9. august 1989

(Budskab til bedemøde den 18. august 1989 i Sankt Josefs (det katolske kapel i Caux.)

Herre?

Jeg er; hør Mig;

elskede, Jeg er Hellig, og Jeg forbereder jer på at gå Hellighedens Vej; Mine små børn, husk på ikke at klamre jer til jordiske besiddelser, hold fast ved alt det, der kommer ovenfra og er himmelsk og helligt; Jeg er Hellig, og eftersom I er Mit afkom, ønsker Jeg, at I lever i hellighed; hold Mit Navn Helligt; helliggør Mit Navn;

Mine egne, kom til Mig og find Mig i Stilhed; føl Mig … tillad jer at åbne jer fuldstændigt for Mig, og når I gør, skal Jeg begynde at opfostre jer i stor glæde; Jeg skal overøse jer med lærdom, og Jeg skal løfte jeres sjæl til Mig og smykke hende; Jeg er den Stadige Påmindelse om Mit Hellige Ord, Jeg er Disciplin og Visdom; Jeg er den Eneste og Enestående, som opfostrer alle, der overgiver sig til Mig; lev i Mit Lys og find Ly under Mine Vinger;

spis fra Mig, prøv ikke at afklippe jeres Navlestreng før tiden, tillad Mig at forberede jer fuldt ud og nære jeres sjæle til modenhed og til perfektion, så I bliver i stand til at leve; vend jer ikke bort fra Mig, gå med Mig hele dagen og hele natten lang;

Jeg kalder igen og igen på alle dem, som stadig kommer på afveje i denne ødemark, hvor de søger Mig; kom! I som stadig farer vild i dette vildnis og siger: ”jeg har søgt min Forløser men har ikke fundet Ham;” find Mig, Mine elskede, i hjertets renhed ved at elske Mig uden egeninteresse; find Mig i hellighed, i den overgivelse, som Jeg ønsker af jer; find Mig ved at overholde Mine Bud; find Mig ved at erstatte ondt med kærlighed; find Mig i Hjertets enkelhed; synd ikke mere; ophør med at gøre det onde; lær at gøre det gode; søg efter retfærdighed; hjælp de undertrykte; lad dette vildnis og denne tørke juble, lad jeres lunkenhed flamme op og blive til en brændende flamme; giv slip på jeres sløvhed og erstat den med inderlighed;

gør alle disse ting, så at I må være i stand til at sige: ”jeg har søgt min Forløser, og jeg har fundet Ham; Han var mig nær hele tiden, men i mit mørke kunne jeg ikke se Ham; O, Ære være Gud! Velsignet være vor Herre! hvordan kunne jeg være så blind?”

Jeg vil så minde jer om at holde og værdsætte Mine principper, så at I kan leve;”

O kom til Mig, alle I hyrder, som har forvildet jer væk fra Sandheden, hvordan kan I sige, at der ikke findes nogen lovløshedens vej eller ruin, som I ikke har udforsket? hvordan kan I prale af at have krydset ørkener uden noget spor? hvad har praleri og arrogance skænket Min hjord? ja, hvor er den hjord, I pralede af, nu? kan I sige nu, at I har styret retfærdigt? har I nogensinde oprigtigt spurgt jer selv, om I har opført jer, som Jeg, Hyrden, ville, I skulle opføre jer? lyt så til Mig og forstå og tag disse ord som en advarsel, I, som har byttet jeres hyrdestav ud med et Falskhedens scepter, og som har tusinder under jer; var det ikke Mig, som løftede byrden fra jeres skuldre? var det ikke Mig, som Sonede for jer? skulle Jeg stadigvæk se på, at I spiste af tårernes brød? alt, Jeg har gjort for jer, var for at aflaste jer og komme jer til undsætning, og med stor ømhed har Jeg givet jer navnet, Mine hyrder;

tiden er kort nu, Jeg giver jer Undere og Tegn og fylder skyerne med Varsler, Jeg giver advarsel efter advarsel, Jeg giver jer Store Tegn på Min Kærlighed og Min Barmhjertighed, men I er ikke klar over dette …

er jeres hjerte parat til at modtage Mig i dag? er jeres munde parate til at tale og erkende Min Nådens Ånd, som Jeg udøser over jer i disse dage? er jeres øjne villige til at se? er jeres ører parate til at genkende Mine Kærlighedsråb? er jeres hjerter villige til at åbne sig og erkende Mine Nådegaver af i dag? er jeres fødder parate til at gå og komme og falde på knæ ved Timen for Tilbedelse ligesom de første hyrder, der kom og tilbad Mig i Min Fødselskirke og forherligede Mig? er I parate til at forherlige Mig med jeres hjerte denne gang og vise Min hjord jeres kærlighed og trofasthed imod Mig?

I påstår, at I er i live og ikke døde, hvordan kan det så være, at Jeg ikke hører en lyd fra jer? hvordan kan det være, Jeg ikke hører nogen velsignelser? Jeg er Den, som irettesætter og disciplinerer alle dem, Jeg elsker; kom og omvend jer, fyld Mit Hellige Hjerte med glæde i dag og fæstn jeres øjne på Mig, jeres Hyrde, så I ikke længere formålsløst kommer på afveje i denne ørken; Jeg er til stede for at lede jeres fødder på Vejen til Fred, Kærlighed og Enhed;

Jeg bønfalder jer så om at tage Nøglen til Mit Rige og bruge Den; Nøglen til Mit Rige er KÆRLIGHED, Kærlighed i al dens Herlighed; Kærlighed og Ydmyghed vil være den anden Nøgle til ENHED; tag disse nøgler og brug Dem, brug Dem, Mine elskede, og vær ét, vær ét Helligt Folk;

Jeg velsigner hver enkelt af jer og efterlader Mit Kærlighedstegn på jeres pande;

Jeg ønsker at tilføje dette til Mit Budskab:

enhver, der påstår at være i lyset men hader sin bror, er stadig i mørket; tilgiv, tilgiv, som Jeg, Herren, tilgiver; vær hellig, ligesom Jeg er Hellig, meditér over Mit Budskab, meditér, absorbér Mit Budskab; Kærligheden elsker jer alle;

(Vor Hellige Moder giver os nu Sit Budskab)

Jeg velsigner hver enkelt af jer;

Jeg ønsker af jer, at I konstant priser Herren, og takker Ham for Hans Budskab; der er stadig en levende kraft iblandt jer, som tror på Det og følger Det; vær da tillidsfulde, når I henvender jer til Nådens Trone, for I har Hans Barmhjertighed og Hans Kærlighed, for Han er altid så Medfølende; følg Hans instruktioner og lev Hans Budskaber, læs dem ikke for blot at lægge dem til side og vente på det følgende Budskab; omsæt Dem til praksis, for det vil glæde Hans Hellige Hjerte;

lyt til Hans Stemme, Mine børn, tilbyd Ham jeres problemer og jeres lidelser og Han vil velsigne jer; hold Hans Navn Helligt;

Kærligheden er iblandt jer; kom, Jeg velsigner hver enkelt af jer;