro på Mig; Mine mysterier bør forblive uforanderlige og forblive i deres renhed; disse `krager' har frembragt FEJL i Min Kirke og forvansket Sandheden og Mit Ord, den rige høst i Min lignelse; Mit Ord og Mine mysterier bør forblive urokkelige;
Min Kirke befinder sig i dag i mørke og forvirring; dette er kætteriet, der er trængt ind i Min Helligdom, og det medfører fejl hos mange af Mine præster; Ånden råber og siger til alle kirkerne: tilbagevis falskhed, ret fejl og kald til lydighed, men gør alt med tålmodighed og med den intention at undervise8, tiden er kommet; langt fra tilfredse med sund undervisning9, er folk ivrige efter sidste nyt og skaffer sig lærere i massevis efter deres eget hoved, og i stedet for at lytte til Sandheden slår de sig på myter10; sig Mig, Vassula, kan Evangeliet deles op og skilles ad?
Nej, Herre, det er umuligt.
tag også dette som et eksempel på Mit Legeme; Mit Legeme kan ikke deles op; og dog har de delt Det️… oprøret trænger ind i selve hjertet af Min Kirke, først slog et indre oprør rod, indgydt af Satan, i nogle af mine præsters, biskoppers og kardinalers sjæle, og formørkede dem; i skyggen af Satans vinger faldt de i hans snarer; dette oprør er nu iblandt dem, og det sønderriver Mit Hellige Hjerte;
i begyndelsen grublede disse præstelige sjæle, som havde taget imod oprørets frø fra Satan, over disse frø, og bryggede onde og intrigante planer; de pønsede på modstand, modsagde Peters efterfølger, denne Peter-af-Mine-lam udvalgt af Mig; denne oprørske sæd, nu fuldt udvokset, gav dem kraft til åbent at erklære deres oprør, til at adskille igen, og til at skyde onde pile imod Min Kirke️… de forråder12 Mig️… de forråder dette Hjerte-fyldt-af-Kærlighed, ligesom Judas i Getsemane️… de slæber Mig hen for at blive pisket️… de pisker Mig, O Vassula, hvor Jeg lider️…
Åh Herre, nej!
(I et indre syn kunne jeg se Herren blive pisket, bundet til en søjle og ved hvert slag, der ramte Hans Legeme, rystede Han, stønnede og gispede. Hans Legeme var ét stort sår.)
O Herre, hvornår vil de stoppe?
de stopper ikke, de pisker Mig brutalt; fordrukne af forfængelighed og ulydighed er de kun lydige og tro mod Min fjende! de ødelægger Mit Fundament, de spreder Mine får, de træder Peter over tæerne og skubber ham til side, de prøver på at gøre ham tavs️…
Kain har aldrig forstået Min Abel; o Abel️… Jeg vil aldrig forlade dig; din Gud er dig nær; din Gud vil komme med en legion af engle for at forsvare dig og træde på Min fjende, som er din fjende; Jeg er ved at forberede Mine engle, og Kain skal ikke slå dig; han må så løfte sin hånd imod Mig, hans Gud; Jeg, Herren, vil overraske ham;
Min Kirke vil blive forenet af Mit Hellige Hjerte og Min Moders Uplettede Hjerte; ligesom begge Vore Hjerter er forenede, således vil Min Kirke blive forenet; Min Kirke vil blive Én;
Jeg er; bed for Min Kirkes fornyelse; bed for de sjæle, som modsætter sig Peter, bed for dem, som forsøger at gøre Peter tavs; dagene er nu talte, og Min Sjæl er fuld af sorg; Mit Hellige Hjerte er gennemtrængt af bitterhed, Min Sjæl længes efter, at de vil indse deres fejl;
de, som modsætter sig Peter, er imod Min Kirke, de er imod Min Lov, de modsætter sig Mig, deres Herre og Gud; de fordømmer Peter-af-Mine-Lam, og derved fordømmer de Min Lov; blændet af deres forfængelighed ser de ikke længere klart, at når de fordømmer Peter, så følger de ikke Min Lov, men bliver i stedet for Min Lovs dommere! O hør, hvad Ånden siger til kirken! vend tilbage; kom tilbage, du elskede2; det er Mig, Herren, som har udvalgt Peter, Peter som i dag har navnet Johannes Paulus II; Jeg siger dig, elskede, Mit Hellige Hjerte har valgt ham; kom tilbage, forson dig for Min skyld, elskede; Jeg, Herren, vil tilgive dig dine synder og rense dig;
VEND TILBAGE! vend alle sammen tilbage til Peter, for det er Mig, jeres Gud, der har valgt ham; det er Mig, der har givet ham en discipels tunge, og det er igennem Mig, at han er i stand til at give de trætte et svar; åh skabning! er der ingen visdom tilbage i jer? skabning! I forstår ikke at værdsætte Min Grænseløse Kærlighed, Jeg har til jer, og dog svarer Jeg enhver, som påkalder Mig; Jeg er med jer, når I er i vanskeligheder, Jeg er jeres Tilflugt;
i dag vil Jeg, Herren, tilføje endnu en befaling; skriv: “bøj! bøj jer for at blive i stand til at forsones og forene jer, ydmyg jer selv for at blive forenet”; barn!
Ja, Herre?
Jeg giver dig Min Fred; vær lydig, tillad Mig at bruge dig, som Jeg vil; stol på Mig, du er i din Faders Hænder;
Herre, jeg følger kun dig, og min sjæl har fred som et barn hos sin moder, jeg stoler fuldt ud og som et barn på Dig, og ønsker at adlyde Dig.
Jeg elsker Dig, jeg ønsker at være sammen med Dig, tak fordi Du giver mig denne nåde, den gave at være sammen med Dig og føle Dig så nær. Tak fordi Du underviser mig og løfter mig op til Dig. Ære være Gud. Lovet være vor Herre. Velsignet være vor Herre.
Herre?
Jeg er; forbind Mit Hellige Hjerte ved at tro med et barns tro; søg ikke at forstå, hvorfor Jeg har valgt dig og løftet dig op til Mig ️… acceptér det blot uden hvorfor og hvem; kom ikke med spørgsmål, accepter blot det, Jeg har givet dig;
åh Mit barn! Jeg ventede bag dine døre i årevis!
Tilgiv mig, Herre.
Jeg har tilgivet dig; Jeg anklager dig ikke, eftersom det er ovre; Jeg ønsker kun at vise dig den glæde, som er i Mit Hellige Hjerte, fordi Jeg nu igen er sammen med dig; Jeg har formet dig til at modtage Mig; så glæd Mit Hellige Hjerte og modtag Mine børn; når du tager imod dem, tager du imod Mig; Jeg bringer dem hele vejen til dit dørtrin; du skal ofre din tid; de trænger til Min Fred, de trænger til at blive opmuntret; giv dem mod til at nærme sig Mig i fortrolighed, men glem ikke desto mindre aldrig, at Jeg er Hellig;
Herre, er det Dit ønske at holde disse møder?
det er Min Vilje; hold fast i Mig, og lad Mig lede dig; hengiv dig til Mig; Jeg, Jesus, er foran dig;
Herre, det er i orden, er det ikke? At læse budskaberne på disse møder?
du herliggør Mig, elskede;
Jeg takker Dig, min Herre!
glem aldrig, at Jeg leder dig, stol på Mig; de, som elsker Mig, vil lære at vokse i Min Kærlighed, så at de til gengæld kan bringe andre til Mig for at elske Mig; Mit Hellige Hjerte står i Flammer af Kærlighed og er mere end nogen sinde ivrigt efter at drage jer alle ind i Dets dybder; Jeg tørster efter kærlighed; alt, hvad Jeg ønsker af jer, er Kærlighed, fordi Kærligheden er Roden på Dydens Træ;
kom alle I, som ikke har forsonet jer med Mig, kom, kom og forson jer og modtag Min egen Fred;2 kom, og tag del i Min Kærlighed, kom alle I, som stadig ikke har forstået Mig, stift Fred med Mig, kom og stift Fred med Kærligheden; Jeg, jeres Herre Jesus Kristus, ønsker, I bliver Mine Lysets Børn; ja, Mine Freds- og Kærlighedsdisciple, som ærer Mig;
Åh Herre! Nogle vil blive forfulgt ligesom til alle andre tider!
Jeg ved det, Mit barn; nogle vil blive forfulgt af dem, hvis hjerter stadig er lukkede, og som ræsonnerer med deres forstand og ikke med deres hjerter; men ved Min Nåde vil Jeg også drage mange af disse til Mit Hellige Hjerte; små blomster, fat mod, Jeg er ved jeres side, og Mit Blik er rettet mod jer, så frygt ikke; det er Mit ønske at få Mit Freds- og Kærlighedsbudskab udbredt fra Nord til Syd og fra Øst til Vest så tro på Mig; Jeg har forberedt Det i hemmelighed til jeres tidsalder;
Jeg beder om i Mit Budskab, at Mine Kirker forener sig, for som Faderen og Jeg er Én, må Min Kirke også blive Én, alle forenede og i én Fold; Jeg har valgt Peter til at beskytte jer og bevare jer i Sandheden indtil Min Genkomst, men menneskene har været ulydige mod Mig, de har delt sig og erklæret deres egne regler;
Jeg siger jer i sandhed: lyt ikke til dem, der modsiger Peter, Mine-Lams-Peter, som nu er Johannes Paul II ️… for han er Min udvalgte og elsket af Min Sjæl; lyt ikke til dem, der fordømmer ham, de er blevet vildledt;
Mine elskede, da I for nyligt delte jer, blev en del af Mig flået af; ja, de forstod ikke, at de havde sønderrevet en del af Mit Legeme; åh Mine elskede ️… fortjener Jeg dette? ... hvorfor sønderrive Mit Hjerte? ️… hvorfor sønderrive jeres Guds Hjerte? ️… hvorfor fylde Mine Øjne med flere Tårer af Blod?6 Jeg beder jer, som en tigger der er blevet lammet af sine egne venner, om at vende tilbage til Peter og blive én, ligesom Faderen og Jeg er Én; Jeg kalder også på alle dem, der afviser Min Moder,7 for at åbne deres ører og høre, Min Moder er Himlens Dronning; Hendes Navn er, Guds Moder;
Jeg bebrejder ikke dem, som ikke vidste det, Jeg prøver blot at få jer tilbage til Sandheden; Jeg kalder også denne verden til omvendelse, Jeg minder også dem, som har glemt Min Almægtighed om, at de ikke skal sammenligne Mig med sig selv;8 Jeg minder jer alle om, at I lever i Tidernes Ende, og derfor er Mine tegn taget til ️… den Hellige skrift bliver opfyldt ️…
Jeg er Fred og Kærlighed; Jeg, jeres Herre Jesus, er uendelig Barmhjertig, ja, Min Barmhjertighed er Stor; tro på Min Barmhjertighed, glem dog aldrig, at Jeg også er en Retfærdig Gud;
Min renselse, som Jeg vil sende ned, vil være af kærlighed; misforstå eller misfortolk ikke dette ved at kalde det: en trussel fra Gud; Jeg truer jer ikke, Jeg advarer jer af kærlighed; akkurat som en fader, der advarer sit barn, og som prøver at tale med det for at bringe det til fornuft, således forsøger Jeg også at tale fornuft med jer og vise, hvor forkerte, og vildførte nogle af jer er, og hvordan synder kan spærre for Mit Lys;
Jeg kommer for at vække jer, fordi mange af jer er i dyb søvn; i Min Grænseløse Barmhjertighed kommer Jeg til jer alle for at opvække de døde; i min Uendelige Kærlighed kommer Jeg til jer alle for at bede jer om at angre og forandre jeres liv og blive hellige; lev i hellighed, for Jeg er Hellig;
Jeg giver jer Min Fred, så at I er i Fred, og at I må give denne Fred til jeres brødre;
kom nu, saml jer i bøn i slutningen af dette år; kom og elsk hinanden som Jeg, jeres Herre, elsker jer;
(Jeg føler, at jeg er ved at miste fodfæste, så jeg bad Jesus om at opløfte mig og minde mig om den meditation, Han havde lært mig for at kunne skelne Ham og høre Hans stemme.)
Jesus?
Jeg er;
blomst, Jeg vil minde dig om, hvordan du skal meditere, og hvordan du kan høre Mig; Jeg, som er Ordet, vil inspirere dig og vejlede dig med Visdom; luk op, luk op, og tillad Min Ånd at fylde dig; ja, meditér, hvordan skulle du ellers kunne nå Mig? løft din sjæl til Mig i stilhed, i tro; giv Mig, din Fader, din vilje og Jeg, som kender dine behov, vil vejlede dig og give dig næring; så arbejd du lille, arbejd mere ihærdigt;
Herre, jeg forsøger!
glæd Mig ved at tale med Mig; bed til Mig, bed, bed, alt, hvad Jeg beder om, er bønner;
Er det at skrive sammen med Dig også en slags bøn Herre?
ja, fordi du samtaler med Mig, din Almægtige Gud; Jeg er glad, når Jeg er sammen med dig, for hvad kan være større end at være i konstant forbindelse med Mig, din Gud? Jeg er nu forenet med dig, Jeg og du, du og Jeg, sammen i kærlighedens forening;
ak Vassula, fred, Mit barn; hvor kunne du forestille dig, at du skulle kunne have skrevet alle disse Budskaber af dig selv? Jeg har ganske rigtigt skjult Mit Ansigt en stund for at få dig til at føle og forstå, at du er ude af stand til at skrive så meget som ét ord af Kundskab uden Mig; Jeg er Åbenbaringen, Den som taler, Den som giver, Den som underviser, Den som afslører, Den som genopliver, og Den som giver næring til gudløse mennesker;
Min Vassula, er du lykkelig sammen med Mig? er du lykkelig ved at vide, hvem du tilhører? Jeg er Gud, den Levende Gud, din Skaber; Jeg er Kærligheden, Jeg er din Fader, som taler til dig nu, Jeg er den Allerhelligste Treenighed; hengiv dig til Mig;
skønt du absolut intet er, har Jeg søgt dig, som en elsker higer efter sin hjertenskær; Jeg har overtalt dig til at elske Mig og dele Mine Værker; lidet bekymrer Jeg Mig om, hvad du ikke er, Jeg er tilstrækkelig i Mig Selv, men Jeg glæder Mig over at have dig i Mit Lys, Jeg glæder Mig over at have dig i Min Sal, Jeg fryder Mig over at give dig næring og få dig til at blomstre; Mit barn, forstår du? vold Mig ikke sorg?2 en abba er altid nær sit barn; vær fortrolig med Mig altid, men glem aldrig Min Hellighed; Jeg elsker dig, og Jeg ønsker, at du elsker Mig i hellighed;
respektér Min Lov; ved at respektere Den vil du respektere Mig; elsk Min Lov; for ved at elske Den elsker du også Mig; følg Min Lov; ved at følge Den følger du Mig; Min Lov vil lede dig til Mig, ind i Mit Hus, som også er dit Hjem;
tro på Mig, for Min Magt er Stor, vi, os?
I al evighed.
pris Mig;
Herre, vis mig i Skrifterne et kapitel om lovprisning, så jeg kan læse det op for Dig.
det skal Jeg, åbn Bibelen;
(Det gjorde jeg. Det var Daniels Bog 3:52-90. Så læste jeg disse vers for Herren, og det glædede Ham.
(Budskab til bedegruppen. Skrevet til den 17. februar.)
fred være med jer; Mit Ord er Lys; Mit Ord er Fred og Kærlighed; Mit Ord er Enhed og Håb; kom til Mig og læs Mit Ord oftere;
I elskede, det er Mig, Jesus, den Barmhjertige, Jesus, jeres Frelser, som stiger ned igennem dette svage redskab for at indgravere Mine Ord på hende; på grund af Min Grænseløse Kærlighed og Barmhjertighed i overflod stiger Jeg ned i dette mørke, Jeg stiger ned i denne ørken og dens åndløshed for at udgyde Min Ånd over jer; skabninger! Jeg kommer ned for at overrisle denne tørre muld og skabe floder af denne tørstende jord; Jeg stiger ned for at øse Mine Velsignelser som morgendug over jer; Jeg kommer for at fordrive denne ondskab, rykke uretfærdigheden op med rode og erstatte den med Fred og Kærlighed; i dag er Mine læber sprukne af tørst efter kærlighed, Jeg har brug for jeres kærlighed, Jeg tørster efter kærlighed, Jeg er tørstig efter kærlighed, hvor Mit Hellige Hjerte dog ønsker, at I lærer at elske Mig! hvor Jeg dog ønsker, at I en dag vil komme til kærlighedens højdepunkt, og Jeg vil høre jer råbe: “Abba!” da ... kun da vil Mine Sår begynde at hele ️…
hvor Jeg dog længes efter, at Mine præster ville drage fra Min Grænseløse Kærlighed og fylde deres hjerter op med den! Min kærlighed til dem er Stor, så Stor at ikke før end de er i Himlen, bliver de i stand til forstå Den til fulde; Hengivenhed burde være deres Banner, Troskab deres Fakkel, Renhed deres Festklædning, og Kærlighed deres Emblem; for at Mine lam må genkende Mig i dem og tydeligt se Billedet af Mig; Mine hyrder, dem vil Jeg have rene, så at deres frugter kan være hele i deres renhed;
glæd Mit Hellige Hjerte, og adlyd fuldt ud Mine Bud; at elske er at følge Mine Bud; elsk hinanden, O børn af Mit Lys, lev Mine Ord, lev Mine Ord ... tag imod Min Fred og lad Den være i jer, tag imod Min Kærlighed og lad Den opfylde jer; Jeg vil forny jer fuldstændigt, hvis I åbner jer for Mig; stol på Mig, kom til Mig, og Jeg skal gøre jer til et nyt folk, til et rent folk! lev Mine Budskaber, meditér over Mine Budskaber;
kom til Mig med kærlighed, følg Mine fodspor, som vil lede jer til Mig ind i Mit Hus, som også er jeres Hus; vær ikke generte, selv i jeres ufuldkommenhed vil Jeg åbne Mine Arme for jer; selv om jeres kærlighed måtte være lunken, så kom ind i Min favn, og Jeg, som er Kærlighedens Mester, vil lære jer at elske Mig og at elske hinanden;
kom til Mig, selv dem, som ikke elsker Mig, Jeg har tilgivet jer; kom, og Jeg skal helbrede jer; velsignet er alle I, som tror, og dog intet har set; velsignet er Mine små sjæle, for dem har Jeg en forkærlighed for; forbliv små og enfoldige, prøv aldrig på at blive noget særligt; bliv ved med at være små, så I kan krybe ind i Mit Hellige Hjertes dybder; vær som små børn med en barnlig tro, for det er det, der glæder Min Fader;
hold aldrig op med at bede; glæd Mig, og bed med jeres hjerte; Jeg ønsker, at I skal bede for enhed, Mit Legemes Enhed, Jeg ønsker, at I beder for Paven og Patriarken; Jeg ønsker, at I beder for alle præsterne, bed for, at fårene, der ikke er under Peters vejledning, vender tilbage til Peter og forsoner sig; bed for, at der må blive én Fold under én hyrde; bed for Fred, Enhed og en større kærlighed iblandt jer; bed for, at I må prise Mig omkring ét tabernakel; foren jer, Mine elskede, og vær ét – ligesom Faderen og Jeg er Én og den samme;
Jeg er med dig, barn; følg det mønster, Jeg lægger ud for dig; bed for at dømmekraften og sandhedens Ånd altid må komme over dig; vær urokkelig, selv når de forfølger dig, ræk ud efter Mig og din Hellige Moder; Vassula, hold fast ved alt det, Jeg har givet dig;
du er ikke den første profet, Mine egne fordømmer og behandler uretfærdigt; nej, det er du ikke; Mine bedste venner påfører Mig Mine dybeste Sår, de har ikke forstået, de ved ikke, hvad de gør; deres hjerter er plagede, plagede af den kendsgerning, at Jeg har valgt dig, Mit barn; plagede over, at Jeg kan falde over én så ussel og elske hende også; de har ikke forstået Mit Hjerte, som er en Afgrund af Barmhjertighed;
mange af dem er hævngerrige; når de beder deres daglige bøn til Faderen, kommer de så med en ren samvittighed til Ham og beder Faderen tilgive dem, som de tilgiver andre? hvordan kan de bede til Faderen om at tilgive dem, når de indtil denne dag ikke har tilgivet dig? de ville ikke tøve med at dømme dig, de kalder højlydt på fred, men der er ingen fred, ikke én af dem angrer deres ondskabsfuldhed; hvor er jeres iver efter Fred, hvor er jeres ønske om enhed? hvis I er splittet i dag, er det på grund af jeres ondskab, jeres Uforsonlige ånd;
hvor er kærligheden? er der overhovedet nogen kærlighed tilbage i jer, skabninger, er der ingen visdom tilbage i jer? Jeg, Herren, har sagt, at Jeg vil give til selv den mindste af jer, og at Jeg gennem mennesker, der taler fremmede sprog, og med fremmedes læber skal tale til nationerne, og alligevel vil de ikke lytte til Mig;
Min Vassula, vær ikke bekymret, der vil altid være forfølgelser; du, Min elskede, hold fast ved det, Jeg har givet dig; du er nu Min datter, fordi du er ledet af Min Helligånd; så hold fast ved Mig, vær urokkelig; Jeg vil aldrig forlade dig;
(Ære være Gud for den Barmhjertighed og Kærlighed, Han har vist mig!)
(Herren vækkede mig ved midnat og bad mig nedskrive et budskab:)
Jeg har kaldt på dig, Vassula; hør Mig;
vær fast, vær fast som en klippe, vær ikke som kviksand; Jeg har valgt dig på trods af din svaghed, ikke desto mindre vidste Jeg, at du ikke ville sluge Mine Ord som kviksand; Mine Ord skal sættes på dig, indgraveres på dig, og de skal være der, så alle kan læse dem! Vassula, overvej, ville en bonde vælge at slide i det og kultivere en rig muld for at så sin sæd, eller ville han gå hen og kaste sine frø i moser og kviksand? Min Vassula, hvad har du at frygte? bed om dømmekraft;
Vassula, Jeg vil nu skrive Mit program for mødet den 17. derefter vil Jeg også nedskrive Mit Budskab til dem; Mit barn, du skal indvie salen med røgelse og vievand; du skal bede eksorcistbønnen til Ærkeengel Mikael;
(Her lod Gud mig forstå, at resten af programmet skulle forblive i min private notesbog.)
godt, Vassula, du har forstået det; kom, her er Mit Budskab;
Mit Ord er Lys, Mit Ord er Fred og Kærlighed, Mit Ord er Enhed og Håb; kom til Mig, og læs Mit Ord oftere;
I elskede, det er Mig, Jesus, den Barmhjertige, Jesus, jeres Frelser, som stiger ned gennem dette svage redskab for at indgravere Mine Ord på hende; på grund af Min Grænseløse Kærlighed og Barmhjertighed stiger Jeg ned i dette mørke, Jeg stiger ned i denne ørken og dens åndløshed for at udgyde Min Ånd over jer; Skabninger! Jeg stiger ned for at overrisle denne umådeligt tørre jord og skabe floder af denne tørstige muld; Jeg stiger ned for at øse Mine Velsignelser som morgendug over jer; Jeg kommer for at fordrive al ondskab, rykke al uretfærdighed op med rode og erstatte dem med Fred og Kærlighed;
i dag er Mine læber sprukne af tørst efter kærlighed, Jeg behøver kærlighed fra dem; Jeg er tørstig efter kærlighed ️… hvor Mit Hellige Hjerte dog ønsker, at I lærer at elske Mig! hvor Jeg dog ønsker, at I en dag vil opleve Kærlighedens højdepunkt og Jeg må høre jer råbe højt af Kærlighed: “Abba!” da ... og kun da vil Mine Sår begynde at hele ️… hvor Jeg længes efter, at Mine præster vil tappe af Min Grænseløse Kærlighed og fylde deres hjerter op med den! Min Kærlighed til dem er Stor, så stor at de ikke, førend de er i Himlen, vil forstå Dens fylde; Hengivelse burde være deres Banner, Troskab deres Fakkel, Renhed deres Festklædning, og Kærlighed deres Emblem, for at Mine lam må kunne genkende Mig i dem og med al tydelighed se Mig afbilledet; Mine hyrder ønsker jeg rene, så de i deres renhed kan bære god frugt;
glæd Mit Hellige Hjerte og adlyd fuldt ud Mine Bud; at elske er at følge Mine Bud; elsk hinanden; O børn af Mit Lys, lyt til Mine Ord og lev dem ... lev dem ️… hvis I lytter til Mig, vil Jeg skænke jer Fred til at være jeres banner, og Kærlighed skal være jeres krone; Jeg vil forny jer, hvis I åbner jer fuldstændigt for Mig; stol på Mig, og Jeg vil forny jer og skabe et nyt folk af jer, et rent folk; lev Mit Budskab, meditér over Mit Budskab; kom til Mig med kærlighed, følg Mine fodspor, som vil lede jer til Mig i Mit Hus, som også er jeres Hjem; tøv ikke; selvom I er ufuldkomne, vil Jeg åbne Mine Arme for jer; selv om jeres kærlighed er lunken, så kom ind i Min favn, og Jeg, som er Kærlighedens Mester, vil lære jer at elske Mig og vise jer, hvordan I skal elske hinanden; kom til Mig, selv dem, som ikke elsker Mig; Jeg har tilgivet jer; kom, og Jeg skal helbrede jer;
velsignet er alle I, som tror og dog intet har set; velsignet er Mine små sjæle, for dem har Jeg en forkærlighed for; forbliv små og enfoldige, prøv aldrig på at blive noget særligt, forbliv små, så I kan være i stand til at krybe ind i Mit Hellige Hjertes dybder; vær som børn med en barnlig tro, for det er det, der glæder Min Fader;
hold aldrig op med at bede; glæd Mig og bed med jeres hjerter; Jeg ønsker, at I beder for Mit Legemes Enhed; Jeg ønsker, I beder for Paven og Patriarken; Jeg ønsker, I beder for alle præster; bed for, at fårene, der ikke er under Peters ledelse, må vende tilbage til Peter og forsone sig; bed for, at I må blive én Fold og én Hyrde; bed for Fred, Enhedog en større kærlighed blandt jer; bed for, at I må lovprise Mig alle sammen omkring Ét Tabernakel; foren jer, Mine elskede, og bliv ét – som Faderen og Jeg er Én og den Samme;
Jeg velsigner jer alle fra Mit Hjertes inderste;
Min Vassula, vil du skrive Mit Budskab ned?
Ja, Hellige Moder.
Fred være med jer;
Mine elskede, i dag vil Jeg bede jer alle om at forstærke jeres bønner for enhed, denne Enhed, som Min Søn ønsker så inderligt;
bed for at de præster, som er spredt, må vende tilbage til Folden, den eneste og rigtige Fold, Peters Fold; bed at de må forenes med oprigtighed; bed for Fred og for de børn, som ikke er forsonet med Gud; bed for disse falske riger, disse flydende riger, at de må indse, hvor meget de tager fejl;
kom og lovpris den Levende Gud, som viser Sig på forskellige steder i disse dage; lovpris Ham for Hans Grænseløse Kærlighed og Barmhjertighed; Hans Nådegaver vil fortsat blive udgydt over hele menneskeheden; lad dem, som modtager Ham, velsigne Hans Hellige Navn; velsign Ham, for Han er en Kærlig Fader; alle dem, der har ører, lad dem høre dette høje Råb fra Himlen:
“Vær hellige, for Jeg er Hellig!”
Mine blomster, lev Vore Budskaber, lev Vore Budskaber; I har fået al Hans Barmhjertighed, prøv at forstå Guds Vilje; vær børn af Hans Lys;
Jeg velsigner jer i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn; amen;
Min Vassula, bliv aldrig mismodig, for Jeg står foran dig, og hvem kan du sammenligne Mig med? Jeg er Begyndelsen og Slutningen, den Evige, for Jeg Er, Jeg var og vil altid være i evighedernes evighed; Mit Ord vil blive kendt i hele denne hvælving; de, der sparker til Mit Ord, vil opdage, at de sparker til en kæp;
fra hvert verdenshjørne vil der opstå mange flere forfølgere, og som enorme granitblokke vil de danne en indhegning for at blokere Min Vej for hele menneskeheden; lige fra begyndelsen vidste Jeg, de var hjerteløse, fyldt med pral og forræderi, en hærgende ødemark; deres hære vil opstå, men det vil være forgæves; med et enkelt pust fra Min Ånde skal Jeg besejre dem og feje dem af vejen; Jeg er Herren, jeres Hellige, og Jeg er kendt for at omstyrte konger og riger, for at Mit Ord kan blive kendt; Jeg har med Min Magt væltet troner og bragt skam over dem, der kaldte sig selv “autoritet”, og sådan vil det også blive denne gang; Jeg vil afklæde dem i alles påsyn, Jeg har udsat Min vrede længe nok; i dag anmoder Jeg, Herren, dem alle alvorsfuldt om at stige ned fra deres troner og angre!
Min Ånd vil fortsat blive udgydt over menneskeheden, og intet menneske, lige meget hvor hårdt de prøver, kan undertrykke Den, intet menneske vil have held med at knuse Den; ve dem, som træder på Min Ånd! troløse og hyklere vil blive blæst væk af Mit Åndedrag; hvis de blot vidste, hvor meget Jeg holder Min Retfærdighed tilbage fra at falde over dem, så ville de aldrig holde op med at bede og angre; hvis de blot vidste, hvad Jeg tilbyder dem, og Hvem det er, der siger til dem alle: “Forén jer! forén jer! vær én nu, lige som Faderen og Jeg er Én og den Samme!” men de ville ikke lytte, for de har ikke indset det; Jeg har advaret dem, men de har hverken lyttet eller troet;
Jeg siger jer aldeles sandeligt, at timen er nær, nærmere end nogensinde, tiden for opgøret er her nu; intet menneske kan hævde nu, at Jeg ikke har advaret jer om den Time; selv de døde har rørt på sig ved at høre Mit Råb ️… selv dem3
Jeg, Herren, oprejser de døde blandt jer; ja! Jeg vil oprejse hver eneste af disse døde kroppe,4 siden Mit Råb blev hørt af dem; Jeg vil gøre disse kroppe til levende søjler af Lys; nogle vil Jeg anbringe som solide søjler i Min Kirke, og hos hver af dem vil Jeg anbringe Min Bogrulle i deres højre hånd og i deres venstre hånd Min Lampe, som vil vejlede dem; Jeg vil udruste dem med en discipels tunge, og de skal tjene Mig som præster foran jer; Jeg vil lade alle nationer se deres hæderlighed, og de skal forkynde Sandheden til verdens ende;
og Jeg lover jer, at som jorden lader friske ting gro, og som en have lader frø spire, således vil Jeg, Herren, forny disse døde kroppe, og fra Min Egen Mund vil Jeg overdrage dem Mit Nye Navn;
kom, vær hos Mig, barn, bliv i din Faders arme; vi, os?
I evighedernes evighed, Herre.
tegn Mit Navn;
ja;
(Senere:)
Herre, der er så mange mennesker nu, som ønsker at modtage “personlige” budskaber. Nogle af deres spørgsmål er meget verdslige. Nogle af dem tror, at jeg er en form for “informationsdisk” til Himlen.
Vassula, Jeg har givet de fleste af dem Mine svar; de kan findes i Bibelen, også i dette Budskab;
Herre, tillad mig ikke desto mindre at nævne deres navne for dig.
føl dig fri;
(Det gjorde jeg.)
trolovede, Jeg vil ikke besvare spørgsmål, der ikke er Min Hellighed værdig; Jeg vil kalde på de ydmyge, Jeg vil oprejse døde, Jeg vil opmuntre de svage, og Jeg vil søge synderen; utallige gange vil Jeg kalde på de gudløse; fra nu af vil disse være de private budskaber, som du kalder dem; bliv aldrig træt af at skrive; vær klog som nu, kom altid først og rådfør dig med Mig;
Herre, nogle gange uden at nogen beder om et privat budskab, giver du dem det, som du gjorde lige nu.
Jeg vil vælge og afgøre; Jeg vil vejlede dig og hviske dig alt det i øret, Jeg ønsker at sige;
Jeg er Herren, jeres Gud; Jeg er den Højeste og over alle; Jeg er Den, som skabte jer; Jeg er en Gud uden lige; Jeg er den Helligste af Hellige; utallige engle af enhver rang falder udstrakt foran Mig, mens de tilbeder Mig uden ophør; hvem kan I sammenligne Mig med? dagen lang lovpriser hele himlen Min Herlighed; på keruberne er mit højsæde, Jeg er klædt i Stråleglans og Magt; Jeg er Ordet, det Sande Lys;
desuagtet stiger Jeg ned i al Min Ophøjethed, i al Min Majestæt, og af dybfølt medlidenhed, bøjer Jeg Mig ned for at nå jer; Jeg kommer til jer, et i den grad begunstiget land, til jer, elskede, kommer Jeg; Jeg står foran jer, barfodet og som en tigger rækker Jeg Min Hånd ud til jer; Jeg tigger om Kærlighed, Fred og Enhed; vil I høre Mit Råb?
Jeg er Såret til ukendelighed, Mine Sår bliver konstant fordoblet på grund af mened, uretfærdighed og en stor dragning mod synd; hvor længe endnu vil Min skabning fortsætte med at være gudløs og ond? Jeg spørger dem, der trodser Mine Bud: “hvad vil I gøre på Straffens Dag, når uvejret kommer fra det fjerne? hvem vil I flygte til efter hjælp, og hvor vil I efterlade jeres rigdomme”?2
i Min Uendelige Barmhjertighed og Min dybe medlidenhed har Jeg fyldt himlen med tegn; uden ophør udgyder Jeg Min Ånd over hele menneskeheden; Jeg giver syner til jeres unge; Jeg lader Tegn og Nådegaver regne ned over jer, forstår I? Jeg har åbnet Mit Himmelske Forråd for denne hungrende generation, I skal spise så meget, I lyster, I skal spise jer mætte;
Skriften går nu i opfyldelse; Jeg giver jer Tegnene på Tidernes Ende, og alligevel er der så mange af Mine egne, der nægter at genkende Tegnene ️… hvordan kan det være, at I ikke kan bedømme Tiderne?
men nu vil Jeg, skønt de fleste af Mine børn har vendt Mig ryggen, og skønt de har forladt Mig, med eviggyldig kærlighed og uden at blive træt følge efter dem; Jeg vil aldrig undlade gentagne gange at kalde på hver eneste én, kom tilbage til Mig af hele dit hjerte, se til at du faster og angrer, åbn dit hjerte for Mig, og Jeg vil helbrede dig, vend tilbage til Mig, jeres Fader; lige så kærligt som en fader behandler sine børn, vil Jeg behandle dem, der angrer og kommer tilbage til Mig, for Jeg er kærligst overfor de svage og yderst Medfølende med de usle; Jeg er fuld af Medlidenhed og rig på Nåde;
O elskede sjæle, hør Mit Råb, der kommer fra oven: “fyld jeres hjerter med Min Guddommelige Kærlighed”; fyld jeres hjerter og lær at tilgive hinanden, døm ikke hinanden! ved at tilgive hinanden begynder I at gå på Enhedens sti, ved ikke at dømme jeres næste vil I blive kaldt, i Sandhed Mine; lad Mig, jeres Gud, glæde Mig over jer, Mine lam;
Jeg giver jer Min Fred, tag Min Fred og del den med andre, tag Min Kærlighed og lad Den omslynge jer som blomsterkranse; børn af Mit Hjerte, hvor Jeg gruer for at fortælle jer dette, og dog må Jeg bevare jer i Sandheden; på trods af Mine indtrængende bønner til jer, på trods af alle Mine advarsler vil mange fortsætte med at synde, de styrer mod deres sjæls undergang;
I lever i en oprørsk tidsalder, og det er blevet sagt, at i jeres dage vil “disse mennesker håne religionen og gøre nar af Mit Løfte; disse forhærdede mennesker vil nægte at høre;” I lever i de sidste dage inden Renselsesdagen; vær agtpågivende dag og nat, hold aldrig op med at bede; sandelig siger Jeg jer, at Renselsens dage er nær;
Jeg elsker jer alle med en Eviggyldig Kærlighed, og på grund af denne Grænseløse Kærlighed stiger Jeg forskellige steder ned på denne jord for at advare jer; misforstå Mig ikke ved at betragte disse advarsler som trusler; Jeg er Hellig, og Jeg ønsker af jer, som er skabt i Mit Billede, at I lever Helligt; Jeg har siden Tidernes begyndelse rejst helgener og profeter, for at minde jer om, at Jeg er Hellig; Jeg har forberedt jer alle på denne Dag, denne Min Renselsesdag, hvor Min Ånd af Ild vil blive kastet over jer og udrense al ondskab; Den vil udrense alt det, der ikke er helligt; vær forberedt på denne dag og hør Mit Råb, hør Min indtrængende bøn;
lad den vise mand forstå disse Ord; kom tilbage til Mig, vend om, Jeg er jeres Tilflugtssted; genkend Tegnene, genkend disse Tegn på Tidernes Ende! luk ikke jeres ører og luk ikke jeres øjne, genkend Tiderne ️… husk at Jeg, Herren, er jeres Tilflugtssted; elskede sjæle, vær standhaftige; Jeg velsigner hver eneste af jer, Jeg velsigner jeres kære;
(Budskaber givet til mødet i Courtetelle (JU), det nordlige Schweiz.)
fred være med jer;
Jeg er Herren, føl Mit Nærvær, skeln Mit Nærvær; i dag kommer Jeg til jer og taler igennem Min tjener; Jeg er altid hos jer hvert eneste sekund af jeres liv; Mit Hellige Hjerte glædes over at føle jeres kærlighed til Mig; Mine lam, hvor har Jeg altid ønsket at samle jer alle i Min Favn og skjule jer fra den onde! Jeg elsker jer, Jeg elsker jer med en eviggyldig kærlighed, en skinsyg kærlighed, som I først vil forstå, når I er i Himlen;
dog har de fleste af Mine børn, uagtet Min Bundløse Kærlighed, vendt Mig ryggen ... de har glemt Min Lidelse; og med udviklingslæren er Mit Navn nu blevet meningsløst for dem; giv dem idoler, og de vil være de første til at tilbede dem, men giv dem det, der er Helligt, og de vil håne Det;
Jeg, jeres Hellige, lider, og Mit Legeme er lemlæstet af denne mørke verdens ulydighed, urenhed og uretfærdighed! ak skabninger! Mit smertefulde Råb ryster den hele Himmel og efterlader Mine engle rystende og lammet; har I endnu ikke hørt Mig, Mine døtre og sønner? Mit Råb fra oven efterlader selv dæmonerne i dyb forbavselse over jeres døve tilstand ️… tårer af Blod strømmer fra Mine Øjne nat og dag, time efter time i uophørlig venten på jer, har I for altid afvist Min Ånd? Min Stemme giver genlyd i denne frygtelige ødemark, uden én eneste græseng til at hvile ud på og uden ét eneste kildevæld at løbe hen til for vederkvægelse;
Jeg stiger ned fra Min Trone, ned til Mine gamle Græsenge kun for at finde dem forsømte og ufrugtbare; Mine blomster, som Jeg plantede med så megen kærlighed og med Min Egen Hånd, går til grunde, den ene efter den anden; Mine blomsterbede er blevet forsømt og er nu tørre; Mine brønde er nu blot et tomt, snavset, mørkt hul, hvor slanger har taget bolig; hvor er Mine vogtere blevet af? hvorfor har de forsømt Min have? når Jeg vender tilbage, vil Jeg så stadig kunne finde så meget som én eneste blomst?
Min Ånd er knust af mangel på kærlighed, mangel på tro, mangel på fred; Mit Hellige Hjertes børn, hør Mit Råb i denne ødemark; genkend Min Stemme, erkend i det mindste Tiderne! kom alle I, som ikke har forsonet jer med Mig, kom nu, og forson jer; Jeres synder har gennemboret al evighed og trækker jer bort fra Mig; gør intet ondt, så skal intet ondt tilstøde jer; vær god mod hver enkelt, elsk hinanden, tilgiv jeres fjender; Jeg gentager Mine Ord, som I alle kender, men hvor mange af jer har omsat dem til handling?
bed med hjertet; Jeg har brug for kærlighed; kom og pryd Mig med bønner, der kommer fra jeres hjerte, kom og drik af Mit Hjerte, som er en Afgrund af Kærlighed, og opfyld jeres hjerte; sandelig siger Jeg jer, timerne flyver, kæreste sjæle, kom tilbage til Mig; fred! fred! fred! råb højt til alle lande om fred, fred til at enes! fred til at elske! fred til at herliggøre Mig! den dag kommer, da alle de syn, Mine seere har set, skal virkeliggøres, eftersom Jeg altid fuldfører det, Jeg kundgør; bed Mine elskede, for Min Peter; bed for Patriarken; bed for alle Mine præster;2 bed at Min Fold må blive én, som Jeg og Faderen er én og den Samme; bed for, at Mine lam vender tilbage til én enkelt Fold under Peters ledelse, indtil Min Genkomst;
O, bare I dog ville lytte og adlyde! vil I bede Fadervor nu? Jeg lytter, (️…) og Jeg lover jer, at Mit Rige vil komme, og Min Vilje skal ske på Jorden som i Himlen; børn, bær frugt i Fred; Jeg, Herren, elsker og velsigner jer alle;
(Budskab fra vor Hellige Moder til det samme møde:)
elskede, trøst Jesus, trøst Jesus, hav fred med hverandre og elsk hinanden; vær tro mod Gud, og overgiv jer helt til Ham; I overgiver jer udelukkende til Kærligheden og tillader Ham således at nære jer med Sin Kærlighed og Fred; Herren og Jeg velsigner jer alle; Jeg elsker jer; Herren og Jeg velsigner alle religiøse genstande, som er i dette rum;
datter, modtag Min Fred; overgiv jer blot i Kærlighedens Hænder, og Kærligheden vil altid vejlede jer; Jeg elsker jer, modtag Mine velsignelser;
(Budskab til bedemøde den 18. august 1989 i Sankt Josefs (det katolske kapel i Caux.)
Herre?
Jeg er; hør Mig;
elskede, Jeg er Hellig, og Jeg forbereder jer på at gå Hellighedens Vej; Mine små børn, husk på ikke at klamre jer til jordiske besiddelser, hold fast ved alt det, der kommer fra oven og er himmelsk og helligt; Jeg er Hellig, og eftersom I er Mit afkom, ønsker Jeg, at I lever i hellighed; hold Mit Navn Helligt; helliggør Mit Navn;
Mine egne, kom til Mig og find Mig i Stilhed; føl Mig ️… tillad jer at åbne jer fuldstændigt for Mig, og når I gør, skal Jeg begynde at opfostre jer i stor glæde; Jeg skal overøse jer med lærdom, og Jeg skal løfte jeres sjæl til Mig og smykke hende; Jeg er den Stadige Påmindelse om Mit Hellige Ord, Jeg er Disciplin og Visdom; Jeg er den Eneste og Enestående, som opfostrer alle, der overgiver sig til Mig; lev i Mit Lys og find Ly under Mine Vinger;
spis fra Mig, prøv ikke at kappe jeres Navlestreng før tiden, tillad Mig at forberede jer fuldt ud og nære jeres sjæle til modenhed og til perfektion, så I bliver i stand til at leve; vend jer ikke bort fra Mig, gå med Mig hele dagen og hele natten lang;
Jeg kalder igen og igen på alle dem, som stadig kommer på afveje i denne ødemark, hvor de søger Mig; kom! I som stadig farer vild i dette vildnis og siger: “jeg har søgt min Forløser men har ikke fundet Ham;” find Mig, Mine elskede, i hjertets renhed ved at elske Mig uden egeninteresse; find Mig i hellighed, i den overgivelse, som Jeg ønsker af jer; find Mig ved at overholde Mine Bud; find Mig ved at erstatte ondt med kærlighed; find Mig i Hjertets enkelhed; synd ikke mere; ophør med at gøre det onde; lær at gøre det gode; søg efter retfærdighed; hjælp de undertrykte; lad dette vildnis og denne tørke juble, lad jeres lunkenhed flamme op og blive til en brændende flamme; giv slip på jeres sløvhed og erstat den med inderlighed;
gør alle disse ting, så at I må være i stand til at sige: “jeg har søgt min Forløser, og jeg har fundet Ham; Han var mig nær hele tiden, men i mit mørke kunne jeg ikke se Ham; O, Ære være Gud! Velsignet være vor Herre! hvordan kunne jeg være så blind?”
Jeg vil så minde jer om at holde og værdsætte Mine principper, så at I kan leve;”
O kom til Mig, alle I hyrder, som har forvildet jer væk fra Sandheden, hvordan kan I sige, at der ikke findes nogen lovløshedens vej eller ruin, som I ikke har udforsket? hvordan kan I prale af at have krydset ørkener uden noget spor? hvad har praleri og arrogance skænket Min hjord? ja, hvor er den hjord, I pralede af, nu? kan I sige nu, at I har styret retfærdigt? har I nogensinde oprigtigt spurgt jer selv, om I har opført jer, som Jeg, Hyrden, ville, I skulle opføre jer? lyt så til Mig og forstå og tag disse ord som en advarsel, I, som har byttet jeres hyrdestav ud med et Falskhedens scepter, og som har tusinder under jer; var det ikke Mig, som løftede byrden fra jeres skuldre? var det ikke Mig, som sonede for jer? skulle Jeg fortsat se på, at I spiste af tårernes brød? alt, Jeg har gjort for jer, var for at aflaste jer og komme jer til undsætning, og med stor ømhed har Jeg givet jer navnet, Mine hyrder;
tiden er kort nu, Jeg giver jer Undere og Tegn og fylder himlene med Varsler, Jeg giver advarsel efter advarsel, Jeg giver jer Store Tegn på Min Kærlighed og Min Barmhjertighed, men I er ikke klar over dette ️…
er jeres hjerte parat til at modtage Mig i dag? er jeres munde parate til at tale og vedkende sig Min Nådens Ånd, som Jeg udgyder over jer i disse dage? er jeres øjne villige til at se? er jeres ører parate til at genkende Mine Kærlighedsråb? er jeres hjerter villige til at åbne sig og erkende Mine Nådegaver af i dag? er jeres fødder parate til at gå og komme og falde på knæ ved Timen for Tilbedelse ligesom de første hyrder, der kom og tilbad Mig i Min Fødselskirke og herliggjorde Mig? er I parate til at herliggøre Mig med jeres hjerte denne gang og vise Min hjord jeres kærlighed og trofasthed imod Mig?
I påstår, at I er levende og ikke døde, hvordan kan det så være, at Jeg ikke hører en lyd fra jer? hvordan kan det være, Jeg ikke hører nogen velsignelser? Jeg er Den, som retleder og disciplinerer alle dem, Jeg elsker; kom og omvend jer, fyld Mit Hellige Hjerte med glæde i dag og fæstn jeres øjne på Mig, jeres Hyrde, så I ikke længere formålsløst kommer på afveje i denne ørken; Jeg er til stede for at lede jeres fødder på Vejen til Fred, Kærlighed og Enhed;
Jeg bønfalder jer så om at tage Nøglen til Mit Rige og bruge Den; Nøglen til Mit Rige er KÆRLIGHED, Kærlighed i al dens Herlighed; Kærlighed og Ydmyghed vil være den anden Nøgle til ENHED; tag disse nøgler og brug Dem, brug Dem, Mine elskede, og vær ét, vær ét Helligt Folk;
Jeg velsigner hver enkelt af jer og efterlader Mit Kærlighedstegn på jeres pande;
Jeg vil gerne tilføje dette til Mit Budskab:
enhver, der påstår at være i lyset, men hader sin bror, er stadig i mørket; tilgiv, tilgiv, som Jeg, Herren, tilgiver; vær hellig, ligesom Jeg er Hellig, meditér over Mit Budskab, meditér, absorbér Mit Budskab; Kærligheden elsker jer alle;
(Vor Hellige Moder giver os nu Sit Budskab)
Jeg velsigner hver enkelt af jer;
Jeg ønsker af jer, at I konstant priser Herren, og takker Ham for Hans Budskab; der er stadig en levende kraft iblandt jer, som tror på Det og følger Det; vær da tillidsfulde, når I henvender jer til Nådens Trone, for I har Hans Barmhjertighed og Hans Kærlighed, for Han er evigt Barmhjertig; følg Hans vejledning, og lev Hans Budskaber, læs dem ikke for blot at lægge dem til side og vente på det næste Budskab; omsæt Dem til praksis, for det vil glæde Hans Hellige Hjerte;
lyt til Hans Stemme, Mine børn, tilbyd Ham jeres problemer og jeres lidelser, og Han vil velsigne jer; hold Hans Navn Helligt;
Kærligheden er iblandt jer; kom, Jeg velsigner hver enkelt af jer;
Gør mit hjerte beredt, Herre, til at høre Dit Ord. Jeg beder Dig, Kærlighedens Herre, Barmhjertighedens Herre, svar mig i Din store Kærlighed Gud, lys på mig og genopliv mig med Dit Lys! Amen.
Jeg er Høstens Herre, og eftersom du har bedt om arbejdere til at høste denne rige Høst, skal Jeg sende dig disse hjælpere; kom nu nærmere til Mig, kom nærmere;
3Jeg Er Opstandelsen og Livet, og Jeg lover jer, at Andagtsdagen ikke er langt væk nu; jeres døde vil komme til live igen, og alle som stadig ligger under jorden og begravet ved deres synder, vil Jeg vække til live igen; Jeg vil gøre Mit Rige større, og Jeg vil genoprette jeres lande, som nu ligger ufrugtbare hen og er ynkelige at se på, Jeg skal gentage disse Ord fra Skriften: “glemmer en kvinde sit diende barn eller undlader at værne om sit livs søn? og dog, selv om de skulle glemme, så vil Jeg aldrig glemme jer;”4
Jeg forbereder jer en Ny Himmel og en Ny Jord, og Kærligheden skal vende tilbage til jer og leve blandt resten af jer som kærlighed; og alle de lig, I møder på hvert gadehjørne, skal Jeg lade opstå;
og som vinden skal Jeg blæse jeres hyrder tilbage til Nye Græsgange, og med deres hyrdestave vil de lede Min flok tilbage til græsgange som i gamle dage; for selv om deres ondskab er kommet ind i Mit Eget Hus og har bedraget mange, og selv om deres synder har fået gudløsheden til at sprede sig over hele landet, er Jeg parat til at tilgive og glemme, og Min vrede ville forsvinde og ville blive, som havde den aldrig eksisteret, hvis de selv i dag ville vedkende sig deres fejl;
men, endnu til denne dag, er Mit Hellige Hjerte sønderknust af mangel på kærlighed og af det enorme antal synder fra jeres tidsalder, synder som har gennemboret Mit Hjerte og fået Himlen til at rødme, synder som besudler Min Helligdom og vanhelliger Mit Hellige Navn; og dog, hvis I bare vidste, hvor parat Jeg er til at tilgive jeres tidsalders forbrydelser ved bare et enkelt venligt blik på Mig fra jer, et øjebliks fortrydelse, et suk af tøven, en lille fornyet overvejelse; et smil til Mit Hellige Ansigt, og Jeg skal tilgive og glemme, Jeg skal ikke engang se på Mine Sår; Jeg vil udslette al jeres ondskab og jeres synder fra Mit åsyn, havde I bare et lille øjebliks anger; og hele Himlen ville fejre ved jeres gestus, for jeres smil og jeres venlige blik vil blive modtaget ligesom røgelse af Mig, og Jeg vil høre det lille øjebliks anger som en ny sang;
i dag stiger Jeg fuld af barmhjertighed ned over jer for at frelse jer for Min Kærligheds skyld; Min Helligånds Nåde vil være som tåge og vil dække denne jord; Jeg siger jer sandeligt, at Jeg skal mangfoldiggøre Mine Nådegaver over jer, Mit Ord skal åbenbares og høres af mange, og Jeg skal mangfoldiggøre jeres visioner, så alle de, der ignorerer Min Helligånds Nåde og prøver at undertrykke Den, kun vil sparke til en spore; og alle deres bestræbelser vil være forgæves, for Jeg, Herren, har til hensigt at oprejse jer og kultivere denne ørken, som I lever i, og gøre en oase ud af jeres bedrageriske blændværk;
Jeg, jeres Gud, står foran jer og spørger dem, som stadig undertrykker Min Helligånd, om dette: hvordan kan det være, at I ikke kan tyde Tidernes tegn? hvordan kan det være, at I har bestemt jer for ikke at erkende Mine Tegn og Mine Underværker? hvorfor dæmper I gentagne gange Min Stemme og forfølger gentagne gange Mine profeter? hvad frygter I for, og hvorfor er I så ivrige efter at slukke den lille flamme, I ser lyse i jeres mørke? hvorfor skynder I jer at nedtrampe og tilintetgøre enhver blomst, der ved Min Nåde vokser i jeres ødemark og goldhed? hvordan kan det være, at I ønsker Mig, jeres Gud, tavs og død? lad Mig så fortælle jer og minde jer om, Hvem Jeg Er:
Jeg Er Ordet og Levende Jeg vil Handle
medens Jeg var på Jorden, mangfoldiggjorde Jeg Mit Brød, og Mine Fisk og mættede mange, og da Moses krydsede ørkenen med tusinder og ingenting havde at spise, åbnedes Himlens Forrådskamre og mættede dem alle med manna;
og sådan er det også i dag, eftersom Jorden ligger i trøstesløshed og ikke kan frembringe tilstrækkeligt Brød til at mætte jer, skal Jeg, med Min Nådes Ånd, mangfoldiggøre Mit Brød for at ernære jer, I elskede, I som sulter og er forsømte; dette bliver i jeres tid kaldt: Udgydelsen af Min Helligånd; I vil blive næret direkte af Mig, for Jeg har til hensigt at mangfoldiggøre Mit Brød og ikke efterlade nogen sulten; ve dem, som prøver at forhindre Mine børn i at komme til Mig i disse Nådetider! så åbn jeres hjerte, I som stadig tvivler, ikke jeres sind;
Min undervisning er sund og helbreder; frygt ikke, tro på hjertets enkelthed; døm ikke og udskæld ikke Mine engle, som er sendt af Mig med Min Ånd; selv ikke Ærkeenglen Mikael vovede at fordømme ham i et sprog med skældsord, da han var involveret i et skænderi med djævelen om Moses legeme, han sagde bare: “Herren straffe dig”;7
håb på Mig, Tro på Mig og Elsk Mig; lev Helligt, for Jeg er Hellig; I skal faste og reparere, omvende jer og dagligt tilbyde Mig jeres overgivelse; overgiv jer i Mine Hænder, og Jeg skal gøre jer til levende søjler af lys; bed uden ophør, bed med jeres hjerte; modtag Mig8 i renhed, og Mine nådegaver vil blive udgydt over jer, kom til andagt og tilbed Mig, skrift jeres mange synder; glæd Mig, jeres Gud, og gå sammen med Mig; følg Mine forskrifter og se ikke til venstre eller til højre; vær perfekte! vær Min Himmel!
O skabning, hvis I blot vidste, hvordan Jeg, jeres Gud, elsker jer, ville I ikke tøve med at følge Mig i Mine Fodspor! hvorfor lede efter trøst andetsteds? Mit Hellige Hjerte er balsam for jeres sår, Mit Hellige Hjerte er jeres Hjem; Mine Øjne følger jer alle;
Jeg velsigner hver eneste af jer; Jeg velsigner jeres familier; Jeg velsigner alle dem, der læser dette Budskab, og efterlader Mit Kærlighedstegn på jeres pande, Kærligheden elsker jer alle;
elskede, forbliv lille, så du med lethed kan krybe ind i Mit Hellige Hjerte; Kærligheden elsker dig; lyt og skriv:
fred være med jer alle; Jeg er Fred, Jeg er Kærligheden; af Min Grænseløse Barmhjertighed kommer Jeg til jeres nation for også i jeres land at udvide Min Vingård, så Dens Marker vil give nok frugt til at nære jeres døende nation; Mine Guddommelige Gerninger spredes ud over hele denne jord og er alle gode, eftersom De forsyner ethvert behov til rette tid; lyt til Min Stemme, hengivne børn, og blomst som blomster blomstrer, når foråret kommer, blomst med Strålerne af Mit Rene Lys udgydt over jer;
Jeg fylder jeres nationers mørke med velsignelser; Jeg ønsker at helbrede jeres stakkels sjæl, Jeg ønsker at hvile jeres trætte sjæl; så kast jer i Mine åbne Arme; Jeg er jeres Frelser, som kalder på jer, for at I skal vende tilbage til Mig; forstå, Mine børn, sløvhedens ånd har tilsløret mange nationer og efterladt mange af dem i dyb søvn, og Jeg iagttager alt dette fra oven med pine og smerte; i dag søger Jeg, Herren, jeres hjerte, eftersom det er kærlighed, Jeg har brug for, gengældt kærlighed ...
kom, kom til Mig i hjertets enkelthed som et barn der tillidsfuldt kommer til sin far; kom også til Mig og vis Mig jeres svaghed og fortæl Mig om jeres problemer, lad jeres Fader i himlen høre jer ...
Jeg er Kærligheden, Kærlighedens Højeste Kilde, som tørster efter, at Kærligheden bliver gengældt; afvis ikke Min indtrængende bøn; afvis fristelserne, der omgiver dig, Mit barn; afvis at give Satan fodfæste; hvis du blot vidste, hvor nær Jeg er ved dig, og hvor ivrig Jeg er efter at løfte din sjæl til Mig og vænne dig til virkelig Næring!
prøv at forstå Mig, prøv at opfatte Min Vilje; vær ikke her for blot at tilfredsstille din nysgerrighed, vær her for at lære; udvid dit hjertes rum kun for Mig for at tillade Mig at skabe Mit Hjem i dig; kvæl ikke Min Ånd i dig med umoralskhed, rationalisme, egoisme og andre synder; kvæl Mig ikke, tillad Min Ånd at ånde i dig og løft dine øjne til Himlen og bed i stilhed, som Jeg har bedt til Min Fader;
bed med dit hjerte ... og Han vil høre dig;
bed med kærlighed ... og Han vil ikke afvise dig;
bed med Tro ... og Han vil ikke afslå din bøn;
alt hvad du gør, gør det med kærlighed til Kærligheden; og Jeg vil ikke forblive stille eller uberørt eller uimodtagelig for dine indtrængende bønner, for Jeg er fuld af Barmhjertighed og fuld af Ømhed;
Jeg er den Gode Hyrde, som søger efter Mine lam og Mine får imellem murbrokkerne; Jeg kommer for at søge efter jer med Mit Hjerte i Hånden for at give det til jer; Jeg kommer for at søge efter jer i jeres fattigdom for igen at minde jer om, at I ikke er faderløse, og at I alle tilhører Mig; Jeg kommer for at minde jer om, at i Min Faders Hus er der et værelse til dig, Mit barn4 ... et værelse som tilhører dig ... Min Sjæl længes efter dig ... Min Sjæl er i ubeskrivelig sorg, hver gang et værelse lades tomt i al evighed ... Jeg, Herren, bringer Himlen til jer i Mine Hænder5 som en gave til jer for at tilbyde jer Den, men Min fjende ønsker at forhindre jer i at modtage Den;
så mange gange bruger han stakkels sjæle til at bringe Min Stemme til tavshed, irettesætter Min Helligånds Nåde og på denne måde såre Mit Legeme til ukendelighed; skjult bag en Sky af Mørke bliver disse sjæle Mestre i Ondskab og Tomhed og afviser at forstå Mine Veje; disse mennesker vejer tungt i Mit Hjerte; frygtløse kommer de til Mig uden liv og med tomme hænder; de gør grin med Løftet; de anbringer atter en gang et tækkerør i Min Højre Hånd og gør nar af Mig, så fjerner de det fra Min Hånd for at slå Mit Hoved med det, så falder de på knæ for at hylde Mig, for at mennesker udenfor Kirken skal tale godt om dem; disse vanhelligelser korsfæster Mig om igen hver eneste dag, de slæber Mig til Golgata igen og igen, de hader Mig uden grund, ak Mine børn ...
disse mennesker har forvandlet Mine Øjne og Min Moders Øjne til et evigt kildevæld; lyt til Mit Råb fra Mit Kors, for utallige mængder falder konstant ned i den evige ild; lyt til Ånden, der bringer liv;
jeres nationer har udviklet rå hjerter og har givet afkald på Kundskabens kilde; vend jeres øjne mod Mig! løft jeres hoveder mod Mig! kom og absorbér Mit Lys, tillad Mig at fjerne jeres ligklæde, som indhyller jeres land; Jeg er jeres sjæls og hjertes Vejleder og bønfalder jer om at gengælde med kærlighed; en kærlighed uden egeninteresse, dø hen fra jer selv og tillad jeres hjerte at blive ledt af Ånden, og Ånden vil lede jer til Sandheden, hvorved I vil erkende Mig; lyt til Min Stemme, Min Ånds Stemme; lad jeres bønner tage til, og lev helligt, vær hellige, for Jeg er Hellig;
hvis Mit Hus ligger i ruiner i dag, hvor ateismen hersker i så mange hjerter6, er det, fordi jeres generation nægter Mig en plads i jeres hjerte; Jeg kommer og finder ingen kærlighed, ingen tro og intet håb; Mit Hus ligger i ruiner; reduceret til murbrokker af Rationalisme, Ulydighed og Forfængelighed; Mine glorværdige græsgange fra fortiden ligger nu ufrugtbare hen på grund af det Store Frafald, som er trængt ind i Min Helligdom;
Lydighed mangler; Jeg har fuldstændigt givet Min hyrdestav til Peter for at vejlede Mine lam indtil Min Genkomst, men i deres ondskabsfuldhed og for deres egne interesser og ikke Mine, har de brækket Min hyrdestav i to og derpå i splinter ... Broderskabet blev brudt, Troskab tilintetgjort, og min flok ligger døde i massevis ved Kærlighedens, Fredens og Enhedens Kilder, Kilder der engang fandtes; alt, hvad Jeg beder disse hyrder, som vender Peter ryggen, om, er at bøje nakken og erkende deres Fejl; Jeg ønsker, de skal nå det hvilested, Jeg har til dem; Jeg ønsker ikke, de skal falde som stjerner, den ene efter den anden; hvis de blot ville lytte til, hvad Ånden siger til dem i dag; Jeg vil hverken minde dem om deres frafald eller om de Sår, som Jeg modtager fra dem;
bed for disse præster, Min kærlighed til dem er Stor, men det er sorgerne, som de giver Mig i dag, også; bed for at de må bøje sig og vaske hinandens fødder med ydmyghed og kærlighed;
Jeg, jeres Herre Jesus Kristus, efterlader Mine Kærlighedssuk på jeres pande, og med Stor Kærlighed velsigner Jeg hver enkelt af jer for at forene jer og være ét, som den Hellige Treenighed er én og den Samme; vær også I ét under Mit Hellige Navn;
Jeg er; blomst, Min Sti er lige men snæver, og meget få finder Den; Mit barn, lav ikke sådan et postyr hver gang, Jeg beskærer dig; Jeg beskærer dig, for at du skal vokse dig stærkere og frembringe mange flere frugter; Jeg ønsker at mangedoble din frugt; Jeg ved, at du forsøger at fortælle Mig: at Jeg beskærer dig for tit;1 Jeg ved, hvad der er bedst for dig, Mit barn; når alt kommer til alt, har du ikke selv givet Mig din frihed?
Jo, jeg har givet Dig min frihed for al evighed.
sjæl, Jeg bruger, hvad du har givet Mig; Jeg bruger ikke din vilje, med mindre du giver Mig den; hav tillid til Mig, tro altid på Mig, for Jeg er den Mildeste; hold ud, mit barn, vær ivrig efter at tjene retfærdighedens sag, brænd for at omvende andre sjæle; forbliv lille, og bed altid om Mit råd, inden du træffer beslutninger, der vil altid blive givet dig hjælp fra oven;
(Senere:)
Min Vassula, tegn tre jernstænger med et hoved på toppen
disse repræsenterer de Romersk Katolske, de Ortodokse og Protestanterne; Jeg ønsker, at de bøjer sig og forener sig, men disse jernstænger er stadig meget stive og kan ikke bøje sig af sig selv, så Jeg bliver nødt til at komme til dem med Min Ild, og med styrken af Min Flamme på dem skal de blive bløde for at bøjes og formes til én solid jernstang, og Min Herlighed vil fylde hele Jorden;
bed ofte denne bøn til Helligånden:
kom Helligånd kom gennem den kraftfulde forbøn af Din Elskede Brud, Marias Uplettede Hjerte; amen;3
med denne bøn vil Min Helligånd skynde sig at komme over dig; bed om at udgydelsen af Min Helligånd må komme over dig;
Mit hjerte er parat, min Gud, til at modtage Dig. Jeg lytter, her er jeg.
(Budskab for december til bedegruppen.)
Min Vassula, Jeg er meget glad for, at du tillader Mig at bruge dig; lyt og skriv;
fred være med jer; Jeg er jeres Frelser, Fredens Konge, Jeg er jeres Trøster, Jeg er Kærligheden, og det er Kærligheden, I låner jeres øre til, og det er Fredens Konge, I har rejst så langt for at komme og lytte til, og det er jeres Frelser, der forløste jer, I skal høre i dag;
det er Fred, I kommer for at søge efter, og Jeg siger jer: Jeg giver jer Min Fred; er det trøst, I søger, Mine elskede? kom, Jeg skal overødsle jer med Min trøst; er det Kærlighed, I tørster efter? åh kom! fald ind i Mine åbne Arme; Jeg er Kærligheden! Mine små børn, lad ikke jeres hjerter være urolige, Jeg har aldrig forladt jer; Jeg, Jesus, er altid ved jeres side;
derfor er årsagen til, at Jeg stiger ned på denne måde, at trøste jer og minde jer om Min Lov; Jeg ønsker at kalde jer alle tilbage til Kærlighed, til Fred og til Enhed; Jeg kommer hverken for at dømme jer eller for at fordømme jer; Jeg kommer af Min Grænseløse Barmhjertighed for at minde jer om, at Jeg er Hellig, og at I bør leve helligt;
Jeg er en Gud af Kærlighed, ikke en Gud der driver jer til fortvivlelse; Jeg er Håbets Gud, og Jeg kommer for at give jer håb; I velsignede, Jeg er Den, der elsker jer mest, Jeg er Den, som på grund af Sin Kærlighed til jer gav Sit liv for jer; vil Jeg så ikke tage alle mulige midler i brug for at komme i disse mørkets dage for at advare jer og rykke jer væk fra det onde? og for at drage jer tættere ind til Mit Hjerte og vise jer, at jeres Bolig i sandhed er i Mit Hellige Hjerte?
Jeg kommer for at bede om, at de, der endnu ikke har forsonet sig med Mig, må forsone sig og slutte Fred med Mig: alt, hvad Jeg beder jer om, er KÆRLIGHED; Min Ånd udgydes overdådigt over jeres generation, alt sammen af Min Grænseløse Barmhjertighed, og det burde ikke virke utroligt for jer, at Jeg skulle tale på denne måde, eftersom Jeg Er den Almægtige; Mine Budskaber er for at bringe mange af jer, der er faret vild, tilbage til jeres fulde fem og minde jer om Sandheden; og til dem, som stadig ikke tror på disse Guddommelige barmhjertighedsgerninger, vil Jeg stille det samme spørgsmål, som Jeg engang stillede farisæerne: hvis en af jer har en søn eller en okse, som falder i en brønd, vil han så ikke straks trække dem op, selv om det er på en sabbat?1
Mine elskede, Jeg er en Afgrund af Barmhjertighed; Jeg er Uendelig Rigdom, og Min Stemme skal høres over hele kloden, og selv nedenunder i denne verdens mørke bug, hvor de døde ligger, der skal Min Stemme blive hørt, og Jeg skal gå til dem og oprejse dem og gøre dem til søjler af lys; og til dem, som fortsætter med at fordømme Mine Gerninger, siger Jeg: søg Herren i hjertets enkelthed;
Mine præster, Mine præster... alle I, som er et spejlbillede af Mit Guddommelige Billede, tillad Mig ved afslutningen af dette år at minde jer om at komme til Mig og drage fra Mit Hjerte, som er en Afgrund af Kærlighed, og fylde jeres hjerter; lyt til Mine Ord og agér på dem; vær ikke som et hus, der kun er bygget på sand og uden fundament og ville falde sammen ved frembrusen af en flod over jer! stå fast, og anvend den lære, I har lært af Mig; Jeg skal drage alle mennesker til Mig, og Kærlighedens Ånd skal åbenbare Mit Hellige Ansigt for jer alle;
Jeg kommer til jer for at opmuntre jer, Mine elskede brødre; forbliv i Min Kærlighed, fortsæt med at vogte Mit folk med kærlighed til Kærligheden; gå i Mit Lys, og Jeg skal lede jer; Jeg er verdens Lys, og I er Mine venner; Mine udvalgte, gå ind i Mit Hellige Hjerte, gå ind i denne Kærlighedens Ild, og tillad Mig at antænde jeres hjerte, så at I til gengæld kan gå ud og opflamme andres hjerter;
kom til Mig, ufuldkomne som I er, og få del i Min Store Kærlighed; jeres kærlighed bør ikke blot være ord eller tom snak, men noget virkeligt og aktivt; gengæld ondt med godt ️… gengæld uretfærdighed med retfærdighed... gengæld had med kærlighed ... tilgiv, tilgiv ... lad kærligheden altid være til stede i alle jeres handlinger;
Mit Hellige Hjertes børn, i disse dage lever I i vanskelige tider, hvor Min fjende har bredt sit herredømme ud som et slør; det er derfor, Jeg kommer for at bede jer om at fordoble jeres bønner; bønner fra hjertet, der når Mig;
kom, du skal angre ... skrift dine synder, Mit barn; kom ikke uværdig for at modtage Mig i denne lille hvide Hostie; kom, og drik Mig, kom, og spis Mig, og husk, Hvem I modtager i dette Hellige øjeblik, I modtager Mig, I modtager Livet; vær rene for at modtage Mig; suk efter dette Hellige øjeblik som aldrig før, suk efter at modtage jeres Gud; selv Mine engle fra oven ser på jer og sukker efter dette Måltid og ønsker at være én af jer! lad jeres hjerte være grebet af et ædelt emne, sig til Mig: “Jesus, Jeg, synderen, beder om at blive tilgivet, jeg er ikke værdig til at modtage Dig, og dog ved jeg, at ved blot ét ord fra Dig kan jeg blive helbredt”; bliv ved med at sige disse ord, de glæder Mig, de får Mig, din Gud, til at ile til dig, de fylder Mit Hellige Hjerte med Medfølelse;
råb til mig: “Kyrié eleisson! Christé eleisson! tilgiv mig, synderen!” ydmyg dig og Jeg skal opløfte dig ... udslet dig selv, og Jeg skal løfte dig til Mig og skjule dig i Mit Hellige Hjerte; Jeg beder jer om fra nu af at: leve i konstant tro, kærlighed og hellighed; lad Min anmodning være jeres motto for det kommende år;
kom, vær ét under Mit Hellige Navn, som Jeg og Faderen er Én og den Samme;
Jeg, Herren Jesus Kristus, velsigner jer alle og efterlader Mine Kærlighedssuk på jeres pande;
Kærligheden elsker jer;
(Budskab fra vor Hellige Moder.)
Guds børn, fred være med jer; Jeg, jeres Hellige Moder, behøver jeres bønner for at virkeliggøre Guds Frelsesplan; Jeg behøver bønner fra hjertet; lad jeres bønner nå himlen, lad dem være som røgelse;
fyld jeres hjerter med Guds Kærlighed og fryd jer, for en Frelser blev født til jeres frelse, en Frelser med et mildt hjerte, som steg ned på Jorden for at tjene og for at kalde på de undertrykte; “Han er kommet for at åbne de blindes øjne, føre fangerne ud af fængslet og dem, der sidder i mørket, ud af fangehullet”;2 elskede børn, det er den samme Frelser, som kalder på jer i dag, det er den samme Frelser, som kalder hver enkelt af jer ved navn: for at vende tilbage til Ham; det er den samme Jesus, som minder jer om Sin undervisning; det er den samme Jesus, som Jeg, som Hans Moder, holdt i Mine Arme og havde i svøb; født til at tjene, født til at forløse jer, og nu er det den samme Jesus, som altid kalder på jer til jeres frelse; det er den samme Frelser, som minder jer om, at I alle tilhører Ham; Han blev gjort synlig i kødet, og Han ofrede Sig Selv for jer, Mine børn, for at sætte jer fri;
kom da, og glæd jer, og bliv fyldt med lyksalighed! Kom, og forkynd Hans Hellige Navns storhed! kom, og vær de glade budbringere, der bærer Hans Ord; Jeg elsker jer, og tro Mig, Min Kappe er stor nok til at beskytte jer alle under den!3 kom til Herren, frygt ikke for at vise Ham jeres svagheder, kom til Herren og tilbyd Ham jeres hjerte, og Han vil modtage det som myrra, røgelse og guld;
Vi elsker jer ... Vi elsker jer umådeligt, hengiv jer til Ham; Jesus kommer til hver og en af jer; Han kommer for at befri denne verdens fanger og give dem deres frihed, fanger der lige som duer er blevet fanget og buret inde af den onde, men Jesus går utrætteligt fra bur til bur og befrier hver enkelt fange;
Mine børn, lev i overensstemmelse med Herrens Himmelske Bud og Lov, for Himlens Lov sammenfattes i ét enkelt ord, og dette ord er: KÆRLIGHED;
Jeg, jeres Hellige Moder, går i forbøn og beder for jer dag og nat, Jeg giver jer Min Kærlighed, og Jeg velsigner jer alle og alle jeres familier;
(Jeg hørte igen Helligånden bede for mig uden ophør hele natten, og til sidst, meget tidligt om morgenen, bad Helligånden mig gentage denne bøn efter Ham: “Père, aide moi, car Ta Puissance est Amour.” Den blev givet til mig på fransk, og den betyder: “Fader hjælp mig, for Din Styrke er Kærlighed.”)
Herre, på trods af det faktum at mange nationer er sunket ned i en afgrund, de selv har skabt, og er fanget med fødderne i fælder, de selv har sat, hav medlidenhed med dem; Herre, skænk dem hørelse, gør dem til en helt ny surdej, som herliggør Dig, min Konge, jeg vil igen bede Dig om, Kærlighedens Herre, Barmhjertighedens Herre, at de, som hørte og hørte men aldrig fattede, vil høre denne gang for Din Kærligheds skyld, og at de, som så og så igen men aldrig forstod, at de denne gang for Din Store Barmhjertigheds skyld må indse og således gå ind i Dit Mysterium, blødgør deres hjerte, så de med deres hjerte og ikke med deres forstand fuldt ud må forstå og således blive omvendte og helbredte ved Din Guddommelighed, derpå skal de indse, hvor vidunderlige Dine dekreter er, og deres sjæl skal ikke modsætte sig men respektere dem. Amen
Mit barn, Jeg skal herliggøre Mit Navn igen, bare vent og se, dette er kun begyndelsen ...
Herre, Du er som
en fortærende Ild, og jeg ved,
at Du arbejder i mange hjerter;
Herre, jeg lever for Dig,
vær mig meget nær i dette eksil.
mættet af Mig, lev for Mig, bo under Mine Vinger; besjælet af Min Kærlighed, du skal blomstre nu og vokse, sprede dine grene ligesom et pistacietræ; fortæl Mig, at Jeg er Den, som du elsker mest; vær Min sang, du lille; vær Min Himmel og herliggør igen Mit Hellige Navn; støt dig til Mig, når du er udkørt, åh ja! glæd Mig, og føl Mit Nærvær! åh ja! vær sulten efter Mig, tørst efter Mig, se på din Konge! betragt Ham som reddede dig! se, blomst, på Min Skønhed! fri, Min due, endelig fri!
gå nu ind i mit Hellige Hjerte, og lad det helt fortære dig og ikke lade noget andet tilbage af dig end en levende flamme af Kærlighedens skinsyge Kærlighed; Jeg er en Glødende Kærlighedsflamme, og Min Kærlighed er virkelig en fortærende Ild; ønsk Mig, det herliggør Mig, udvid denne kærlighed til Mig; Min Hånd er over mange nationer, alt skal snart fuldføres i den rigtige time og til den rette tid;
fred være med dig; Min blomst, tillad Mig at bruge din hånd i dag til at nedskrive Mit Budskab;1
Jeg giver jer Min Fred; Mine elskede, Jeg har opvakt jer for at bruge jer som redskaber til at gøre Mine Budskaber kendt over hele verden; Jeg har opvakt jer for at gøre jer til levende altre og givet jer Min Flamme; Jeg opvakte jer for at forvandle jer til levende templer; Min Nåde hviler over jer, Mine Øjne forlader jer aldrig; kom og drag til jer af Mine Rigdomme, kom, glæd Mig og sig disse ord:
“må Du være velsignet, Herre, fuld af nåde, al storhed, magt, al pragt er Din, Dit er riget, og Du er Hersker over alt og over alle, og det er ved Dig og gennem Dig at Enhed skal komme ned som et lyn, for at ære og Herliggøre Dit Legeme, amen”
og Jeg siger jer, at i Enheden vil I blive som kar, der bærer Mit Lys og forkynder Mit Rige og underviser i Sandheden i fuldkommen frihed, og uden at nogen forhindrer jer;
nedskriv nogle få linjer mere til Mine udvalgte)
vær beredt på endnu nogle få prøvelser; Jeg er foran jer for at bane vej for jer, så frygt ikke; mange vil blive chokerede, men den, som vil forkynde Sandheden, vil aldrig undgå prøvelser, jeres undertrykkere omringer jer, men har I mærket til nogen af dem? Jeg siger jer, allerede før end de når jer, har Jeg spredt dem; Jeg, Herren, går ved jeres side;
hør Mig: for at få enhed, må I alle bøje jer, der må ikke være nogen kappestrid imellem jer, ingen indbildskhed, I må alle være selvudslettende; Jeg er Guddommelig, og Jeg ønsker, at I bliver guddommelige; I skulle, Mine elskede, alle bøje jer, da I alle deler Min Ånd;
Jeg, Herren, velsigner jer;
Jesus?
Jeg er;
Jeg, Jesus, elsker dig, datter; fortæl Mig, var Jeg ikke kommet til dig på denne måde for at frelse dig, ville du så vente på Mig nu og tjene Mig? og var du ikke blevet opløftet af Mig, ville du så være klar over alt det, der sker i Min Kirke?
Nej, nej, Herre, men jeg er ikke god nok til, at Du har givet mig alt dette.
blomst, selv om du ikke er god, er Jeg her hos dig for at velsigne dig og for at trække dig dybere ind i Mit Hjerte; spis af Mig på denne måde; modtag Min Fred;
løft blikket til Mig,
og Mit Hellige Ansigt vil lyse over dig; Jeg har salvet dig til at blive en af Mine brude, Jeg har opløftet dig til at være Min; Kærligheden elsker dig ️… Jeg har gennemsyret dig med Min fine duft, og Jeg har spredt Min duft hele vejen til dine venner; Jeg har smykket dig med Mine juveler for at ligne Mig; Jeg har knyttet dig til Mig;
løft blikket til Mig,
og se Mit Hellige Ansigt; Jeg er din Frelser, som elsker dig; acceptér den måde, Jeg leder dig på; Jeg har lagt Mine Planer, længe før du blev født; du skal faste, Min elskede, ydmyge din fornuft, reparere for dem, som sårer Mig;
løft blikket til Mig,
og føl, hvordan Min Kærlighed dækker dig og fortærer dig; udson for andre, for det glæder Mig; se! Jeg er Den, der elsker dig højest, vil du modsætte dig Mit kald? vil du gøre modstand imod Mig? Jeg, som kalder dig ved navn og har formet dig i Mit Billede; Jeg, som opløftede dig fra de døde og befriede din sjæl fra de underjordiske lande;
løft blikket til Mig,
og se på din Konge, som pryder din nøgenhed med Sine Velsignelser; Jeg har viet Mig til dig og opfostret dig med Visdom; o Vassula, Min lærling, glæd Mig, og del med Mig;
løft blikket til Mig,
og se på Ham, som frelste dig; Jeg er Den, Den der skabte dig;
løft blikket til Mig,
og se på Mig; Jeg er Den, som åbenbarede Mit Hellige Ansigt for dig; Jeg er Den, som lod dine følelser blomstre; Jeg er Herren, som så på dig og vurderede dig og udøste Min Lærdom over dig; iagttag Mine Læber2 ️… fra disse, din Guds læber, har du lært alt det, du ved i dag; fra din Guds Læber har du modtaget diktat, og al den Kundskab, du besidder, kommer fra Mig; Jeg er din Lærer; er du villig til at lade Mig drage dig i Mine Fodspor lige til det sidste? vil du tillade Mig at gøre dette?
Fra Din egen Hånd
har jeg fået Næring
uden nogen fortjeneste,
hvem er jeg,
at jeg er blevet overøst med nådegaver?
Alt kommer fra Dig.
Fra Din egen Hånd
har jeg fået gaver.
Jeg velsigner Dig, O Herre,
jeg vil juble og glæde mig
over Din Kærlighed
og følge dig med stor iver lige til det sidste,
og stadig mere beslutsomt.
så tag Mit Kærlighedens og Fredens Kors, og vi vil gå videre sammen; husk på, Min elskede, at Jeg er nær dig hele tiden, husk på Min Hellighed, så du må vandre i hellighed; tilbyd Mig din elendighed, og Min Sjæl vil trøste dig; din Frelser er ved din side; Jeg er Den, der rejser de fattige fra støvet; ser du, Min Vassula, det er ved tro og gennem tro på Mig, at Jeg har ladet dig nå denne tilstand af nåde;
(Herren mente, at jeg kom til Ham i tro ved Hans nåde og gennem et barns tro.)
“den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnestenen”1
Min Herre, Jesus, Du blev dengang afvist som Messias, fordi deres ånd ikke var forberedt, deres hjerter var lukkede og hårde, og alligevel viste Du dig at være Hovedhjørnestenen. I vor generation, Min Herre, bliver udgydelsen af Din Helligånd også afvist af `bygmestrene', og dog vil Din Helligånd en dag bevise for os alle, at Han var Hovedhjørnestenen. Ved at benægte og undertrykke Din Helligånd, som kommer til os som Påminderen, forbereder “bygmestrene” igen deres egen undergang.
forstår du, hvordan tidligere forudsigelser er gået i opfyldelse? sandelig har jeg sagt, at “Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i Mit Navn, vil lære jer alt og minde jer om alt, hvad Jeg har sagt til jer”, men Jeg har hele tiden vidst, at kun en lille rest ville lytte og vende tilbage til Mig; disse meget få, som vil lytte til Mig, vil Jeg udstyre med Min Visdoms- og Indsigts Helligånd; ja, Jeg skal udstyre dem med Min Råds- og Kundskabsånd; og det flakkende lys, som nu er tilbage i denne verden, vil blive en levende ild;
Jeg gentager, at Min Nådes Helligånd bliver sendt ud til Jordens fire hjørner for at lære jer at blive hellige og igen oprejse jer til at blive guddommelige skabninger; Jorden skal være en kopi af himlen, og således vil Min Vilje ske; den bøn, Jeg har lært jer at bede, skal gå i opfyldelse;
Herre! Styr os alle hurtigt væk fra vildfarelsens sti, måtte vi blive ét, forenet, og leve helligt som Dine engle i himlen, som alle sjæle, der lever i himlen og er forenet i Din Kærlighed, måtte også vi lige som de dele Din Kærlighed i enhed, så Jorden bliver et afbillede af himlen, lad Dit Rige komme og forny Jorden med friske ting, lad Din Helligånd i denne anden pinse komme hurtigt for at forny os med en ny kærlighedsånd og forvandle os alle til guddommelige skabninger! Maranatha!
fred være med dig; sandelig siger Jeg dig, at de dage vil komme, hvor Mit Rige på Jorden skal blive som i Himlen; I skal ikke forblive adskilte meget længere nu under denne himmel, snart skal I alle være ét, og Kærligheden vil bo iblandt jer: dette er Mit Løfte; men, Mine elskede, denne fornyelse skal ikke komme uden prøvelser; som ved enhver fødsel vil denne fornyelse også forårsage sine fødselssmerter, men smerterne vil hurtigt blive afløst af glæde;
Jeg udgyder Min Ånd over dig, generation, for at vande din ørken og lave floder af din tørre jord, ja! Jeg vil vande din ørken og forvandle den til en Have, langt om længe vil du se Mine Ords kraft og glansen af Min Skønhed; Jeg har i sinde at bringe jer alle tilbage til guddommelighed, den ene efter den anden; Jeg er jeres Håb, Jeg er jeres Tilflugt, Jeg er Den, der Trøster; Jeg Er Almægtig;
erkend Tiderne, påskøn Min Helligånds blide Åndedræt af Nåde over jer; Jeg ånder nu på jeres nationer og oprejser de døde med Min Ånd og forvandler dem til et spejlbillede af Mit Billede; Jeg oprejser nye disciple hver eneste dag, for at de skal herliggøre Mit Navn igen og forkynde med kærlighed til Kærligheden;
Jeg beder jer da, Mine elskede, om dagligt at bede for Mit andet Komme, som er den anden Pinse; bed for sjælenes omvendelse, at de må omvende sig inden Mit Komme; kom til Mig, som I er, og støt jer til Mig, som Johannes, Min elskede, lænede sig mod Mig; læn også I jeres hoved mod Mit Bryst og lyt til Kærlighedens Hjertebanken, hvert hjerteslag er et råb efter Kærlighed, alt, hvad Jeg beder jer om, er at gengælde Min kærlighed; elsk Mig, tilbed Mig, glæd Mig, Jeres Herre;
Jeg velsigner jer og efterlader Mit Kærlighedssuk på jeres pande; vær ét;
(Budskaber til bedemødet i Lens, fra vor Hellige Moder. Også Budskaber til Italien og Paris.)
fred være med jer; små børn, Jeg er Kærlighedens Hellige Moder, Ordets Moder, der blev kød;
Jeg kommer til jer i disse mørke dage for at undervise jer i vejen til guddommelighed; vær vågne og helt opmærksomme, for Satan, fjenden, lusker rundt omkring jer som en brølende løve og søger enhver lejlighed til at få jer til at falde; gør modstand og bekæmp ham sammen med Mig: bekæmp ham med jeres bønner; jeres bønner er det kraftigste våben imod ham; lydighed og ydmyghed får dæmonerne til at flygte;
Gud tilbyder jer Sin Kærlighedsgave; svar på Hans Barmhjertige råb; Gud taler, og Han og Jeg kalder på jer fra Jordens fire hjørner, for at I skal omvende jer, fordi tiden er knap; Mine små børn, forbliv små og enkle, vær Jordens salt ved at forblive små, for I er verdens lys, I er de sjæle, Vore Hjerter har forkærlighed for, ... og Himmeriget tilhører børnene og de helt små;
Jeg åbenbarer Mig i dag i forskellige nationer for at vende jeres hjerte hen mod det Guddommelige Lys; Jeg ønsker at genoprette jeres sjæl, Jeg ønsker at minde jer om, at I alle tilhører Faderen, og Faderen er Hellig, så også I burde leve helligt; men tab ikke modet, for Jeg er her hos jer for at undervise jer skridt for skridt, og Jeg kan forsikre jer om Vore Velsignelser; hvert skridt I tager, velsigner Vi;
Jeg ønsker også, hvis I tillader Mig det, at gøre jer til et spejlbillede af det Evige Lys, så når I møder Gud, vil I ligne et pletfrit spejl af Guds aktive kraft og et afbillede af Hans Hellighed og Hans Godhed;
i dag indbyder Jeg jer alle til at bede inderligt for Kirkens fornyelse, for Herrens andet Komme: for den anden Pinse; det er derfor, Jesus og Jeg i dag kommer til forskellige lande, for at forberede jer alle på dette Komme; bed, og før et liv i tilbedelse, bed for sjælenes omvendelse, så at alle må være beredte til Herrens Genkomst; Kærligheden er på Vej Tilbage, lyt, og I vil allerede høre Hans Fodtrin;
det er derfor, Jeg bønfalder jer om at ændre jeres liv og kun leve for Gud og i Gud;
husk, Skriften siger:
“den, der siger, at han er i Lyset, men hader sin broder, er stadig i mørket;”2
forson dig med din broder, forson dig med Gud; slut Fred med Gud, I elskede: husk på Vor Tilstedeværelse;
Jeg er; fred være med dig; Vassula, lad Mig høre lyden af dine fodtrin i morgen i Min Kirke; Jeg vil utålmodigt vente på dig ️… er du ligeså utålmodig, som Jeg er efter denne time, når Jeg skal forenes med dig? Vassula,1 ️… lad Mig skrive det, Jeg elsker dig; er du stadig parat til at svare Mig?
Ja, Herre. Jeg skal gå i den græske Kirke, men jeg har altid et problem med sproget. Jeg kan knapt nok følge med i, hvad præsten siger.
men Jeg er der, og Jeg lytter til dit hjerte; tal til Mig ... kom, hør her: forestil dig, at du går hen for at besøge en af dine venner, som spændt venter på at se dig; ville du, når du møder din ven, forblive stiv og reserveret i det? eller ville du varmt gå hende i møde og hilse på hende med et kys? ville I så ikke sidde sammen og snakke? eller ville du sidde og tie stille? du ville naturligvis tale! det er sådan, Jeg ønsker, at du skal være sammen med Mig, når du kommer og besøger Mig i Mit Hus; Jeg ønsker at føle, at dit hjerte glæder sig, hver gang du møder Mig, Jeg ønsker at høre dit hjerte tale til Mig, at tale til Mig, din Gud, er at bede; Mit Øre vil så være nær ved dine læber, og Jeg skal modtage hvert eneste ord som honningdråber;
datter, så kommer Mit store øjeblik, det øjeblik, Jeg sådan ser frem til, det øjeblik, hvor Jeg gav Mig selv til dig på Golgata, Mit Offers Hellige Time, din forløsnings Hellige Time, den Hellige Time, hvor Jeg forener Mig selv med dig; Jeg skal vente på jer begge to2 for at spise Mig og drikke Mig; Jeg velsigner dig, Mit barn; nægt Mig ikke disse øjeblikke af kærlighed, disse øjeblikke af den Hellige Kommunion;
Min Herre, lovet være Herren, ære være Gud, velsignet være Herren!
fred være med dig, du lille; glæd Mig og erkend Mig; hvert minut, du er sammen med Mig, er en glæde for Mig, det er som en velkommen regn på en tørstig jord; Jeg er henrykt over at høre dig;3 ... tag og læs, hvad Jeg har givet dig ... sig Mig, er du lykkelig, på trods af alle disse prøvelser?
Ja!
blomst, når et af dine kronblade bliver revet af, sørger Jeg for, at et andet kronblad tager dets plads; med Mit Lys forstærker Jeg din stængel, hvis du blot vidste, hvordan Jeg beskytter dig, og med hvilken omhu Jeg behandler dig ... støt dig til Mig, når du er træt, og Jeg vil lade dig hvile, kom;
(Senere:)
Budskab til Lens, over Sion:
fred være med jer, elskede børn; Mit Hjerte synger af glæde over at have jer alle samlede her i Min Kærlighed; jeres bønner er som musik i Mine Ører; kom til Mig, og Jeg vil fylde jeres ånd med Min Ånd; kom til Mig, som I er, og Jeg skal løfte jer for at gøre jer hellige, I elskede;
i dag råber Mit Kors efter Hellighed, Min Stemme genlyder fra Jordens fire hjørner for at minde jer om, at Jeg er Hellig, og at I burde leve helligt;
O, generation ️… ved Jeg ikke, hvor svage I er? Jeres æra har skabt billeder, som er ubehagelige i Mine Øjne, og som ikke er efter Mit Sind, og i dette Babylon, som I har skabt, kommer Jeg ned for at finde det meste af Min skabning fængslet, ja fanget, af den onde, som nærer dem med gudløshed, rationalisme og syndighed; ser Jeg ikke alle disse ting? helgenernes ydmyge bønner har nået Mine Ører; Jeg siger jer, at Jeg nu er som Ild, og Jeg vil ikke vente meget længere, Jeg vil ikke lade jer være meget længere i dette mørke, Jeg vil komme tilbage til jer; om kort tid vil verden se Mig igen, ja, Kærligheden vil komme ned til jer og leve blandt jer;
men inden jeres træer begynder at blomstre med ædle grene tæt besatte med blade og med høje stammer, og inden himlens fugle begynder at bygge rede i deres grene, og inden Jeg spreder floder for at vande jeres tørstige jord, vil Jeg fra himlen sende Søjler af Min Rensende Ild; Jeg har til hensigt at rense jer alle; døde vil de dage være, hvor de døde glædede sig i de dødes nærvær ️… I vil efter denne renselse tale ét sprog, Mit Eget sprog, som hedder: KÆRLIGHED; GUDDOMMELIG KÆRLIGHED;
Jeg har til hensigt at udslette alt ondt og ugudelighed; det er derfor, at Mit Slør i disse dage vil blive kastet hen over solen, månen og stjernerne; Jeg vil dække solen med mørke skyer, og månen vil ikke give jer sit lys; Jeg vil dæmpe ethvert himmellegeme på himlen for jer, og Jeg vil dække jeres lande med mørke, så at Babylon vil holde op med at gifte sig indbyrdes i synd; hun skal så vælge Min Kærligheds Lov, for jeg vil lade hendes frafaldne fortæres i flammer;
hvis jeres æra har fejlet i at værdsætte Min store kærlighed og har tilsmudset Mit Hellige Navn, er det på grund af det store frafald, som er trængt ind i Min Helligdoms hjerte;
i dag, generation, kommer Min Nådes Ånd for at hjælpe jer mere rundhåndet end nogen sinde før, forstår I? Jeg opretter i hvert hjørne af Jorden nye altre for at helliggøre jeres lande og helliggøre jer alle; det er af Nåde, at Jeg har til hensigt at løfte jer og gøre jer til levende altre, der bærer Min Flamme, for Min Helligheds Ånd vil leve i jer, en Ånd unik, fin, uplettet og ren; så vil Jeg sende jer ud i hele verden, og jeres budskab skal være at forkynde Min Grænseløse Kærlighed, og Jeg lover jer, I som elsker Mig, at i de mørke dage, som vil komme over hele verden, vil Jeg bevare jer i tryghed, og Jeg vil lukke jer ind i dybet af Mit Hellige Hjerte; Jeg skal være med jer;
men ve alle dem, som bruger deres tid på at nedbryde og nedtrampe Mine altre! ve dem, som dræber Mine profeter! ve disse sjæle! ve dem, som følger dyret! ve dem, som afviser Mine advarsler, afviser med foragt og ignorerer dem! de skal i disse mørke dage kalde på Mig, men Jeg vil ikke svare ... fem af Mine Sår er vidt åbne, og Mit Blod strømmer atter ud; I skal angre generation, angre ... tænk jer om to gange, før I åbner munden for at tale;
søg Mig med jeres hjerte og ikke med jeres forstand; efterlign Mig, jeres Gud, følg Mig i Mine Fodspor; spørg jer selv om dette, inden I taler: “hvad ville Kristus have sagt i denne situation?” eller “hvad ville Kristus have gjort i denne situation?” tænk jer om to gange, før I åbner jeres mund; lad ikke jeres læber blive årsagen til jeres fald; lad ikke jeres ånd svigte jer; efterlign Mig, og vær Mit fuldkomne Spejlbillede;
selvom I er ude af stand til at bede ordentligt, så vil Min Ånd bede for jer; forstår I? Jeg svigter jer aldrig ... selv når I ikke forstår at påskønne Min store Kærlighed, for Mit Hellige Navns skyld bøjer Jeg Mig endnu mere ned til jer for at løfte jer op til Mig, og i Min kærlige godhed tilgiver Jeg jeres synder; det øjeblik, I åbner jeres mund for at anråbe Mig, kommer Jeg flyvende til jer og lægger Mit Øre mod jeres læber ... og hvert eneste ord, I siger, trøster Mit Hjerte og glæder Mig;
kom tilbage til Mig med hele jeres hjerte og lad jeres bønner nå Mig, for ikke enhver, som siger: “Herre, Herre!” til Mig skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør Min Himmelske Faders vilje;4 så tal med kærlighed, og Jeg vil høre dig; giv med kærlighed, og Jeg vil kende dig; bed med kærlighed, og dørene til Mit Rige vil åbne sig for dig for at modtage dig; virk med kærlighed, så Jeg kan sige til dig: “du er Min, du er Mit afkom, kom til din Fader!”
Jeg er Kærlighed, og enhver som lever i kærlighed, lever i Mig, og Jeg lever i ham; gør Min Himmelske Faders Vilje, så du kommer ind i Mit Rige; husk på, at Roden til Livets Træ er Kærlighed;
bed mere med jeres hjerte, Mine børn, og hav tillid til, at Mit Øre er nær jeres læber; Jeg velsigner jer og velsigner hvert skridt, I tager; Kærligheden elsker jer; husk på Mit Nærvær; Jeg efterlader Mit Kærlighedssuk på jeres pande; vær ét;
(Senere:)
mennesker er blevet svækkede og fordærvet ... hvis de blot ville give afkald på deres dårskab ... bed datter, ikke desto mindre elsker Jeg jer, trods jeres tilstand af fordærv, og Jeg græder over jeres forfald ️…
(Jeg havde været sammen med Jesus og under diktat. Da Han var færdig med at diktere, skyndte jeg mig op for at gøre andre ting uden at velsigne Ham eller lovprise Ham. I min syndighed behandlede jeg Ham, som var Han et hvilket som helst menneske, der dikterer et budskab, og på en eller anden måde kom jeg til at glemme Hans Guddommelighed. Jeg skammede mig meget, så derfor kom jeg flyvende tilbage til Ham og bad Ham om at tilgive mig. Da Han sagde alt dette, virkede Han på en eller anden måde ikke overrasket, Han var rolig, men sørgmodig.
fred være med jer; Jeg er jeres Forløser, som taler til jer; Jeg er Den, der elsker jer mest; Jeg er kommet til jeres land for at give syn til de blinde og tage synet bort fra dem, som påstår, de kan se ... Jeg er kommet til jer, for at I skal lytte til Min Stemme, Min Helligånds Stemme, den Konstante Påminder om Mit Ord og om alt, hvad Jeg har givet jer; hør Mig: Jordens indbyggere, hvor Jeg elsker jer! trods jeres ubeskrivelige syndighed og jeres ligegyldighed imod Mig; Jeg, jeres Jesus, elsker jer;
i dag, Mine elskede, kommer Jeg og står foran jer som jeres Fårehyrde for at fortælle jer: Mit Rige er nært, og inden denne generation er gået bort, vil alt være sket, som er forudsagt af Mine profeter af i dag;
bed for dem, som Jeg har givet munde til at prise Mig, men som kun bruger dem til at tilsmudse Mit Hellige Navn;
bed for dem, som Jeg har givet øjne til at se Min Skønhed, Min Hellighed og Mine Undere, men blev blinde med skæl for deres øjne på grund af deres synder;
bed for dem, som Jeg har givet ører til at høre Mit Ord og Mine Kærlighedshymner, men som tillod deres hørelse at blive dårlig af frygt for at høre og blive omvendt;
bed for dem, hvis munde taler falske vidnesbyrd, og som er ubevidste derom, deres ledere vil falde, og de vil komme til at stå overfor Retfærdigheden;
bed for dem, som aldrig holder op med at sende giftpile efter hinanden, de må forstå, hvordan de skader Mit Legeme;
bed den bøn, jeres Hellige Moder har givet jer i Hendes tidligere Budskab for at formilde og trække Min Faders Retfærdighed tilbage; bed jeres Fader om at give jeres generation evnen til høre; gør godt igen for de stædige sjæle, som aldrig holder op med at gøre det onde;
bed for alle disse sjæle, Mine små hjerter, for I er Jordens salt; og Jeg, Jesus, siger jer: vær modige små hjerter, for Jeg er med jer;
Jeg vil sørge for, at Mit Navn bliver holdt Helligt, selvom Mine fjender frembragte dette store frafald i Min Kirke og denne ødelæggelsens vederstyggelighed ind i hjertet af Min Helligdom, og som vedbliver at holde fast på grund af deres stolthed;
Jeg siger jer i sandhed, at Min bolig skal blive genopbygget på dens tidligere byggesten; den Dag er nær, hvor Jeg skal komme over disse kloge mænd og ødelægge deres såkaldte visdom og deres fjendtlighed imod Min Hellighed; Jeg skal trække dem op med rod, så at de ikke vil trives længere; de er faldet væk fra Mig, ja, de har vænnet deres skridt til at vandre som Frafaldne og har som deres leder og rejsekammerat Rationalismen, våbnet til at bekæmpe Min Hellighed;
hvis nogen er tørstig efter Kundskab, lad ham komme til Mig og drikke, og Jeg vil give ham levende vand; gå ikke hen og drik af menneskelære, som kommer fra dens egen rationalisme; den mand sætter æren fra mennesker højere end æren, der kommer fra Gud; så til dem siger Jeg: ve jer, når verden taler godt om jer!! dagen kommer, hvor de er nødt til at tale helt nedefra, men før deres stemme når Mig, vil de blive indhyllet af støvet og det tykke lag af deres synder; Retfærdigheden vil sejre;
sandelig siger Jeg jer, at i de kommende dage vil Satan og alle hans onde ånder ikke arbejde på en skjult måde, som de gjorde før; nej, nu er tiden kommet, hvor han og disse fordærvede ånder skal vise sig åbent for enhver indbygger på Jorden; Satan vil sende falske profeter, og han vil mangfoldiggøre dem som sand og skabe forvirring iblandt jer for at forføre selv de udvalgte, så vær omhyggelige, så ingen narrer jer; dette tegn er tegnet på Mine Store Tegn, som skal komme; i dag er dæmonen som et vildt dyr, der er såret, og derfor bliver endnu mere farlig, men frygt ikke, I som elsker Mig, Jeg vil tilbyde jer den sikkerhed, som I sukker efter;
men ve dem som forurenede Min Helligdom og førte et stort frafald ind i Min Kirke, svovl og ild vil regne ned over dem! i sandhed siger Jeg jer: i hulerne, hvor sjakalerne1 lever, skal en hovedvej blive banet, utilsmudset, som skal kaldes: Hellig Vej; de urene skal ikke færdes ad den, men de levende skal vandre den, for de ved, hvordan de skal tilbede Mig, og de vil bøje deres knæ og sige: amen ... amen ️… til Mig
små børn, bær ikke nag til hinanden, vær forenet, vær forenet, vær ét; det er Mig, Jesus, som beder jer om dette; Jeg velsigner jer alle og efterlader Mit Kærlighedssuk på jeres pande; dette Suk som mærker jer som Mine;
(Vor Hellige Moders Budskab:)
fred være med jer; Mine børn, Jeg ønsker, at I i dag læser og mediterer over Lukas 15:4-7; ja, Jesus ønsker ikke at miste nogen af jer, det er derfor, Han konstant søger efter jeres hjerte; bed, Mine små børn, som aldrig før, hold Guds Navn Helligt og husk på, at enhver, som søger Herren, vil finde Ham; enhver, som banker på, vil altid få døren åbnet for sig; arbejd for jeres frelse, bed for enhver ting, I behøver;
Jeg ønsker, at I skal være lykkelige og fredfyldte i Herren, fordi Herren har givet jer Sin Kærlighedsgave, så hvilken større Gave findes der, end Hans Kærlighed? find Fred i Herren, den fred, som mange af jer mangler; træng ind i Guds Kærlighed, og Han vil rense jeres sjæl; pris Herren, for Han er god og tålmodig; kom ikke til Ham blot på grund af jeres interesser, kom ikke til Ham ubevidste, blot af pligt, kom til Herren for at prise Ham og Elske Ham;
tænk over de velsignelser, Gud giver jer hver dag; overvej de velsignelser, Han giver jer dagligt, og tilbyd Ham jeres hjerte, og tak Ham, I elskede; vis Ham også jeres taknemmelighed;
Jesus er Kærlighed, Jesus er Håb, og Jesus betyder Han–Som–Frelser, så tvivl ikke på Hans Kærligheds Storhed; Tro på Ham, Han kommer for at redde selv den ringeste blandt jer; giv vidnesbyrd om Hans Store Kærlighed i alle nationer, og udbred Hans Budskaber til Jordens fire hjørner;
Jeg, jeres Hellige Moder, er altid nær jer, Mine børn; Jeg velsigner jer; må Min Søns Fred hvile i jeres hjerter;
alt, hvad Jeg beder dig om, er kærlighed; dette er Mit Tema, Jeg har brug for hver eneste dråbe kærlighed, du har i dit hjerte; Jeg behøver al den kærlighed, du har, for at forløse dem, som styrer mod den evige ild; når Jeg siger: “genopliv Min Kirke” eller “forskøn Min Kirke” eller “forén Min Kirke”, mener Jeg, du skal bede, bede, bede uophørligt, bed med dit hjerte, elsk Mig inderligt, og med dine bodsøvelser, som vil tilslutte sig Mine martyr-helgeners bodsøvelser, vil du herliggøre Mig; ja, datter, med dine bodsøvelser og dine inderlige bønner, skænket Mig med kærlighed, kan du ændre kommende katastrofer; du kan ændre naturkatastrofer; du kan slukke Min Faders flammende vrede; Gud kan lade Sig formilde, med dine bønner kan Han formildes; du kan forskønne Min Kirke; du kan bringe Mit Folk sammen under Mit Navn for at fejre Messe omkring ét alter; du kan istandsætte deres hyrdes stav, staven som de først delte og så splintrede; for mennesker forekommer denne enhed umulig, men for Mig er alt muligt; så bed, og gør bod for dine brødre;
Jeg har brug for offersjæle; Jeg har brug for gavmilde sjæle, der gengælder ondt med kærlighed, gengælder ondt med selvopofrelse; så skænk Mig jeres vilje, og Jeg skal gøre jer til Mine redskaber for Fred og Kærlighed; Jeg skal gøre jer til Mine redskaber for Forsoning og Enhed;
Herre,
vort eget frafald irettesætter os.
Tilgiv os og hjælp os
at udbedre for andre.
Bring os tilbage til vor første kærlighed,
til vore bryllupsdage,
og påmind os om den hengivenhed,
vi havde for Dig i vor ungdom.
Tillad ikke længere
noget ondt at få magt over os.
ja, skænk Mig dine bønner, og Jeg skal genoprette Mit Hus, som også er dit Hus; vær trofast, så vil denne særlige begunstigelse blive dig givet; ligesom i forklarelsen skal Jeg forklare Min Kirke til at have al den strålende herlighed som i Hendes ungdom, som på Hendes bryllupsdage; Jeg vil gøre alle disse ting for Mit Hellige Navns skyld, Jeg skal forene jer for at vise Min Magt;
Herre, der er også andre ting. Jeg har spurgt Dig om dem før, men jeg vil gerne spørge Dig igen; jeg ved bare ikke, hvordan jeg skal sige det!
Herre, har Du ikke sagt, at Talsmanden, Helligånden, vil lære os alt og minde os om alt, hvad Du har sagt til os? Siger Skriften ikke: “Og i kirken har Gud givet den første plads til apostle, den anden til profeter,”2 og siger Skriften ikke: “Sådan er der også i vor tid blevet en rest tilbage, som er udvalgt af nåde. Og er det ved nåde, er det ikke længere af gerninger; ellers ville nåden jo ikke længere være nåde.”3 og til sidst, siger Skriften ikke: “Når I kommer sammen, har den ene en salme, en anden en belæring, én har en åbenbaring, én har tungetale, en anden har tolkningen.”?4 Så hvorfor, Herre, bliver de fleste profetiske eller private åbenbaringer nu til dags set på med foragt af nogle præster? Med ét øje i stedet for med to? og hvorfor er der nogle præster og biskopper, som tilmed angriber Dine budskaber med foragt?
i virkeligheden, Mit barn, brydes de med Mig; fordi de undertrykker Talsmanden, datter, disse mennesker har ikke noget imod dig; nej, Min engel, det har de ikke; de modsætter sig Mig, ikke dig; hvis de ignorerer dig, Min blomst, er det fordi, du er vokset op midt i deres ørken; de vil ikke vande dig, for at du kan visne og dø hen; men de glemmer hele tiden, at Jeg Er din Hengivne Vogter;
Vassula, Jeg skal minde dig om lignelsen om bryllupsfesten;5 datter, mange er kaldede, men få er udvalgte; at have tro er en nåde, som er givet af Mig; at have tillid er også en nåde givet af Mig; det er Nådens og Barmhjertighedens Tider, hvor Min Helligånd bliver udgydt over jer; det er disse Tider, hvor Min Helligånd skal løfte jer ud af jeres store frafald for at ægte jer; jeres æras elendighed vil falde af jer som skæl; for Jeg vil med Min Egen Hånd pakke jer ud af dødens ligklæder og klæde jer i jeres bryllupsklæder; føl Min glæde, Min Vassula! føl, hvordan Jeg allerede glæder Mig til denne kommende begivenhed!
Min Helligånd vil komme for at bringe Ild til denne jord, og hvor ville Jeg ønske, at den allerede brændte! Det er disse tider, hvor Min Helligånd skal holde Bryllup: det er disse Tider, hvor jeres Fredskonge sender jer Sine tjenere, Sine engle, Sine profeter og Sit Himmelske Råd for at gå ud til Jordens fire hjørner og invitere Sine venner til Sit Festmåltid og Sit Rige og give dem Sin Himmelske Manna;
Jeg har sendt Mine budbringere i sand retfærdighed hele vejen til deres dørtrin for at bekendtgøre Min Genkomst, men mange af jer troede dem ikke og behandlede dem som bedragere, andre ville ikke komme, fordi de foretrak ære fra mennesker frem for den ære, som kommer fra Mig; eftersom Jeg har inviteret jer, og I har takket nej, eftersom Jeg har gjort tegn, og I ikke har ønsket at bemærke det, eftersom I har ignoreret alle Mine ydmyge bønner og afvist Kærlighedens udstrakte hånd, skal Jeg fylde Mit Hus og give Mit Rige til jeres samfunds udstødte for at forvirre jer alle; Jeg vil give dem deres syn tilbage og helbrede dem; Jeg vil åbne Dørene på vid gab i Mit Hus for at lukke dem ind;
Mine budbringere vil råbe højt i alle gader og på offentlige pladser, de vil blive udsendt af Mig for at invitere ligene, som de møder på hvert gadehjørne, og de, der aldrig har hørt om Mig, vil se Mig, og de, der aldrig har hørt om Mig, vil lytte og forstå; Jeg skal være at finde hos dem, som ikke søgte Mig, og ligesom Jeg åbenbarede Mit Hellige Ansigt for dig, datter, vil Jeg åbenbare Mig selv på samme måde for dem, som ikke søgte Mig; I vil ikke tage imod noget fra Min Ånd! heller ikke fra Mit Hjerte, som Jeg tilbød jer i Min Hånd! Jeg siger jer dette nu, inden det sker, så I, når det sker, må tro, at Jeg Er den, Jeg Er:
Mit Rige vil blive taget bort fra jer, og det vil blive givet til et folk, I kalder foragtelige og tåbelige, jeres samfunds udstødte, og Mit Hus skal genopbygges og rejses af dem, I kalder enfoldige; de vil med deres kærlighed genoprette ruinerne af Mit Hus og alt, der har ligget øde, og det er Min Helligånd, som skal vogte dem og trøste dem ... de stoltes fæstning vil snart synke sammen til en bunke støv ... Retfærdigheden skal sejre; bed for disse hyrder, bed for deres omvendelse; vær velsignet, Mit barn, Jeg er snart tilbage, snart skal du se Mig ansigt til ansigt;