1. juni 1993

Min Herre og Frelser,
Hvor meget længere vil Du tillade
Satan at riste os?
Hvorfor tillader Du denne forfølgelse?
Frels os, Herre,
for Din Kærligheds skyld!

fred;

Mit Hjertes glæde, hør: de dødeliges dømmekraft er ikke guddommelig; Jeg, Herren, har rejst rundt over hele Jorden for at advare verden om, at Fjenden vil komme over dem som en mægtig bølge, som vil opsluge dem, men ingen troede virkelig, at Satan nogen sinde ville trænge ind gennem Min Helligdoms porte, og alligevel har han ️… han gik lige ind i Min Helligdom gennem Mine Egnes synder og fejl, de samme som indtil denne dag modsætter sig Min hyrde,1 som Jeg har givet jer; så hvordan kan I forvente, at Mine lam respekterer disse præster, når selv de gør oprør mod Min udvalgte? Min hyrde betyder intet for dem ️…

sorg overvælder Mig, og Mit Hjerte sønderrives, når Jeg ser, hvad der vil komme; hvad der har været et lille frafald, vil nu vokse til et meget større, godt rodfæstet; dette frafald vil blive så omfattende, at det vil opsluge mange, når det spreder sig ️…

Min Herre, frels os, og stop det! Du har selv sagt, at Du er stærkere end Satan. Hvorfor venter du og lader ting komme ud af kontrol??

sammensværgelser, Mit barn, sammensværgelser og forrædere følges ad; da Døden klatrede ind gennem Min Helligdoms vinduer, og banede sig vej ind i Mit Hus’ hjerte, sendte Jeg Min Moder for at advare jer;2 så sig ikke, at Jeg har ventet for længe, datter; det er dem ( ️…)3, som har været ukloge; de har ikke søgt Min Vilje; Jeg advarede dem, men ganske få lytter til Mine Advarsler; tilmed til denne dag og åh ️… Jeg har grædt over deres stolthed mange gange ️… (i Min vrede kunne Jeg have redledt dem og forvandlet dem til støv, men Jeg foretrækker at efterstræbe dem i mildhed;)

– Jeg siger dig, der er en sammensværgelse mellem hyrderne, som modsætter sig den, som er alles leder; og Ødelæggeren leder dem til at vanhellige Mit Hellige Navn, og den oprørske ånd, som nu trives inde i dem, vil træde åbent frem; har du ikke læst, har du ikke forstået? “en usling vil rejse sig, og hans hære vil komme og vanhellige den hellige højborg; de vil afskaffe det Daglige Offer og rejse ødelæggelsens vederstyggelighed der4 ️… han vil anse sig selv som mægtigere end alle guder og vil tale ubeskrivelig vanhelligelse mod gudernes Gud, og han vil have fremgang, indtil vreden når sit bristepunkt, og dem, som vil anerkende ham, vil han tildele stor ære ved at give dem stor myndighed5 ️… disse oprørske ånder vil overvinde verdens mennesker;6

ja, der vil komme en tid med stor trængsel, som der ikke har været magen til, siden de første folkeslag blev til;7 Jeg har bedt jer om at holde jer vågne og bede, så I ikke også vil blive fejet væk; derfor, vær parate og trofaste; hvad mere kunne Jeg fortælle dig, som Jeg ikke har sagt? forkynd Mit budskab, Vassula;

Alfa & Omega


1 Hans Hellighed, Pave Johannes Poul den II.
2 Åbenbaringerne i Fatima.
3 Gud tillod mig ikke at skrive det.