I dag, hvor jeg skriver, er det den 25. januar, den sidste dag i Unity-ugen. Vi må blive ved med at fokusere på og bede for enhed og forsoning, for det er det grundlæggende budskab i Sandt Liv i Gud.

Kan I huske, hvordan Jesus for nogle år siden stillede mig spørgsmålet: “Hvilket hus er det vigtigste, dit hus eller Mit hus?” The answer I gave Him was, “Your House, Lord.” “revive My House, embellish My House and unite My House…” this was His appeal; this is the message of TLIG. Siden da har vi alle arbejdet ihærdigt på at følge hans vejledning og bringe de åndeligt døde sjæle til live og ind i folden for at knytte dem sammen med Jesus. Vi har knoklet for at bringe de forskellige kirker sammen for at opbygge Kristi legeme og leve i enhed i mangfoldighed og sende et budskab til verden og til alle kirker om, at enhed er muligt. At samle omkring 21-24 kirker på hver af vores pilgrimsrejser er Guds værk. Skriften siger, at vi skal samarbejde om fortsat at opbygge Kristi legeme og berige det, ” for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op.” (Efeserbrevet 4:12). Kirkernes enhed vil helbrede og befæste kirken og bringe fred til verden. Når vi forsoner os med hinanden, forsoner vi os også med Gud, og det kan få ham til at afværge eller formindske ildens straf, som nu er så nær.

Ved guddommelig kraft henvendte Han sig til os for at gøre os i stand til at lære Ham at kende og forstå Ham og bringe vores sjæl til en sand hengivenhed og en sand kærlighed til Ham. Han betroede os sine guddommelige budskaber i en tid, hvor Satan frister verden til at skabe dybere sammenbrud og falde dybere i synd, perversion, had, korruption og splittelse. Han er kommet ind i kirken blandt dens hyrder for at splitte dem, så de vender sig mod hinanden og dermed svækker kirken og det, den står for. Dette er Satans værk før Kristi genkomst. Det minder mig om, da Kristus forklarede mig, hvor og hvordan Han gerne ville have mig til at tjene Ham. Han sagde dengang med sorg i stemmen, at han ville sende mig ind i en verden, hvor de afviser ham, piner ham, spytter på ham og korsfæster ham igen. En forrået og frafalden verden som i dag.

Jeg har forsøgt at indse og forstå, hvad Herren ønsker af mig i disse dage. Den tilskyndelse, Han lægger i mig, er at minde alle om, at Hans genkomst er nær, og at verden vil gå ind i dybere trængsler. Han mindede mig om at blive ved med at bede de to bønner, som han har givet os, en fra den 13. november 2006 og en fra den 28. november 2009.

Jorden vil ryste og rotere fra sin plads

Den 18. februar 1993 gav Herren os en advarsel. Han sagde, at hvis verden fortsætter i sin synd og ikke omvender sig, og kirken forbliver splittet, vil der komme trængsel, trængsel, trængsel over jorden og over alle mennesker på jorden.

Vor Moder gav os også den 7. januar 2008 et meget alvorligt budskab om, at vi er meget tæt på de begivenheder, som Vorherre har forudsagt for menneskeheden, og at de står for døren; katastrofale begivenheder, der fremkaldes af verdens frafald, Kirkens splittelse og manglen på kærlighed. Der lyder ingen omvendelse fra en ond verden. Disse begivenheder er resultatet af en verden, der afviser Guds ord og Gud selv, og som ikke omvender sig. Menneskets trods, hykleri og gudløshed vil bringe Guds ild over os.

Vor Moder sagde, at jorden er i fare og vil blive ramt af ild, og at Guds vrede ikke længere kan holdes tilbage, og at den vil ramme denne generation, fordi mennesket nægter at afstå fra synden. I alle disse år har Guds barmhjertighed haft til formål at drage så mange som muligt til sig ved at række sin arm ud for at frelse dem, men kun få har forstået og lyttet. Hans nådetid vil ikke vare meget længere, og og den tid skal komme, hvor alle vil blive prøvet, og jorden vil udspy floder af ild fra sit indre, og verdens mennesker vil forstå hvor værdiløse og hjælpeløse de er uden Gud i deres hjerter. Hun sagde, at Gud er urokkelig og tro mod Sit Ord.

Tiden er kommet, hvor Guds hus vil blive testet, og de, der har afvist Hans nåde, vil smage Guds ild. Hun sagde om dem, der forblev tro mod Gud, at den dom, der skal komme med ild, ikke vil være så hård ved dem, for i deres ånd vil de kunne glæde sig over Guds kald, der bragte dem til livet.

Men det er ikke det eneste budskab, jeg har fået om, hvordan verden vil rammes, hvis den ikke slutter fred med Gud og omvender sig. Der er flere budskaber og visioner om den ild, der snart kommer over os.

Her er et uddrag af budskabet fra den 18. februar 1993.

det sjette segl vil snart blive brudt, (Åb 6:12) og I vil alle blive kastet ind i mørke, og der vil ikke være noget lys, for røgen, som vil strømme ud af Afgrunden, vil blive som røg fra en kæmpestor smelteovn, så solen og skyerne vil blive formørket af den; (Åb 5:12) og ud af Mit Retfærdighedsbæger vil Jeg lade jer ligne slanger, hugorme, Jeg vil lade jer kravle på maven og spise støv (1 Mos 3:14) i disse mørke dage; Jeg vil presse jer ned til jorden, for at minde jer om, at I ikke er bedre end hugorme … I vil kvæles og undertrykkes i jeres synder;; (dette antyder and jordens tyngdekraft kan ændre sig.)

i Min vrede vil Jeg træde jer ned, nedtrampe jer i Min vrede! forstår I? Mine fire engle står nu ængsteligt omkring Min Trone og venter på Mine ordrer; når I hører tordenskrald og ser lynene, så forstå, at Timen for Min Retfærdighed er kommet; Jorden vil ryste, og som et stjerneskud vil den rotere fra sin plads (Esajas 13:13) og fjerne bjerge og øer fra deres pladser; hele nationer vil blive opslugt; himlen vil forsvinde som en skriftrulle, der ruller op, (Åb 6:14) som du så det i din vision, datter; (den 21. juli, 1990);

(I en vision så jeg, at jeg kiggede ud af et vindue. Det var dagslys. Pludselig begyndte jorden at ryste voldsomt under mine fødder. Jorden bevægede sig op og ned. Jordskælvet var på skala 8. Det holdt ikke op. Fra mit vindue kiggede jeg op på himlen, fordi den var ved at miste sit lys. Jeg stirrede op på himlene, imens det blev mørkere for hvert et sekund, indtil det var blevet til fuldstændig mørk nat. Da så jeg stjernerne falde, eller rettere det så ud, som om de for væk fra den østlige horisont til den vestlige horisont; det så ud som om de forlod himlen. Så holdt rystelsen op, og der blev et truende mørke. Jeg så, at jeg havde et svagt lys i mit værelse. Jeg kiggede ud af vinduet, der var omkring tre eller fire huse i hele byen, der havde lys.)

en stor pine vil overgå alle beboerne, og ve den vantro! hør Mig: og hvis mennesket siger til dig i dag: ”ah, men Den Levende vil have Barmhjertighed med os, din profeti er ikke fra Gud, men fra din egen ånd”, så sig dem: selv om I anses for at være levende, så er I døde; jeres vantro fordømmer jer, for I nægtede at tro i Min Barmhjertighedstid og forhindrede Min Stemme i at blive udbredt igennem Mine talerør til advarsel og frelse for Mine skabninger, I skal også dø som de onde;

når Mørkets Time kommer, vil Jeg vise jer jeres indre; Jeg vil vende vrangen ud på jeres sjæle, og I vil se jeres sjæl så mørk som kul, I vil ikke blot opleve en sorg som aldrig før, men I vil slå jer for brystet af smerte og sige, at jeres eget mørke er meget værre end mørket, der omgiver jer;; ( (dette afslører, hvordan vi vil dømme os selv ud fra vores samvittighed, en forklarelse eller oplysning af bevidstheden, som vi kalder det).

(…) det er, hvordan Jeg skal vise Min Retfærdighed til landene, og alle lande vil føle Min dom, når denne Time kommer; Jeg vil gøre menneskeliv mere sjældent end før; senere, når Min vrede er aftaget, vil Jeg sætte Min Trone ind i hver eneste af jer, og sammen, med én stemme og ét hjerte og ét sprog, vil I prise Mig, Lammet;

dette er nok for i dag, Min Vassula; vær ikke bitter på dit eget folk, og gør ikke, sjæl, dit eget hjerte bekymret; Jeg skal vise dig for verden som et tegn på enhed; du bliver modsagt og afvist, men du ved nu hvorfor: fordi enhed ikke er velkommen, ligesom Kærligheden heller ikke er velkommen i mange hjerter; oprigtighed mangler …

kom, vi, os?

Ja, min Herre …

Her er de to bønner, som Jesus bad os om at bede.

13. november 2006

(En bøn for omvendelse og udfrielse)

Herren sagde:

Min Vassula, fred være med dig; Jeg glæder Mig, når du kommer til Mig på denne måde; når du taler i Mit Navn, så lad den troende forsamling indvie sig til Mig; lad dem angre foran Mig med disse ord:

Herre, Du har udholdt mig med mine synder i alle disse år, men ikke desto mindre har Du haft medlidenhed med mig;

jeg blev ført vild på alle måder, men nu vil jeg ikke synde mere; jeg har gjort Dig uret, og jeg har været urimelig; jeg vil ikke være sådan mere; jeg forsager synd, jeg forsager Djævlen, jeg forsager misgerning, som skænder min sjæl; fri min sjæl fra alt, hvad der er imod Din hellighed;

jeg bønfalder Dig, Herre, om at frelse mig fra alt ondt; kom Jesus nu, kom nu og forbliv i mit hjerte;

tilgiv mig, Herre, og tillad mig at hvile i Dig, for Du er min Beskytter, min Forløser og mit Lys, og jeg stoler på Dig;

fra i dag vil jeg velsigne Dig, Herre, til alle tider;

jeg forkaster det onde og alle andre guder og idoler, for Du er Den Højeste over verden, idet du langt overgår alle andre guder;

ved Din mægtige kraft, udfri mig fra dårligt helbred, udfri mig fra at være en fange, udfri mig fra bekymring og tilintetgør min fjende Djævelen; kom hurtigt til min hjælp, O Frelser!

Amen


Den 28. november 2009

Herren sagde:

henvend dig til Mig, Vassula, på denne måde:

‘Mildeste Fader, lad ikke Din vrede
komme over denne generation, så de alle
omkommer,
lad ikke angst og nød komme over Din hjord;
for vandene
vil tørre ud og naturen vil visne;
alt vil bukke under for Din vrede
uden at efterlade sig noget spor;
Dit Åndedrags hede vil
sætte jorden i flammer og forvandle den til en ødemark!
en stjerne vil komme til syne i horisonten; ;
natten vil blive hærget, og der vil falde aske
som sne om vinteren, og dække
Dit folk som spøgelser;
hav Barmhjertighed med os, Gud, og
døm os ikke så hårdt;
husk på hjerterne som glæder sig
i Dig og Du i dem!
husk på Dine trofaste og lad ikke
Din Hånd falde over os med styrke,
men, løft os hellere i Din Barmhjertighed
og indsæt Dine forskrifter i alle
hjerter; Amen’

når Jeg irettesætter denne generation, vil Min vrede flamme op over de frafaldne; Jeg kan tilgive deres misgerninger og deres synder, men store forbedringer skal der stadig gøres; nu har den Allerhøjeste endnu engang bekendtgjort Sine Ord, og den meddelte Dom vil afhænge af jeres bønner, generation, jeres barmhjertighedsgerninger, jeres kærlighed, og jeres part;

Kære venner, lad os gøre os mere umage med at behage og følge Guds vejledning, og som han altid siger, vil han også sige til os i dag: “Frygt ikke”…

I Kristus,
Vassula