24. maj 1987
Jeg er med dig;
Ønsker Du, at jeg skal tjene Dig?
det gør Jeg, Jeg ønsker det meget; Vassula, kom, Jeg vil vise dig, hvordan og hvor du kan tjene Mig; husk på alt det, Jeg har lært dig;
(Undervisning, undervisning i mystik, så mine evner alle er årvågne, og jeg ved at være opmærksom kan høre Ham og føle Ham stadigt mere.)
modtag Min Fred; lyt til Min Stemme;
Jeg ville ønske, jeg kunne høre Dig krystalklart…
Vassula, du vil høre Mig godt nok til at nedskrive alt, som er i Mit Hjerte, alt det, Mit Hjerte ønsker; elskede, du må gøre dig selv fri, så du kan være i stand til at tjene Mig og vente på Mig; ved du. hvad ’fri’ betyder, Vassula? Jeg vil sige dig det; hav tillid;
(Jeg følte, at det, Han lærte mig, ikke ville fungere, og at jeg måtte svigte Ham.)
fri vil sige, at du frigør din sjæl fra verdslige bekymringer; gør din sjæl fri og elsk Mig og Mine Gerninger; tjen Mig på denne måde, frigør dig selv;
Jeg vil have vanskeligheder, min Herre!
lo;1
Jo, Min Herre, jeg kan se vanskeligheder.
lo, lo, forbliv i nærheden af Mig;
Jeg frygter for at skuffe Dig og svigte Dine ønsker.
frygt ikke, søster; elskede, elsk Mig;
(Jeg følte Ham og elskede Ham.)
kærlighed til kærlighed; elsk Mig som nu; arbejd og tjen Mig som nu; vær som du er; Jeg har brug for tjenere, som er i stand til at tjene Mig, hvor der er mest behov for kærlighed; men arbejd hårdt, for der hvor du er, er du iblandt de onde, de vantro, du befinder dig i syndens afskyelige dybder; du kommer til at tjene din Gud, hvor mørket har overhånd; du vil ikke have nogen hvile; du vil tjene Mig der, hvor alt godt deformeres til ondt, ja; tjen Mig midt i elendigheden, midt i ondskaben og verdens misgerninger; tjen Mig blandt Gudløse mennesker, blandt dem som gør nar ad Mig, blandt dem der gennemborer Mit Hjerte; tjen Mig blandt Mine plageånder, blandt Mine fordømmere; tjen Mig blandt dem, der korsfæster Mig igen og spytter på Mig; O Vassula, hvor Jeg lider! kom og trøst Mig;
Min Gud, kom! Kom blandt dem, der elsker Dig. Gå til dem. Gå i det mindste for en stund og Du vil være elsket der. Hvil i deres hjerte og glem. Kan Du ikke glemme, i det mindste for en stund?
(Jesus virkede SÅ ulykkelig!!)
Vassula, glemme? hvordan skulle Jeg kunne glemme; hvordan, når de korsfæster Mig om igen?2 fem af Mine sår er åbne for alle, der ønsker at trænge ind i dem;
(Jesus støttede sig til mig. Jeg følte mig ulykkelig. Han syntes utrøstelig, udmattet.)
Vassula, kom, du er Min lille blomst, Jeg ønsker, at du må erstatte Mine torne med glatte og bløde kronblade;
Jesus, lad dem, der elsker Dig, lette Dig for Din byrde. Lad dem, der elsker Dig, give Dig hvile og tage Din plads, når Du atter korsfæstes.
(Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle trøste en sådan kval.)
elskede, de, som elsker Mig, anstrenger sig og lider med Mig; de deler Mit Kors, de giver Mig hvile, men de er få; Jeg har brug for flere sjæle, der vil forene sig med Mig og bære Mine lidelser; blomst, elsk Mig, afvis Mig aldrig,
Jesus?
Jeg er;
Vil Du hjælpe mig med at elske Dig mere?
det vil Jeg, elskede;
(Jeg er målløs. Hvad kan jeg sige. Hvis nogen vidste, hvor ondt det gjorde at se Ham så såret! Det var, som om Han var døende igen. Hvordan kan man trøste en, der er døende på grund af sine sår? Og hvad skal man sige til Ham? At alt vil blive i orden? Når man ved, at Han er såret til døden!)