23. december 1993
Herre, figentræet
begynder at danne frugt,
og vinene vil begynde at blomstre.
nej, Min brud, figentræet har allerede dannet sine figner, og vinstokkene har allerede blomstret; datter, kan du ikke se det? har du ikke lagt mærke til Mit Tegn i Himlen?1 lyt og skriv:
generation, Jeg har sendt jer, og Jeg sender jer stadig, Mine engle,2 for at samle Mine udvalgte fra de fire vinde fra den ene ende af himlen til den anden for at stå parat, fordi Brudgommen snart vil stige ned fra himlen og være hos jer; jeres verden af i dag vil hurtigt slides op; Jeg sender jer Mine engle for at samle Mine udvalgte, Mit folk, for at forny Min Kirke; har I ikke lagt mærke til det? har I ikke forstået det? ser I stadig ikke Mit Tegn?
i dag bortrykker Min Helligånd én af to, indhyller ham i Sin flammende Ild og sender ham ud for at være vidne for den Højeste; Min Helligånd løfter én, mens Han lader en anden tilbage i støvet blandt støv, én tages med, én lades tilbage; Min Helligånd blæser som vinden, hvor den vil; man kan høre lyden men kan ikke sige, hvor den kommer fra, eller hvor den blæser hen;
som en Brudgom viser Min Helligånd sig i jeres dage for at søge at vinde jer, forføre jer og gifte Sig med jer; Min Helligånd er som en kostbar hjørnesten indlagt i jeres hjerte, for at være grundstenen for jeres tro, jeres håb, jeres kærlighed og for jeres hengivenhed mod Mig, jeres Gud; i jeres dage blæser Min Helligånd over jer den ene vej og den anden vej; Hans Åndedrag er som en strøm, der flyder i alle retninger, og overalt, hvor strømmen flyder, springer frugttræerne ud med blade, der aldrig visner, men er helbredende, og alle, der spiser af dem, bliver helbredte;
ja, Min Helligånd er en livgivende kilde, Mit Riges indre Kraft, som opfostrer visdommens disciple; Min Helligånd bygger, fornyer og forskønner, men Bedrageren ødelægger og slår alt det ihjel, der er helligt; hvordan kan det være, at I ikke kan se Min Helligånds blændende Lys? i dag skinner Min Helligånd i himlen som lyset fra syv dage i én; er dette Tegn fra Menneskesønnen, som viser Sig i himlen,3 ikke nok for jer? Min Helligånd samler og frelser den spredte flok som en hyrde, der samler Sin flok;
Jeg åbenbarer skjulte og ukendte ting for jer, generation, Jeg åbenbarer disse ting for jer på det mest gunstige tidspunkt; om I vender jer til højre eller til venstre, vil I se Min Helligånds strålende Tegn i himlen, og jeres ører vil høre:
”JEG ER Den!4 JEG ER er med jer i hjertet; JEG ER er her for at opbygge jeres håb, jeres styrke, jeres tro og jeres kærlighed; Mit barn, ”koumi!” rejs dig nu, du, som gik under for længe siden; rejs dig nu, Mit barn, og tag din plads; – her er en hyrdestav, Jeg vil lede din sjæl og give den vejledning; og nu gå ud og søg efter resten af Mine bortløbne får; bliv ikke træt på vejen, Mit barn, og hvis du gør, skal Jeg bære dig på Mine Skuldre; Jeg Mig Selv vil samle Mine får …”
oh generation, hvordan kunne I bede om flere tegn, mere end Menneskesønnens Tegn, som Jeg giver jer i dag? hvorfor kan mennesker ikke bare se Mine hensigter? Jeg taler Sandhed, og alligevel tror I ikke, at det er Mig som taler; hvordan kan det være, I ikke kan forstå, at det er Min Stemme?
har I aldrig nogensinde spurgt jer selv om, hvordan vejene blev jævnet for dem, der levede i støvet? har I spurgt jer selv om, hvem det var, der åbnede de stummes mund og gav Visdomstale til de uvidende? og hvem var det, der underviste de fattige i ånden, staklerne, som I kalder dem? har I ikke hørt, at Min Helligånd virkelig er Liv—Giveren? har I ikke forstået, hvordan Min Helligånd undgår at være til stede i stolte hjerter, men afslører Sin fortrolighed til de ringe?
Min Helligånd viser sig for jer som et Stort Tegn på himlen,5 et genskin af Min Tilbagekomst; så længe jeres tanker bliver ved med at være jordiske, vil I være ude af stand til at fatte de himmelske ting; har I ikke læst: ”Jahve vil komme til syne over dem, og Hans pile vil blinke som lyn”;6 ”se hvordan Jahve kommer i ild”; for at dæmpe Hans glødende vrede, Hans trussel i flammende ild”;7 bliver Min Faders værk nu fuldført;
lyt og forstå: Jeg har sagt, at Jeg vil komme for at samle folk af alle sprog; mange af jer spørger: ”hvornår vil det ske, og hvad vil tegnet være for Din komme? Jeg har advaret jer om, at når I vil se ødelæggelsens vederstyggelighed, som profeten Daniel talte om, stå på Min Hellige Plads; det vil sige, når du ser Min Fjende8 indtage sin plads, hvor han ikke burde være, og det er i Min Helligdom, i Min Bolig,9 når I ser denne Oprører erklære at være så meget større end alt, hvad mennesket kalder ”gud”, så meget større end noget, som bliver tilbedt, og han indsætter sig selv i Min Helligdom og erklærer, at han er Gud, da skal I vide, at det var en forudsigelse, der blev givet, før tegnet på Menneskesønnen, som nu viser sig i himlen for at frelse jer;
løft jeres hoveder og se mod himlen efter Min himmelske Manna; stå opret, hold jeres hoveder højt, for jeres befrielse nærmer sig; hvordan kan det være, at så mange af jer ikke erkender Min Helligånd? dybet og Jorden skælver ved Mit besøg, så sig ikke længere, at retfærdighed ikke sker, og at Pagtens Ark10 er langt væk, Pagtens Ark er lige ovenover jer i himlen, så I kan vidne om Min Herlighed;
hvis I spiser af denne Manna, vil I få nyt liv: I bliver født igen; så se ikke efter andre tegn; har I ikke hørt, at det er Ånden, som giver liv? hvis visse af jer ikke tror, er det fordi, I ikke har spist af denne Manna; ja, det er Min Helligånd, som kunne give jer en fuldkommen forståelse af Mine mysterier; denne himmelske føde er føde for de fattige, og den er ikke købt med penge;11
helliggør jer selv, og rens jer for at komme ind i Haven, som er Mit Rige, Jeg giver jer i dag Min Helligånds tegn i himlen, det fylder hele verden og fornyr alting, viser Sin styrke fra den ene ende af verden til den anden, og alligevel afviser mange af jer Min Barmhjertighed og drister sig til at sige: ”hvor er tegnene fra Gud? der er ikke noget tegn på Menneskesønnen på himlen, som viser os, at Den Højeste står ved vore døre; og I ligger og venter på Mine Ånds—salvede, eftersom de irriterer jer og modsætter sig jeres måde at tænke på! Ja, blot synet af dem gør jeres ånd nedstemt; oh … roden til jeres forståelse er i forfald …
Jeg siger jer: Mine salvede ved Helligånden finder I måske svage, men de er stærkt rodfæstede i Mig; næppe fuldvoksne, men de er podet på Mig; og som et pletfri spejl, flytter Jeg dem rundt, for at lade Mine Ord lyse alle vegne, og hvor de end måtte være, Er Jeg: de vil blive ved med at lade Mine Ord lyse over jer alle, for at lede jer ind i Mit Rige; de vil forsætte med at åbenbare Min Magt, også selv om I behandler dem hårdt, vil de bære fornærmelser og bagtalelser med ydmyghed for at frelse jer; de vil ikke åbne deres mund for at modsige jer i alle landes påhør, men vil blive som engle, hvis fødder bringer gode nyheder; de vil fortsætte med at vise Mine Ord som et pletfrit spejl og forkynde Frelse og fortælle om Fred og Kærlighed; og selv om de vil blive foragtet og afvist af mange, vil de bære deres lidelse med værdighed; opløft jeres øjne imod himlen, og se Mit Tegn;
Jeg kommer for at genoprette Mit Hus; Jeg kommer for at forny dig, generation; Jeg åbenbarer Mit Hellige Ansigt for jer alle, for at frelse jer; O kom! I, som stadig tøver, Jeg siger jer: siden begyndelsen har Jeg aldrig talt uklart for jer, og i al den tid, medens disse ting er hændt;
har Jeg altid været tilstede!
og du, datter, hold dig pletfri, så Mit Lys må nå til verdens ende; forkynd nøjagtig alt det, Min Ånd giver dig; Jeg vil opmuntre dig, Min datter og Min Egen;
din Ægtefælle er med dig;