1. juli 2016

Jeg elsker Dig, Jahve, min Salme, min Frelser og min Klippe; Mit Tilflugtssted og Frelse;

Vassula, Jeg gemmer dine ord som en skat i Mit Hjerte, husk at den vej, Jeg fastlagde for dig og for at helbrede denne generation, udgår fra Min Faderlige Barmhjertighed! Jeg er i sandhed din Klippe, din Salme og meget mere, Jeg, der ved Mit blotte Ord skabte Himlen og Jorden, vid, at Himlenes hvælv erklærer Min Herlighed ifølge den perfekte Lov, som Jeg har givet dem;

udvid dit hjerte, barn! gør plads til Min Hellighed og rust dig med Min Styrke, din mission er salvet af Os;1 syng derfor Min Kærlighedshymne for verden! vis menneskeheden Min Kærlighed; fortæl dem, at Jeg, Jahve, har bøjet Mig hele vejen ned fra Himlen, fra Min Trone, for at nå jer alle og være iblandt jer alle; Min frelsende hjælp gives frit til jer;

i dag, i jeres tid, leder Jeg jeres generation med Barmhjertighed og skænker evige velsignelser over jer; forstår du? Jeg gør Mine Veje kendte for jer ved at lære jer Mine Veje med Visdom, og som et vejskilt sætter Jeg Mine Engle ved hver eneste skillevej for at lede jer til Mig, til Sandheden, så I tilbeder Mig i Sandheden; da skaber Jeg til gengæld et nyt hjerte i jer; glæd dig, datter og bed uafbrudt; pas dine pligter og glem aldrig Mit Nærvær!


1 Den Hellige Treenighed