27. september 1995
Mit blik ser ind i Natten,
så snart, Du kom til mig, Du Hellige,
skyndte Du dig
at kaste Dit slør over mine øjne,
for det er det, der behagede Dig,
Faderens elskede Søn,
så jeg fuldstændigt må afhænge af Dig
og være som et stykke legetøj
i Din Mægtige Hånd. Og lige siden
har jeg været landflygtig for Din Skyld.
Det behager Dig at vælge min sti,
så at Du og jeg går sammen,
jeg, der klynger mig til din kappes kvast
af frygt for at miste Dig,
og Du, som en Konge blandt Sin hær,
Du leder mig hvor som helst, Du vil.
Og på vor vej,
rejser misundelige mennesker sig
for at afbryde vor dejlige rejse;
de lægger deres hænder på mig
for at flå mig i stykker, men Du
løfter i din prægtige stil min sjæl
og bærer den op for at flyve med vinden
sammen med Dig,
så fejrer Du og jeg Din Styrke;
og i Dine smil,
i Din barnlige glæde og fryd,
bliver vi forenede
i vort venskab og arbejde.
Du kommer på tværs
af vore forfølgeres planer,
medens Din Mund synger
sange om befrielse for mig.
Du åbner Dit Hjertes dør,
så jeg kan træde ind i Det
og skjule mig derinde i dybet af Det.
Min sjæl fryder sig i Herren.
Han har magt til at forme hvert eneste
hjerte med Sin trofaste Kærlighed.
Når min sjæl er modløs, venter Du ikke,
men viser Din kærlighed
i din iver efter at omfavne mig
for at opmuntre mig.
Dit blik, Faderens Elskede Søn,
har alt, hvad der skal til
for at forvandle enhver sjæl
fra en klagesang
til en salme rig på ånd.
Ja, Herre, på alle måder kan Du
forvandle Dit Folk til en Højsang
ved at forvandle deres rytme,
så den bevarer Din Stemmes tonefald,
for Du foragter aldrig nogen,
men står altid ved vor side og overalt.
Min Glæde, tilbed Mig! du er i forbindelse med Mig, med Min Ånd og med Min Fader; bring dette Barmhjertighedsarbejde, Vi har givet dig, med dig til hele verden sammen med din rådgiver;
Jeg vil ikke gå i åndeligt forfald og trække min opgave i langdrag. Jeg er i den mørke Nat.
det, der overgår dine evner1 og dine kræfter, skal du ikke tage dig af, for det, der mangler, vil Jeg fylde efter; giv Os så meget, du kan, bemærkede du ikke?2 at skønt du intet er, blev Jeg set på dig;3 medens du var bekymret, havde Jeg fremgang; under dine store trængsler strømmede Mine Skatte ind i mange hjerter; ville Jeg gøre disse ting4 ved dig, hvis ikke Jeg elskede dig? og Jeg har til hensigt, at fortsætte med at holde Mit slør for dine øjne, så du ikke vil få mulighed for at såre Mig ved at blive hovmodig; det er sådan, Jeg behandler Mine udvalgte sjæle, for at de skal blive lydige og selvudslettende; Jeg er Konge, og Jeg bestemmer over dem, så de opnår fuldkommen godhed til ære for vor Treenige Hellighed, og som Jeg engang sagde til Mine disciple, siger Jeg også til jer:5 når I ved det, er I salige, hvis I gør det;”6
din Jesus som elsker dig; ic;
