30. maj 1995
(Tilbage i Betlehem.)
Vassula, Jeg er med dig, det eneste, Jeg beder dig om, er kærlighed;
fortæl dem, og lad alle forstå, at kærlighed er vejen til himlen; kærlighed erobrer hjerter og gør Mit Rige større; kærlighed er nøglen til at afslutte dette Trosfrafald; kærlighed bliver givet frit til jer; bed om at få kærlighedens gave, og Jeg vil give den til jer; Min Kærlighedssang er givet til alle lande, og de, der ønsker at høre, vil høre den;
bed, bed, bed, men gør det med kærlighed; åbn jeres hjerter, og Jeg vil helbrede dem; gengæld ondt med kærlighed, søg det gode, og Godheden ovenfra vil svare jer og forvandle jer til Vores lige; Jeg ved alt, og Jeg lægger mærke til alle ting, og det, Jeg ser i denne generation, er ikke i overensstemmelse Vores lige; uforskammethed, vold, grådighed, forfængelighed, ondskabsfuldhed, der overgår dæmonernes ondskabsfuldhed, oprør imod Mig og mod alt, hvad der er helligt, alle de dårlige vaner, der kan bringe jeres sjæl til undergang, er det, som denne generation praktiserer; alle misgerninger er synd … løft jeres øjne og vær ivrige efter at finde Mig, og bliv ikke ofre for verdslig skønhed, for dyrkelsen af den slags skønhed er grunden til så megen ondskab;
for at krone jeres ondskab udtænker I planer, der ligner udyrets og tilsammen,1 generation, vil I begå jeres forbrydelse:
at afskaffe Mit Evige Offer
og i dets sted oprette
ødelæggelsens vederstyggelighed;
har I ikke hørt: ”når den retfærdige giver afkald på sin hæderlighed for at begå synd og dør på grund af det onde, han selv har begået, så dør han på grund af det onde, han selv har begået, men når en gudløs giver afkald på at synde for at blive lovlydig og ærlig, fortjener hans sjæl at leve; han har besluttet at give afkald på alle de tidligere synder han har begået; han skal i sandhed leve; han skal ikke dø;”2
Mine Øjne fælder tårer af Blod, og Mine Øjenlåg flyder over af gråd; O hvilken sorg I volder Mig, generation, for døden er klatret ind i jeres hus, og I forstår det ikke! kun meget få angrer … men de fleste af jer, generation, siger ikke, hvad I bør: I angrer ikke jeres synder og siger: ”hvad har jeg gjort med mit liv, min sjæl og mit hjerte?” det mindste tegn på anger for jeres synder, og Jeg vil tilgive jer og glemme; lykkelige de mennesker, som mediterer over Mine ord og Min anmodning og taler fornuft med god forstand, de skal blive frelste;
Jeg velsigner jer, med hele Mit Hjerte velsigner Jeg jer; ic;