15. juni 1995

Dine ord, Min Konge,
er en lægende balsam,
da mit liv var mindre værd end ler,
hviskede Du Dine Ord i mine ører,
og det usynlige blev hurtigt synligt,
og som en verden ukendt for mig,
som et lys ukendt for en blind,
lyste alting pludseligt op
i et strålende lys.
Ligesom lysende strålende stjerner,
der oplyser himlene om natten,
gav Dine Ord mig syn
til at trænge ind i Dine Mysterier.
Jeg velsigner Dig, min Herre,
for nu er Din Kærlighed
synlig for mine øjne,
og bringer min sjæl til live
i trofasthed mod Dig for evigt og altid.

ja! træd ind i Mit Hjertes mysterier og modtag Min Fred;

blomst, erstat aldrig din tid med at skrive om andre ting; du har hele dagen, og Jeg vil være glad, hvis du kommer til Mig i meditation; husk på: kærligheden er altid tålmodig, så vær du også tålmodig; løb ikke foran Mig, som du har gjort de sidste par dage … kærlighed, sand kærlighed vil udholde prøvelser, forsinkelser og den slags; hav Mig som den første og over alle andre ting; forkynd med kærlighed for Kærligheden, og herliggør Mig; afsky alt, Mit barn, alt der fører til det onde, og fordyb dig i alt, der er af det gode og helligt, og som leder dig ind i evigt liv; Jeg er Hellig og God …1

– Jeg brænder med et ønske …

Hvilket ønske, min Herre?

at se Min Kirke forenet og som én … bed for enhed, og lyt ikke til dem, som ikke ønsker enhed; Den, der ønsker splittelse, holder dem adskilte og aggressive i deres ånd; enhver, som ikke arbejder oprigtigt og af hele sit hjerte for enhed, bedrøver seriøst Min Helligånd; Jeg bønfalder dem, som samler sig for at lede Min Kirke til enhed om i deres forstand at indprente disse ord:

ydmyghed og kærlighed

ydmyghed og kærlighed er nøglerne til enhed; det er ikke veltalenhed og lange foredrag, der vil føre dem til enhed; det er ikke deres udveksling af lovord til hinanden, der vil føre Min Kirke til at blive ét; alle disse ting trætter Mig … ødelæggelse og fordærv er trængt ind i Min Helligdom, så hvordan kan de lovprise hinanden? hvor er deres ære?

bøj jer, så I kan indse Min Vilje; dæmp jeres stemme, så I kan høre jeres Frelser tale til jer fra herlighedens højder; det er i jeres omvendelse, at jeres hjerte vil høre Mig og føre Min Kirke til ét og samle Mit Legeme; det er i Sandhedens storhed, at I igen vil afgive velduft og få alle til at anerkende sig selv som en del af ét legeme; det er ved at dele, at I vil føre alle og enhver tættere til hinanden; for dette behøver I at forandres i jeres hjerte for at blomstre i omvendelse;

hvis I gør disse ting og vasker jeres hjerte rent fra synd, så vil Jeg til gengæld mangfoldiggøre Mine lægemidler og helbrede jer fuldstændigt; Jeg vil bringe en åndelig vækst ned over jer, hvilket vil bringe resten af Mine skabninger til at bo under jeres tag;

hvis I, I, som ophørte med at være til, tillader Min Helligånd, Giveren af Liv, at lokke jer til sig, så vil Jeg lade jeres hjerte gennemgå en åndelig kærlighedsrevolution, som jeres æra aldrig har set magen til …

åh … datter, bed for, at huset i øst og i vest vil forenes, som når to hænder er samlet i bøn; som et par hænder når de smukt er samlet og peger imod Himlen i bøn. Lad disse to hænder, som tilhører det samme legeme, arbejde sammen og dele deres evner og ressourcer med hinanden… lad disse to hænder løfte Mig sammen, oh … hvornår vil disse Mit Legemes Hænder tilsammen løfte Mig over Altret?2

O kom! Jeg ønsker ikke lange afhandlinger, enhver, som ønsker at blive først og bedst mellem jer, må blive en slave for jer alle; Jeg er her! se på jer selv! der er uendelige skatte i Mit Hjerte; så sig ikke: ”hvor, hvor kan Jeg finde mit svar?” udstyr jer med disse Mit Hjertes skatte, og I vil samle dem, der er blevet ledt på afveje, og Jeg vil herske over dem alle, og I vil vie Mit Hellige Hjertes skatte til hele verden;

– og du, datter: ved at give Mig din tid glæder du Mig og ærer Mig; at du elsker Mig, glæder Mig og herliggør Mig; at du ønsker Mig, betager Mig; alt det, du giver Mig fra dit hjerte, vil du få tilbage i samme mængde fra Min Trone; Min nåde er over dig og Min Hånd på dine … hvil i Mig; Jeg elsker dig, og Faderen elsker dig, fordi du elsker Mig;

Jeg elsker Dig, Kærlighed …

Jeg vil helbrede mange flere gennem disse budskaber; gør din del, Min Vassula, og Jeg vil i Min Guddommelighed fuldføre dit arbejde; kom, Jeg vil være sammen med dig, medens du gør dine andre små pligter;3

Jeg, Jesus, elsker dig, modtag Mine velsignelser;


1 Pludselig stoppede vor Herre, og med et andet tonefald, som en der ønskede at betro sin hemmelighed, sagde Han det følgende.
2 Jesus mener ved Messen, under de Eukaristiske bønner.
3 Naturligvis arbejde i huset.