18. februar 1995
(Dhaka)
Herre!
Du underviste mig helt uventet.
Glæde er forbeholdt
de elendige og fattige;
således begyndte jeg at lægge mærke til,
hvad øjet ikke ser,
med mindre det bliver givet fra oven.
fred være med dig; Jeg kunne ikke se Mit-Hjertes-blomst gå til grunde;1 Jeg kunne ikke se dig ramt af blindhed for al tid, Mit Hjerte er din bolig og din frelse; hvordan kunne Jeg se denne sky overskygge Mit telt og forblive tavs? et enkelt pust af Mit Åndedrag var nok til at blæse det væk, der overskyggede Mit telt2 ️…
og nu, ét spørgsmål: ønsker du stadig at fortsætte med alt det, Jeg har givet dig og at forkynde med kærlighed til Kærligheden?3
Ja, Herre.
sig: “ja, Herre, men med en ild inde i Mig, med ildhu for Dit Hus og Din Herlighed;”4
forny så dine troskabsløfter til Mig,5 og så vil Jeg forny Mine nådegaver over dig ️… Jeg vil fortsætte med at udgyde Mine nådegaver og Min undervisning over dig; glæd Mig, og tilfredsstil Min tørst, indse, hvad Jeg har givet dig;6 det er Min glæde at give ️…
mind din rådgiver7 om, hvordan opofrelse glæder Mig: gavmildhed er også behageligt i Mine Øjne; Jeg ønsker at minde jer begge to om, hvor vigtigt det er at holde trit med Mit tempo,8 og at Mit Budskab er af yderste vigtighed og en hastesag; I er allerede ved begyndelsen af de store begivenheder, der kommer; læg hele jeres hjerte i arbejdet; vær milde mod hinanden; lunkenhed i jeres arbejde mishager Mig;
oh, hvad mere kunne Jeg have givet jer, som Jeg ikke har givet jer? Jeg har givet jer disse Uudtømmelige Skatte, som har været skjult for menneskehedens øjne, og som kun blev åbenbaret for Gertrud,9 denne Skat, som efterlod hendes hjerte i fuldstændig ekstase og hendes øjne fortryllet af dette under;10 denne Uudtømmelige Skat var forbeholdt jeres tid: tidernes ende; Mit Hellige Hjerte gemte disse rigdomme til jeres generation; nu forstår du måske, hvorfor djævelen har dig, Vassula, som sit vigtigste anliggende, og at hans vigtigste mål er at tilintetgøre dig?
Nu forstår jeg, Herre.
Jeg vil aldrig svigte dig; arbejd sammen med Mig11 og glæd Mig; Jeg er dit liv ️… bed for, at den Onde ikke vover at komme for tæt på jeres samarbejde,12 bed for, at jeres arbejde må blive gennemført; bed, og anmod Faderen om at gøre jer fuldkomne; Jeg, Jesus, velsigner jer begge, og husk: stol på hinanden, velsign hinanden, vær et eksempel på, hvordan enhed vil være! vær ét;
(notat: Den Hellige Gertrud bliver ofte kaldt den Store, da hun var en af de største mystikere i den Katolske Kirke. Skønt hun levede næste fire hundrede år før Den hellige Margaret Mary, havde hun en stor hengivenhed for Jesu Hjerte. Hendes bog “Budbringeren om Den Guddommelige Omsorgsfuldhed” er et levende digt om Guddommelig Kærlighed, en kærlighed, som altid er sammenkædet med det Hellige Hjerte.
En af de mest berømte af alle hendes visioner drejer sig om Kristi Hjerte. Visionen skete på apostlen Skt. Johannes festdag. I sin bog taler hun altid om sig selv i tredje person.
En læsning fra Den hellige Gertrud:
Medens hun, som hun plejede, var helt absorberet i bøn, åbenbarede disciplen sig for hende, disciplen som Jesus elskede så meget, og af den grund burde være elsket af alle. Hun sagde da til ham: “hvilken nådegave kan jeg få, stakkels mig, på din festdag?” Han svarede: “Kom med mig, du er min Herres udvalgte, lad os hvile os mod hans bryst, hvori alle velsignelsens gaver er skjult.”
“- Da bragte han hende til Vorherre, og begge lænede sig mod Vorherres Hjerte. Det er derfor, hun opdagede disse Uudtømmelige Skatte, som Han skjulte i Sit Hjerte. Da hun spurgte apostlen, hvorfor disse skatte ikke var blevet givet før, eller hvorfor apostlen ikke havde talt om denne Skat, sagde Skt. Johannes:
“Min opgave var at formidle et enkelt ord om Gud Faders uskabte Ord til Kirken, i hendes første tid, et Ord, der skulle være nok til at give hele verdens menneskehed en mulighed for at tænke dybsindigt over det lige til verdens ende, og alligevel uden at noget menneske helt skulle lykkes at forstå det fuldt ud.”
“Men at fortælle om Jesu Hjertes hjerteslag, det er reserveret til moderne tider, så verden ved at høre disse ting, når den allerede er gammel og blevet kold i sin kærlighed til Gud, må blive genopvækket og vokse sig varm igen.”
(St. Gertrude (1257-1302, Legatus Divinae Pietatis, Bk IV, kapitel IV.)
