12. april 1993

Kun Herren er min Dommer.1
Du sagde, Herre: Jeg vil komme
og redde min flok fra at blive vildført.2
Jeg stoler på Dine Ord.

fred være med dig; støt dig til Mig; Jeg siger dig, datter, hvad dig angår, skal du være tålmodig og uophørligt lægge dig disse ord på sinde: til sidst skal Vore To Hjerter triumfere; hvad Jeg har påbegyndt og velsignet, vil Jeg fuldføre;

Jeg har velsignet dig ved at gøre dig delagtig i Min frelseplan; oh, hvor Jeg elsker din svaghed! for i din usigelige svaghed er Jeg Konge! så snart Jeg afslutter Mine Gerninger med dig, vil du øjeblikkeligt og omgående blive fortæret; mange, der er faldet, vil rejse sig og bekendtgøre, at Jeg i sandhed var din Øverste Herre, og at du var Glæden—i—Min—Lidelse; og de vil prise Mig;

i dag: gør Mig tilfreds, følg Mine befalinger og vær omhyggelig med din opgave; vær ikke bange, Min brud, kom og læg dit hoved på Mit Hellige Hjerte af og til og giv dig selv lidt hvile; Jeg vil ikke irettesætte dig eller bebrejde dig, selv om du ikke helt kan følge Mine befalinger; Min Styrke vil rejse dig fra dine fald og langsomt, som en buldrende ild, vil Jeg konsumere dig i Min brændende Kærlighed, og således vil du ende med at udføre Min Vilje og følge Mine befalinger til fuldkommenhed … er Jeg ikke din Skaber og Ægtefælle? har Jeg ikke sørget for dig med Mine Rigdomme? hvorfor skulle Jeg så forlade dig? ved at være udpeget til denne opgave er du velsignet;

ved at sende dig bort fra dit hus for at genopbygge Mit, skal du leve i Mit Lys! ved at du har valgt at tage dig af Mit Hus før dit eget hus, er du velsignet, og Jeg Selv vil nu være vogter af dit hus; derfor, frygt ikke, Mit barn, Jeg velsigner dig for at have givet Mig dit hjerte; gå nu ud blandt mennesker og giv dem alt, hvad Jeg har givet dig, giv dem disse Budskaber, de er Mine personlige kærlighedsbreve til hver eneste af dem; vær opsat på, som Jeg er opsat på det, at frelse Mit folk fra ødelæggelse; giv dem Min Fred; datter, ecclesia vil komme til live igen!

Jeg elsker dig;




1 1. Korinterbrev 4:4
2 Ezekiel 34:22