Sandt Liv i Gud - Vassula Rydén - Officiel hjemmeside
THEME
Eukaristi

Min Herre?

Jeg er;

Vassula, bliv aldrig modløs; husk på Min Kærlighed til dig, kæreste sjæl; Jeg elsker dig i din svaghed; du er skrøbelig; tillad Min Ånd at vejlede dig; tilintetgør dig i Mig, i Min Styrke; opløs dig i Mig og lad Mig gøre alting, så at de ser, at alt dette arbejde er gjort af Mig; du er ingenting, forbliv ingenting og lad der være plads til Min Ånd til at vokse i dig; ja, lad Mig ånde i din intethed; lad Mig glæde Mig over dig; tillad Mig at bruge dig på denne måde for at forløse jer alle og forene jer;

Ja, Herre.

blomst? i disse dage lærer Jeg dig at skelne sande åbenbaringer og visioner fra falske åbenbaringer, falske læresætninger og falske visioner; alt, som er falskt, kommer fra Satan; han sår forvirringens frø for at skade Sandheden som i Pescara;1 han sår giftigt rajgræs blandt hveden og forvirrer alle; rasende over åbenbaringerne i Medjugorje, prøver han at forvirre jer alle og forsøger at stemple disse Guddommelige Værker, som om de ikke var fra Mig;

datter, når du læser en åbenbaring, som åbent udtrykker splittelse overfor Min Kirke, som afviser Peter og afviser din Hellige Moder, så skal du vide, at den ikke kommer fra Mig, Herren, din Gud, den kommer fra Min modstander, som viser sig og antager Mit Billede for at fuldføre sin plan, som er at splitte jer så meget som muligt; forstå, at Jeg, Herren, ikke ønsker Mine lam spredt; Jeg ønsker jer forenet under Peter, alle i én flok; Jeg ønsker jer alle samlet; Jeg gentager igen, at Jeg, Jesus Kristus, Herren, jeres Frelser, udvalgte Peter til at brødføde og vejlede Mine lam og får, indtil Jeg kommer tilbage; denne Peter som i dag er Johannes Paul II; hør, hvad Ånden siger til kirkerne;

Vassula, Satan ved, at hans dage er talte, og på grund af dette forsøger den røde drage at trække så mange sjæle med sig som muligt; han har indgydt alle slags adspredelser i manges sind, disse sind der skulle være fyldt med åndelighed og hellighed, adspredelser som afleder jer fra Sandheden og fra alt, hvad der er helligt; se dig omkring, Min elskede, og du vil forstå; alle disse vildspor er blevet præsenteret for jer, børn, som dengang i Sodoma og Gomorra, så at de fylder jeres ånd og ikke efterlader nogen plads til det, der er helligt; ikke efterlader nogen plads til Mig, jeres Skaber og Gud;

ja, Min Vassula, Jeg føler Mig afvist;2 Jeg føler Mig glemt og uelsket; Jeg, som døde på Korset af kærlighed til jer; Jeg, som er Kærlighedens Ånd, kan du se, hvordan de behandler Mig? fortjener Jeg dette?

Min Gud, jeg føler mig sønderrevet indeni, Herre, hvorfor er det sådan! Herre, o Herre vil Du ikke nok udføre et mirakel! Jeg burde ikke bede om mirakler, men jeg elsker Dig, og jeg ønsker ikke, Du bliver såret mere, Herre.

Vassula, bed, bed, bed for denne omvendelse; Satan forstærker sit arbejde i Min skabning for at tage så mange som muligt med sig ned i afgrunden; O skabning! hvor er du svag, hvor er du forfærdeligt svag! enhver åbenbaring, som afviser den Hellige Eukaristi, og blot kalder Den et `ritual',3 eller som afviser din Hellige Moders Uplettede Hjerte, kommer ikke fra Mig; Jeg, Herren, elsker jer grænseløst og ønsker at advare jer endnu engang om disse falske profeter;

Tak, Herre.

elsk Mig;

Jeg tilbeder dig, Herre.

vi, os?

Ja, Herre.


1 Falske åbenbaringer med falske forudsigelser, som aldrig kom.
2 Herren var meget️… bedrøvet. Jeg kan ikke finde det rigtige ord – “bedrøvet” er ikke nok.
3 Mange kalder den symbolsk og tror ikke på den Virkelige Tilstedeværelse af Jesus i nadveren.

Om at skelne sande åbenbaringer og visioner fra falske – eller Skelneevne

(Mens jeg var på Rhodos, velsignede Jesus mange krucifikser og medaljer og kyssede dem.)

fred være med dig barn; glæd Mig og smil til Mig, når du ser Mig; ak Vassula, de har blot ladet Mig stå ved deres indgang️… og glemt Mig og er gået tilbage til deres små gøremål, forstår du?

vågn op! Jeg Er ved jeres døre! Jeg er som en tigger; se, det er jeres Hersker, som beder jer som en tigger; Jeg beder jer om kærlighed; vær gode! vær perfekte! elsk hinanden! I skal ofte angre; bed ofte og ikke kun for jeres egne interesser; kom til Mig af kærlighed!

Jeg, Herren, elsker jer med en kærlighed, som I ikke vil kunne forstå, ikke førend I er i himlen; omfavn Mig, ligesom Jeg, Herren, omfavner jer; synd ikke mere️… Jeg kender jeres svagheder, jeres skrøbeligheder; Jeg kender jeres sjæle; kom, kom til Mig, og giv Mig alt, og Jeg vil forskønne jer;

Vassula, fortæl dem, at de vil lære Mig bedre at kende, hvis de fuldstændigt åbner deres hjerter og lader Mig komme ind; Jeg vil være iblandt dem og lytte;

Er det, Herre, når vi alle mødes?

ja; vi, os?

Ja, Herre.1

Vassula, Mit barn;

Ja, Hellige Maria.

glæd mig og kom op til Mig2 sammen med Mine andre børn; kom, og Jeg vil velsigne jer alle; Jeg elsker jer;

Jeg velsigner dig.

(Så sagde Jesus: )

mind dem om, hvordan Jeg, Herren, stadig kalder på dem; Jeg ønsker, de kommer og nærmer sig Mig; hvorfor trække sig tilbage fra Kærligheden? Jeg er altid i Mit Tabernakel og venter tålmodigt for at se, om en af dem kommer for at besøge Mig; men desværre! Jeg venter stadig️…

pas på Satan, som altid finder på alle mulige undskyldninger og lader jer tro, at de er fornuftige og velbegrundede; han pynter på dem for at lade det se ud, som om de er fornuftige, og hindrer jer derved i at komme til Mig;

Jeg elsker jer alle; lad dem forstå, at Jeg ikke elsker dig mere end dem; dette burde nogle af dem virkelig forstå; hvis de læser Mit Budskab om Fred og Kærlighed, så vil de forstå det; Jeg, Herren, elsker jer alle på samme måde; Jeg gentager dette for dem, som endnu ikke har forstået det; så kom til Mig, besøg Mig; kom og drik fra Mig, og I vil tørste efter mere; kom og spis Mig, og I vil ønske Mig mere; åbn jeres hjerter, og modtag Mig; lad Mig ikke stå ved jeres dør! lad Mig være velkommen i jeres hjerter, Jeg ved, hvad I behøver; Jeg kender jeres svagheder; jeres sjæle behøver Mig, og kun gennem Mig vil I komme ind i Paradiset; hvorfor tillader I jeres sjæle at blive fanget i de net, som Min fjende lægger ud?

vend tilbage til Mig, se på Mig, tag ved lære ved at læse Mit Hellige Ord; den tid, I tilbringer med at læse Mig, vil ikke være forgæves; mon I kan give jeres Frelser en time af jeres dag?

elsk hinanden; hold fred med hinanden; tilgiv, som Jeg tilgiver jer jeres synder; gengæld ondt med kærlighed; vær gode! vær fuldkomne! kom, Kærligheden elsker jer, og Kærligheden vil aldrig forlade jer; Kærligheden vil hjælpe jer og vil vejlede jer til det sidste;


1 Jesus var ikke tilfreds med rhodierne.
2 Tsambikakapellet ligger på toppen af en stejl bakke, med udsigt ud over Middelhavet. Det er berømt for den mirakuløse ikon af Vor Frue. Især kendt af ægtepar, som har svært ved at få børn.

Jeg Er ved jeres døre

Mit hjerte er parat, min Gud, til at modtage Dig. Jeg lytter, her er jeg.

(Budskab for december til bedegruppen.)

Min Vassula, Jeg er meget glad for, at du tillader Mig at bruge dig; lyt og skriv;

fred være med jer; Jeg er jeres Frelser, Fredens Konge, Jeg er jeres Trøster, Jeg er Kærligheden, og det er Kærligheden, I låner jeres øre til, og det er Fredens Konge, I har rejst så langt for at komme og lytte til, og det er jeres Frelser, der forløste jer, I skal høre i dag;

det er Fred, I kommer for at søge efter, og Jeg siger jer: Jeg giver jer Min Fred; er det trøst, I søger, Mine elskede? kom, Jeg skal overødsle jer med Min trøst; er det Kærlighed, I tørster efter? åh kom! fald ind i Mine åbne Arme; Jeg er Kærligheden! Mine små børn, lad ikke jeres hjerter være urolige, Jeg har aldrig forladt jer; Jeg, Jesus, er altid ved jeres side;

derfor er årsagen til, at Jeg stiger ned på denne måde, at trøste jer og minde jer om Min Lov; Jeg ønsker at kalde jer alle tilbage til Kærlighed, til Fred og til Enhed; Jeg kommer hverken for at dømme jer eller for at fordømme jer; Jeg kommer af Min Grænseløse Barmhjertighed for at minde jer om, at Jeg er Hellig, og at I bør leve helligt;

Jeg er en Gud af Kærlighed, ikke en Gud der driver jer til fortvivlelse; Jeg er Håbets Gud, og Jeg kommer for at give jer håb; I velsignede, Jeg er Den, der elsker jer mest, Jeg er Den, som på grund af Sin Kærlighed til jer gav Sit liv for jer; vil Jeg så ikke tage alle mulige midler i brug for at komme i disse mørkets dage for at advare jer og rykke jer væk fra det onde? og for at drage jer tættere ind til Mit Hjerte og vise jer, at jeres Bolig i sandhed er i Mit Hellige Hjerte?

Jeg kommer for at bede om, at de, der endnu ikke har forsonet sig med Mig, må forsone sig og slutte Fred med Mig: alt, hvad Jeg beder jer om, er KÆRLIGHED; Min Ånd udgydes overdådigt over jeres generation, alt sammen af Min Grænseløse Barmhjertighed, og det burde ikke virke utroligt for jer, at Jeg skulle tale på denne måde, eftersom Jeg Er den Almægtige; Mine Budskaber er for at bringe mange af jer, der er faret vild, tilbage til jeres fulde fem og minde jer om Sandheden; og til dem, som stadig ikke tror på disse Guddommelige barmhjertighedsgerninger, vil Jeg stille det samme spørgsmål, som Jeg engang stillede farisæerne: hvis en af jer har en søn eller en okse, som falder i en brønd, vil han så ikke straks trække dem op, selv om det er på en sabbat?1

Mine elskede, Jeg er en Afgrund af Barmhjertighed; Jeg er Uendelig Rigdom, og Min Stemme skal høres over hele kloden, og selv nedenunder i denne verdens mørke bug, hvor de døde ligger, der skal Min Stemme blive hørt, og Jeg skal gå til dem og oprejse dem og gøre dem til søjler af lys; og til dem, som fortsætter med at fordømme Mine Gerninger, siger Jeg: søg Herren i hjertets enkelthed;

Mine præster, Mine præster... alle I, som er et spejlbillede af Mit Guddommelige Billede, tillad Mig ved afslutningen af dette år at minde jer om at komme til Mig og drage fra Mit Hjerte, som er en Afgrund af Kærlighed, og fylde jeres hjerter; lyt til Mine Ord og agér på dem; vær ikke som et hus, der kun er bygget på sand og uden fundament og ville falde sammen ved frembrusen af en flod over jer! stå fast, og anvend den lære, I har lært af Mig; Jeg skal drage alle mennesker til Mig, og Kærlighedens Ånd skal åbenbare Mit Hellige Ansigt for jer alle;

Jeg kommer til jer for at opmuntre jer, Mine elskede brødre; forbliv i Min Kærlighed, fortsæt med at vogte Mit folk med kærlighed til Kærligheden; gå i Mit Lys, og Jeg skal lede jer; Jeg er verdens Lys, og I er Mine venner; Mine udvalgte, gå ind i Mit Hellige Hjerte, gå ind i denne Kærlighedens Ild, og tillad Mig at antænde jeres hjerte, så at I til gengæld kan gå ud og opflamme andres hjerter;

kom til Mig, ufuldkomne som I er, og få del i Min Store Kærlighed; jeres kærlighed bør ikke blot være ord eller tom snak, men noget virkeligt og aktivt; gengæld ondt med godt ️… gengæld uretfærdighed med retfærdighed... gengæld had med kærlighed ... tilgiv, tilgiv ... lad kærligheden altid være til stede i alle jeres handlinger;

Mit Hellige Hjertes børn, i disse dage lever I i vanskelige tider, hvor Min fjende har bredt sit herredømme ud som et slør; det er derfor, Jeg kommer for at bede jer om at fordoble jeres bønner; bønner fra hjertet, der når Mig;

kom, du skal angre ... skrift dine synder, Mit barn; kom ikke uværdig for at modtage Mig i denne lille hvide Hostie; kom, og drik Mig, kom, og spis Mig, og husk, Hvem I modtager i dette Hellige øjeblik, I modtager Mig, I modtager Livet; vær rene for at modtage Mig; suk efter dette Hellige øjeblik som aldrig før, suk efter at modtage jeres Gud; selv Mine engle fra oven ser på jer og sukker efter dette Måltid og ønsker at være én af jer! lad jeres hjerte være grebet af et ædelt emne, sig til Mig: “Jesus, Jeg, synderen, beder om at blive tilgivet, jeg er ikke værdig til at modtage Dig, og dog ved jeg, at ved blot ét ord fra Dig kan jeg blive helbredt”; bliv ved med at sige disse ord, de glæder Mig, de får Mig, din Gud, til at ile til dig, de fylder Mit Hellige Hjerte med Medfølelse;

råb til mig: “Kyrié eleisson! Christé eleisson! tilgiv mig, synderen!” ydmyg dig og Jeg skal opløfte dig ... udslet dig selv, og Jeg skal løfte dig til Mig og skjule dig i Mit Hellige Hjerte; Jeg beder jer om fra nu af at: leve i konstant tro, kærlighed og hellighed; lad Min anmodning være jeres motto for det kommende år;

kom, vær ét under Mit Hellige Navn, som Jeg og Faderen er Én og den Samme;

Jeg, Herren Jesus Kristus, velsigner jer alle og efterlader Mine Kærlighedssuk på jeres pande;

ichthis illustration

Kærligheden elsker jer;

(Budskab fra vor Hellige Moder.)

Guds børn, fred være med jer; Jeg, jeres Hellige Moder, behøver jeres bønner for at virkeliggøre Guds Frelsesplan; Jeg behøver bønner fra hjertet; lad jeres bønner nå himlen, lad dem være som røgelse;

fyld jeres hjerter med Guds Kærlighed og fryd jer, for en Frelser blev født til jeres frelse, en Frelser med et mildt hjerte, som steg ned på Jorden for at tjene og for at kalde på de undertrykte; “Han er kommet for at åbne de blindes øjne, føre fangerne ud af fængslet og dem, der sidder i mørket, ud af fangehullet”;2 elskede børn, det er den samme Frelser, som kalder på jer i dag, det er den samme Frelser, som kalder hver enkelt af jer ved navn: for at vende tilbage til Ham; det er den samme Jesus, som minder jer om Sin undervisning; det er den samme Jesus, som Jeg, som Hans Moder, holdt i Mine Arme og havde i svøb; født til at tjene, født til at forløse jer, og nu er det den samme Jesus, som altid kalder på jer til jeres frelse; det er den samme Frelser, som minder jer om, at I alle tilhører Ham; Han blev gjort synlig i kødet, og Han ofrede Sig Selv for jer, Mine børn, for at sætte jer fri;

kom da, og glæd jer, og bliv fyldt med lyksalighed! Kom, og forkynd Hans Hellige Navns storhed! kom, og vær de glade budbringere, der bærer Hans Ord; Jeg elsker jer, og tro Mig, Min Kappe er stor nok til at beskytte jer alle under den!3 kom til Herren, frygt ikke for at vise Ham jeres svagheder, kom til Herren og tilbyd Ham jeres hjerte, og Han vil modtage det som myrra, røgelse og guld;

Vi elsker jer ... Vi elsker jer umådeligt, hengiv jer til Ham; Jesus kommer til hver og en af jer; Han kommer for at befri denne verdens fanger og give dem deres frihed, fanger der lige som duer er blevet fanget og buret inde af den onde, men Jesus går utrætteligt fra bur til bur og befrier hver enkelt fange;

Mine børn, lev i overensstemmelse med Herrens Himmelske Bud og Lov, for Himlens Lov sammenfattes i ét enkelt ord, og dette ord er: KÆRLIGHED;

Jeg, jeres Hellige Moder, går i forbøn og beder for jer dag og nat, Jeg giver jer Min Kærlighed, og Jeg velsigner jer alle og alle jeres familier;

(Jeg hørte igen Helligånden bede for mig uden ophør hele natten, og til sidst, meget tidligt om morgenen, bad Helligånden mig gentage denne bøn efter Ham: “Père, aide moi, car Ta Puissance est Amour.” Den blev givet til mig på fransk, og den betyder: “Fader hjælp mig, for Din Styrke er Kærlighed.”)

Herre,
på trods af det faktum at mange nationer
er sunket ned i en afgrund,
de selv har skabt,
og er fanget med fødderne
i fælder, de selv har sat,
hav medlidenhed med dem;
Herre, skænk dem hørelse,
gør dem til en helt ny surdej,
som herliggør Dig, min Konge,
jeg vil igen bede Dig om,
Kærlighedens Herre,
Barmhjertighedens Herre,
at de, som hørte og hørte
men aldrig fattede,
vil høre denne gang
for Din Kærligheds skyld,
og at de, som så og så igen
men aldrig forstod,
at de denne gang
for Din Store Barmhjertigheds skyld
må indse og således gå ind i Dit Mysterium,
blødgør deres hjerte,
så de med deres hjerte
og ikke med deres forstand
fuldt ud må forstå
og således blive omvendte
og helbredte ved Din Guddommelighed,
derpå skal de indse,
hvor vidunderlige Dine dekreter er,
og deres sjæl skal ikke modsætte sig
men respektere dem.
Amen

Mit barn, Jeg skal herliggøre Mit Navn igen, bare vent og se, dette er kun begyndelsen ...

Herre, Du er som

en fortærende Ild, og jeg ved,

at Du arbejder i mange hjerter;

Herre, jeg lever for Dig,

vær mig meget nær i dette eksil.

mættet af Mig, lev for Mig, bo under Mine Vinger; besjælet af Min Kærlighed, du skal blomstre nu og vokse, sprede dine grene ligesom et pistacietræ; fortæl Mig, at Jeg er Den, som du elsker mest; vær Min sang, du lille; vær Min Himmel og herliggør igen Mit Hellige Navn; støt dig til Mig, når du er udkørt, åh ja! glæd Mig, og føl Mit Nærvær! åh ja! vær sulten efter Mig, tørst efter Mig, se på din Konge! betragt Ham som reddede dig! se, blomst, på Min Skønhed! fri, Min due, endelig fri!

gå nu ind i mit Hellige Hjerte, og lad det helt fortære dig og ikke lade noget andet tilbage af dig end en levende flamme af Kærlighedens skinsyge Kærlighed; Jeg er en Glødende Kærlighedsflamme, og Min Kærlighed er virkelig en fortærende Ild; ønsk Mig, det herliggør Mig, udvid denne kærlighed til Mig; Min Hånd er over mange nationer, alt skal snart fuldføres i den rigtige time og til den rette tid;

Elsk Mig, ønsk Mig; kom, vi os?

Ja, Herre, i al evighed. Ære være Gud.


3 Vor Hellige Moder smilede.

Lad jeres bønner nå himlen — Vær Min Himmel

(Dagen for Herrens Åbenbarelse.)

Herre, min Gud,
som jeg tilbeder i stilhed
dag og nat,
Du, som så ned fra himlen
og fra Dit Hellige og herlighedsfulde sted,
fik medlidenhed med Dine børn,
som blev holdt i fangenskab
som duer i bur,
sultne og nedbrudte,
undertrykt af deres fjender,
lovet være Dit Navn
som er fyldt med godhed.
“Det folk, der vandrede i mørket,
har set et stort lys;
lyset skinner for dem,
der bor i den dybe skygges land.
Du har gjort deres jubel større,
Du har gjort glæden stærkere,
de glæder sig over Dit nærvær,
som man glæder sig over høsten,
som man jubler,
når man deler byttet”.1

frelsen kommer fra Mig; Jeg er Den-som-frelser;

ichthis illustration

fred være med jer; tilbed Mig, og elsk Mig i Min Hellige Eukaristi; kom, og modtag Mig i Mit Offer som et uplettet lam; I skal komme rene til Mig;

hvis I virkelig forstod, hvordan Jeg er nærværende i Legeme og i Blod, hvori Jeg har vundet en evig frelse for jer alle, ville I nærme jer Mig uden pletter og med respekt; Jeg har i Min Uendelige Kærlighed ofret Mig selv som det perfekte Offer for at rense jer alle for synd; Jeg ønsker, at I alle fuldt ud forstår dette Offer; ja, Jeg ønsker at opmuntre jer til forståelse af, hvad det er, Jeg giver jer og således vække en kærlighedsrespons i jer; dette Offer kan lede jer ind i Helliggørelse og ind i Guddommelighed; Mit barn, Det kan opnå Mit formål i dig og bringe dig til evig fuldkommenhed; Min elskede, Mit Offer er for evigt, og du, som Min Sjæl elsker, får det hver eneste dag;

i dette Hellige øjeblik er Min helligdom fyldt med engle af enhver orden, som er parate til at møde Mig, deres Gud; de ligger udstrakte i tilbedelse af Mig og trøster Mit Hjerte; og I, som er beredte til at modtage Mig, vil I ikke tilbede Mig? vil I ikke forgude Mig?

vær bevidste om Mit Hellige Nærvær, sov ikke i Mit Nærvær; tillad ikke jeres ånd at flakke andre steder hen i Mit Nærvær; ville I have tilladt jer selv at være døsige, hvis I havde været ved foden af Mit Kors på Golgata? Mine elskede, hvordan ville I have det, hvis I havde taget del i Min Korsfæstelse på bjerget? ville I have tilladt jeres ånd at være opfyldt af dagens ubetydelige begivenheder? eller ville I være faldet udstrakte ned på jorden for foden af Mit Kors og tilbedt Mig, jeres Gud? Jeg døde for jer på Korset; uden hensyn til lidelserne Jeg måtte gennemgå, ville I så have tilladt jer at være uopmærksomme og skødesløse foran Mit Offer? Jeg er til stede i Mit Tabernakel, som Jeg var til stede og naglet på Mit Hellige Kors; kom da til Mig denne gang, vel vidende, hvem det er, I modtager, og hvem det er, som forener sig med jer for at rense jer og give jer evigt Liv;

datter, vær tålmodig, som Jeg er tålmodig; kom, hvil i Mit Hellige Hjerte, og tillad Mig at hvile i dit hjerte; Kærligheden elsker dig;

“Åh Jesus Kristus,
vor Herre og Frelser,
du lovede, at du altid
ville bo sammen med os.
Du kalder på alle Kristne,
for at de skal komme nærmere
og tage del i Dit Legeme og Blod.
Men vor synd har delt os,
og vi har ingen magt til sammen
at deltage i Din Hellige Eukaristi.
Vi bekender denne vor synd,
og vi beder dig, tilgiv os,
og hjælp os
til at virke for forsoningens veje
alt efter Din vilje.
Tænd vore hjerter
med Helligåndens ild,
giv os visdommens og troens ånd,
modets og tålmodighedens ånd,
ydmyghedens og fasthedens ånd,
kærlighedens og angerens ånd
gennem Guds velsignede Moders
og alle helgeners bønner.
Amen”

(Bøn af Fr. Sergius Bulgakov)

Jesus?

Jeg er; fred være med dig; Vassula, lad Mig høre lyden af dine fodtrin i morgen i Min Kirke; Jeg vil utålmodigt vente på dig ️… er du ligeså utålmodig, som Jeg er efter denne time, når Jeg skal forenes med dig? Vassula,1 ️… lad Mig skrive det, Jeg elsker dig; er du stadig parat til at svare Mig?

Ja, Herre. Jeg skal gå i den græske Kirke, men jeg har altid et problem med sproget. Jeg kan knapt nok følge med i, hvad præsten siger.

men Jeg er der, og Jeg lytter til dit hjerte; tal til Mig ... kom, hør her: forestil dig, at du går hen for at besøge en af dine venner, som spændt venter på at se dig; ville du, når du møder din ven, forblive stiv og reserveret i det? eller ville du varmt gå hende i møde og hilse på hende med et kys? ville I så ikke sidde sammen og snakke? eller ville du sidde og tie stille? du ville naturligvis tale! det er sådan, Jeg ønsker, at du skal være sammen med Mig, når du kommer og besøger Mig i Mit Hus; Jeg ønsker at føle, at dit hjerte glæder sig, hver gang du møder Mig, Jeg ønsker at høre dit hjerte tale til Mig, at tale til Mig, din Gud, er at bede; Mit Øre vil så være nær ved dine læber, og Jeg skal modtage hvert eneste ord som honningdråber;

datter, så kommer Mit store øjeblik, det øjeblik, Jeg sådan ser frem til, det øjeblik, hvor Jeg gav Mig selv til dig på Golgata, Mit Offers Hellige Time, din forløsnings Hellige Time, den Hellige Time, hvor Jeg forener Mig selv med dig; Jeg skal vente på jer begge to2 for at spise Mig og drikke Mig; Jeg velsigner dig, Mit barn; nægt Mig ikke disse øjeblikke af kærlighed, disse øjeblikke af den Hellige Kommunion;

Min Herre, lovet være Herren, ære være Gud, velsignet være Herren!

fred være med dig, du lille; glæd Mig og erkend Mig; hvert minut, du er sammen med Mig, er en glæde for Mig, det er som en velkommen regn på en tørstig jord; Jeg er henrykt over at høre dig;3 ... tag og læs, hvad Jeg har givet dig ... sig Mig, er du lykkelig, på trods af alle disse prøvelser?

Ja!

blomst, når et af dine kronblade bliver revet af, sørger Jeg for, at et andet kronblad tager dets plads; med Mit Lys forstærker Jeg din stængel, hvis du blot vidste, hvordan Jeg beskytter dig, og med hvilken omhu Jeg behandler dig ... støt dig til Mig, når du er træt, og Jeg vil lade dig hvile, kom;

ichthis illustration

(Senere:)

Budskab til Lens, over Sion:

fred være med jer, elskede børn; Mit Hjerte synger af glæde over at have jer alle samlede her i Min Kærlighed; jeres bønner er som musik i Mine Ører; kom til Mig, og Jeg vil fylde jeres ånd med Min Ånd; kom til Mig, som I er, og Jeg skal løfte jer for at gøre jer hellige, I elskede;

i dag råber Mit Kors efter Hellighed, Min Stemme genlyder fra Jordens fire hjørner for at minde jer om, at Jeg er Hellig, og at I burde leve helligt;

O, generation ️… ved Jeg ikke, hvor svage I er? Jeres æra har skabt billeder, som er ubehagelige i Mine Øjne, og som ikke er efter Mit Sind, og i dette Babylon, som I har skabt, kommer Jeg ned for at finde det meste af Min skabning fængslet, ja fanget, af den onde, som nærer dem med gudløshed, rationalisme og syndighed; ser Jeg ikke alle disse ting? helgenernes ydmyge bønner har nået Mine Ører; Jeg siger jer, at Jeg nu er som Ild, og Jeg vil ikke vente meget længere, Jeg vil ikke lade jer være meget længere i dette mørke, Jeg vil komme tilbage til jer; om kort tid vil verden se Mig igen, ja, Kærligheden vil komme ned til jer og leve blandt jer;

men inden jeres træer begynder at blomstre med ædle grene tæt besatte med blade og med høje stammer, og inden himlens fugle begynder at bygge rede i deres grene, og inden Jeg spreder floder for at vande jeres tørstige jord, vil Jeg fra himlen sende Søjler af Min Rensende Ild; Jeg har til hensigt at rense jer alle; døde vil de dage være, hvor de døde glædede sig i de dødes nærvær ️… I vil efter denne renselse tale ét sprog, Mit Eget sprog, som hedder: KÆRLIGHED; GUDDOMMELIG KÆRLIGHED;

Jeg har til hensigt at udslette alt ondt og ugudelighed; det er derfor, at Mit Slør i disse dage vil blive kastet hen over solen, månen og stjernerne; Jeg vil dække solen med mørke skyer, og månen vil ikke give jer sit lys; Jeg vil dæmpe ethvert himmellegeme på himlen for jer, og Jeg vil dække jeres lande med mørke, så at Babylon vil holde op med at gifte sig indbyrdes i synd; hun skal så vælge Min Kærligheds Lov, for jeg vil lade hendes frafaldne fortæres i flammer;

hvis jeres æra har fejlet i at værdsætte Min store kærlighed og har tilsmudset Mit Hellige Navn, er det på grund af det store frafald, som er trængt ind i Min Helligdoms hjerte;

i dag, generation, kommer Min Nådes Ånd for at hjælpe jer mere rundhåndet end nogen sinde før, forstår I? Jeg opretter i hvert hjørne af Jorden nye altre for at helliggøre jeres lande og helliggøre jer alle; det er af Nåde, at Jeg har til hensigt at løfte jer og gøre jer til levende altre, der bærer Min Flamme, for Min Helligheds Ånd vil leve i jer, en Ånd unik, fin, uplettet og ren; så vil Jeg sende jer ud i hele verden, og jeres budskab skal være at forkynde Min Grænseløse Kærlighed, og Jeg lover jer, I som elsker Mig, at i de mørke dage, som vil komme over hele verden, vil Jeg bevare jer i tryghed, og Jeg vil lukke jer ind i dybet af Mit Hellige Hjerte; Jeg skal være med jer;

men ve alle dem, som bruger deres tid på at nedbryde og nedtrampe Mine altre! ve dem, som dræber Mine profeter! ve disse sjæle! ve dem, som følger dyret! ve dem, som afviser Mine advarsler, afviser med foragt og ignorerer dem! de skal i disse mørke dage kalde på Mig, men Jeg vil ikke svare ... fem af Mine Sår er vidt åbne, og Mit Blod strømmer atter ud; I skal angre generation, angre ... tænk jer om to gange, før I åbner munden for at tale;

søg Mig med jeres hjerte og ikke med jeres forstand; efterlign Mig, jeres Gud, følg Mig i Mine Fodspor; spørg jer selv om dette, inden I taler: “hvad ville Kristus have sagt i denne situation?” eller “hvad ville Kristus have gjort i denne situation?” tænk jer om to gange, før I åbner jeres mund; lad ikke jeres læber blive årsagen til jeres fald; lad ikke jeres ånd svigte jer; efterlign Mig, og vær Mit fuldkomne Spejlbillede;

selvom I er ude af stand til at bede ordentligt, så vil Min Ånd bede for jer; forstår I? Jeg svigter jer aldrig ... selv når I ikke forstår at påskønne Min store Kærlighed, for Mit Hellige Navns skyld bøjer Jeg Mig endnu mere ned til jer for at løfte jer op til Mig, og i Min kærlige godhed tilgiver Jeg jeres synder; det øjeblik, I åbner jeres mund for at anråbe Mig, kommer Jeg flyvende til jer og lægger Mit Øre mod jeres læber ... og hvert eneste ord, I siger, trøster Mit Hjerte og glæder Mig;

kom tilbage til Mig med hele jeres hjerte og lad jeres bønner nå Mig, for ikke enhver, som siger: “Herre, Herre!” til Mig skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør Min Himmelske Faders vilje;4 så tal med kærlighed, og Jeg vil høre dig; giv med kærlighed, og Jeg vil kende dig; bed med kærlighed, og dørene til Mit Rige vil åbne sig for dig for at modtage dig; virk med kærlighed, så Jeg kan sige til dig: “du er Min, du er Mit afkom, kom til din Fader!”

Jeg er Kærlighed, og enhver som lever i kærlighed, lever i Mig, og Jeg lever i ham; gør Min Himmelske Faders Vilje, så du kommer ind i Mit Rige; husk på, at Roden til Livets Træ er Kærlighed;

bed mere med jeres hjerte, Mine børn, og hav tillid til, at Mit Øre er nær jeres læber; Jeg velsigner jer og velsigner hvert skridt, I tager; Kærligheden elsker jer; husk på Mit Nærvær; Jeg efterlader Mit Kærlighedssuk på jeres pande; vær ét;

ichthis illustration

(Senere:)

mennesker er blevet svækkede og fordærvet ... hvis de blot ville give afkald på deres dårskab ... bed datter, ikke desto mindre elsker Jeg jer, trods jeres tilstand af fordærv, og Jeg græder over jeres forfald ️…

(Jeg havde været sammen med Jesus og under diktat. Da Han var færdig med at diktere, skyndte jeg mig op for at gøre andre ting uden at velsigne Ham eller lovprise Ham. I min syndighed behandlede jeg Ham, som var Han et hvilket som helst menneske, der dikterer et budskab, og på en eller anden måde kom jeg til at glemme Hans Guddommelighed. Jeg skammede mig meget, så derfor kom jeg flyvende tilbage til Ham og bad Ham om at tilgive mig. Da Han sagde alt dette, virkede Han på en eller anden måde ikke overrasket, Han var rolig, men sørgmodig.


1 Jesus sagde, “Jeg elsker dig”, og jeg stoppede Ham i at skrive det.
2 Min russiske ven og jeg.
3 Jesus var stille en stund, så spurgte Han mig, “vil du skrive?” Jeg sagde “ja”.

Herre, har jeg svigtet Dig på nogen måde?

Du har kaldet mig,

men har jeg virkelig svaret Dig?

Har jeg virkelig lyttet til Din Stemme,

eller har jeg ignoreret Den?

Har jeg måske været ufølsom over for

Dit Hellige Hjertes anmodninger?

Har Du taget Dine Kærlige Øjne

bort fra mig, O Allerhelligste?

I min ånds kval beder jeg og spørger Dig:

Hvor er de Øjne,

som så så kærligt på mig?

Hvor er min Bolig, Dit Hellige Hjerte?

Hvordan kan det være,

at jeg ikke kan høre Din Stemme

eller føle Dit Nærvær?

Har jeg mistet Dit Venskab

på grund af min ufølsomhed?

Har jeg ikke længere Følgeskab med Dig,

O Allerhelligste?

Min præst! den døde krop vil blive kastet i et hul, begravet og glemt; datter fra Ægypten, tag imod Min Fred; Jeg har sat dig i de levendes land; se på Mig, og hav tillid til Min Kærlighed og Mit Venskab; få Mig ikke til at græde af smerte, hvordan skulle Jeg kunne forlade dig? men den onde prøver desperat at plyndre alle de rigdomme, Jeg Selv har givet dig; Jeg har løftet dig op fra graven, og han ønsker dig tilbage og begravet; datter, stol på Mig, Jeg vil ikke efterlade dig forældreløs; tag imod Min garanti, datter; Jeg vil aldrig svigte dig!

hør Mig: vær rolig, du har ikke spildt dit krudt,1 du er så svag, så svag og magtesløs, og åh! hvor kan Min Ånd ånde frit i dig! hviskende i ekkoer vibrerer Jeg ved dit øre Mine Ord, som skal udtales i Mine Forsamlinger; ja, sjæl, du er ulærd og yderst magtesløs over for alt, hvad der hedder Kundskab og Visdom; så hvordan skulle din ånd kunne fatte alt dette, hvis ikke den Ånd, som taler igennem dig, er Min Egen?

Vassula2 ️… du er så dyrebar for Mig ️… lyt, Mit barn, der er en Engel ved din side til at forbarme sig over dig, trøste dig og bede for dig; vent, Jeg har mere at sige; Jeg erkender din forbløffende svaghed, derfor vil Jeg bruge denne svaghed til at drage Mit folk til Enhed og vise dem, hvad Jeg, Herren, føler ved deres forsømmelighed; Jeg vil vise dem, hvad Jeg ønsker mest; Jeg vil i din svaghed vise dem, hvad Jeg mener om de skel, de har skabt imellem sig; – sig Mig, er I ikke alle lige, skabt med Mine Egne Hænder?

Jo, Herre.

hvem er ikke skabt i Mit Billede?

Ingen, Herre! Hvordan bliver du påvirket af deres måde at tænke på, min Herre?

på grund af menneskets primitive stolthed er Min Faders Retfærdighedsbæger fuldt, på grund af deres stivhed efterlades de ubeboede! mange af dem taler om enhed og broderskab, men deres ord er falske, tomme;

– vis jeres oprigtighed i jeres Skabers Øjne ved at bøje jer; vis jeres oprigtighed i jeres Skabers Øjne ved at forene Påskedatoen; vis jeres oprigtighed over for Mig ved at bryde brødet sammen; klæd jer i stråleglans og pragt med ydmyghed og ikke med udvendig gudsdyrkelse og fromhed;

omvend jer! engang levede I i ydmyghed, enkelhed og grænseløs kærlighed og havde rigeligt med mad på bordet; ja, Min Kirkes storhed overgik alt og alle levende skabninger, fordi Eukaristien var Min Kirkes liv;

– hvis Min Kirke i dag mangler lys, er det, fordi mange af Mine kirker har afskaffet Mit Evige Offer;3

– kan nogen stirre gennem disse mørke skygger og stadig hævde, at de kan se? kan nogen prale af at have undsluppet bagholdet i dette mørke? men så længe I siger: “vi ser”, beholder I jeres skyld! Jeg har sagt, at Jeg har andre får, som ikke hører til denne fold, og som Jeg også må lede; men ikke så snart Jeg har ført et vildfarent lam tilbage i folden for at leve et Sandt Liv i Mig, knap har Jeg givet ham synet tilbage, før I går løs på ham for at tage Himmeriget fra ham;

– kan en djævel åbne blindes øjne? kan han få ham til at råbe “Abba!” så hvis I ikke angrer, vil Min Faders Hånd falde over jer; Jeg kan ikke længere holde Hans Hånd tilbage; hvis ikke hver enkelt af jer tilgiver jeres broder af hjertet, vil Min Faders Hånd falde hurtigere, end I tror;

ichthis illustration


1 Fristeren kom til mig og sagde, at jeg ikke gjorde nok for Herren, og at alle mine møder i England og Irland var en total “fiasko”, og at alle de ord, jeg havde talt til dem, var spildte. Jeg gik i panik og troede, at Herren havde vendt mig ryggen.
2 Jesus udtalte mit navn næsten som en hvisken.
3 Forudsagt af profeten Daniel. Dan 11:31.

(Ærkeengel Mikael taler.)

Kristi-Korsvejs-Vassula, Jeg, Hellige Ærkeengel Mikael, hilser dig og velsigner dig;

– husker du, hvordan Gud kaldte på dig for at leve et Sandt Liv i Ham? bare mindet om din åndelige opstandelse, rører Mig selv i dag til tårer ️… engang var du i krig med Gud, eftersom al din opmærksomhed var rettet mod det uåndelige, men nu, ære være Gud, den Retfærdige, den Allerhøjeste; Han har dækket dig med Sin Hellige Ånd og med Sin Magtfulde Hånd løftet dig for at blive Hans Hellige Ånds vidne, idet Hans Ånd har gjort dig til Sit hjem; og fra begyndelsen,1 har Hans Ånd, som har taget bolig i dig, herliggjort sig selv ved at lytte til dit råb: “Fader, Abba;” – det vil ikke vare længe nu, før Han stiger ned og fjerner al den uretfærdighed, som har sat sig fast i menneskers hjerter;

se her, gennem mere end tre år vil det Evige Offer2 blive nedtrampet; på grund af denne utrolige blasfemi, vil en tredjedel af alle Jordens indbyggere dø uretfærdigt; Herren har sværget dette ved sin Hellighed; forbered dig på at møde Gud nu️…3 det er ikke med glæde, Jeg har fortalt dig alt dette, for djævelen tildeles i dag i din generation stor ære; han var morder helt fra begyndelsen og en løgner, og nu dyrkes han som en fader; det er ham, som får al ære; i jeres dage bøjer I jer dybt for hans arbejde, og på den måde har jeres generation trukket straffen ned over sig; jeres lande hjemsøges af legioner af urene ånder, som strejfer omkring alle vegne;

Satan frister i dag selv Guds udvalgte; det er derfor, der kommer problemer til denne generation, der bygger sine tårne med uskyldigt blod,4 og grundlægger sit hjemland på kriminalitet; det er kun dette offer,5 der behager Satan ️… sæt din lid til de Allerhøjeste, barn, og tilskynd alle mennesker til at bede om Min forbøn; Jeg, Hellige Mikael, Guds ærkeengel, vil aldrig blive træt af at forsvare Sandheden; stå fast,6 selv om Fjendens slag mod dig kan være traumatiske, er Jeg med dig; glæd dig over den Allerhøjestes gunst;

St. Michael with his sword

(Herren taler:)

vær i fred; kom nær Mig, og føl Min Fred; Jeg vil aldrig forlade dig; Jeg vil hjælpe dig, så Mit Hjerte vil sejre i dig; tillad ikke Satan at vildlede dig, så du tvivler; Jeg vil forøge Mine Tegn på dig for at ære Mit Navn, Jeg vil gøre disse ting;

Alfa & Omega


1 Begyndelsen af min omvendelse.
2 Den virkelig tilstedeværelse af Jesus i den Hellige Eukaristi
3 Da Ærkeengel Mickael så, at jeg blev bedrøvet, fik Han tilladelse fra Gud til at blive lidt længere sammen med mig, for Jeg reflekterede bedrøvet over indholdet i Hans Budskab.
4 Abort er gjort lovlig i mange lande.
5 Abort behager Satan, fordi Satan behøver menneskelige ofre for at få magt, og således praktiseres abort dagligt, uden at mange overhovedet er klar over, at de bliver en frit givende kult for Djævelen. Djævelen tørster efter blod, og han får det fra de uskyldige.
6 Ærkeengel Michael prøvede at bede mig om at “kopiere” ham, det betyder, aldrig at blive træt af at skrive eller føle mig mismodig på trods af de slag, jeg fik.

Min sjæls Vogter,
mit hjertes Beskytter, min ånds Frelse,
kom og brænd alle de rødder i mig,
som ikke er Dine;
gå igennem mig
for at oplive, hvad der er dødt;

Hersker over Godhed,
Retfærdighed og Hæderlighed,
tal til mig, Din datter!

Min Kirkes datter, hvis du forbliver lydig mod Min Kirke, vil du ikke svigte Mig ️… bekend ofte dine synder, indrøm at du er en synder, så at Ormen, løgnens fader, vil blive ude af stand til at narre dig ️… i din anger vil du altid producere passende frugt: frugt af kærlighed, så kom og voks i Min kærlighed ️… kom nu og skriv Mit Budskab:

sandelig siger Jeg dig, det menneske, som frivilligt kaster sig ned foran Dyrets fødder, tilbeder ham og accepterer hans herredømme over verden, vil blive kastet ned i helvedes ild; Jeg ønsker, du skal bede for disse sjæle, datter, for de er lige så dyrebare, som du er for Mig; forstå, datter, at skønt de er dine fjender, skal du bede for dem, at de må blive befriet; de forstår ikke, at når de gør verden til deres ven, så gør de Mig, deres Gud, til deres fjende, det er derfor, at Min Lov, Mine forskrifter og Min Tradition ikke tiltrækker dem ️…

da Jeg af Ånden blev ført ud i ørkenen for at blive fristet af djævelen, og djævelen fra et meget højt bjerg viste Mig alle verdens kongeriger og ville give dem alle sammen til Mig, hvis Jeg ville tilbede ham, svarede Jeg: ”vig bort, Satan! for Skriften siger: ”du skal tilbede Herren din Gud og kun tjene Ham”;”

i dag, og til Min store sorg, er et enormt antal mennesker fra alle lande blevet tiltrukket af Dyret og tilbeder det, og Dyret er blevet deres hersker og gud, for de har modtaget hans kongeriger og deres luksus; de er blevet Jordens købmænd; ja! de har ladet deres hjerter søge efter verdens frugt; narret af Satan bidrager de til vildfarelse, besatte af deres synder, fremkalder de liberalisme og dens lige, trodser Min Kirkes Sandhed og Tradition; Løgnen trodser Sandheden ️…

så Jeg ønsker, at du beder for dem, datter, for Jeg elsker også dem; bed, for de er under indflydelse af onde kræfter; disse underjordiske, mørke kræfter narrer dem og blander sig i deres præsteembede ️… disse helvedes onde magter er efter Mine indviede sjæle for at drage dem til at tro, hvad der er usandt; du er helt klar over hvor dybe Mine Sår er, og Jeg har ladet dig vide, hvor meget Jeg lider ved at lade dine øjne fælde tårer af blod;1 skulle Jeg ikke lide, når Jeg ser Mine Egne, som Jeg elsker inderligt, blive så fuldstændigt narret og tage imod denne dødelige gift ️… det er derfor, Jeg så vedholdende siger dig: bed for dem, og betragt dem som dine brødre, der har brug for at blive retledet;

denne dødelige gift påvirker i dag Mine indviede sjæle; dette er røgen, som trænger ind i Min Helligdom; de bryder Min Kirkes Lov2, og deres synd vil dømme dem, med mindre de angrer; nu er de Mit Legemes koldbrand, som lytter til Mine Ord men ikke adlyder dem; ingen forestiller sig dem gudløse, når de ser dem, men I vil altid kende dem på deres frugt, som er: ulydighed;

- ulydighed3 mod Min Kirkes Lov,

- ulydighed mod Min Kirkes Stedfortræder, (Paven)

- ulydighed mod Min Kirkes Tradition,

- ulydighed mod hele Min Lov;

afsindige af had forfølger de Mine budbringere, som afslører dem og deres planer for hele verden, de taler for liberalisme; forfølger Mine Abeler,4 som modsiger dem, og som underviser Mine lam i dyd og forsvarer Min Lov; det er om disse,5 Skriften siger: “det er dem, som har beholdt deres uskyld6 og ikke har sølet sig til med kvinder; de følger Lammet, hvor Det går; de er købt fri fra menneskene til at blive førstegrøde for Gud og Lammet; og der fandtes ikke løgn i deres mund, de er uden fejl;”7 “de er de indsigtsfulde, som skal stråle som himmelhvælvingens stråleglans, og de, der førte mange til retfærdigheden, skal stråle som stjernerne for evigt og altid;”8

de, som frembringer ulydighedens frugter, er en levende afsky i Mine Øjne og en fordømmelse, eftersom de er ulydige mod Min Lov, som Min Kirke har givet dem ️… ve, den dag! ve Min Dag, som nærmer sig, den dag vil blive en dag i stor sorg; for de lovløse vil det blive en rædsel, fordi de har sat Mig, deres Herre, på prøve; men Jeg siger jer, Dyrets tilhængere vil falde sammen med deres stolthed og magt, og alt, hvad de har, vil smuldre og blive til støv;

hvorfor lyttede de ikke til Mig, da Jeg fortalte folket denne lignelse? lignelsen om de onde vinbønder;9 de skriftkloge og ypperstepræsterne, som var der og lyttede til Mig, blev straks forargede, og hvis det ikke var fordi, de frygtede folket, ville de have lagt hånd på Mig; i dag har Jeg stadig forpagtere i Min Vingård,10 der handler som de onde vinbønder imod dem, Jeg sender til dem, ikke alene mishandler de dem, men de ville også være parat til at sælge Mit Blod;11 O hvilken sorg, datter, hvilken lidelse at se dem give sig ud for at være mænd, som har viet sig til Min Lov, men Jeg, som kan læse i deres hjerte, ved, hvad deres hjerte indeholder️…

har de set, hvem der står uden for deres dør og banker på? og hvem de tillod at sidde til bords ved siden af dem og tage del i deres måltid? de tillod disse onde kræfter at spise med, side om side ved deres bord; har de ikke læst: “det var den sten, som bygherrerne vragede, der blev hjørnestenen;” med dette fortæller Jeg jer12 igen: den dag I falder ved den sten, vil I blive slået i stykker; den, der rammes af den, vil blive knust;

og du, Min Kirkes datter, selv hvis de onde kræfter og hele helvedet gennem dem arbejder imod dig, er det fordi, de forstår, at du er en fare for dem, og at Mine Budskaber angående Dyret i Johannes' Åbenbaring13 er rettet mod dem; du er blevet en trussel mod alle disse mørke kræfter, og Satan vil gå så langt som at sætte selv naturen imod dig; disse magtfulde fjender er lige i hælene på dig,14 men frygt ikke, Helligånden, som lever i dig, er meget større og meget mere magtfuld end hele helvedet; så gå ud, og fyld alle lande op med Mine Ord;

lad Mig minde dig om, kæreste sjæl, at Jeg har opdraget dig til at fjerne uretfærdighed og forurolige og ryste enhver ond ånd, du møder på din vej eller i de byer, hvor du skal hen for at vidne, så bliv ikke overrasket, når disse helvedes magter forener sine kræfter for at prøve at forhindre dig i at fuldføre din profetiske opgave; disse angreb vil komme på den vej, du går, så snart de bliver klar over, at du er godt på vej til at forstyrre dem og udrense mange af dem; du er i sandhed blevet en trussel og den største bekymring for djævelen, fordi du ikke alene bærer Mine Ord, som er hellige og helliggør dig, men også Helligåndens kraft, som lever i dig og forfærder dem, fordi Min Hellige Ånd giver verden en dyb overbevisning om, at du kommer fra Mig, Kristus ️…

Jeg har også opfostret dig til at hjælpe med at opbygge Min Helligdoms ruiner og til at tilplante denne ørken, så frygt ikke, “lo tedhal”,15 Jeg har allerede lovet dig, at vi vil afslutte denne opgave hånd i hånd med fremgang og sejr;

Jeg har gjort dig stærk for at gøre dig i stand til at se denne magtfulde fjende i øjnene; Jeg har givet dig Styrkens Ånd, så du kan forkynde Mine Ord og Min trefoldigt velsignede Tradition til din yderste evne, og kraften, der nådigt nedsænker sig over dig fra Min Ånd, vil give dig evnen til at udtrykke dig; Min Ånd vil blive din styrke, så at du med mod vil bære korsene lige til det sidste; så lad Mit Ord gå gennem dig, og gennemtrænge alle verdens kongeriger, så de alle bliver tilintetgjort;

ja! Jeg skal fortsætte med at bruge dig mod disse onde magter ved Min Styrkes Ånd og selv i denne kamp, når du fra tid til anden vil blive gennemblødt af blod på grund af deres ondskabsfulde angreb, vil Min Moder og Jeg værne om dig; de ødelæggende slag vil ikke nå dig; Jeg, Kristus, vil gå foran dig, så at Jeg med Mit Scepter kan udpege dem for dig, der er Min Kirkes forrædere, og som behøver dine forbønner;

Jeg vil opmuntre dig til at fortsætte med at søge efter syndere, de store og de stolte, hyklerne, oprørerne og de hovne talere; med Korset i den ene hånd og rosenkransen i den anden skal du knuse kætteriet og opbygge Sandhed og Trofasthed i deres sted; Jeg vil fortsætte med at bruge dig her og der, så at du må krone Mig med din frugt;

- 16O slaver af Dyret! kan I ikke se, hvordan han17 langsomt og snedigt leder jer til jeres undergang? men skønt I lægger planer for at skade Min Kirke og sammensætter jeres planer, som I vil, kan I ikke, og vil I ikke, komme til at triumfere, Jeg vil sejre til sidst; Jeg har allerede afsløret en del af jeres plan for nationerne, og den dag Oprøreren viser sig, “den dag du18 viser dig, vil Jeg afsløre hele din ødelæggende plan for alle Jordens nationer; Jeg vil afsløre dit hjertes hensigter for hele verden ️…”

gå nu ud, og mind Mine børn om, at Jeg er deres Klippe, og at Jeg aldrig vil svigte dem; Jeg har med alvor advaret dem før, og Jeg vil fortsætte med at advare dem;

forbliv altid trofast mod Mig og Kirkens Tradition, forbliv altid tro mod Min Indstiftelse af Eukaristien, genkend Mig i Mit Legeme; forbliv trofast mod denne Paves undervisning, som er solid, fordi den er baseret på Sandheden; Jeg er Sandheden; Mine små børn, vend jer ikke bort fra Sandheden, forbliv i Sandheden; ved at blive i Sandheden vil I blive i Mig;

Dine Øjne, min Herre, er vendt mod verdens syndige kongeriger for at udslette dem alle fra Jordens overflade. Men vil der blive tilgivelse for dem, som blev fristet?

hvis de vil angre og vedkende sig deres synder og love troskab foran Min Trone, vil Jeg huske det løfte, de aflagde til Mig, da de blev præsteviet, og Jeg vil tilgive dem af hele Mit Hjerte; kom, glem ikke at bede for disse sjæle ️…

kom; når du forfølges, velsigner Min Fader dig i himlen, så du forbliver urokkelig; i dine trængsler er Jeg ved din side for at værne om dig; i farens stund,19 er Min Hellige Ånd din Vejleder og Beskytter; så forkynd Mit Budskab med tro og mod; Jeg er en mild Gud, som elsker dig, og husk på, at trøst findes hos Mig! ic;

ichthis illustration


1 Et overnaturligt fænomen som kun få så, medens jeg bad under en konference i Dublin den 19. oktober 1996.
2 AAS, 73/1981 s 240-241. (Note fra redaktøren: dette refererer til ”Declaration on Catholic Membership in Masonic Associations” udstedt af Troslærekongregationen)
3 Ibid.
4 Indviede sjæle som glæder Vorherre.
5 Abels sønner
6 Uskyld står for trofasthed.
10 Kirken.
11 Jesus mener, at afskaffe Hans Evige Offer.
12 Dem der følger Dyret.
14 Det betyder, løber efter mig.
15 På Hans eget sprog, aramæisk, ”frygt ikke”.
16 Så vendte Jesus sig om og råbte efter Dyrets tilhængere.
17 Dyret.
18 Jesus taler om Oprøreren.
19 Jeg forstod, det er ”fristelsernes øjeblikke”.
16. oktober 2000
20. januar 2001
Søg i budskaberne
Find budskab