21. februar 1995

(Dhaka)

fred i dit hjerte; Vassula-af-Mit-Hellige-Hjerte, Min-Korsvejs-Blomst, Afkom af-Min-Fader, Jeg ønsker, at du skal blive fuldkommen;

Herre,

hvordan skal jeg finde

nok ord til at herliggøre dig?

Du har hædret min elendighed

med Dit fantastiske

ærefrygtindgydende Nærvær.

Siden da har ingen opgave været

for vanskelig for mig,

i Dit Nærvær er alt blevet let

og en ren fornøjelse.

Du lærte mig, at i Din højre hånd

holder Du Sejren,

og at Døden var blevet opslugt af Livet.

O Frelser så opsat på

at frelse og styrke os,

Din nåde besøgte mig om natten

i mit hjertes nat,

for at holde en koncert,

der kunne opvække et lig.

Du lagde hele Dit Hjerte i sangen

af kærlighed til os alle;

og mig gjorde du til

en Harpe foran Dit Alter ️…

lad musikken lyde for vor Konge,

lad den lyde! Og lad musikken strømme

til verdens ender

og klinge over hver en kløft,

hvert et bjerg og hver en dal!

pris altid Mit Navn, ligesom nu! så din eneste Kærlighed kan glæde sig;

Vassula, styrk Min Kirke, og Jeg vil styrke din tro og sjæl; den smule, du giver Mig, behager Mig, jo mere du giver til Mig, jo mere fryder Jeg Mig! Min Fader svigter dig aldrig, Han kommer dig altid til undsætning;1 Jeg er altid hos dig ️…

Glem ikke, at jeg er støv, og at

med et eneste vindpust vil jeg være væk.

Vandene fra Dit Bryst

strømmer over bjergene

og ind i dalene;2

Du forsyner alle dem, som er tørstige

med vand,

og Du sender mig hen over bakkerne

til alle Verdens nationer for at råbe:

“Kun fra Gud kommer al sejr og styrke.”

Kryb ikke længere sammen af tørst,

væk jeres hukommelser,

og genvind fatningen,

alle I, som ligger i støvet, for

jeres dug er ikke uden for rækkevidde.

I har glemt, hvem det var,

der skabte jer,

men hvis I drikker af den,

vil jeres hukommelse blive genoprettet!3

“Oh, kom alle I, der tørster,

kom og få vand;

kom, I der ingen penge har! ️…”4

og Jeg vil sige: hør, og jeres sjæl vil leve ️…

Og nu, min Frelser,
Du, som betyder mest i mit liv,
tilgiv mig min elendighed
og mine svigt.

elskede, Jeg elsker dig alligevel;

Opløs tågen omkring mig,
Uudtømmelige Skat,
Trefoldigt Hellig, Nattens Stjerneskær,
Min sjæls Kar, Søjle af flammende Ild,
efterlad mig ikke som fange i mørket;
Torden,5 genopliv min sjæl,
og giv mig Undervisning
og Retledelse.

Mit selskab og Mit venskab vil lære dig det i al enkelhed; tag Min Hånd, og sammen vil vi fortsætte ad den vej, Jeg har beredt for dig, så at Jeg kan bringe dig til fuldkommenhed;


1 Det havde jeg også selv opdaget. Gud Fader skyndte sig som den første at komme for at trøste mig. – En dag, under meget svær forfølgelse, lagde jeg mig grædende på knæ og bad Jesus om hjælp. Jeg skrev min klage (og brugte min nådegave), og i stedet for at Jesus svarede, skyndte Gud Fader sig ned til mig og trøstede mig og lovede mig at næste dag “ville det ordne sig”. Hans Ord gik i opfyldelse, som Han havde sagt. – Jeg ved, Faderen har en svaghed for mig, men det har jeg også for Ham.
2 Udgydelse af Helligånden.
3 Jesus hjalp Sin Ånd med at skrive det, jeg skrev.
5 Guds Stemme er som en torden: “En røst lød fra himlen, `Jeg har herliggjort det, og Jeg vil atter herliggøre det ´ Folkeskaren, som stod der og hørte det, sagde det var torden.” (Joh 12:28-29).