Hvis folk seriøst ville lytte til Guds kald til bøn, ville alle mænd og kvinder allerede være helgener. Hvis man accepterede og praktiserede Enheden i mangfoldighed blandt kirkerne, som Herren beder om, ville der allerede være et håb om, at Jesu bøn til Faderen vil blive opfyldt. Hvis ethvert menneske reagerede på Guds kærlighed, som han udfolder i sit budskab om Sandt Liv i Gud til hver enkelt af os, ville vores liv blive til en kærlighedssalme. Hvis folk tog Kristi advarsler om Satans vrede alvorligt i disse sidste dage, ville sidstnævnte allerede være blevet erobret og forvist fra menneskers hjerter og fra verden. Hvis alle verdens religioner ville svare på Guds kald til forsoning, ville alle mænd og kvinder allerede genkende hinanden som brødre og søstre, der alle nedstammer fra én Kilde.
Og hvis alle indså, at vi lever i en tid med usigelig nåde og barmhjertighed, og at Gud for fuld kraft fornyer sin skabelse, ville vi aldrig holde op med at prise Gud nat og dag, og vores hjerter vil blive til en brændende ovn af tjenstivrighed!
Lad os lære af de gamle profeter, hvordan de på deres vej lærte at give afkald på sig selv og at fornægte sig selv ved at sætte Guds interesser og Gud selv først i deres liv. De lærte at afklæde sig fra deres eget ego og egen vilje.
Lad os i dag blive retfærdighedens krigere og bede Gud om et utæmmeligt mod, at lade vores iver og kærlighed, vi har til Gud, blive rettet mod det gode og Guds herlighed. Måske er vi svage, men Gud vil støtte os i sin styrke. Vi har det måske ikke let, men i vores kamp kan vi sætte vores lid til Gud, som vil lære os, hvordan vi kan holde ud og udføre vores mission ved at herliggøre Ham.
Vi må tillade Gud at skrælle alt det verdslige af os for at vi kan indprente os Hans Eget hellige billede. Hvor hårdt vores undertrykkere end kan plage os, vil vi ikke blive knust eller overmandet, men i stedet vil de krympe sig ved vores tilstedeværelse. I vores ånds fattigdom vil vi give Gud mulighed for at invadere os med Sit Lys, der oplyser os med Visdom; i vores elendighed og uduelighed vil Gud give os en ædel ånd til at udføre Sit Ord frygtløst.
Lad os derfor flygte fra den selvtilfredshed og bekvemmelighed, verden tilbyder os, og lad os bryde denne trygge kokon, vi har vævet os ind i, og bryde vores lænker og befri os selv for at gøre os fortjent til, hvad profeterne i gamle tider modtog; og vores sjæl vil blive til en kilde af tårer fyldt med anger, når vi indser, hvem det var, der stod uden for vores hjertes dør og bankede på gennem alle disse år.
Jesus sagde en dag til mig: “lad aldrig noget tage modet fra dig, hvis freden ikke kommer med det samme, for har du nogensinde hørt om et land, der er født på én dag? Ligesom det levende vil gro på Jorden, som en have får frø til at spire frem, sådan vil din Skaber få både retskaffenhed og fred til at spire frem for alle nationernes øjne, når dine bønner når ham.”
Jeg vil slutte med at give jer et lille eksempel på et træ: Alle grene på et træ er hellige, hvis roden er hellig. Nogle af grenene er garanteret blevet skåret af, og som vilde olivenskud er I blevet podet blandt resten for at dele den rige saft fra selve oliventræet med dem, men alligevel, selvom I tror, at I er overlegne i forhold til de andre grene, husk at I ikke nærer roden; det er roden, der nærer jer. Og roden er Gud.
Derfor har vi alle ikke bare en vigtig rolle at spille i at bevare freden og enheden, men en forpligtelse. Jeg håber inderligt, at den dag vil komme, hvor vi gennem vores indsats vil opnå den fred, som vi alle sigter mod, og som Gud forventer af os, og at vi oprigtigt en dag kan sige til hinanden: “min bror, min søster.”
