21. marts 1995

Velsignet være Dit Navn,
der har velsignet mig trefoldigt
og har tilladt mig at se Hans skjulte plan,
der var i Hans Hellige Hjerte
fra begyndelsen,
og som blev åbenbaret
for Hans udvalgte, som han elskede
så højt¹.
I Ham har også jeg nu hørt Hans
budskab, denne uudtømmelige skat,
som den hellige St. Gertrud fik
et glimt af.

Snart vil der komme en tid
hvor ”det ikke længere vil
være nødvendigt
for nabo at forsøge at undervise nabo, eller broder at sige til sin broder,
’lær at kende Herren’.
Nej, de vil alle kende Dig,
den mindste ligeså meget som
den største, eftersom — Du vil tilgive dem
deres uretfærdighed
og aldrig mere huske på deres synder.”²

Jeg skal prøve at gå ad den sti,
Du har bestemt for mig
uden at vige til siden og værne
om den Skat, Du har givet til os alle.

Jeg er meget tilfreds med dit arbejde;³ hent fra Mit Hjerte denne Uudtømmelige Skat, som Jeg har holdt skjult indtil din tid, hvor folks hjerter ville blive kolde, utaknemmelige, fulde af pral og gudløse; Min hensigt er at få denne døende flamme til at blusse op igen, og få dem til at skifte mening, så de, når de er helbredte, ville anerkende Mig som deres enestående Ypperstepræst, Kristus, og kongernes Konge;

kom nu nær Mig, og glæd dig over de gode ting, du ser, forsyn dig fra Min Uudtømmelige Kilde af velbefindende; bliv ikke mismodig, når mennesker ser og ikke begriber, at Nåde og Barmhjertighed er midt iblandt dem; is tåler ikke ild; Jeg vil smelte denne is med Min Helligånd, så stol på Mig og sig:

”Gud er snart hos os;”

din Elskede;