21. februar 1995

(Dhaka)

fred i dit hjerte; Vassula-af-Mit-Hellige-Hjerte, Min-Korsvejs-Blomst, Afkom af-Min-Fader, Jeg ønsker, at du skal blive fuldkommen;

Herre,
hvordan skal jeg finde
tilstrækkelige ord til at lovprise dig?
Du har hædret min elendighed
med Dit vældigt imponerende
inspirerende Nærvær.
Siden da har ingen opgave været
for vanskelig for mig,
i Dit Nærvær er alting blevet let
og en glæde.
Du underviste mig i, at i Din højre hånd
holdt Du Sejren,
og at Døden var blevet opslugt af Livet.
O Frelser så opsat på
at frelse og styrke os,
Din barmhjertighed besøgte mig
om natten, i mit hjertes nat,
for at synge en højtidssang,
der kunne opvække et lig.
Du lagde hele Dit Hjerte ind i Din sang
af kærlighed til os alle;
og mig gjorde du til
en Harpe foran Dit Alter …
lad musikken lyde for vor Konge,
lad den lyde! og lad musikken strømme
til verdens ender
og vibrere over hver en kløft,
hvert et bjerg og dal!

pris altid Mit Navn, ligesom nu! så din eneste Kærlighed kan glæde sig;

Vassula, styrk Min Kirke, og Jeg vil forstærke din tro og sjæl; den smule, du giver Mig, glæder Mig, jo mere du giver til Mig, jo mere fryder Jeg Mig! Min Fader svigter dig aldrig, Han kommer dig altid til undsætning;1 Jeg er altid med dig …

Glem ikke, at jeg er støv, og at
med et eneste vindpust vil jeg være væk.
Vandene fra Dit Bryst
strømmer over bjergene
og ind i dalene;2
Du forsyner alle dem, som er tørstige
med vand,
og Du sender mig over bakker
til alle Verdens lande for at råbe ud:

”Fra Gud kommer al sejr og styrke.”
Kryb ikke længere sammen af tørst,
lad jeres hukommelse vågne op,
genvind fatningen,
alle I, som ligger i støvet, for
jeres dug er ikke uden for rækkevidde.
I har glemt, hvem det var,
som skabte jer,
men hvis I drikker af den,
vil jeres hukommelse blive genoprettet!3

”Oh, kom til vandet, alle I som er tørstige;
også selv om I ikke har nogen penge, kom! …”4

og Jeg vil sige: lyt, og jeres sjæl vil leve …

og nu, min Frelser,
Du, som betyder mest i mit liv,
tilgiv mig min elendighed
og mine fejl.

elskede, Jeg elsker dig alligevel;

Opløs tågen omkring mig,
Uudtømmelig Skat,
Trefoldigt Hellig, Nattens Stjerneskær,
Min sjæls Kar, Søjle af flammende Ild,
efterlad mig ikke som fange i mørket;
Tordenskrald,5 genopliv min sjæl
og giv mig Undervisning
og Tilrettevisning.

Mit selskab og Mit venskab vil undervise dig med enkelthed; tag Min Hånd, og sammen vil vi fortsætte på den vej, Jeg har forberedt til dig, så at Jeg kan bringe dig til fuldkommenhed;


1 Det havde jeg også selv opdaget. Gud Fader skyndte sig som den første at komme for at trøste mig. — En dag, under meget tung forfølgelse, lagde jeg mig grædende på knæ og bad Jesus om hjælp. Jeg skrev min klage (og brugte min nådegave), og i stedet for at Jesus svarede, skyndte Gud Fader sig til mig og trøstede mig og lovede mig at næste dag ”ville det ordne sig”. Hans Ord gik i opfyldelse, som Han havde sagt. — Jeg ved, Faderen har en svaghed for mig, men det har jeg også for Ham.
2 Udgydelse af Helligånden.
3 Jesus hjalp Hans Ånd med at skrive, det jeg skrev.
4 Esajas 55:1
5 Guds Stemme er som en torden: ”En røst lød fra himlen, `Jeg har allerede forherliget det, og vil forherlige det igen´ Folk, som stod der og hørte det, sagde det var et tordenskrald.” (Johannes 12:28-29)