2. maj 1987
Jeg er Jesus,
Jesus, jeg mærker, at Du er ved at give mig et vigtigt budskab; i overensstemmelse med mønsteret angriber den Onde mig for at afskrække mig fra at skrive.
Jeg har et budskab til dem, som elsker Mig1 og opofrer sig for Mig; Jeg ønsker at opmuntre dem og give dem Min Styrke;
Jeg, Ordet, vil åbenbare Mine ord gennem dette svage redskab; Jeg vil stige ned til Jorden gennem dette Budskab og lade Mit Lys skinne på jer alle sammen;
Jeg velsigner jer, Min Sjæls elskede; Jeg elsker jer! Inden i Mig, i Min Sjæls allerinderste dybder har Jeg en Levende,Uudslukkelig Flamme; Jeg er Renhed, Hengivenhed og en afgrund af Rigdom; Mine elskede, kom og drag fra Mig og mæt jeres hjerter, kom og sug til jer fra Mig; kom og træng ind i Mine åbne Sår; kom og nedsænk jeres sjæle i Mit Blod! drik af Min Levende Kilde, så meget at I flyder over og dermed bliver i stand til at vande denne øde ørken og helbrede Mine lam;
drag fra denne Levende Flamme og lad Den fortære jeres hjerter! Jeg elsker jer i en grad, som I aldrig vil kunne fatte; kom; bliv aldrig trætte af at bære Mit Hellige Kors, for Jeg er med jer og bærer det sammen med jer; følg Mig og hold jer tæt til Mig, anbring jeres fødder i Mit fodspor, bliv aldrig trætte af at stræbe og af at lide, herliggør Mig og lad jeres stemmer stige op til Himlen som en liflig duft af røgelse;
lovpris Mig; lad Mig glædes, lad Mig fryde Mig i jer; lad Mig glæde Mig over jeres kærlighed til Mig; fyld jeres hjerter helt med denne Uendelige Kærlighed, og lad den strømme ud over Mine lam, så de bliver helbredte;
lad enhver levende skabning på Jorden føle Min varme; lad ethvert koldt og forstenet hjerte smelte og opløses i Min Renhed ved at blive optaget i Mit Legeme og blive ét med Mig! lad enhver fortidsskygge genopstå og blive forvandlet til en levende sjæl, fuld af Integritet, Fred og Kærlighed; gør Min Skabning til en Edens Have!
forén jer! forén jer og bliv ét, for Jeg, Gud, er Én; enhed giver styrke, forén jer; vær Mine trofaste sædemænd, som sår Mine Fredens og Kærlighedens sædekorn;
Jeg har skabt sædekorn, som vil bære frugt og frembringe himlen på Jorden, for Mit Rige på Jorden vil blive som i Himlen; tag Mine sædekorn, som ligger i Mit Hjerte, og som er rensede ved Mit Blod og spred dem overalt; Jeg bærer disse frø, elskede, og Jeg ønsker, at I går ind i Mit Hjerte og tager af dem; søg enhed;
Jeg vil helbrede Mine blomster, Jeg vil lade dem dufte, Jeg vil lade dem blomstre, Jeg vil forskønne Min have, Jeg vil overrisle jeres hjerter, Jeg vil genoplive jer;
Skabninger! Jeg elsker jer! Jeg vil lyse på jer og lade Mine varme Stråler opløse disse tunge, mørke tordenskyer, sprede dem og få dem til at forsvinde; Mit Lys vil trænge igennem dem, og alt det mørke og alt det onde, som hvilede så tungt over jer, vil forsvinde; dette mørke, som ikke bragte jer andet end svaghed, usselhed og ondskab;
Mine Varme Stråler vil genoplive alle Mine blomster, og der vil falde dug af Retfærd, Hellighed, Renhed, Integritet, Fred og Kærlighed fra Himlen; Jeg er jeres Trofaste Vogter, som våger over jer med et åbent øje, husk på, at Jeg er denne verdens Lys; Jeg er Ordet;
fred være med jer alle; herliggør Mig; støt jer til Mig; anstreng jer og bliv ikke trætte af at bære Mit Kors og derved helbrede Mine børn;
Min Vassula, bliv aldrig træt af at skrive; Jeg elsker dig; Visdommen vil belære dig;
Jeg elsker Dig, Herre. Ske Din vilje.