18. oktober 1994

Mit lille barn, Jeg er Jahve, din Evige Fader; langt, langt væk fra den vanvittigt irriterende flok1 mennesker har Jeg taget dig, for at du kan være til stede i Mine Sale; vær udholdende i dit arbejde og skænk Mig alle dem, der forfølger dig; sig:

”Fader, i Din Retfærdighed,
befri mig fra tunger, der lyver,
kom hurtigt, Gud,
i Din store Kærlighed;
svar mig, min Jahve;”

og nu siger Jeg dig: Mit barn, selv om Min Fjende skulle sende ti tusinde imod dig, frygt da ikke, Jeg er ved din side for at forsvare dig; Mit Nærvær er dit Skjold; hvem kan måle sig med Mig? hvem kan du sammenligne Mig med? hvem kan du vurdere Mig i forhold til? Mit Nærvær er Pragt og Majestæt; lad intet menneske undertrykke dig; det er dig, Mit barn, som skal genoprette Mine Helligdomme2 for Mig; Jeg har ikke udvalgt dig, for at du skal blive berømt, men for at velsigne Mit Navn; Jeg har ikke oprejst dig for din egen herligheds skyld, men for Min; Jeg har givet dig en discipels tunge for at forkynde Min Frelsesplan dag efter dag …

kom i gang med arbejdet, Min såsæd, og Jeg vil være med dig; Jeg har allerede forsynet dig med en flamme, som ingen som helst vil være i stand til at slukke; Jeg vil lade Mine undere på dig tage til; Jeg har i Mit Eget skattekammer mange flere; Jeg vil skænke Mine undere i overensstemmelse med det, dine undertrykkere vil byde dig: Min Søn vil vise sig i dit sted og åbenbare Sig for dine omgivelser; kan nogen sige, at Jeg berøver dem tegn? kan nogen sige, at Jeg ikke er Ophavsmand til Mine frelsende og helbredende handlinger? kan nogen klage over, at Jeg holder Min højre Hånd skjult? hvem kunne det være, andet end Mig, som i denne ødemark byder på et bord, der er en konge værdig?3 hvem kunne spalte klipperne i ødemarken, og slukke jeres tørst med ubegrænset vand,4 hvis det ikke blev gjort af Mig? åbn jeres øjne, generation, og koncentrér jer om Mine undere; og du, datter, eftersom Jeg har befriet dig, vis da Mine mennesker vejen til Mit Hus;

foren Mit folk i Mit Hus, hvor også de vil få deres frihed; foren Mit folk til ét hjerte; følg dette bud:

lad dine læber vidne om Min Nådighed; opliv denne døende flamme5 og fortsæt med at bygge Mine altre6 og Mit Hus; ingen vil belejre Mit telt;7 der er en vred legion af dæmoner, som skjuler sig under andre telte8 for at gå ud og oprykke de håb, Jeg har givet jer, og fylde jer med rædsel, men sygdom vil fortære deres kød, og orme vil dække dem … modtag Min Fred, og hold aldrig op med at bede for dem, som ikke har omvendt sig;9 Mit Hjerte smerter Mig, Mit barn, for Jeg ser helt til Jordens afslutning, og det, Jeg ser, er ikke i overensstemmelse med Mit Hjertes ønsker … jeres Fader hersker over alt, undtagen jeres frihed … og mennesket har fordærvet sin frihed …

elskede, bed for at de, som er døende, vil få tid til at råde bod for sig selv; hver eneste dråbe af kærlighed bliver brugt for deres frelse; mange, som ligger under murbrokker, ånder stadig,10 så bed for dem, at Jeg opfrisker deres sjæl; husk på, du er befriet for at befri dem fra murbrokkerne;

kom, Jeg, Jahve, elsker dig, Jeg velsigner dig;


1 Undertrykkere.
2 `Helligdomme´ betyder her: `sjæle´.
3 `En Konges bord´ står for tegn, undere fra Gud, mirakler og Hans Hellige Ånds arbejde, der så ødselt bliver øst ned over os.
4 ”Spalteklipperne” står for Guds magt, som kan sende Sin Helligånd som en Flod gennem denne ødemark, som vi har skabt
5 Det betyder: denne døende generation.
6 Alter betyder sjæle.
7 Dette betyder, at ingen vil trænge ind i min sjæl(telt), fordi det er Guds bolig og Hans ejendom.
8 Ordet `telt´ betyder igen `sjæl´. Gud mener, at dæmonerne bruger mennesker til at udføre deres arbejde.
9 Nøjagtig der følte jeg, at Gud var meget bedrøvet, og som én, der var bekymret. Men som en fader, der deler sin smerte og betror sin sorg til sit barn, forklarede Gud mig grunden til Sin bedrøvelse på følgende måde.
10 Jeg forstod også: åndede næsten ikke.