3. februar 1993
Herre Min Gud. Du er kendt
for at være hurtig til gavmildhed
mod de fattige og mod dem i nød.
Du er kendt for at mætte de sultne og dem, der strækker sine hænder mod Dig.
Du løfter de trængende
og giver dem en kongelig plads
sammen med de udvalgte
i Dit himmelske hof.
Du gav de svage plads inde i Dit Hus.
Du er kendt for at styrte
konger og kongedømmer, når de blev
en hindring for Dine Ord.
Herre fyldt af Ømhed,
Du ser på de elendige
med medlidenhed og sender dem
Visdom, som skal være deres Lærer og
undervise dem i at vandre i Din Nærhed og at glæde sig over Din støtte.
Mange jager mig og undertrykker mig
men Din Visdom lærte mig, at
alt sker for Din højeste Herlighed!
Uberettiget jager mennesker mig, i venten
på mig, for i den hensigtsmæssige time
at slå mig, Dit barn,
men Du er en sådan glæde for mig,
at uanset hvad nogen måtte gøre mod mig
vil jeg fortsætte med at forkynde
Dit Navn med Glæde.
Du er en sådan Glæde for mig,
at ingen, ja ingen,
kan tage mine øjne væk fra Dig.
Du indfatter hele tiden
min sjæl med glæde! For Du har
kastet min sjæl ind i en dåb af kærlighed,
en dåb af en Fortærende Ild
og efterlader mit hjerte i flammer.
Du har overøst min sjæl
med en vældig gave:
Dit Hellige Hjerte.
Mit barn, din udholdenhed skal vinde dig dit liv; ved din kærlighed og tålmodighed vil du vinde din plads i himlen; Mit barn, Mit barn, lad Mig være din del; ær Mig og forkynd for alle lande Min Kærligheds storhed; frygt ingen, Jeg er foran dig; løft dine øjne og se på Mig …1 Jeg har i sinde at frelse Mit folk, og Jeg vil tage mennesker fra hvert land, hver menneskerace og hvert sprog i ærmet og spørge dem: “ønsker du at følge Mig?” og de vil svare: ”vi ønsker at vandre med Dig, siden vi nu har lært at kende Sandheden,” og Jeg vil bringe den ene efter den anden tilbage for at leve i Mit Hjerte! Jeg har til hensigt at bringe fred ind i hvert hjerte;
ja! Vinranken, Jeg plantede i fortiden, vil give sin frugt til Min Herlighed; Jeg skal ikke være sen, ej heller vil Jeg ignorere råbene fra de trofaste; hvis et menneske bygger Min Kirke, medens en anden river den ned, over hvilken af dem vil Min Faders vrede udgydes på Dommens Dag? hør Mig: Jeg har formet dig og uddannet dig til at genoplive Min Kirke og bringe enhed blandt brødre; Jeg skabte dig, Vassiliki,2 og Jeg har kaldt dig ved dit fødselsnavn til at blive Min og for at du frit kan komme i Min Nærhed, når som helst og hvor som helst du må være;3 Jeg ønsker dig nær Mig;
O barn så foretrukket af Min Fader! hvis Jeg har valgt dig for at åbenbare Faderen for dig og mærke dig med Vor Kærlighed, og hvis Min Helligånd åndede i dig for at genoplive dig og fylder din sjæl med Sit Lys og forvandler Mørket i dig til Lys, Vassiliki, så er det for at landene igennem dig må se Min Barmhjertighed og Min Kærlighed;
måske du spørger dig selv, ”hvorfor mig? hvorfor er alt dette sket for mig?” så siger Jeg dig, på grund af din store elendighed og din forbavsende svaghed; Mit Hjerte, som er en Afgrund af Kærlighed, havde medlidenhed med dig; det kunne have været hvem som helst; stå ikke der forvirret foran Mig! kender du ikke længere din Frelser?
hvem er der til at have medlidenhed med Mit folk, hvis ikke Mig? når en masse lande konstant falder fra og rædslens krone sidder på hvert hoved, og når udsvævelser hersker over deres hjerte, hvordan kan Jeg så forblive tavs? gudløshed har spredt sig ud i hele verden, skal Jeg forblive tavs? sig dem, ”saligt er det hjerte, som vil stifte fred med sine brødre,4 for han vil blive kaldt barn af den Højeste; saligt er det hjerte, som vil stoppe med at vandre i natten og i sandhed vil forsone sig med sin broder,5 han vil ikke alene glæde sig over Min velvilje, men sandelig, skal Jeg åbenbare Mit Hellige Hjertes Uudtømmelige Rigdomme for ham! så mennesker omkring ham, forbavset over hans strålende skønhed vil sige, `Gud er i sandhed skjult i ham´”; og du, datter, skil dig aldrig fra Mig; Jeg, Herren, vil lede dig lige til enden, kom;
